Dom fra EU-Domstolen

EU-DomstolenDen danske regering har, sammen med andre overvågningslystne regeringer, bedt EU-domstolen genoverveje om retten til privatliv stadig forhindrer den konstante overvågning af borgernes internet og mobiltelefoni (herunder telefonernes placering). Det er den femte sag ved domstolen, og det forventes at dommerne vil være hårde imod regeringerne. I sit forslag til afgørelse lagde generaladvokaten ikke fingre imellem.

“[Retten til privatliv] er til hinder for en national lovgivning, som pålægger operatører og udbydere af elektroniske kommunikationstjenester en pligt til generelt og udifferentieret at lagre trafikdata og lokaliseringsdata vedrørende samtlige abonnenter og brugere i forbindelse med samtlige midler til elektronisk kommunikation.”

I den danske sag, anlagt af Foreningen imod Ulovlig Logning, påstod Kammeradvokaten i august at EU-dommen først ville komme til januar. Derfor udsatte Østre Landsret den danske afgørelse til oktober 2021. Allerede i 2017 anerkendte den daværende regering at overvågningen er ulovlig. Dengang påstod de at EU-retten gav dem adgang til at vente 12 måneder med at standse logningen. Næsten fire år senere foregår det stadig.

Foreningen imod Ulovlig Lognings advokater har bedt Østre Landsret genoptage sagen straks. Det kan dog tage flere måneder før retten overvejer genoptagelse. Således har staten fået sit ønske opfyldt: Længere tids ulovlig logning.

Baggrund

Dommen kommer her: http://curia.europa.eu/juris/documents.jsf?num=C-520/18. Der kan man også se generaladvokatens forslag til afgørelse.

Notat hvori den daværende regering anerkendte at dansk lovgivning er ulovlig: J. nr. 1188632

Tidligere sager fra EU-Domstolen

Hov? Hvor blev det hele af? Ahhh – DER!

Aflyttet reloader stadig i et langt loop, men imens det sker, kan du følge med i NØDRADIO på Soundcloud, lavet af Anders Kjærulff.
Det finder du her: https://soundcloud.com/garagen

 

ABONNER/SUBSCRIBE: ITUNES
Eller: RSS-FEED
NØDRADIO fra Anders Kjærulff – om det digitale livs frastødende nytte i en selvvalgt corona-karantæne.
Contact: mail: lyt (at) aflyttet.dk
Der er mange, mange timers radio at tage af!
GOD SOMMER!
PS: De gamle aflyttet udsendelser ligger på PODIMO.DK

NØDRADIO: Når det er kompliceret…..

Nødradio har ladet sig teste for antistoffer mod covid-19, der var desværre ikke nogen, men hvad sker der egentlig med de andre tests, dem tusindvis af danskere tager i de hvide telte – bagefter? Ender mundskrabene i Nationalt Genomcenter?

Sådan lyder en halvkonspiratiorisk tanke, som jeg desværre har lidt del i.
I 2017 lavede jeg radio om Nationalt Genomcenter – og lavede en video om problemerne med læge og formand for Dansk Selskab for Almen Medicin(DSAM), Anders Beich – DEN er gået lidt viralt nu, og mange spørger: Hvad så med de tests?
Nødradio har derfor spurgt Thomas Birk Kristiansen, læge og formand for patientdataforeningen for at få ro på konspirationerne – svaret er både enkelt – og kompliceret.
Og så taler vi digitalisering vs. jura – to områder der kollidere jævnligt – med Ayo Næsborg-Andersen, Lektor, Juridisk Institut ved Syddansk Universitet.
LINKS: Når digitalisering bryder loven – klik her!
Et vildt koncept – fra USAs hær: www.defenseone.com/technology/2020…tection/163497/
Ups – islands APP gav ikke rigtig mening? www.technologyreview.com/2020/05/11/1…act-tracing/

ABONNER/SUBSCRIBE: ITUNES
Eller: RSS-FEED

TEKNOMAGT: De vil ikke terrorisere eller kontrollere dig – de vil bare have dine data

CPHDOX viser en ny film om overvågningskapitalisme – det sker den 24.marts til arrangementet: An Evening with the Digital Privacy Movement, hvor man først præsenterer filmen ‘The Social Dilemma’ og sætter fokus på mod-bevægelsen, der går ‘off-grid’ og kræver sine private data tilbage fra tech-giganter som Google og Facebook.Her kan du møde Zuboff selv via video-link og Rikke Frank Jørgensen(institut for menneskerettigheder), Mikael Flyverbom(dataetisk råd) og ham der Anders Kjærulff…
Imens – lyt til Zuboff her i to indslag!


I februar sidste år fik Aflyttet som første danske medie et interview med Shoshanna Zuboff. Her er original interviewet på Engelsk.

Aflyttet var også med, da Zuboff besøgte CBS i København. Vi talte med de danske tilskuere bagefter om hvad, vi kan lære af hende – og hvordan vi kommer videre.

LOGNING LOGNING LOGNING: Overgrebet, der aldrig ender…?


Der er nogen historier, der bare bliver ved og ved og som ikke synes at ville kunne få en afslutning, nogensinde.
En af dem, er balladen omkring Logningsbekendtgørelsen, der pålægger teleselskaberne at registrere hvem du ringer og sms’er til og hvor du er imens, gemme det i et år, og udlevere de data til politiet mod en dommerkendelse.
Tilbage i 2013(!) talte Anders Kjærulff med Bjørn Elmquist, advokat, om mulighed for at lægge sag an mod staten for at registrere og overvåge borgere, der var uskyldige, hvilket i den grad er i strid med den Europæiske Menneskeretskonventions, artikel 8, hvor der står at ‘Enhver har ret til respekt for sit privatliv og familieliv, sit hjem og sin korrespondance’, noget der desværre følges af ‘Ingen offentlig myndighed må gøre indgreb i udøvelsen af denne ret, medmindre det sker i overensstemmelse med loven og er nødvendigt i et demokratisk samfund af hensyn til den nationale sikkerhed, den offentlige tryghed eller landets økonomiske velfærd, for at forebygge uro eller forbrydelse, for at beskytte sundheden eller sædeligheden eller for at beskytte andres rettigheder og friheder’, hvilket er en åben ladeport for fortolkning, en ladeport, den danske stat har benyttet sig intenst af, trods to store domme i EU-domstolen, der har erklæret logningen ulovlig.
Diskussionen med Elmquist endte uden meget håb.
Men i dag har vi foreningen Ulovlig Logning, der har anlagt sag mod den siddende justitsminister. Støt dem her!
Lyt også til aktivist Christian Panton fra Prosa’s podcast herunder:


Herover: Aktivist Christian Panton er en af de længst aktive i kampen mod logningsbekendtgørelsen. Det vandt han Databeskyttelsesprisen for i 2019.

Hjælp til aflyttede

Kommentar ved Rasmus Malver, som udover at være formand for foreningen imod Ulovlig Logning også hjælper udsatte i Den Sociale Retshjælp

I retshjælpenhjalp jeg i dag en person der var bange for at vedkommendes telefon blev aflyttet. Det er ikke første gang, og det er ofte den samme historie: Der er nogle klik-lyde som begge sider i en samtale kan høre, kombineret med at borgeren føler sig konsekvent mistænkeliggjort af offentlige myndigheder.

Et trådløst kamera og dets antenne

Lavpris-mikrokamera der både kan optage på sd-kort eller sende live via wifi.

Denne gang var der dog et twist: Personen var gode venner med nogen som har været omdiskuteret i den offentlige debat, hvor aflytning ikke er usandsynligt. Uden at tage stilling til eksistensen af den konkrete aflytning installerede vi Signal på telefonen og det forbedrede straks klientens humør.

Derudover gennemgik vi tilladelserne. Facebook og Google har ikke behov for din mikrofon og dit kamera, man bør slukke placering når det ikke er i direkte brug og generelt være tilbageholdende med at dele sensorer og adgang til at læse beskeder.

Historien er interessant, for uanset om man bliver aflyttet eller ej er frygten reel. Jeg er ofte blevet kaldt paranoid og konspirationsteoretiker, men på under 12 måneder har Rigspolitiet og telebranchen indrømmet at de bearbejder beviser, før de deles med forsvarsadvokater og dommere, at ihvertfald nogen af teleselskaberne også logger indholdet af sms’er, at de udleverer langt flere data end der bliver bedt om, at der ikke er en direkte sammenhæng imellem retskendelser og udleveret data og, ikke mindst, at de løj om alt dette for 12 måneder siden.

Hvis man bliver aflyttet er der ingen klik-lyde. Aflytning er ikke en mand med en båndoptager. Det forklarede jeg også. Du bliver formentlig ikke aflyttet. Men hvis du gør, vil du aldrig få det at vide. De logger stadig metadata (og indholdet af ikke-krypterede beskeder). Du får det ikke at vide hvis de udleveres til politiet. Eller om de allerede ér udleveret.

Det er heller ikke unormalt at føle sig mistænkeliggjort af stat, regioner og kommuner. Selv hvis du ikke bor i en ghetto, har den forkerte hudfarve, de forkerte forældre eller det forkerte job, bliver du altid kontrolleret i kampen imod socialt bedrageri. Den danske version af war on drugs.

De sager har vi mange af. Har du fået sygedagpenge på en fredag? Så brugte du forhåbentlig ikke offentlig transport, og du betalte forhåbentlig ikke dit betalingskort på en bar. Kommunerne har indført “kontrolgrupper” som ligger på lur med en telelinse i busken. En klients børn er blevet afhørt i børnehaven. Kommunen ville vide mere om klientens parforhold. En klient er fotograferet på en café, i sin bil og på parkeringspladser, fordi der var usikkerhed om graden af et handicap. En tredje klients hjemkommune nægter at udbetale pension, fordi klientens bankudtog viser at der bruges flere penge i en anden kommune.

Dine opkald bliver formentlig ikke aflyttet. Dine sms’er gør. Brug Signal til begge dele.

Hvis du har brug for juridisk bistand eller gældsrådgivning, kan du kontakte Den Sociale Retshjælp. Hvis du har brug for hjælp til kryptering og privatlivsbeskyttelse kan du deltage i CryptohagenCafé Mellemrummet på Nørrebro, den sidste søndag i hver måned, eller CryptoaarhusFairbar den 2. lørdag i hver måned.

ULOVLIG LOGNING: Staten går til modangreb

Kommentar ved Rasmus Malver, formand for foreningen imod Ulovlig Logning

I en hidtil uset manøvre har Civilstyrelsen, af egen drift, truffet afgørelse om en privat fonds uddeling af midler til søgsmål imod staten. I første omgang handler det om radio24syvs sag mod Radio- Tv-nævnet, men det rammer også Foreningen imod Ulovlig Logning.

Mandag fortalte Berlingske at Civilstyrelsen, der hører under Justitsministeriet, er gået ind i retssagen om DAB-udbuddet som 24syv tabte til den nye kanal Loud. Sagens formål var at afklare om udbuddet overholdt gældende ret, og søgsmålet var financieret af Borgerretsfonden. Fonden er sat i verden for at yde økonomisk bistand til sager om magtmisbrug og forskning vedrørende magtkoncentration og -misbrug. Onsdag uddybede jeg i Berlingske at Civilstyrelsens atypiske angreb formentlig har flere mål.

Civilstyrelsens interesse i området skal findes i fonds- og skattelovgivningen. Fonde har skattemæssige fordele, så både etablering og drift skal godkendes og underlægges tilsyn. Den bedst kendte sag om misbrug af fondsmidler er formentlig Klaus Riskjærs. Kort fortalt skød Riskjær penge fra sin virksomhed Cybercity ind i en fond, og forsøgte senere at trække pengene ud igen. Han blev dømt for bedrageri og mandatsvig af særlig grov beskaffenhed. Straffesagen er trykt i TfK2008.647.

Fondsmyndigheden blev til Civilstyrelsen

Borgerretsfonden er stiftet af Tineke Færch i 2012 med et indskud på 17 millioner, og vedtægterne siger at fonden har 15 år til at uddele beløbet. I mellemtiden er pengene investeret i obligationer og overskuddet indgår i uddelingen. Indtægten beskattes efter fondsbeskatningsloven. Fondsbestyrelser er selvsupplerende, men nye bestyrelsesmedlemmer skal godkendes af styrelsen. Ved misbrug kan bestyrelsen afsættes og en ny udpeges. Det påhviler Civilstyrelsen at føre tilsyn med at midlerne ikke misbruges, og at der ikke opstår en situation som Riskærs.

Misbrug kan være unormalt høje bestyrelseslønninger eller administrationsomkostninger, dårlige investeringer eller uddeling til egen vinding. Da fondsloven blev ændret i 1991 skete det som en regelforenkling, og i forarbejderne fremgår det at tilsynsmyndigheden kun “i ganske særlige tilfælde” skulle fokusere på fondes overholdelse af egne vedtægter.

Derfor er det bemærkelsesværdigt at Civilstyrelsen er gået ind i sagen af egen drift. Jeg kan ikke finde ét eneste fortilfælde. Næstformand for Folketingets Retsudvalg Kristian Hegaard (R) har bedt justitsminister Nick Hækkerup redegøre for historikken og den konkrete sag.

Men hverken borgere eller Folketing har kontrol med den udøvende magt. Retspraksis er usædvanlig klar: Der foreligger myndighedsinhabilitet når den offentlige forvaltning træffer afgørelser om sager imod den offentlige forvaltning. Vi kan ikke bevise at Justitsministeriet (eller Kammeradvokaten) har ringet til den underordnede styrelse. Ingen kan bevise det. For ingen fører tilsyn, og det er et problem i sig selv. I menneskeretten taler man om at domstolene ikke bare skal være uafhængige. De skal også fremstå uafhængige. Det er ikke tilfældet med Civilstyrelsen.

Egenkontrol

Da Borgerretsfonden overvejede at støtte Foreningen imod Ulovlig Logning, bad de mig redegøre for mit personlige forhold til vores advokater, Bird & Bird. Jeg kunne have startet sagen for at fremme min personlige karriere som jurist, og bruge fondens penge til at score et job hos et stort advokatkontor. Jeg måtte forklare at jeg ikke har nogen personlig gevinst – og at vi kun arbejder for privatliv, magtadskillelse og en statsmagt der ikke kan ignorere fundamentale rettigheder. Derfor valgte de at støtte vores kamp.

Jeg kan ikke se hvordan 24syv-sagen skulle være anderledes. Udbuddet har været genstand for megen debat i medierne, og der er mange indikationer på at det var på kant med reglerne. Vi ved at der var et politisk ønske om at stække de kritiske medier, og netop derfor ville det være rart at få afklaret de juridiske spørgsmål.

Det har man nu stoppet. Men Civilstyrelsen kunne ikke nøjes med at lukke søgsmålet. De hev også en trussel om personligt ansvar op af hatten: Hvis der statueres misbrug kan de tre bestyrelsesmedlemmer kan gøres personligt ansvarlige. Det betyder at de hæfter solidarisk, så de skal refundere alle penge som fonden har uddelt til foreninger og virksomheder. Det fik, naturligvis, fonden til at stoppe al støtte.

Uroen spreder sig

Men nervøsiteten er ikke begrænset til Borgerretsfonden. Det er et godt tidspunkt at sælge bestyrelses-ansvarsforsikringer med udvidet dækning. Og et svært tidspunkt at kæmpe imod statsmagten. Et politisk flertal vil have mere overvågning, uanset hvad grundlov og menneskeret siger. De styrer Justitsministeriet og har uendeligt mange penge til at betale Kammeradvokaten.

Uanset hvad der sker i vores retssag beder de om udsættelse. Statens advokat kommer med vilde forklaringer og sange fra de varme lande, og de har to formål: Forsinkelse og de-funding. De ved at de taber, så de prøver at tømme vores kasse. Vi er nødt til at betale vores advokater for at reagere, hver gang de sender nonsens til retten. Og domstolene lader dem slippe afsted med det.

Derfor er vores sag vigtig. Og derfor bliver vi ved.

Sagen er pt. udskudt til marts, mens vi venter på den tredje dom fra EU-domstolen. Med tre igangværende teleskandaler oveni den ulovlige logning er det svært for domstolene at retfærdiggøre yderligere udsættelse.

Fra bemærkningerne til tilsynsbestemmelsen i fondslovens § 38:

“Justitsministeriet har på denne baggrund fundet det rigtigt at indføre en udtrykkelig hjemmel til at begrænse tilsynets intensitet til det omfang, der er fastsat i loven. Forslaget indeholder en præcisering af, at fondsmyndigheden skal kunne træffe bestemmelse om, i hvilket omfang videregående regler om tilsyn i den enkelte fonds vedtægter skal gælde ved siden af lovens regler. Det er hensigten, at tilsynet med langt de fleste fonde skal bringes ned på lovens niveau. Hvis fondsmyndigheden skønner, det nødvendigt, kan der dog i ganske særlige tilfælde føres et strengere tilsyn.”

For en dybdegående undersøgelse af de financielle uligheder ved sager imod staten, se bogen Med Staten som Modpart.

For mere information om ulovlig logning, besøg ulovliglogning.dk. Der kan doneres med Mobile Pay (40456), bankoverførsel (5301 272500) eller bitcoin.

Mere om logning fra AFLYTTET:

Gæsteindlæg ved Filip Wahlberg: https://aflyttet.dk/gaesteindlaeg-sessionslogning-stinker/

GDPR virker – Kommunerne HADER den!


KL – Kommunernes Landsforening er ikke glade for Databestkyttelsesforordningen, GDPR. Den har nemlig tvunget dem til at tage stilling til en masse af de arbejdsopgaver, de plejer at udføre uden at tænke et sekundt på databeskyttelse. KL kalder nu GDPR for ‘BENSPÆND’ i et nyt papir, hvor de opfordrer til, at man tolker det hele om.
Papiret er fyldt med eksempler på, hvor ‘dumt’ GDPR virker i det daglige, primært fordi man åbenbart er i tvivl om, hvad man egentlig må. Mange af eksemplerne virker banale og logiske – f.eks. bør det være indlysende, at personoplysninger skal låses inde eller makuleres, når der ikke er nogen på kontoret, men her gøres det til et stort problem at overholde almindelig sund fornuft.
Men den længste række af klager handler om Sociale Medier som Facebook og Instagram, som Kommunerne åbenbart mener er helt afgørende værktøjer i det daglige, hvilket i sig selv kan undre. Her fra Aflyttets side skal der til gengæld lyde et uforfalsket HURRA, hvis GDPR medfører, at kommunerne OG for den sags skyld staten, ender med helt at holde op med at bruge amerikanske, overvågningskapitalistiske, spionerende, dataminende såkaldt sociale medier uden privatlivskontrol som opslagstavler og til sagsbehandling.
Det er dumt og klamt. Stop det. Problem løst?
Og så er der kommunikationen med ‘brugerne’, det man engang kaldte for borgere. Den er besværlig, skriver de, fordi GDPR kræver kryptering, hvilket i Danmark af uransagelige årsager er lig med at bruge E-boks og nemID. Her kan man godt være enige med KL for JA, E-boks og nemID er vanvittigt besværlige. Men det er altså ikke GDPRs skyld, vel? I kunne f.eks. lægge pres på for at få et nyt system, det kunne være en statslig mailadresse til hver borger, med kryptering begge veje, som kunne benyttes til alt.
Det ville så give en ny udfordring, som KL nok er endnu mere bange for, nemlig at vi borgere/brugere ville kunne skrive tilbage til dem, direkte…og det er måske for meget af det gode?
Aflyttet har selv været kritisk overfor GDPR. For jo, der er problemer, ikke mindst omkring administration af databehandlingsaftaler.
Men KL skyder for det meste sig selv i foden med de her ‘benspænd’, og så falder man jo dobbelt hårdt, især fordi en lang række af det, som KL kalder bespænd i virkeligheden skyldes mangel på ledelse, der tør tage en konkret beslutning på et oplyst grundlag – eller simpelthen uvilje til at ændre praksis.

Man kunne også få den tanke, at det i virkeligheden handler om noget helt andet: Muligheden for at gå algoritmisk disruptions-amok. Det har nemlig længe været et ønske hos KL, der i sin tid fik lavet en mildt sagt VILD rapport fra DareDisrupt, ‘KOMMUNERNES TEKNOLOGISPRING’, navnet inspireret(?) af det kommunist-kinesiske begreb ‘Det Store Spring Fremad’, det er en rapport der er fyldt med forslag KL stadig ser som guldstandarten for kommunal udvikling, måske fordi den i den grad lugter af nye telefoner og Macbook-pro maskiner og mere skærmarbejde med færre borgere foran de skranker, der i dag kun er virtuelle og selvbetjente?
DEN udvikling peakede med den såkaldte GLADSAXE-model, hvor man ville indføre et kinesisk Social Score for borgere, så man kunne ‘redde’ deres børn fra at vantrives, et mantra, ‘for børnenes skyld’, som også statsministeren er villig til at gå langt for at kunne svøbe sig ind i.
Gladsaxemodellen blev stoppet, bla. pga GDPR, men nu spøger den igen, i form af TRYGFONDEN, der har gang i at udvikle et ‘beslutningsstøtte-værktøj’ baseret på algoritmer, der er trænet på data fra de der ‘anonyme’ trivselsmålinger i skolerne OG på næsten 400.000 allerede afsluttede børnesager. Mange af dem, ikke mindst på Frederiksberg, har senere vist sig at være så fejlbehæftede, at man i den grad må frygte for, hvad de algoritmer, man har trænet med de data, kan finde på i fremtiden.
GDPR er langt fra perfekt – men den oprindelige intention med lovkomplekset var faktisk NETOP at stække, eller ligefrem STOPPE indsamling af data hos TechGiganter som Facebook, Google og de andre og at sikre borgerne mod overvågning fra stat…og kommuner.
Det virker åbenbart. Tillykke med det, til os alle sammen.
Og måske skulle KL faktisk se det, som KREATIVE bespænd, som i Lars Von Triers dogmekoncept, det han tvang Jørgen Leth til at lave film efter?
Eller endnu bedre: Tænke over ånden i GDPR – Beskyttelse af borgeren – og prøve at agere efter det. Det er jo dem, KL er til for. Ikke?

UPDATE: Datatilsynet har også svaret KL – de lægger IKKE fingrene imellem: GDPR er basale borgerrettigheder, KL bør selv gøre noget, og hjælpe kommunerne med at udfylde opgaven. https://www.datatilsynet.dk/presse-og-nyheder/nyhedsarkiv/2020/jan/gdpr-bureaukratiske-benspaend-eller-basale-borgerrettigheder/