Bryst-Bombe: Terror i min krop

brystbombeDe engelske aviser The Mirror og The Telegraph bragte i fredag den 16.8.2013 artikler om store forsinkelser i de engelske lufthavne. Forsinkelserne skyldes yderligere sikkerhedstjek, på grund af ‘deeply serious concerns over body cavities and implants of all kinds – including breast implants – being used to hide explosives’ som den ‘uafhængige’ sikkerheds-analytiker Paul Beaver(!) siger.
Eksploderende kunstige bryster, kort sagt.
“Women suicide bombers recruited by al-Qaeda are known to have had the explosives inserted in their breasts under techniques similar to breast enhancing surgery”, siger Joseph Farah, terrorekspert til ‘The Sun’.

Man TØR jo dårligt nok skrive, at det her er for langt ude til at kunne ske, især netop nu, omend det efter undertegnedes mening lyder som et overdrevent kompliceret, vanvittigt profant og gennemført sygt plot, der kun kan være udtænkt i hjernerne på efterretningstjenesternes ypperste, og mest freudiansk afsporede paranoikere.

Tilgengæld får sikkerhedspersonale i lufthavne verden over nu en række nye, egentlig ganske misundelsesværdige men også yderst komplicerede pligter med visitation fremover…omend DET skal de vel også nok få ødelagt med scannere, røngten, gummihandsker og lovunderbygget vold….Tenerife? Først lige en rask mammografi, frue…

De nuværende scannere, blandt andet brugt i Amerikanske lufthavne kan iøvrigt sagtens se implantater. ‘Now that almost 70 domestic airports feature full-body scanning machines, many travelers are anxious about giving security officers a revealing look at their bodies. This is especially true of women who prefer to keep their breast implants a secret. Full-body scanners show numerous kinds of implanted medical devices, ranging from pacemakers to artificial joints, and breast implants are no exception. As this information has reached women with breast implants, some have expressed privacy concerns, especially among those who do not openly admit to having undergone augmentation surgery’, skriver ‘New Beauty’.
Ikke at det vil hjælpe noget – det handler angiveligt om helt nye slags flydede sprængstoffer, der ikke vil se anderledes ud end silikone på en scanning, sprængstoffer der sandsynligvis stammer fra DARPAs udviklingsafdeling, og som nogen nu skammer sig så meget over, at man tillægger dem fjenden, og ja, nu gætter jeg. Det må man godt. Især når samme DARPA netop har fået en stor kontrakt på at udvikle teknikker, der skal kunne finde netop gemte sprængstoffer.

For det handler ikke om sikkerhed. Det handler om billeder. Billeder er terror. Billeder som dem, vi ser når vi ikke kan sove. Når vi drømmer drømme, vi ikke kan vågne fra.

Det er terror. Igen. Som i ordets oprindelige betydning ‘rædsel’. Som rædslen ved at se et par bryster eksplodere i ansigtet på os, som rædslen ved, tanken om, at nogen rent faktisk kunne finde på at gøre det, at der findes kvinder derude, der er vrede nok, måske, måske sker det, om ikke nu, så engang, for det er nu blevet et billede, der plantet i os, spredt gennem hurtige medier fra en ligeså angst magt-elite, der vil, at vi lammes, at vi står stille, mens vi venter på det nådigt dæmpede brag og blodsprøjtet og altings endeligt i den ultimativt mest skamfulde og omsiggribende død man kan forestille sig: Død ved bryster, død ved mor.

Men det handler om noget andet. Rædslen har alt for længe kun været ydre. Været et landskab i det fjerne. Og et sådant, kan ikke legitimere den massive, intime privatlivs-kontrol vi alle sammen, allerede nu, er underlagt.
Derfor vil de ind i os. Helt ind under huden bag allerede helede, stort set usynlige, ganske små, hvdlige ar efter sting, lavet af gale læger.
Vores eneste håb er at holde op med at gøre os forestillinger – at holde op med at male fanden på væggen, så han pludselig bor hos os, som vores eneste troværdige og sande ven.
Det er brystbomben – at gøre det, der er indbegrebet af tryghed til noget livsfarligt, til et spørgsmål om vilje, så langt er vi nået, så langt ude er vi, at der ikke synes nogen vej tilbage…
De har sået mere terror i min krop. Det er indeni mig og jeg kan ikke standse det. Og det er også i dig, nu.


‘Pity is the feeling which arrests the mind in the presence of whatsoever is grave and constant in human sufferings and unites it with the human sufferer. Terror is the feeling which arrests the mind in the presence of whatsoever is grave and constant in human sufferings and unites it with the secret cause’
– James Joyce, 1916, ‘Portrait of the Artist as a young man’

Ex-NSA-Chef sviner Snowden-tilhængere: ‘I har ikke talt med det modsatte køn i seks år’

‘“….nihilists, anarchists, activists, Lulzsec, Anonymous, twentysomethings who haven’t talked to the opposite sex in five or six years”.
“They may want to come after the US government, but frankly, you know, the dot-mil stuff is about the hardest target in the United States” – Michael Hayden – ex CIA og NSA-chef, der tror at en evt. anholdelse af Edward Snowden og en extradition til USA, kan udløse hackerangreb mod staten.

Hele historien her!

NB: Under Hayden, begynder NSA blandt andet at gemme telefondata og internetlogninger af Amerikanerne uden dommerkendelser. Det sker efter 911. Det er første gang, NSA vender ører og øjne indad mod sin egen befolkning. Projektet hed Stellar Wind.
Se mere om det her:

Og hør om det her:

Good whistleblower – BAAAD whistleblower

Whistleblowing=journalismLørdag aften den 29 juni smed The Guardian/The Observer(sidste er ejet af Guardian) endnu en breaking news historie på forsiden. Artiklen handlede blandt andet om, at NSA ikke kun samarbejdede direkte med den engelske efterretningstjeneste, GCHQ, men også med fem andre lande fra EU – Holland, Frankrig, Tyskland, Spanien og…Danmark.
Kilde til historien var Wayne Madsen, tidligere ansat i NSA og en af de første Whistleblowere fra NSA og tidligere hovedkilde bag Bo Elkjær og Kenan Seebergs bog ‘Gåden om Echelon’ fra 2002.
Det var første gang nogen direkte forbandt Danmark med NSA – og det må siges at være sensationelt. Bogen fik blandede anmeldelser og forfatterne fik klø for ‘tekniske misforståelser’ og så var det i øvrigt allerede druknet i kampen mod terror efter 911.
Men nu kom det altså op igen – i The Guardian, der gennem flere uger suverænt har kørt verden over med den ene afsløring efter den anden:
‘Wayne Madsen, a former US navy lieutenant who first worked for the NSA in 1985 and over the next 12 years held several sensitive positions within the agency, names Denmark, the Netherlands, France, Germany, Spain and Italy as having secret deals with the US.’
Ifølge Wayne Madsen havde Danmark ‘formal second and third party status” under signal intelligence (sigint) agreements that compels them to hand over data, including mobile phone and internet information to the NSA if requested’, skrev de.
Hvis det er sandt, ville det i den grad forklare den danske regerings passivitet i forhold til PRISM – og det ville i den grad give mening, at der tilsyneladende(måske?) er installeret aflytningsudstyr på et transatlantisk data-kabel, midt i Vestjylland, som DR kunne afsløre fredag.
Dagen efter, søndag morgen, var historien pillet af The Guardian/Observer igen.
Rygterne svirrede på twitter: Glenn Greenwald, den gigantiske journalistiske kraft bag The Guardians artikler med Edward Snowden, kunne vist ikke stå inde for historien?(det er iøvrigt ikke bekræftet – det var et rygte). Og så var der altså kilden.
For ud over at være tidligere NSA-whistleblower, er Wayne Madsen kendt for sin støtte til den såkaldte 911 truth-bevægelse, en flok konspirationsteoretikere, der stædigt fastholder at angrebet på WTC var en såkaldt false flag-operation, sat i værk at USA selv for at sætte landet i undtagelsestilstand. Kort sagt: Wayne Madsen er en sølvpapirshat af rang, gennemparanoid og muligvis langt fra troværdig, hvilket tilsyneladende beroligede alle danske journalister: Puha, så behøver vi ikke gøre noget ved DET.
Men bare fordi man er paranoid, KAN der jo godt være nogen efter een? Det Wayne Madsen fremførte er ikke nyt, han sagde det samme til Kenan Seeberg og Bo Elkjær kort før 911, og dengang var der ingen, der beklikkede hans troværdighed.
Og så var det altså ikke The Guardians/Observers EGEN artikel – indholdet stammer fra den tidligere leder af Privacy International, PI, Simon Davies website ‘privacysurgeon‘. Og Simon Davies ved da godt, hvem Madsen er. Og er helt klar over, at hans synspunkter vil blive brugt imod ham: ‘In view of the current practice of targeting the messenger instead of the message, I’ll get one matter out of the way before we go any further. Some of Madsen’s views have been – to put it mildly – controversial. His articles and books sometimes talk of clandestine arrangements at the highest levels of government. But those claims are old news – and are irrelevant to the question being addressed in this article.’
Så – kære Danske Journalister – jeg ved godt, I helst bare vil tilbage til det normale.
Til reportager fra Roskilde Festivalen og drinks i backstageområdet. Til lokal fnidder fra folketinget og ministerrokader, der intet betyder – i virkeligheden.
I får ikke det hele serveret på et sølvfad fra The Guardian. Og det nytter slet ikke, at I skriver til mig på Twitter med bemærkningen: ‘Spild ikke min tid – kom med nogen BEVISER’.
I skal gøre det selv. I kan godt! Sandheden er ikke DERUDE. Den er lige her.
Jeg siger ikke JEG har den. Jeg er kun lille mig med et enkelt radioprogram og dette website. Jeg ved ikke alt. Men det gør I. Hvis I gider. Gider I ikke nok?

UPDATE: Simon Davies-bagmanden bag artiklen, har denne forklaring på hvad der skete: http://www.privacysurgeon.org/blog/incision/httpwww-privacysurgeon-orgblogincisionthe-withdrawal-of-an-nsa-story-and-an-ethical-quagmire-for-the-observer/

‘The validity of the article’s assertions was not in doubt. Indeed the Guardian itself later confirmed that the story was factually sound. Instead, editorial staff had anguished over the sustainability of featuring a central character who held unconventional, contentious and sometimes bizarre views – even though these views were unrelated to the ambit of the expunged story. It’s a little like withdrawing an exposé on maladministration of public funds because the informant had expressed a belief in the conspiracy of One World Government.’

Boston-bomberne: Falseflag?

‘Pity is the feeling which arrests the mind in the presence of whatsoever is grave and constant in human suffering and unites it with the human sufferer. Terror is the feeling that arrests the mind in the presence of whatsoever is grave and constant in human suffering and unites it with the secret cause.’ James Joyce

Terrorangrebet på World Trade Center er stadig plaget af konspirationsteorier om hvad der egentlig skete.
Men nu ser det ud til at Boston-Marathon-bomberne bliver næste område for False-Flag-teorier.
En aflyttet-lytter skrev:
‘Jeg Lytter, men kan ingenting høre. jeg er lige kommet til dk efter at ha været i usa da det skete…er der slet ikke lavet noget af nogen der er en anelse skeptiske til den forklaring mainstream media kører?’

Han vedhæftede understående link:
Var der lejesoldater tilstede? Og hvad skete der med deres rygsække?
http://imgur.com/a/Nx8EU
Her er flere billeder af lejesoldaterne:
http://www.activistpost.com/2013/04/more-photos-surface-of-mercenaries-in.html
Når teorierne har fået ekstra fart, skyldes det måske, at CISPA, Cyber Intelligence Sharing and Protection Act, blev stemt igennem repræsentanternes hus samme dag som Boston-Bomberne?
EKSTRA: Om false flags: Fra https://en.wikipedia.org/wiki/False_flag
‘False flag (or black flag) describes covert military or paramilitary operations designed to deceive in such a way that the operations appear as though they are being carried out by other entities, groups or nations than those who actually planned and executed them. Operations carried during peace-time by civilian organisations, as well as covert government agencies, may by extension be called false flag operations if they seek to hide the real organisation behind an operation.
The name “false flag” has its origins in naval warfare where the use of a flag other than the belligerent’s true battle flag as a ruse de guerre, before engaging an enemy, has long been acceptable. Such operations are also acceptable in certain circumstances in land warfare, to deceive enemies in similar ways providing that the deception is not perfidious and all such deceptions are discarded before opening fire upon the enemy.’