TEKNOMAGT: De vil ikke terrorisere eller kontrollere dig – de vil bare have dine data

CPHDOX viser en ny film om overvågningskapitalisme – det sker den 24.marts til arrangementet: An Evening with the Digital Privacy Movement, hvor man først præsenterer filmen ‘The Social Dilemma’ og sætter fokus på mod-bevægelsen, der går ‘off-grid’ og kræver sine private data tilbage fra tech-giganter som Google og Facebook.Her kan du møde Zuboff selv via video-link og Rikke Frank Jørgensen(institut for menneskerettigheder), Mikael Flyverbom(dataetisk råd) og ham der Anders Kjærulff…
Imens – lyt til Zuboff her i to indslag!


I februar sidste år fik Aflyttet som første danske medie et interview med Shoshanna Zuboff. Her er original interviewet på Engelsk.

Aflyttet var også med, da Zuboff besøgte CBS i København. Vi talte med de danske tilskuere bagefter om hvad, vi kan lære af hende – og hvordan vi kommer videre.

LOGNING LOGNING LOGNING: Overgrebet, der aldrig ender…?


Der er nogen historier, der bare bliver ved og ved og som ikke synes at ville kunne få en afslutning, nogensinde.
En af dem, er balladen omkring Logningsbekendtgørelsen, der pålægger teleselskaberne at registrere hvem du ringer og sms’er til og hvor du er imens, gemme det i et år, og udlevere de data til politiet mod en dommerkendelse.
Tilbage i 2013(!) talte Anders Kjærulff med Bjørn Elmquist, advokat, om mulighed for at lægge sag an mod staten for at registrere og overvåge borgere, der var uskyldige, hvilket i den grad er i strid med den Europæiske Menneskeretskonventions, artikel 8, hvor der står at ‘Enhver har ret til respekt for sit privatliv og familieliv, sit hjem og sin korrespondance’, noget der desværre følges af ‘Ingen offentlig myndighed må gøre indgreb i udøvelsen af denne ret, medmindre det sker i overensstemmelse med loven og er nødvendigt i et demokratisk samfund af hensyn til den nationale sikkerhed, den offentlige tryghed eller landets økonomiske velfærd, for at forebygge uro eller forbrydelse, for at beskytte sundheden eller sædeligheden eller for at beskytte andres rettigheder og friheder’, hvilket er en åben ladeport for fortolkning, en ladeport, den danske stat har benyttet sig intenst af, trods to store domme i EU-domstolen, der har erklæret logningen ulovlig.
Diskussionen med Elmquist endte uden meget håb.
Men i dag har vi foreningen Ulovlig Logning, der har anlagt sag mod den siddende justitsminister. Støt dem her!
Lyt også til aktivist Christian Panton fra Prosa’s podcast herunder:


Herover: Aktivist Christian Panton er en af de længst aktive i kampen mod logningsbekendtgørelsen. Det vandt han Databeskyttelsesprisen for i 2019.

ULOVLIG LOGNING: Staten går til modangreb

Kommentar ved Rasmus Malver, formand for foreningen imod Ulovlig Logning

I en hidtil uset manøvre har Civilstyrelsen, af egen drift, truffet afgørelse om en privat fonds uddeling af midler til søgsmål imod staten. I første omgang handler det om radio24syvs sag mod Radio- Tv-nævnet, men det rammer også Foreningen imod Ulovlig Logning.

Mandag fortalte Berlingske at Civilstyrelsen, der hører under Justitsministeriet, er gået ind i retssagen om DAB-udbuddet som 24syv tabte til den nye kanal Loud. Sagens formål var at afklare om udbuddet overholdt gældende ret, og søgsmålet var financieret af Borgerretsfonden. Fonden er sat i verden for at yde økonomisk bistand til sager om magtmisbrug og forskning vedrørende magtkoncentration og -misbrug. Onsdag uddybede jeg i Berlingske at Civilstyrelsens atypiske angreb formentlig har flere mål.

Civilstyrelsens interesse i området skal findes i fonds- og skattelovgivningen. Fonde har skattemæssige fordele, så både etablering og drift skal godkendes og underlægges tilsyn. Den bedst kendte sag om misbrug af fondsmidler er formentlig Klaus Riskjærs. Kort fortalt skød Riskjær penge fra sin virksomhed Cybercity ind i en fond, og forsøgte senere at trække pengene ud igen. Han blev dømt for bedrageri og mandatsvig af særlig grov beskaffenhed. Straffesagen er trykt i TfK2008.647.

Fondsmyndigheden blev til Civilstyrelsen

Borgerretsfonden er stiftet af Tineke Færch i 2012 med et indskud på 17 millioner, og vedtægterne siger at fonden har 15 år til at uddele beløbet. I mellemtiden er pengene investeret i obligationer og overskuddet indgår i uddelingen. Indtægten beskattes efter fondsbeskatningsloven. Fondsbestyrelser er selvsupplerende, men nye bestyrelsesmedlemmer skal godkendes af styrelsen. Ved misbrug kan bestyrelsen afsættes og en ny udpeges. Det påhviler Civilstyrelsen at føre tilsyn med at midlerne ikke misbruges, og at der ikke opstår en situation som Riskærs.

Misbrug kan være unormalt høje bestyrelseslønninger eller administrationsomkostninger, dårlige investeringer eller uddeling til egen vinding. Da fondsloven blev ændret i 1991 skete det som en regelforenkling, og i forarbejderne fremgår det at tilsynsmyndigheden kun “i ganske særlige tilfælde” skulle fokusere på fondes overholdelse af egne vedtægter.

Derfor er det bemærkelsesværdigt at Civilstyrelsen er gået ind i sagen af egen drift. Jeg kan ikke finde ét eneste fortilfælde. Næstformand for Folketingets Retsudvalg Kristian Hegaard (R) har bedt justitsminister Nick Hækkerup redegøre for historikken og den konkrete sag.

Men hverken borgere eller Folketing har kontrol med den udøvende magt. Retspraksis er usædvanlig klar: Der foreligger myndighedsinhabilitet når den offentlige forvaltning træffer afgørelser om sager imod den offentlige forvaltning. Vi kan ikke bevise at Justitsministeriet (eller Kammeradvokaten) har ringet til den underordnede styrelse. Ingen kan bevise det. For ingen fører tilsyn, og det er et problem i sig selv. I menneskeretten taler man om at domstolene ikke bare skal være uafhængige. De skal også fremstå uafhængige. Det er ikke tilfældet med Civilstyrelsen.

Egenkontrol

Da Borgerretsfonden overvejede at støtte Foreningen imod Ulovlig Logning, bad de mig redegøre for mit personlige forhold til vores advokater, Bird & Bird. Jeg kunne have startet sagen for at fremme min personlige karriere som jurist, og bruge fondens penge til at score et job hos et stort advokatkontor. Jeg måtte forklare at jeg ikke har nogen personlig gevinst – og at vi kun arbejder for privatliv, magtadskillelse og en statsmagt der ikke kan ignorere fundamentale rettigheder. Derfor valgte de at støtte vores kamp.

Jeg kan ikke se hvordan 24syv-sagen skulle være anderledes. Udbuddet har været genstand for megen debat i medierne, og der er mange indikationer på at det var på kant med reglerne. Vi ved at der var et politisk ønske om at stække de kritiske medier, og netop derfor ville det være rart at få afklaret de juridiske spørgsmål.

Det har man nu stoppet. Men Civilstyrelsen kunne ikke nøjes med at lukke søgsmålet. De hev også en trussel om personligt ansvar op af hatten: Hvis der statueres misbrug kan de tre bestyrelsesmedlemmer kan gøres personligt ansvarlige. Det betyder at de hæfter solidarisk, så de skal refundere alle penge som fonden har uddelt til foreninger og virksomheder. Det fik, naturligvis, fonden til at stoppe al støtte.

Uroen spreder sig

Men nervøsiteten er ikke begrænset til Borgerretsfonden. Det er et godt tidspunkt at sælge bestyrelses-ansvarsforsikringer med udvidet dækning. Og et svært tidspunkt at kæmpe imod statsmagten. Et politisk flertal vil have mere overvågning, uanset hvad grundlov og menneskeret siger. De styrer Justitsministeriet og har uendeligt mange penge til at betale Kammeradvokaten.

Uanset hvad der sker i vores retssag beder de om udsættelse. Statens advokat kommer med vilde forklaringer og sange fra de varme lande, og de har to formål: Forsinkelse og de-funding. De ved at de taber, så de prøver at tømme vores kasse. Vi er nødt til at betale vores advokater for at reagere, hver gang de sender nonsens til retten. Og domstolene lader dem slippe afsted med det.

Derfor er vores sag vigtig. Og derfor bliver vi ved.

Sagen er pt. udskudt til marts, mens vi venter på den tredje dom fra EU-domstolen. Med tre igangværende teleskandaler oveni den ulovlige logning er det svært for domstolene at retfærdiggøre yderligere udsættelse.

Fra bemærkningerne til tilsynsbestemmelsen i fondslovens § 38:

“Justitsministeriet har på denne baggrund fundet det rigtigt at indføre en udtrykkelig hjemmel til at begrænse tilsynets intensitet til det omfang, der er fastsat i loven. Forslaget indeholder en præcisering af, at fondsmyndigheden skal kunne træffe bestemmelse om, i hvilket omfang videregående regler om tilsyn i den enkelte fonds vedtægter skal gælde ved siden af lovens regler. Det er hensigten, at tilsynet med langt de fleste fonde skal bringes ned på lovens niveau. Hvis fondsmyndigheden skønner, det nødvendigt, kan der dog i ganske særlige tilfælde føres et strengere tilsyn.”

For en dybdegående undersøgelse af de financielle uligheder ved sager imod staten, se bogen Med Staten som Modpart.

For mere information om ulovlig logning, besøg ulovliglogning.dk. Der kan doneres med Mobile Pay (40456), bankoverførsel (5301 272500) eller bitcoin.

Mere om logning fra AFLYTTET:

Gæsteindlæg ved Filip Wahlberg: https://aflyttet.dk/gaesteindlaeg-sessionslogning-stinker/

SLEMME, SLEMME DATA!

Aflyttet har set Shoshana Zuboff optræde på CBS for 700 mennesker. Hun er aktuel med bogen: ‘Overvågningskapitalismens tidsalder: Kampen for en menneskelig fremtid ved magtens nye frontlinje’ – og vi talte med publikum bagefter – et publikum, der pludselig gerne ville tale politik og lovgivning.
I studiet har vi besøg af Klaus Agnoletti og Martin Gohs, der arrangerer konferencen ‘BSides København’ den 23 november, og blandt andet har erstattet den klassiske Capture The Flag(CTF) med at hacke mennesker, ‘VOLUNTARGETS’.
Og så har Rasmus Malver nyt om teleskandalen….
FOTO: Ninette Birck
Ugens Links: B-Sides: https://bsideskbh.dk/osint-ctf/
Shoshana Zuboff i aflyttet: https://www.24syv.dk/programmer/aflyttet/44240974/du-er-produktet-1
NY film: XY-chelsea: https://www.ekkofilm.dk/anmeldelser/xy-chelsea/

HØR PROGRAMMET HER: https://www.24syv.dk/programmer/aflyttet/56433481/slemme-slemme-data

Kontrol eller Tillid?


Aflyttet handler i denne uge om tillid – om logningsbekendtgørelsen, politiets metoder til at låse din telefon op, og om hvorfor det er kontraproduktivt at kontrollere i et tillidssamfund.
I den forbindelse har vi talt med Brian Degn Mårtensson, PHD.fellow ved Århus Universitet – og der var ikke plads til hele samtalen i programet – her er lidt mere:

Øvrige links: UGENS LINKS: https://ulovliglogning.dk/

Trivsel? I Politiken: https://politiken.dk/indland/art6288856/Sm%C3%A5b%C3%B8rns-trivsel-registreres-bag-om-ryggen-p%C3%A5-for%C3%A6ldrene
Kontrol VS. tillid: https://videnskab.dk/kultur-samfund/filosof-kontrol-kvaeler-den-danske-tillid

Stop 3s snagen i dine digitale fodspor: Ring til dem!

Aflyttet har fulgt journalist Frederik Kulagers kamp mod 3s overflødige registreringer af deres kunder. Kulager har nu erhvervsstyrelsens ord for, at 3 ikke må registrere så extensivt som de gør – og vi har fundet ud af, hvordan du får dem til at holde op!

18. januar i år skrev Frederik Kulager artiklen
“Afsløring: Jeg bliver systematisk overvåget hvert femte minut af mit teleselskab. Selv når jeg ikke bruger telefonen”
‘I Danmark er teleselskaber pålagt at gemme oplysninger om, hvor vi er, når vi modtager en sms eller et opkald. De oplysninger gemmer de i op til et år, i tilfælde af at myndighederne vil vide, hvor du som potentiel gerningsmand har opholdt dig. Men det, 3 gør, er noget andet.
Selskabet gemmer de samme oplysninger, selv om man hverken har sms’et, ringet eller været på internettet. 3 registrerer og gemmer, hvor du er cirka hvert femte minut (det kan varierere), blot du bevæger dig uden for en dør med en telefon i lommen’, skrev han bla.
Skærmbillede fra ZETLAND artikel af Frederik Kulager
På de 54 dage, Kulager fik indsigt i, blev der lavet 1.848 registreringer af, hvor og hvornår han var et sted. Det er 34 registreringer om dagen.
Han beskrev også hvordan mobilselskabet 3 registrerer såkaldte location updates for deres kunder – og andre selskabers kunder på 3’s netværk – uden samtykke.
Location updates er data om, hvor telefonen befinder sig i verden. Det sker også når telefonen ikke bliver brugt.
Det sker hver halve time, hvis telefonen ikke bruges til opkald, sms eller internettet.
Hvis telefonen er i brug sker det, ifølge 3, >>oftere<<.
Disse location updates gemmer 3 i 60 dage - og det er ikke lovligt, siger Erhversstyrelsen.
Aflyttet ringede til 3, for at høre, hvordan man kunne slippe for den ekstra overvågning og 3 siger, at de er i gang med en behandling af sagen.
Erhvervsstyrelsen har givet dem indtil 12. juli til at melde tilbage. Derfor ønsker 3 ikke at kommentere på sagen i øjeblikket.

Aflyttet har talt med Head of PR and communications hos 3, Rikke Juul Hansen, som siger, at 3 fortsat registrerer location updates for brugere på deres netværk.
Ud over 3’s egne kunder, gælder det også kunder hos selskaberne Oister og Plenti, der bruger 3’s netværk.
Hun siger dog, at man som kunde hos 3 kan kontakte selskabet, hvis man ikke ønsker at få registreret location updates for sin telefon.

Man kan kontakte 3’s kundeservice på telefon: 70 31 33 13 eller skrive til dem via en formular på deres hjemmeside.
Du kan høre Frederik Kulager i aflyttet på radio24syv, søndag den 2.7.2017 eller via podcast.

GÆSTEINDLÆG: #Sessionslogning stinker!

Gæsteindlæg ved Filip Wallberg, Journalistisk lektor hos Syddansk Universitet. Ekspert i digitale og sociale medier. Tidligere ansat hos Jysk Fynske Medier, Ekstra Bladet og TV/MIDT-VEST. Oprindeligt fra: http://blog.flopper.dk/post/138655684949/sessionslogning-stinker

Venstre-regeringen har lagt op til, at sessionslogning genindføres. Og jeg kan godt forstå, hvorfor justitsminister Søren Pind og politiet ønsker logningen genindført. For med logningen af vores bevægelser på internettet, kan politiet få adgang til data, der potentielt kan være særdeles værdifuld i efterforskningen af kriminalitet.


Helt konkret ønsker Venstre-regeringen, at udbyderne gemmer data om de kald, som vi foretager på internettet. Omsat til ord alle kan forstå. Hvis du besøger ekstrabladet.dk, skal udbyderen af din internetforbindelse gemme en stump tekst, der dokumentere, at du har besøgt ekstrabladet.dk. Det er dog ikke kun hjemmesider, der bliver hentet via kald over internettet. Når du for eksempel tjekker verdens gang i appen DR Nyheder på din telefon, så bliver historierne også hentet via kald over internettet.

Med andre ord. Hvis sessionslogningen bliver genindført vil danskernes digitale liv blive systematisk overvåget. Data om både skyldige og uskyldige vil blive gemt hos udbyderne, og politiet vil på bagkant kunne få adgang til materialet med en dommerkendelse.

Selvom jeg forstår intentionen fra Søren Pind og politiet, så er jeg radikal uenig. For der så omfattende problemer forbundet med forslaget, at jeg nærmest får hovedpine af at tænke på det. Jeg serverer fire konkrete problemer her, der dokumenterer, at forslaget er hullet som en si.

1. Kryptering: Mange tjenester, som iMessage, Skype, Facebook, Instagram og Twitter, krypterer forbindelsen mellem tjenesten og brugeren. Det vil sige, at politiet med logningen kan se, at du for eksempel bruger Instagram, men politiet vil ikke kunne se, hvad du henter fra Instagram. Det vil sige, at det er meget begrænset, hvad politiet kan udlede af logningen, hvis forbindelsen er krypteret.

2. VPN: Hvis man ønsker at omgå sessionslogningen, kan man oprette en sikker forbindelse til en computer i udlandet og bruge den til at sende og modtage al data. På den måde kan man let omgå sessionslogningen, da logningen kun registrerer, at man har en aktiv forbindelse til en computer i udlandet. Det egentlige indhold vil være sendt gennem og skjult i VPN-forbindelsen, der er en krypteret tunnel.

3. Tor: Præcis som med VPN vil man kunne sløre digital aktivitet via browseren Tor. Hele ideen med Tor er, at internettrafikken bliver forplumret, så man ikke kan se, hvor den kommer fra. Trafikken sendes til forskellige knudepunkter, og sessionslogningen vil kun dokumentere forbindelsen til knudepunktet. Så politiet kan i udgangspunktet ikke se de kald, som du har sendt over internettet. Tor og VPN kan gå hånd i hånd, og supplerer hinanden ganske glimrende.

4. Henføring: Sessionslogning dokumenterer kun identiteten på netværket, der henter indhold via internettet. Så hvis du går på internettet via mit wifi, så ved politiet med sessionslogningen ikke, at det er dig, der er på. Politiet kan kun henføre kaldet til mit netværk. Derfor kan man ikke direkte koble digital aktivitet til en bestemt person. Og dermed er der nærmere tale om indicier end beviser med sessionslogningen.

Med andre ord: Danskernes digitale liv skal registreres, mens de kriminelle reelt kan operere frit, så længe de tænker sig om.

Dertil kommer, at vi ikke skal negligere vores ret til et privatliv. En ret vi skal holde fast i. Især fordi de politiske vinde kan blæse os hen, hvor mange af os ikke ønsker det. Vi stoler nok på vores politikere i dag, men det er ikke sikkert, at det er tilfældet om bare få år. Og når overvågningen først er her, så er den alt for nem at udvide.
Og derfor bør forslaget sendes hen, hvor pebret gror.

FLERE LINKS OM SESSIONSLOGNING:
Bitbureuets site: https://zombies.dk/
Artikel – Ekstra Bladet: Slut med privatliv http://ekstrabladet.dk/kup/elektronik/teknologi/slut-med-privatliv-paa-nettet-saadan-vil-staten-overvaage-dig/5929820
Website Sessionslogning: https://sessionslogning.dk/hvad-kan-politiet-bruge-sessionslogning-til
Sådan ser det ud: Aktivist deler data – http://www.information.dk/559975