Det er et spørgsmål om perspektivering.

Det er et spørgsmål om redefinition af ens egne begreber.

Efter nu en del måneder er de første store politikere kommet lidt ud af busken og har udtalt sig om hele #Snowden / #NSA afsløringerne. Efter total stilhed og mangel må anerkendelse om at vi som verdenssamfund måske har et problem.

Tine Bramsen og Helle Thorning har nu begge været ude i medierne for at uforbeholdent støtte usa’s globale krig mod privatlivets fred, err, terrrrror.

De har så at sige vist deres farve, eller mangel på samme. Man kunne jo formode at de helst havde set hele denne miserer glemt og ignoreret ihjel. Ved Glud har de prøvet at rokke båden med ligegyldige og arbitrerer udtalelser om alt andet end hvad resten af verden har snakket om disse seneste par måneder.

Nuvel, det er jo deres job. Det kan jeg ikke klantre dem for, de har det ikke nemt. Deres levebrød hviler på et skrøbeligt grundlag, de bliver nødt til at være politisk aktive 1 gang hvert 4′ år, resten af tiden kan de så bage rævekager i Holger Danskes jordovn og serverer det for et hungrende pressekorps.

Med de udødelige ord af alcoholic anonymous.

Første trin mod behandling er accept.

En accept af problemet og en redefinition så det hytter ens egne interesser.
De har fundet veje til at prøve at løse det, ud fra deres synspunkt.
Ligesom vi skal finde veje til at løse det ud fra vores synspunkt.

Man kan IKKE bruge spekulation til noget, det er det som skaber sølvpapirshatte og konspirations teoretikere (I øjnene som beskuer og fordømmer).

Det ENESTE man kan tage med fra disse seneste udmeldelser fra vores kære demokratiske repræsentanter er at de ikke repræsenterer os længere, de repræsentere nogle andres interesser forskellig fra vores. Det kan være deres egne, det kan være andres, det kan man kun spekulerer om. Og derfor ikke bruge til noget specifikt.

De har set et problem og prøver nu ihærdigt at løse det bedst muligt efter egne eller andres behov. Fair nok. Det er vel en form for overlevelse. Èn tolkning af Darwin’s evolutions teori.

Men med en blind accept af en Neo-kolonistisk drøm har de også solgt Danmark ud for sølle 30 sølvmønter og et løfte om lidt flere nede af vejen.

Alt dette her forstår jeg godt. I deres verdensbillede og med deres ambitioner giver det absolut mening.

Men det er forræderi. Det er grundlovsstridig. Det er så helt sindssygt suverænitets afgivelse. Ud fra mit synspunkt. I mit verdensbillede.

Uden at lyde frelst eller arrogant eller bare som en idiot. Så er det jeg observere fra cyberkrigen det samme over hele linjen.

Kontrol vs. menneskeheden. Dem der vil kontrollere informationen imod dem som bare fucking gerne vil leve som almindelige anstændige mennesker.

Konstruktive bølger af medmenneskelighed som bryder imod de forvitrede klippeøer af destruktiv kontrol. Og havet har flyttet sig, vandstanden er steget markant efter at mange dæmninger er sprunget læk. Alt imens fuldmånen hele tiden hiver og trækker til ebbe og flod.

Jeg ser de blodrøde ibenholts tårne blive oversvømmet. Jeg ser deres fundament erodere i det salte vand. Jeg ser den nybårne sols tidlige forsigtige stråler penetrere krigen og løgnens dis.

Med tiden. Med perspektiv.

/Karma

/nx