Category Archives: register

Aflytttet fører et forsigtigt register over sager, der har været oppe i programmet. Registeret består flere af de originale radioprogrammer og links til artikler, videoer og dokumenter, der er relevante i forhold til dem.
Hvis du opdager fejl eller misforståelser eller har en god ide til hvordan et sådant arkiv kunne/burde bygges op, så send os en mail på lyt@aflyttet.dk

Farvel rettighed: Nu vil staten sælge dig til forsøg

Posted on by

Redigeret Gæsteindlæg ved Trine Jeppesen, praktiserende læge

Vi screener og koder som aldrig før. På hospitaler er registreringerne bl.a. drevet af et økonomisk incitament. Der er DRG(DiagnoseRelateredeGruppe) penge i at give folk de dyre diagnoser, mange bidiagnoser og screene for KRAM faktorer(Kost, Rygning, Alkohol, Motion).
fra https://cpr.dk/borgere/beskyttelser-i-cpr/
Skadelig brug af alkohol er et eksempel på en diagnose, som man hurtigt kan blive udstyret med, fordi vi opmuntres til livsstilsscreening. Man skal sådan set bare drikke mere end hvad lægen synes er sundt for en, eller mere end hvad sundhedsstyrelsen anbefaler, før man pludselig kan gøre sig fortjent til dette prædikat. Antal genstande ugentligt er ikke længere et objektivt mål, der er at finde i journalteksten. Et lignende eksempel fra almen praksis er, at sundhedsloven har forpligtet lægerne til, efter hver konsultation, at stille ikke psykotiske psykiatriske diagnoser, så snart der har været fremsat en psykisk klage. Med de diagnosekriterier man bruger idag, er der ikke ret mange patienter, der kan undgå på et eller andet tidspunkt at blive erklæret stressede eller deprimerede.
Sundhedsloven pålagde i første omgang almen praksis at levere alle patientens oplysninger fuldt personhenførbart til administrative, forebyggende og politiske formål. Formuleringen måtte glide ud af sundhedsloven efter skarp kritik i høringssvarene.
Men allerede 2 måneder efter sundhedslovens vedtagelse, forsøgte regeringen sig atter med en enslydende bekendtgørelse. Denne gang undlod man at invitere almen praksis som høringspart, til trods for at det var deres oplysninger man ønskede at få fingrene i. Efter samlede protester fra Lægeforeningen, måtte også denne bekendtgørelse vige.
Man arbejder nu på en formulering der skal sikre at patienternes oplysninger fortsat skal leveres fuldt identificerbart til Statens Serums Institut. Det er den institution der er udpeget af regeringen til at passe på danskernes helbredsoplysninger i et superregister. SSI er samtidig en privat virksomhed, der lever af at sælge personlige helbredsoplysninger til forskningsvirksomheder. Hvordan SSI vil forvalte denne dobbeltrolle, at agere beskytter af privatlivets fred OG tjene penge på at sælge private oplysninger, uden at blande kasketterne sammen, bliver noget af en udfordring.
I almen praksis lever vi i øjeblikket ikke op til reglen om at informere vores patienter om at vi registrerer og deler deres oplysninger med personhenførbare registre, og patienterne gives ingen mulighed for at takke nej til deling før den finder sted. Patienterne ved ofte ikke at deres journaloplysninger nu er tilgængelige på en lang række identificerbare platforme. Det kan være at de pludselig overraskende finder ud af at en registrering eller diagnose giver problemer i kommunallægelige eller forsikringsmæssige sammenhænge.
En diagnose kan idag give anledning til behandlingskrav fra en kommune, som betingelse for at patienten kan opretholde en ydelse, på trods af at der ikke er videnskabelig belæg for denne behandling. Et forsikringsselskab kan fralægge sig dækningsansvar på baggrund af tvivlsomme, forkerte eller fejlfortolkede diagnoser. Forsikringsselskaber arbejder målrettet på at finde den slags “huller” i patienternes bevisførelse for at undrage sig erstatning.
Nu er turen så kommet til ophævelsen af forskerbeskyttelsen. Den 15. januar fremsatte regeringen forslag om at det fremover IKKE skal være en persons rettighed, at man kan frabedes sig at forskningsvirksomheder personligt opsøger patienter, med henblik på rekruttering til forskningsprojekter. Det hedder i lovbegrundelsen at det er regeringens opfattelse at “en del af det der hører med til at være en samfundsengageret borger, at man deltager i forskning. Det er med til at styrke fællesskabet”. Der fremsættes et par argumenter i den sammenhæng. Dels at forskningsindustrien klager over at beskyttelsen går ud over det faktum at man ikke kan lave fuld ud repræsentativ forskning, hvilket er rigtig ærgerligt når nu Danmark ligger inde med verdens mest grundigt gennemregistrerede befolkningsregistre.
Dels er der indenfor de sidste 8 år kun sket en tilvækst på 200.000 borgere, der forbeholder sig retten til forskerbeskyttelse. Til sammenligning var der knap 600.000 der 10 år forinden lod sig forskerbeskytte. Regeringen slutter dermed at, der nok ikke længere er den store interesse i forskerbeskyttelse, eller måske har folk direkte misforstået hvad det indebærer. Formålet er altså at sikre repræsentativ forskning og det forpligtes man til for samfundets og videnskabens skyld. I Helsinki deklarationen hedder det i punkt 5 at; hensynet til forsøgspersonen skal veje tungere end videnskabens og samfundets interesser.
I stykke 10 står der, at vi som læger skal beskytte patientes helbred, privatliv og værdighed. Der er ikke meget privatliv og værdighed tilbage når du som borger fremover, måske mod din vilje, skal finde dig i at blive registreret på en hidtil uset detaljeret facon i forhold til dine livsstilsvaner og helbredsklager, og at disse oplysninger uden at du kan protestere, bliver leveret til Statens Serums Institut, og herefter kan blive solgt fuldt personhenførbart til forskningsvirksomheder, der ser en interesse og mulighed for at tjene penge på at udvikle medicin der macher skavankerne. Konsekvensen er at vi fremover skal vænne os til med mellemrum at modtage direkte henvendelser fra forsknings og medicinal virsomheder, der ligner dem vi så i CCBR affæren sidste år. “Goddag, vi har fået oplyst at du lider af træthed, skadelig brug af alkohol, luft i maven, stress og rejsningsbesvær. Vi er igang med at udvikle en pille mod disse lidelser. Kunne du tænke dig at være med i et forsøg?” Argumentet er at man altid kan takke nej til at deltage i forsøget.
Men det er en postgang for sent, når alle oplysninger allerede er solgt. Der er ikke tale om at privatlivet er respekteret.
I øvrigt understreges det i Helsinkideklarationen ligeledes at patienter der rekrutteres til forsøg skal informeres af en uvildig læge, der skal indhente informeret samtykke. En direkte henvendelse fra selve forskningsinstitutionen, kan vel næppe betegnes som uvildig. Lægelige fremskridt hviler på forskning og en del af disse må nødvendigvis udføres som forsøg på og med mennesker. Men glem ikke at individets ret og hensynet til patienten altid går forud for videnskaben. At patienterne stiller sig selv frivilligt til rådighed for medicinske forsøg er en værdifuld gave som vi skal værne om. Den er et produkt af tillidsforholdet mellem patient og læge. Tavshedspligten er i den forbindelse essentiel. Lægen har lovet ikke at dele med andre hvad der er blevet ham åbenbaret i konsultationen med patienten, med mindre de er blevet enige herom. Patienten bliver bare ikke spurgt længere. Individets rettigheder er elimineret, fordi de trumfes af overordnede borgerpligter. Det forventes at man som god moderne samfundsborger bidrager.
Det informerede samtykke er en illusion, når der først bliver spurgt om tilladelse til deling af personlige helbredsoplysninger, efter salg og delinger har fundet sted.
Vi er igang med at underminere det tillidsbasserede sundhedsvæsen for at tilgodese overordnede interesser som økonomiske incitamenter. Hvornår har vi nået grænsen for hvad vi vil udsætte tavshedspligten, tilliden og patientens rettigheder for?

I England foregår der lignende bevægelser – læs her: http://www.theguardian.com/society/2014/jan/19/nhs-patient-data-available-companies-buy

Tidligere indlæg af Trine Jeppesen: https://aflyttet.dk/klamydiatest-det-er-ikke-anonymt-hos-laegen/
https://aflyttet.dk/vi-har-faet-oplyst-at-du-lider-af-rejsningsbesvaer-kunne-du-taenke-dig-at-vaere-med-i-et-forsog/

Tavshedspligt: Din læge SKAL sladre til hele verden

Posted on by

Gæsteindlæg ved praktiserende læge Trine Jeppesen

Vi er som udgangspunkt ikke mistroiske omkring de personlige oplysninger som for eksempel dem SKAT, kommuner og sundhedsvæsnet registrerer på os, skal bruges til andre formål, end noget der er rationelt og til fordel for os selv.
Jeg tror som sådan også, at danskerne er fuldstændig klar over at sådanne systemer ikke kan være 100% sikre. De vil altid rumme muligheden for, at “nogen” ulovligt kan skaffe sig adgang til og misbruge oplysningerne. Ligesom en bank, der aldrig kan sikre sig 100% mod røveri, eller et skib ikke kan blive 100% synkefrit. Men vi er måske lidt naive og glemmer at både banker og skibe fortsat arbejder med at begrænse risikoen, hvis ulykken indtræffer, f.eks ved ikke at have “for mange” kontanter liggende det samme sted. Af samme årsag er det meget nødvendigt at staten forholder sig kritisk til, hvor mange oplysninger det er hensigtsmæssigt at have til at ligge og flyde rundt i cyberspace.

En ting er dog hvordan vi forholder os til at begrænse det “ulovlige”, efterretningsmæssige eller kommercielle misbrug af vore personlige oplysninger, og gør en indsats for at sikre en god privatlivs beskyttelse.
Det, jeg er langt mere bekymret for, er den fuldt LOVLIGE udnyttelse af vores personlige oplysninger. I mit felt i sundhedssystemet er der sket et paradigmeskift i, hvordan staten ønsker at gribe ind i hvad vi læger skal registrere af personlige helbredsoplysninger på vores patienter. Med den nye sundhedslov er det pludselig blevet et lovKRAV, at vi registrerer en mængde personlige oplysninger på vores patienter, hvis de fejler bestemte ting ex diabetes eller KOL (rygerlunger). Staten pålægger os fx. at måle veje og forhøre patienterne om, hvor meget alkohol de drikker og hvor tykke de er, eller sågar at registrere et subjektivt bud på hvad årsagerne er til, at patienterne ikke samarbejder til at forbedre deres sundhedsvaner. På hospitalerne belønner man økonomisk de afdelinger, der registrerer disse oplysninger. Det er blevet et lovKRAV, at vi udsteder diagnoser på patienterne efter hver kontakt indenfor fx de psykiske lidelser. Det er en meget svær øvelse, der ofte ender i fejlagtige konklusioner. Desværre står diagnoserne næsten ikke til at slette, når de først er registreret.
Tro det eller ej, men på hospitalerne er der økonomi i hvilken diagnose man giver patienten, og der spekuleres i at udstyre patienten med de diagnoser, der giver flest penge til afdelingens økonomi, frem for at forholde sig nøgternt til hvad patienten rent faktisk fejler, eller IKKE fejler.

Dernæst er lægerne ved lov blevet FORPLIGTET til, at levere alle disse personlige helbredsoplysninger til en række forskellige registre, fuldt identificerbart. Det sker vel at mærke helt uden at patienten har lov til selv at gøre indsigelser, på trods af at man juridisk og etisk skulle tro, at patienterne var lovsikret ret til selv at bestemme hvem de vil dele deres personlige helbredsoplysninger med.

Staten forsikrer os hele tiden om, at når de personlige helbredsoplysninger lagres i et register, så er de fuldt aggregerede og uidentificerbare. Derfor er det ikke nødvendigt med et informeret samtykke eller en tilladelse fra patienten. Men det er bare ikke korrekt. Jeg sender dagligt mine patienters oplysninger til en række forskellige registre, hvor oplysningerne er fuldt henførbare til den enkelte. De lagres steder hvor andre lovligt kan skaffe sig adgang og kikke med. Jeg kan faktisk ikke undgå at dette sker, for alle praktiserende lægers computere er opkoblet til en såkaldt Sentinel datafangst, der snupper alt hvad der ligger på min computer flere gange i døgnet. Man kan i protest over denne manglende anerkendelse af patientens ret til at bestemme over egne oplysninger afkoble Sentinel, men det er ulovligt. Det er stærkt ufordrende for tavshedspligten og tilliden i læge-patientforholdet, at loven sætter lægernes registreringspligt og leveringspligt højere end patientens ret til selv at bestemme.

Den nye sundhedslov blev stærkt kritiseret af lægerne, for at se igennem fingrene med at patienterne har ret til at bestemme over deres personlige helbredsoplysninger. Årsagen til at staten så ihærdigt forsøger at omgå det informerede samtykke, mener jeg er fordi de ønsker at udnytte den kommercielle værdi de repræsenterer. Der er simpelhen rigtig gode penge i at sælge vores oplysninger til medicinalindustrien. Staten påstår at de ønsker oplysningerne mhp. at lette kommunikationen mellem behandlerne, at lave bedre forebyggelse og forskning.

Hvis vi kikker på udveksling af oplysninger mellem hospital og praktiserende læger, så giver det god mening at dele oplysninger om behandlinger, som vi er fælles om at varetage. Men giver det god mening at fodterapeuten skal have indblik i om en patient har fået foretaget en clamydiatest, selvom han er godt gift? Hvad stiller vi op hvis patienten ikke ønsker at dette skal deles? Hvordan skal man agere som praktiserende læge hvis en patient ønsker at de oplysninger han søger hjælp for, skal forblive fortrolige, mens loven pålægger lægen ikke at respektere dette ønske om privatlivsbeskyttelse. En simpel klamydiatest kan ganske enkelt ikke foretages anonymt i almen praksis.

Gad vide om ikke også en del patienter vil blive overraskede over, at de måske har fået diagnosen “skadelig brug af alkohol” hvis de under en hospitalsindlæggelse velvilligt har svaret på om de drak mere end 7/14 genstande om ugen? Disse patienter har ret til at blive informeret om, at diagnosen vil figurere på deres “varedekleration” resten af livet. Eftersom både kommune, forsikringsselskaber og andre kan skaffe sig adgang til patientjournalen, kan diagnoser som disse godt gå hen og blive meget prekære og endda skadelige for patienten.

Staten forsikrer at de ikke ønsker at udnytte vores helbredsoplysninger kommercielt. De ønsker udelukkende aggregerede data til forebyggelses- og forskningsformål. Alligevel er der siden sundhedsloven udstedt 2 bekendtgørelser, der har haft til formål at få fat i danskernes stærkt detaljerede oplysninger leveret til SSI(Staens Serum Institut), i ikke aggregeret form. Det er heldigvis blevet stoppet pga. hårdt benarbejde fra lægeforeningen og initiativer som “sluk for sentinel”.
Lige nu ved vi, at der arbejdes på højtryk for at formulere en ny bekendtgørelse, der har præcis samme formål. Det sidste nye jeg har hørt er, at loven vil blive forsøgt formuleret således at “data der leveres FRA SSI skal være aggregerede”. Dette er underforstået at data der tilflyder SSI er fuldt identificerbare.
Dette udgør et stort problem, fordi SSI er en kommerciel virksomhed, der lever af at sælge personlige helbredsoplysninger til medicinalvirksomheder. SSI er samtidig blevet udstyret med retten til selv at afgøre om en medicinalvirksomhed har lavet en god forsøgsprotokol, som berettiger til at de må købe oplysninger, og de har sørme også fået lov til selv at træffe afgørelser om de formelle regler om videnskabelige forsøg er overholdt. Det er et system der principielt fungerer ligesom i politiet, hvor politiet selv undersøger alt vedrørende politiet.

Juridisk bliver der gjort forskel på hvor mange godkendelser man skal igennem før man har ret til at købe patienternes oplysninger. Private virksomheder skal kun igennem en godkendelse. Offentlige forskningsprotokoller skal igennem to. Der er ikke givet en god forklaring på dette.

Der burde ikke herske nogen tvivl om, at formålet med at sikre danskernes personlige helbredsoplysninger uden at de kan gøre indsigelser, har et primært kommercielt sigte. Dette formål er et helt andet end det man sigter efter når man taler om tillid og tavshedspligt. Her er det udelukkende patientens hensyn, der er det primære formål. Så må de forskningsmæssige interesser komme i anden række som et heldigt biprodukt af patientens gode vilje til at forære sine oplysninger til videnskabens interesser.

Pligten til at tilgodese kommercielle formål, videnskab eller forebyggelse kommer ikke før personlig ret til selvbestemmelse og lægens tavshedspligt. Det er underminerende for fremtidens lægepatient forhold.

Hør Trine Jeppesen i aflyttet her:

DRAKE: Stol ikke på CSC

Posted on by

POLITIKEN 24.11.2013:
»En af de dybe hemmeligheder om USA’s sikkerhedstjenester er, at de har et meget tæt samarbejde med private aktører, og en del af samarbejdet er at udveksle data. Hvis jeg var Danmarks regering, ville jeg være meget mistænksom over for, om et firma som CSC har tilstrækkelig integritet til ikke at dele informationerne med NSA«, siger Thomas Drake, der forlod (NSA)efterretningstjenesten i 2007.
Herhjemme er CSC statens største it-leverandør og håndterer 203 offentlige databaser, blandt andre for Rigspolitiet, Skat og forsvaret.
CSC håndterer blandt andet borgernes cpr-numre, helbreds- og foreningsforhold, ligesom CSC har adgang til politiets databaser.
En opgørelse til Folketinget har vist, at staten i 2010 købte it-ydelser fra CSC for 742 millioner kroner. Til sammenligning leverede CSC for 28 gange så meget, 20,5 milliarder kroner, til det amerikanske forsvar i 2012.
ætte samarbejdsrelation mellem statens største it-leverandør og NSA.’
CSC - making it real
Her på aflyttet.dk har vi allerede i august, spekulativt naturligvis, beskæftiget os med CSC og kontrollen over danskernes data.
Men vi var ikke de første.
I 1999, da man stadig diskuterede ECHELON, stillede MFer Peter Duetoft et spørgsmål til den daværende forskningsminister.
’1.Har forskningsministeren på baggrund af den verserende debat om aflytningssystemet Echelon og CSC’s rolle i dette system gjort sig overvejelser om det hensigtsmæssige i at overlade det tidligere A/S Datacentralen helt til CSC?
2.Har ministeren gjort sig overvejelser om, hvorvidt CSC kan forsyne CSC Danmark’s systemer med såkaldte bagdøre? Mener ministeren ikke, at staten ved et fortsat delejerskab har bedre muligheder for at forhindre, at det sker?
3.Mener ministeren ikke, at det vil være betryggende, hvis staten stadig er repræsenteret i CSC’s bestyrelse, da det er bestyrelsen, der har ansvaret for CSC’s lovbestemte sikkerhedsforanstaltninger?
4.Hvad kan ministeren oplyse om CSC’s forbindelser til amerikanske efterretningsorganer?’

Svarene minder meget om hvad vi stadig hører, og dengang var det formanden for registertilsynet, Henrik Vaaben, der tog sig af det:
‘- Men om der er en sådan forbindelse eller ej, det har vi sådan set ikke nogen holdning til. Vi må gå ud fra, at firmaet overholder loven. Og vi holder da jævnligt møder med dem, hvor vi snakker om stort og småt. Nye love, driftsmæssige forstyrrelser og sådan noget.
- Mener du, at sikkerheden er god nok i et så tæt samarbejde med et fremmed lands efterretningstjeneste?
- Ud fra det I fortæller mig, mener jeg ikke, der er grund til at råbe vagt i gevær’, sagde han til Ekstra Bladets journalister Kenan Seeberg og Bo Elkjær.
Idag er svarene stort set de samme – men undskyldningen er…GLOBALISERING!
‘……Finansminister Bjarne Corydon (S) lader Digitaliseringsstyrelsens direktør Lars Frelle-Petersen svare på ministeriets vegne: »Det kan ikke overraske, at CSC, ligesom andre store globale it-leverandører, har kunder på tværs af mange lande, herunder det amerikanske forsvar. I Danmark er CSC underlagt dansk lovgivning, og den går vi selvfølgelig ud fra, at CSC overholder«, skriver han i en mail.’

Aflyttet om CSC: https://aflyttet.dk/?s=csc&submit=Search

“Vi har fået oplyst at du lider af rejsningsbesvær. Kunne du tænke dig at være med i et forsøg?”

Posted on by

gæsteindlæg ved læge Trine Jeppesen
Intro til e-journal: Ring til din region...men intet nummer eller mail?
Hvis du som patient finder det rimeligt at du selv er med til at bestemme over hvilke af dine personlige helbredsoplysninger andre skal have lov til at have indblik i og anvende til forskellige formål, kræver det at du som patient tager meget aktiv del i hvad der registreres på dig når du er i kontakt med sundhedsvæsnet.
En lang række forhold gør nu at, du som patient udstyres med tiltagende mængder af diagnoser, fordi vi som læger enten er blevet forpligtet via loven til at kode, eller indirekte fordi man økonomisk belønner læger for at screene og kode i kvalitetens og kontrollens navn. Fx kan du under en hospitalsindlæggelse risikere at blive udspurgt om livsstils adfærd. Det anses for at være god kvalitet hvis en afdeling screener for tobak og alkoholvaner. Det får de penge for. Men hvis du svarer ærligt at du drikker mere end 7 genstande som kvinde eller 14 om ugen som mand, så får du diagnosen “skadelig brug af alkohol”. Den hænger ved og kan ikke slettes. I almen praksis kan jeg ikke have en samtale med en patient med en psykisk klage uden at jeg skal give det en kode. Det er meget svært efter en kort samtale at afgøre om der er tale om en egentlig sygelig tilstand, eller blot en naturlig menneskelig reaktion, som man har behov for at vende med en læge. Jeg kan som modsvar give en tilstrækkelig uspecifik kode til at man ikke kan se hvad det har drejet sig om ex psykisk klage uden specifikation. Men uspecifikke koder har meget lidt videnskabelig værdi, og kodningen bliver derfor et meningsløst ekstra tastearbejde.
For patienten kan selv uspecifikke diagnoser imidlertid være stærkt personfølsomme, og kan i senere sammenhænge måske vise sig at blive en ulempe for patienten. Dette gælder for eksempel hvis et forsikringsselskab nægter at udbetale en erstatning fordi en gammel diagnose ikke kan udelukkes at have indflydelse på en ny lidelse man har pådraget sig.
Folketinget har 3 gange dette efterår udsted love og bekendtgørelser, hvor de forsøger lovmæssigt at tvinge os danskere til at levere alle vores data, uden samtykke til en stor database på Statens Serums Institut.
De ved stort set alt om os i forvejen, men de mangler de vigtige diagnoser. Det er nemlig dem medicinalfirmaerne skal bruge for at kunne identificere dig til at indgå i et forsøg.
Så kan vi i fremtiden se frem til i ny og næ at få breve ind af døren fra firmaer hvor der kunne stå “vi har fået oplyst at du lider af rejsningsbesvær. Kunne du tænke dig at være med i et forsøg?”Alt uploades - du kan selv se det?
Dette skete for nyligt i CCBR skandalen og er et skred i vores omgang med helbredsoplysninger. Der er også problemer i at det er medicinalfirmaet selv og ikke en udenforstående læge – den som har givet dig diagnosen – der informere dig om fordele og ulemper for lige præcis dig, i forhold til at deltage i et forsøg. Husk forskning er godt, men reglerne skal overholdes. Medicinalfirmaer ønsker at tjene penge på salg af medicin. Intet andet.
At staten nu lige pludselig er så forhippet på at få fat i vores diagnoser skyldes heller ikke som de påstår at de ønsker at skabe verdensklasse forskning. Det er fordi det kan skabe vækst i danmark og at der kan tjenes penge på det.
Jeg udstyrer ikke mine patienter med diagnoser for at skabe vækst i DK. Jeg screener og koder ikke fordi nogen ønsker kontrol med mine patienters livsstil.
Jeg ønsker at sundhedsloven skal laves om. Jeg vil ikke have kodeforpligtigelser. Jeg ønsker at patienterne tager ejerskab over deres personlige oplysninger og selv bestemmer hvem de skal deles med. Hvis de skal anvendes kommercielt kan det være at mine patienter selv ønsker at få indflydelse på, hvad den indtægt til staten så bruges til. Måske vil de have fortjenesten selv, ligesom i enhver anden fokusgruppe hvor man sælger ud af sig selv.
Kom og vær med til at støtte os i at få patienten tilbage i centrum og bevare tavshedpligten og tilliden i læge patient forholdet.

————
LINKS og citater:
DU ER TIL SALG: ‘Celle- og blodprøver indsamlet gennem en årrække og koblet med informationer om personer. Det er den guldåre, som regeringen vil stille til rådighed for industrien for at sikre vækst og arbejdspladser inden for sundheds- og velfærdsområdet.
»Inden for sundhedsdata får vi slet ikke nok ud af den viden, vi har i biobanken. Vi har helt unikke data her i Danmark. Mine europæiske og oversøiske kolleger er ved at tabe både næse og mund over, hvilket datamateriale vi har på vores befolkning,« siger sundhedsminister Astrid Krag (SF) og tilføjer som et eksempel, at der bliver taget blodprøver af alle nyfødte i landet.
Det kæmpestore datamateriale fra nationale sundhedsregistre og databaser blev sidste år samlet på Statens Seruminstitut, og nu vil regeringen så »skabe én enkel, transparent og effektiv adgang for relevante nationale og internationale aktører til brug for blandt andet forskning og udvikling«, som der står i den vækstplan for sundheds- og velfærdsløsninger, der præsenteres i dag.’

http://m.business.dk/?article=25792572-dansk-databank-skal-tiltraekke-udenlandsk-sundhedsforskning

Tidligere på Aflyttet.dk: Digital Velfærd? https://aflyttet.dk/digital-velfaerdunions-harmonisering-og-ophaevelse-af-alle-forbehold/

SPRAL – alternativ lægeforening og meget kritisk omkring datadeling kontra lægeløftet – http://spral.dk/datagate-eller-kunsten-at-regne-baglaens/

RADIO:

Digital Velfærd=Registersamkøring

Posted on by

Kommentar: Anders Kjærulff

Når moderniseringstyrelsen, indenrigsminsteriet og Digitaliseringstyrelsen i dag, den 30 september, har afsløret ‘den store plan’, blev det hele solgt under det tilforladelige navn: Digital Velfærd.
»Hvis man har et ærinde, så kommer man derhen. Det øjeblik, det går op for én, at der er noget at komme efter, så bruger man det,« sagde Margrethe Vestager vanligt krypto-banalt til Berlingske Tidende.
Slagnumrene var intelligente toiletter, en flok robotstøvsugere og så nogen smartere patientkraner til de gamle. Men det er slet ikke der, Vestager, Corydon, Astrid Kragh og Helle vil hen. Det handler om registre, besparelser – også kaldet ‘smarte løsninger’ – og om EU-harmonisering.
Man kan læse sig ind på det via digitaliseringstyrelsens hjemmeside hvis man da ellers fatter en brik af hvad de siger – kancilli-sproget har nemlig fået et ekstra lag lak med ren og skær digital ‘bullshit-talk’, snak, som man iøvrigt allerede har idømt sosuassistenter, folkeskolelærere og sygeplejesker fornøjelsen af at skulle tolke for befolkningen: ‘Sygeplejersker, lærere, sosu-assistenter og andre fagprofessionelle får en central rolle i at motive-re og støtte den enkelte borger til at benytte de teknologiske løsninger. Velfærdsuddannelserne skal sikre, at de nyuddannede har de rette redskaber og digitale kompetencer til at løfte de arbejdsopgaver, der venter dem efter studierne’. Hvem der skal BETALE for det udstyr vi borgere nu skal anvende for at komme i kontakt med dem, hvis arbejde vi selv skal udføre og som vi betaler en stor del af vores skat til, det taler vi ikke om.
Det handler jo om at spare statens penge, ikke borgernes.
Havde det sidste været tilfældet havde man nok heller ikke konsekvent brugt iPhones, MacBook Pro og iPads i læssevis, når det hele skal sælges på smarte videoer. Det hænger muligvis sammen med at Folketingets medlemmer er flittige brugere af deres gratis iPads og iPhones. Og det er synd. Der findes nemlig alternativer. Men fri, gratis software, åbne løsninger og Ubuntu-kreativitet er i den Digitale Velfærd blevet en indbygget, elitær foragt for de, der på femte år sidder og hakker i virusbefængt WindowsPC, der stadig mangler et par afdrag, som ringer fra en ældre Nokia og som, helt forståeligt, ikke fatter at en mobiltelefon skal koste 4000-5000 kr.
Men det er ikke ren bullshit. Der er faktisk en kerne i det her. Registrene. …Og her er der vækstpotentiale:
‘I takt med, at flere velfærdsydelser vil blive leveret digitalt, og at myndigheder i stigende grad vil dele relevante informationer om borgerne med andre myndigheder, vil it-sikkerhed og sikring af privatliv blive et vigtigt fokusområde i de kommende år.’
Ovenstående sætning er et uddrag af de såkaldte ‘forudsætninger’ for digitalisering, og det må siges at være imponerende at man er i stand til at bruge myndigheders massive registersamkøringer af borgerne, noget, der i den grad er et hovedmål(fordi vi skal SPARE), samtidig med ‘sikring af privatliv’ – uden at man på nogen måde er i stand til at se, at de to ting er hinandens totale modsætninger.
Det er så langt ude, at det nærmer sig det sjofle.
Men det bliver værre endnu.
For mens vi danske borgere har ventet med længsel på en afløser for det fatalt dårlige nemID eller i det mindste bare en seriøs opgradering, ja, så ser det ikke ud til, at det kommer til at ske.
Man venter nemlig på noget nyt, og humper imens ind i det, der skulle være et digitalt tigerspring for fuld registersamkøring, helt uden at have styr på sikkerhed – eller borgernes rettigheder. Overhovedet.
Det nye, det der står og blinker i horisonten som det sandsynligvis EGENTLIGE mål med al ståhejen, det hedder nemlig: e-SENS.
Her bevæger jeg mig ud på en tynd gren: Det er nemlig vanvittigt kompliceret at finde ud af, hvad der er i gang og hvad der kun er ideer og hvis man taler om, hvad der gælder for lille Danmark lige nu, så forsvinder hele træet og efterlader os hængende i det tomme rum – eller rettere i cyberspace.

Som det så mundret lyder på digitaliseringsstyrelsens hjemmeside: ”e-SENS startede i april 2013 og løber over 36 måneder. e-SENS konsortiet består af 22 parter, som repræsenterer 20 europæiske lande samt Norge og Tyrkiet og over 100 offentlige organisationer.
Projektet skal konsolidere og videreudvikle komponenter fra de fem storskaleprojekter: STORK, PEPPOL, SPOCS, epSOS og e-CODEX. Fokus vil være på e-health (sundhed), e-justice (lovgivning) og e-Procurement (udbud og indkøb). e-SENS udspringer således fra PEPPOL-projektet, som afsluttede i august 2012, og har fokus på elektronisk handel i EU.’
Og i de såkaldte ‘fælles sikkerhedsstandarter, som digitaliseringstyrelsen har som en af Digital Velfærds forudsætninger, lyder det tekno-poetisk: ‘Standarder skal så vidt muligt være forenelige med fælleseuropæiske standarder anvendt i det fælleseuropæiske e-SENS projekt, der videreudvikler og konsoliderer løsninger fra de såkaldte ”Large Scale Pilots” STORK, SPOCS, PEPPOL, EpSOS og e-CODEX. Generelt bør det tilstræbes, at fællesoffentlige standarder er nationale konkretiseringer / profileringer af internationale standarder og sundhedsområde specifikke standarder’.
STORK er værd at se nærmere på. Det er nemlig et projekt, der er afsluttet – med en færdig ramme for e-ID til hele Europa, en slags Europæisk digitalt pas, der kommer til at være helt centralt i fremtiden.
På den positive side er det et åbent projekt. Man kan sågar diskutere med dem og komme med forslag. I denne måned er der ‘single marked month’. Du kan sende forslag ind til dem her. På den negative side er alle disse projekter offentlige hemmeligheder, som man, klogeligt måske, har afstået fra at diskutere med befolkningerne og istedet gemt på hjemmesider, pakket ind i uforståelige hurra-ord.
Men for nu at opsummere: Vi har altså en regering, der har sat gang i et Digitalt Velfærdsprojekt. For at det skal blive det, man vil have, dvs. muliggøre besparelser i det offentlige på 17 milliarder kroner(!), så skal standarterne være i orden, så der kan registreres, både borgere og offentligt ansatte. De første skal bruge færre af deres egne skattekroner ved ‘smarte løsninger’ og nogen robotstøvsugere.
De sidste skal der holdes styr på, de skal registreres og tidstages og fyres og opkvalificeres til højere lønninger. Samtidig SKAL denne digitale velfærdsøvelse absolut foregå på en fælleseuropæisk, transnational platform, så data kan flyde frit i hele EU….
Som det hedder: ‘ I dag er det fx ofte meget ressourcekrævende at gennemføre offentlige udbud. For at gøre det lettere at gennemføre udbud vil regeringen udarbejde et samlet og overskueligt regelsæt, der implementerer nye EU-regler på området.’
Og eSens – DET handler meget lidt om robotstøvsugere. Det handler om fælles retslige platforme, fælles europæisk elektronisk ID, fælles elektronisk grænsekontrol og ikke mindst: Fælles, delbar EU-patientjournal – det helt store datamareridt, et register, det kommer til at koste formuer at opretholde – og forsvare!
Vi troede vi ‘kun’ fik en robotstøvsuger – men den har EU-flag på og den har tusindvis af andre sager med sig ind af døren – sager der BURDE diskuteres voldsomt offentligt og politisk før man gik videre, ja måske sågar sager, man burde tage en folkeafstemning om?
For når først eSens er i fuld gear, er der ingen vej tilbage. Så hænger vi på den, som de gamle i en fiks kran eller på et selvrensende toilet: Alene, ventende på de nyfrikøbte varme hænder, der aldrig dukkede op….
Børnene – dem kan jeg også se for mig: Med knuste iPad-skærme og udløbne licenser. Med iPhones permanent indstillede på Facebooks forældreintrasider, klikkende sig selv ud af sponsorerede institutioner mens far og mor følger med på webcam og børnene efterlader sig dybt invaliderende dataspor hos gigantiske, transnationale firmaer, som de først møder igen, når der skal søges jobs, tegnes forsikring eller lånes til et hus, en barndom i digitaliseringens skygge, iført deres ‘natural persons eID’ – udviklet af EU – indført af villige danske politikere, der lader somom de har en ide om hvad de gør….
»Hvis man har et ærinde, så kommer man derhen. Det øjeblik, det går op for én, at der er noget at komme efter, så bruger man det’, sagde Margrethe Vestager.
e-Sens og Digital Velfærd PÅSTÅR at gøre tingene bedre. Men for hvem? Hvad er ærindet? Egentlig? Well – ser man på SPOCS, endnu en af de standarter, Vestager tror på fremover, (men som vi endnu ikke deltager i….ifølge hjemmesiden)så nærmer man sig måske en sandhed: ‘Taking down digital boundaries to crossborder buisness’….Det er til at forstå: Seriøs, fuldblods frihandel med borgerne som varer og købere på samme tid….Den forretning bliver god, for nogen.
Men kald det IKKE Digital Velfærd.
Kald det harmonisering.

ARKIV: NSA versus STASI

Posted on by

Set fra Berlin:

Gehe zu Stasi versus NSA. Realisiert von OpenDataCity (CC-BY 3.0)

Set fra USA:

Link: Stasi versus NSA. Made by OpenDataCity (CC-BY 3.0)
Fremragende visualisering af hvor meget NSAs arkiver ville fylde, hvis det var på papir som STASIs – husk at trykke ‘Zoom’ på NSAs side for at forstå HVOR stort det er!
Læs mere her!

Gæsteindlæg: USA krænker folkeret overalt på kloden

Posted on by

Af: Mikael Hertig

NSA brød ind i Frankrigs sikrede netværker i Washington og New York.
Det er svært at bryde ind i de lukkede og sikrede netværker, som de enkelte landes militær, udenrigstjenester, statsministerier og politi benytter sig af.
Det er meningen med dem.

I al sikkerhed, der handler om fortrolighed, foregår det uendelige spil på teknik, kodeord, overraskelser etc. Spionage og kontraspionage er en leg, enhver kan blive bidt af. Man får dog ikke børn af den.
Derfor er nye afsløringer enten overraskende eller trivielle efter smag.

Ved utroskab må enhver, der går ind på den leg, vurdere risikoelementerne.
USA er pr. definition den dominerende gorillahan og er derfor pr. definition utro. Det overraskende er, at vi finder os i det. USA har ikke den magtposition længere, og jo før, vi forstår det, des bedre.

Det helt oplagte aspekt er NSAs selvforståelse af sig selv, reflekterende USAs opfattelse af sig selv som supermagt. Ligesom med dronerne krænker man folkeretten overalt på kloden. USA tager mistænkte personer til fange overalt på kloden, og USA overvåger enhver på kloden, der efterlader sig elektroniske spor.

Gennem NATO og efterretningsvirksomhedssamarbejdet har mange gennem årene bildt sig ind, at relationerne til en vis grad også havde karakter af et ligeværdigt venskabsforhold, hvor der blev byttet købmand med informationer.

Men byttehandlen, tyder meget på, er en ren afleveringsforretning, hvor Danmark optræder servilt uden at få noget til gengæld.

USA opfatter som supermagt alle som fjender af USA, indtil de modsatte er bevist.
Risikoen bliver, at det bliver en selvopfyldende profeti.

http://www.spiegel.de/politik/ausland/snowden-enthuellung-nsa-spionierte-im-franzoesischen-aussenministerium-a-919695.html

At bryde ind i sikkerhedsnetværket hos en NATO-partner, man traditionelt står på god fod med, er i diplomatisk sammenhæng en forbrydelse.

I NATO har man fælles sikkerhedsstandarder for fortrolighed, i Danmark udmøntet i Statens Sikkerhedscirkulære (kan downloades fra Statsministeriets hjemmeside).

Der ligger her en fælles forståelse, amerikanerne selv har formuleret for, hvordan man opfører sig i sikrede sammenhænge.

Hvis der er noget som helst overraskende i oplysningen om, at NSA fundamentalt har knækket sikkerheden i det franske diplomatis netværkssikring i New York og Washington, så er det det.

Kommentar: NSA, STASI, Gestapo?

Posted on by

Af: Anders Kjærulff


Det er en meget, meget trist tid for de vestlige demokratier. Mens vi har vendt ryggen til dem og i stedet hygget os med vores iPhones og sendt opdateringer til Facebook, søgt efter et eller andet på Google eller sendt en mail via Outlook, ja så er demokratierne tilsyneladende gået under og er erstattet med paranoide regimenter, der ikke respektere deres egne borgere. NSA har adgang til al kommunikation DU og jeg har gennem internettet – og de store amerikanske firmaer, der påstår det bliver mellem os og dem, har angiveligt solgt ud til NSA for dollars.
Det minder om noget. Det minder om STASI og Gestapo-metoder.
Og jeg ved godt, det er grimt at sammenligne vore venner i USA med STASI og Gestapo. Jeg ved også godt, de ikke har samme intentioner. Men centralt set bruger NSA de samme metoder.
VI bruger samme metoder.
Det hele er trist fordi, The Guardian og Washington Post har fremlagt en række dokumenter, der tilsyneladende beviser at den amerikanske efterretningstjeneste NSA har overvågningsnablen helt, helt nede i vores alle sammens internet.
De har nemlig adgang til Google, Facebook, Microsoft, Yahoo og Apples og mange andres servere, altsammen ifølge en lækket PowerPoint præsentation fra NSA. Der er gået lidt tid nu. Og vi behøver ikke længere skrive ‘måske’ eller ’tilsyneladende’. Den er god nok. Ingen benægter.

USA er vores venner
Jeg ved godt, at NSA, National Security Agency IKKE er STASI eller Gestapo.
Jeg ved også godt, at det ikke er OS, ikke mig eller DIG, de er ude efter.
De vil bare beskytte os. Mod terror.
Men på vej mod det bruger de samme metoder, som netop STASI og Gestapo, masseaflytning, overvågning af alle borgere og massiv registrering af os alle sammen – for en sikkerheds skyld.
NSA kan aflytte os alle sammen, når vi er på nettet. Hver og en! Også dig. Og endnu værre: Det betyder at de gør det. Hele tiden. De kopierer vores data, gemmer dem og analysere og sammenligner og putte os i små, fikse kasser: Mistænkte eller ikke mistænkte?
Personligt har du sikkert lige puttet mig der skriver dette i kassen ‘paranoid konspirationsteoretiker’ – og det er jeg ked af, for jeg tror faktisk du tager fejl – og skal man gøre sig munter, så kan der skam godt være nogen efter een, selv om man er paranoid?
Uanset hvad, får vi ikke mere at vide. Ikke andet, end at de gemmer os og kører os gennem algoritmer.
Vi kan selvfølgelig prøve at gemme os for det – med Tor og Kryptering og andre sikkerhedsværktøjer. Men det bliver svært.
‘In the abstract, you can complain about Big Brother and how this is a potential program run amok, But when you actually look at the details, I think we’ve struck the right balance’, sagde Barack Obama til de amerikanske medier.

Benægt/bekræft
Projektet kaldes PRISM og NSA har været så overmodige at producere et 41 sider langt dokument om det.
At Facebook, Apple og Google protesterer over at være indraget, er der ikke noget underligt i: De er nemlig alle sammen amerikansk baserede og er måske blevet tvunget til at underskrive en såkaldt gag-order fra Justitsministeriet, hvor de kan idømmes fængsel, hvis de afslører hvad de har sagt ja til.
Derudover er de ansatte, der har med overlevering af data, naturligvis sikkerhedsgodkendte til højeste nivau. Det kommer med en pris: Tavshed.
Og så er der et andet aspekt: Pengene. Google, Facebook og Apple bliver nemlig betalt af NSA for adgang, hævdes det. Og de tager sig godt betalt – skal man sælge ud af kundedatabasen, så skal det koste.

Supercomputer
NSA er verdens mest computerstærke efterretningtjeneste og er ved at bygge et topmoderne nyt hovedkvarter i Bluffdale, Utah. De har naturligvis altid haft muligheder for at aflytte firmaer UDEN at spørge først.
NSA betegnes af WIRED som ‘the largest, most covert, and potentially most intrusive intelligence agency ever’. Og med Patriot Act og FISA sættes USA i en form for militær undtagelsestilstand, der kan udnyttes til stort set hvad som helst – ligesom vore terrorlove herhjemme…iøvrigt.

Obama: Vi har det under kontrol
NSA har allerede indrømmet dele af overvågningen, den del der svarer til den danske logningsbekendtgørelse, hvor man kræver at Teleselskaber gemmer logs over hvem der ringer til hvem og hvor de ringer fra. Det var første trin og det fik store dele af USA til at gå amok. Desværre dækker forargelsen over noget langt værre: PRISM er så ufatteligt ubehageligt, at det ikke er til at rumme for nogen af os – slet ikke amerikanerne – hellere diskutere telefonaflytning end at tage stilling til, at hele dit liv er gennemsigtigt og registres på nettet af maskiner i USA, betjendt af mennesker du ikke kender.
Hvis Guardian og Washington Posts oplysninger står til troende – og ingen har anfægtet dem endnu, end ikke Barack Obama, der i modsætning til Zuckerberg og Larry Page indrømmer, at PRISM findes – ja så er det internet, vi alle sammen er blevet så uendeligt afhængige af i vores daglige liv, en overvågnings, aflytnings og registreringsmaskine hvis styrke og kraft er fuldstændig ufattelig.

Stjernevind

NSA har mulighed for at registrere alt hvad vi foretager os på nettet, alt hvad vi skriver, alle billeder vi tager, al chats vi vi er med i, alle smser og alle vi ringer til. De har hul igennem. Til hele pakken – dig!
Programmet bag det hele hedder PRISM. Og det virkelige problem bag det, er at afsløringen af det finder sted samtidig med, at USA som sagt indrømmede at NSA laver logning af telefonsamtaler – på nøjagtig samme måde som vi bruger logningsbekendtgørelsen i Danmark. Ikke fordi DET ikke er slemt. Det er det.
Men PRISM er langt, langt mere alvorligt – det griber ind i selve internettets sjæl, perverterer den og sender os alle sammen steder hen, der minder ekstremt meget om noget STASI, eller registreringens sande mestre, Gestapo, kunne have udtænkt.

Din sociale graf?
Hvis man kombinerer mulighederne for fuld adgang til alle vore mails og vores ageren på sociale netværker med seriøs data-mining får man seriøse BIG DATA og et system, vi allerede kender navnet på: Stellar Wind, hedder det, og det var whistlebloweren William Binney, tidligere NSA-ansat, der gjorde opmærksom på det.
Ideen bag er at lave en slags Facebook, ’Social Graphs’ som Binney kalder det, for efterretningstjenester. Et system, hvor vi bliver puttet i kasser efter meninger og bekendtskabskredse og bagefter påklistret et trusselsnivau og en etiket, der iøvrigt er dynamisk og under konstant revurdering, skabt at de data vi selv genererer hele tiden.
Og det er ikke kun en syret ide.

Ny virkelighed?
Ifølge Binney er det fuldt operationelt og har været det siden den kolde krig. Den eneste grund til han valgte at fortælle om det var, at USA udvidede fokus af masseaflytningen fra resten af verden til USA selv.
USA er som sagt ved at vågne op til en ny virkelighed.
Men Europa benægter. Hårdnakket.
‘Vi har ingen kommentarer. Det er et amerikansk anliggende’, sagde EU-kommissonen, da de blev spurgt af bekymrede amerikansk journalister.
Men det er et Europæisk anliggende: For selv om USA er vore venner og allierede, så nyder vi som borgere udenfor USA, ingen særlig beskyttelse – vi kan aflyttes og datamines som det passer NSA.
Vi har kun een fordel.
Nu ved vi at det sker. Det er ingen konspirationsteori. Det er måske ikke engang en konspiration – kun det sædvanlige amokløb af sikkerhedshysteri versus terror, et ord der egentlig bedst kan oversættes med rædsel, og dermed et ord på den følelse, der virkelig griber een, når man forstår dybden af, hvad total-aflytning, totalkontrol, egentlig betyder for os alle sammen.
PRISM er anerkendt, udover naturligvis af de involverede private firmaer, der måske enten ikke selv ved hvor NSA har skruet aflytningen ind, eller er underlagt en af de famøse ’gag-orders’ fra justistministeriet, hvor man idømmes store fængselsstraffe for at fortælle, hvad man er blevet beordret til.
Hvad vil du gøre ved det? Lade som om det ikke sker? Eller kræve at vi igen gør verden til et åbent, tillidsfuldt sted at være?
Uanset hvad du vælger er der taget beslutninger for dig:
Du kan IKKE bruge nettet til fortrolig information. Punktum.
Hvis det er vigtigt – skal det foregå off-line.
Hvordan gør du det?
Held og lykke med det i en gvennemdigitaliseret erden.

Aflyttet – overalt
Ligenu dækker telefonsagen fra Verizon over resten. Den vil man gerne tale om. Den er nemlig stort set uskadelig.
Resten, PRISM, er en rullende, eksistenstruende katastrofe under den tillid vi som mennesker bør have til hinanden og et skræmmende billede på, at terroristerne har vundet: Vi har gjort os selv til ynkelige, angste figurer, målbare små eksistenser i et matematisk vanvidsspil, og vore ledere må famle sig rundt i en parallel verden af hemmeligheder og løgne, altsammen for en smule tryghed, der alligevel aldrig bliver absolut.
Det er den verden du kommer til at leve i fremover: Hver gang du skriver noget på nettet, er der nogen der gemmer og analyserer det. Putter det i en kasse med dit navn på. Og et stempel.
Du er aflyttet.
Du er måske uskyldig – indtil videre. Indtil nogen mener noget andet.
Det er den verden du lever i fra nu af. Du. Dine kære. Dine børn og børnebørn.
Kan du virkelig vænne dig til det?

GODE RÅD TIL AT PASSE PÅ DINE DATA PÅ NETTET? KLIK HER!

UPDATE: Der er naturligvis ENDNU mere…Det hedder såmænd, BOUNDLESS INFORMANT, den bundløse informant, kører over hele verden og er lækket til Guardian: http://www.guardian.co.uk/world/2013/jun/08/nsa-boundless-informant-global-datamining?CMP=twt_gu
RADIO OM EMMET HER:

Og her:

OG her:

BØNSKRIFT TIL DE, DER BØR VÆRE ANSVARLIGE

Posted on by


af Anders Kjærulff

Hvad vil det sige at være menneske? At være et FRIT menneske i et demokratisk land?
Blandt andet at man har hemmeligheder for hinanden.
For et menneske består også af sine hemmeligheder.
Måske er det endda den vigtigste del af mennesket, der er hemmeligt?

Men selv om et menneske har hemmeligheder, behøver det ikke at være kriminelt.

Endnu er et menneske først kriminelt når det beviseligt har brudt loven.
JEG mener ikke, at øvrigheden bør indsamle beviser om eventuelle lovbrud, før en mistanke er etableret.

Hvis vi tillader samfundet af samle og registrere oplysninger om os, med det formål at kunne etablere mistanken om forbrydelse på et AUTOMATISK grundlag, har vi gjort verden, der som bekendt er skøn, til et bærbart fængsel, som vi alle sammen bor i, uanset om vi har gjort noget eller ej.
Mennesket er uskyldigt til det modsatte er bevist. Men i et automatiseret overvågningssamfund er mennesket skyldigt til det modsatte er bevist.

JEG mener, at et automatiseret overvågningssamfund krænker menneskets egenart, dets evne til selv at skelne mellem rigtigt og forkert.
Ved at automatisere efterforskningsprocessen bliver mennesket en forudsigelig størrrelse med et yderst begrænset antal handlemuligheder, et voksent barn i en virtuel kravlegård, hvor vi ikke kan komme til skade eller skade andre.

Konsekvensen af denne mening er også, at jeg mener det bør være op til det enkelte menneske at KUNNE vælge at gøre noget kriminelt, uden at være sikker på automatisk opdagelse og udstødelse.
Jeg er klar over, at netop her er der et springende punkt.

Men vender man argumentationen rundt, således at man IKKE tillader det enkelte menneske frihed til at bryde loven, hvis den står i vejen for ham, hende eller den gruppe menneske han tilhører, da har vi gjort loven større end mennnesket.

JEG mener at det er en illusion at tro, at det automatiseret overvågede menneske ikke vil begå forbrydelser.
Det vil det.

Og historien viser også med al ønskelig tydelighed, at nogle af disse forbrydelser kommer til at finde sted i menneskehedens navn, til gavn for den, idet de udfordrer et urimeligt system og laver det om.

JEG beder derfor vore folkevalgte om at vogte over denne unikke mulighed vores demokrati indeholder, muligheden for at kunne sætte sig op imod et bestående styre, på lovlig som på ulovlig vis. Naturligvis skal forbrydere forfølges og straffes. Men ikke FØR de begår deres forbrydelser.
JEG beder jer tænke på jeres børn og børnebørn og på de samfund, DE måske skal leve i, omgivet af nådesløs, registrerende elektronik.
Tænk frihed først. Tænk på mennesket som stort og lykkeligt og istand til at tage vare på sig selv og på andre. Ikke som et uartigt barn, der skal holdes øje med, og som ikke ved hvad det selv gør.
Vi vil vokse ved det.
Alt andet gør os mindre og skadeligere og ondere end godt og sandt er.

(DENNE TEKST MÅ GERNE KOPIERES, DELES OG DISTRIBUERES – MEN IKKE ÆNDRES UNDERVEJS!)