NYT PROGRAM – desværre også nyt feed….

Aflyttet er tilbage på egne fødder igen, efter at RADAR er gået sammen med Ingeniøren uden at tage programmet med derind. Så Rss feed fremover er her: https://feeds.soundcloud.com/users/soundcloud:users:9572226/sounds.rss
Apple Podcast: https://podcasts.apple.com/dk/podcast/aflyttet-i-garagen/id1504650482

 

NYT PROGRAM! NYT FEED!

Så er 3de udgave af AFLYTTET GENINDLÆST udkommet! Og det er blevet flyttet fra Soundcloud til PODBEAN, hvilket betyder nyt RSS FEED: https://feed.podbean.com/aflyttet/feed.xml (kopier ind i dit favorit lytte-program)

Aflyttet har besøg af Dorte Ågård, Ph.d., tidligere seniorrådgiver ved Aalborg Universitet, Institut for Læring og Filosofi og tidligere forsker i klasseledelse og pædagogisk ledelse. Og så er hun forfatter til bogen ’Skærme i Skolen’.

Vi har inviteret hende til en snak om autoritative lærere og den ulige kamp mod de skærme, ’de små firkanter’, som skolerne de sidste ti år har ment det var moderne at have åbne hele tiden, fordi det var digitalt og dermed helt nødvendigt.

Men nu er tech-kritikken ved at have fat i et Danmark, der mere og mere indtrængende spørger sig selv: Var det virkelig det værd og gør det egentlig børnene og de voksne, klogere.

– Vi risikere at miste krop, koncentration og fællesskab, siger Dorte Ågård, der mener vi skal have klappet skærmene sammen og se noget mere på hinanden, hvis vi skal lære noget.

DATALOG OG DIGITALISERING

Aflyttet har også besøgt Jakob Krarup, professor emeritus, ph.d., dr.scient. & h.c. DIKU på Københavns Universitet, der synes vores digitalisering er noget værre rod og løser sine egne problemer med MitID med hjælp fra en tidligere studerende. Krarup har arbejdet på Danmarks første computer, DASK, og mener, at digitaliseringen af Danmark er en skandale og at alle kommende digitale tiltag burde køres gennem en styrelse, der kunne kasserer dem, hvis de ikke virkede for alle borgere.
– Det er en ideel løsning, så det bliver nok ikke til noget. Men det ville være ideelt, siger han.

VALG PÅ SMARTPHONE

Tilsidst har vi talt med Tine Tuxen, IT-sikkerhedsekspert, om det evige spørgsmål der stilles ved hvert eneste valg: Hvorfor kan vi ikke bare stemme på vores smartphone, vi lever jo i 2022? Og nej, det kan vi ikke, og hvis du vil høre alle de gode grunde, så lyt til Aflyttet.

Men hvad med Lars Findsen, spørger du måske, og jo, vi har lige nået at mene en lille bitte smule om noget ingen kan siges at have nået at læse til bunds endnu. Det er jo bedre end ingenting.

LINKS:

Dorte Ågård: https://dorteaagaard.com/

Jakob Krarups Kronik i Politiken: https://politiken.dk/debat/kroniken/art8974529/Det-digitale-Danmark-er-en-ommer

Video af DASK til Valgaften 1960: https://www.youtube.com/watch?v=z_8uV5Sawp4

B-sides: https://2022.bsideskbh.

AFLYTTET GENINDLÆST – første program er her!

https://radarmedia.dk/aflyttet-1-pegasus-og-den-forcromede-bog/
Jeg har efter et par års pause valgt at genindlæse (RE-loade) Aflyttet som en podcast hos RADAR.
Følg med og lyt her:

Apple podcast: https://podcasts.apple.com/dk/podcast/techprofilen/id1607763265
RSS følger

Hov? Hvor blev det hele af? Ahhh – DER!

Aflyttet reloader stadig i et langt loop, men imens det sker, kan du følge med i NØDRADIO på Soundcloud, lavet af Anders Kjærulff.
Det finder du her: https://soundcloud.com/garagen

 

ABONNER/SUBSCRIBE: ITUNES
Eller: RSS-FEED
NØDRADIO fra Anders Kjærulff – om det digitale livs frastødende nytte i en selvvalgt corona-karantæne.
Contact: mail: lyt (at) aflyttet.dk
Der er mange, mange timers radio at tage af!
GOD SOMMER!
PS: De gamle aflyttet udsendelser ligger på PODIMO.DK

NØDRADIO: Når det er kompliceret…..

Nødradio har ladet sig teste for antistoffer mod covid-19, der var desværre ikke nogen, men hvad sker der egentlig med de andre tests, dem tusindvis af danskere tager i de hvide telte – bagefter? Ender mundskrabene i Nationalt Genomcenter?

Sådan lyder en halvkonspiratiorisk tanke, som jeg desværre har lidt del i.
I 2017 lavede jeg radio om Nationalt Genomcenter – og lavede en video om problemerne med læge og formand for Dansk Selskab for Almen Medicin(DSAM), Anders Beich – DEN er gået lidt viralt nu, og mange spørger: Hvad så med de tests?
Nødradio har derfor spurgt Thomas Birk Kristiansen, læge og formand for patientdataforeningen for at få ro på konspirationerne – svaret er både enkelt – og kompliceret.
Og så taler vi digitalisering vs. jura – to områder der kollidere jævnligt – med Ayo Næsborg-Andersen, Lektor, Juridisk Institut ved Syddansk Universitet.
LINKS: Når digitalisering bryder loven – klik her!
Et vildt koncept – fra USAs hær: www.defenseone.com/technology/2020…tection/163497/
Ups – islands APP gav ikke rigtig mening? www.technologyreview.com/2020/05/11/1…act-tracing/

ABONNER/SUBSCRIBE: ITUNES
Eller: RSS-FEED

ULOVLIG LOGNING: Staten går til modangreb

Kommentar ved Rasmus Malver, formand for foreningen imod Ulovlig Logning

I en hidtil uset manøvre har Civilstyrelsen, af egen drift, truffet afgørelse om en privat fonds uddeling af midler til søgsmål imod staten. I første omgang handler det om radio24syvs sag mod Radio- Tv-nævnet, men det rammer også Foreningen imod Ulovlig Logning.

Mandag fortalte Berlingske at Civilstyrelsen, der hører under Justitsministeriet, er gået ind i retssagen om DAB-udbuddet som 24syv tabte til den nye kanal Loud. Sagens formål var at afklare om udbuddet overholdt gældende ret, og søgsmålet var financieret af Borgerretsfonden. Fonden er sat i verden for at yde økonomisk bistand til sager om magtmisbrug og forskning vedrørende magtkoncentration og -misbrug. Onsdag uddybede jeg i Berlingske at Civilstyrelsens atypiske angreb formentlig har flere mål.

Civilstyrelsens interesse i området skal findes i fonds- og skattelovgivningen. Fonde har skattemæssige fordele, så både etablering og drift skal godkendes og underlægges tilsyn. Den bedst kendte sag om misbrug af fondsmidler er formentlig Klaus Riskjærs. Kort fortalt skød Riskjær penge fra sin virksomhed Cybercity ind i en fond, og forsøgte senere at trække pengene ud igen. Han blev dømt for bedrageri og mandatsvig af særlig grov beskaffenhed. Straffesagen er trykt i TfK2008.647.

Fondsmyndigheden blev til Civilstyrelsen

Borgerretsfonden er stiftet af Tineke Færch i 2012 med et indskud på 17 millioner, og vedtægterne siger at fonden har 15 år til at uddele beløbet. I mellemtiden er pengene investeret i obligationer og overskuddet indgår i uddelingen. Indtægten beskattes efter fondsbeskatningsloven. Fondsbestyrelser er selvsupplerende, men nye bestyrelsesmedlemmer skal godkendes af styrelsen. Ved misbrug kan bestyrelsen afsættes og en ny udpeges. Det påhviler Civilstyrelsen at føre tilsyn med at midlerne ikke misbruges, og at der ikke opstår en situation som Riskærs.

Misbrug kan være unormalt høje bestyrelseslønninger eller administrationsomkostninger, dårlige investeringer eller uddeling til egen vinding. Da fondsloven blev ændret i 1991 skete det som en regelforenkling, og i forarbejderne fremgår det at tilsynsmyndigheden kun “i ganske særlige tilfælde” skulle fokusere på fondes overholdelse af egne vedtægter.

Derfor er det bemærkelsesværdigt at Civilstyrelsen er gået ind i sagen af egen drift. Jeg kan ikke finde ét eneste fortilfælde. Næstformand for Folketingets Retsudvalg Kristian Hegaard (R) har bedt justitsminister Nick Hækkerup redegøre for historikken og den konkrete sag.

Men hverken borgere eller Folketing har kontrol med den udøvende magt. Retspraksis er usædvanlig klar: Der foreligger myndighedsinhabilitet når den offentlige forvaltning træffer afgørelser om sager imod den offentlige forvaltning. Vi kan ikke bevise at Justitsministeriet (eller Kammeradvokaten) har ringet til den underordnede styrelse. Ingen kan bevise det. For ingen fører tilsyn, og det er et problem i sig selv. I menneskeretten taler man om at domstolene ikke bare skal være uafhængige. De skal også fremstå uafhængige. Det er ikke tilfældet med Civilstyrelsen.

Egenkontrol

Da Borgerretsfonden overvejede at støtte Foreningen imod Ulovlig Logning, bad de mig redegøre for mit personlige forhold til vores advokater, Bird & Bird. Jeg kunne have startet sagen for at fremme min personlige karriere som jurist, og bruge fondens penge til at score et job hos et stort advokatkontor. Jeg måtte forklare at jeg ikke har nogen personlig gevinst – og at vi kun arbejder for privatliv, magtadskillelse og en statsmagt der ikke kan ignorere fundamentale rettigheder. Derfor valgte de at støtte vores kamp.

Jeg kan ikke se hvordan 24syv-sagen skulle være anderledes. Udbuddet har været genstand for megen debat i medierne, og der er mange indikationer på at det var på kant med reglerne. Vi ved at der var et politisk ønske om at stække de kritiske medier, og netop derfor ville det være rart at få afklaret de juridiske spørgsmål.

Det har man nu stoppet. Men Civilstyrelsen kunne ikke nøjes med at lukke søgsmålet. De hev også en trussel om personligt ansvar op af hatten: Hvis der statueres misbrug kan de tre bestyrelsesmedlemmer kan gøres personligt ansvarlige. Det betyder at de hæfter solidarisk, så de skal refundere alle penge som fonden har uddelt til foreninger og virksomheder. Det fik, naturligvis, fonden til at stoppe al støtte.

Uroen spreder sig

Men nervøsiteten er ikke begrænset til Borgerretsfonden. Det er et godt tidspunkt at sælge bestyrelses-ansvarsforsikringer med udvidet dækning. Og et svært tidspunkt at kæmpe imod statsmagten. Et politisk flertal vil have mere overvågning, uanset hvad grundlov og menneskeret siger. De styrer Justitsministeriet og har uendeligt mange penge til at betale Kammeradvokaten.

Uanset hvad der sker i vores retssag beder de om udsættelse. Statens advokat kommer med vilde forklaringer og sange fra de varme lande, og de har to formål: Forsinkelse og de-funding. De ved at de taber, så de prøver at tømme vores kasse. Vi er nødt til at betale vores advokater for at reagere, hver gang de sender nonsens til retten. Og domstolene lader dem slippe afsted med det.

Derfor er vores sag vigtig. Og derfor bliver vi ved.

Sagen er pt. udskudt til marts, mens vi venter på den tredje dom fra EU-domstolen. Med tre igangværende teleskandaler oveni den ulovlige logning er det svært for domstolene at retfærdiggøre yderligere udsættelse.

Fra bemærkningerne til tilsynsbestemmelsen i fondslovens § 38:

“Justitsministeriet har på denne baggrund fundet det rigtigt at indføre en udtrykkelig hjemmel til at begrænse tilsynets intensitet til det omfang, der er fastsat i loven. Forslaget indeholder en præcisering af, at fondsmyndigheden skal kunne træffe bestemmelse om, i hvilket omfang videregående regler om tilsyn i den enkelte fonds vedtægter skal gælde ved siden af lovens regler. Det er hensigten, at tilsynet med langt de fleste fonde skal bringes ned på lovens niveau. Hvis fondsmyndigheden skønner, det nødvendigt, kan der dog i ganske særlige tilfælde føres et strengere tilsyn.”

For en dybdegående undersøgelse af de financielle uligheder ved sager imod staten, se bogen Med Staten som Modpart.

For mere information om ulovlig logning, besøg ulovliglogning.dk. Der kan doneres med Mobile Pay (40456), bankoverførsel (5301 272500) eller bitcoin.

Mere om logning fra AFLYTTET:

Gæsteindlæg ved Filip Wahlberg: https://aflyttet.dk/gaesteindlaeg-sessionslogning-stinker/

AFLYTTET RELOADING: ‘Facebook kunne gøre Danmark til Kina på 10 minutter’

Her mens vi stadig venter, i decembertung dvale, endnu en rask, omklippet genudsendelse af et interview fra AFLYTTETFM, hvis arkiv som bekendt er endt hos PODIMO efter en eller anden faustisk deal mellem Berlingske og dem – det hele er der, men du (og jeg) kan ikke dele indslagene eller linke til hele programmer, det foregår derfor indenfor det, man kalder for en ‘walled garden’, en have bag en mur, hvor man kun får adgang via en app og hvor man ikke kan tage tingene med sig ud.
Det er trist, men sådan er det åbenbart endt – aflyttet er nu endnu en motor i en forretning,  der satser på data om din lytning, lidt ligesom SPOTIFY, gør det, det kan du bla. læse om her: https://bigthink.com/technology-innovation/is-spotify-spying-on-you
Men – der skal også være indslag – så her kommer lidt til ørene – min samtale med forfatteren Jonathan Taplin der står bag bogen ‘Move Fast and Break Things’ – en grum gennemgang af hvordan de store techfirmaer truer os på brødet – men også truer selve vores demokrati.
Facebook kunne lave Danmark om til Kina på ti minutter, siger han – ‘De ved alligevel alt om, hvad du går og laver’.

Og med det, så checker vi ud igen for denne uge – mens vi stadig drømmer om sandheden i en sjæl og et legeme – det bliver ikke lige nu – men måske om lidt?

AFLYTTET RELOADING: STÅ IMOD TIL JUL!

Jajada. Og glædelig forhjul.
Her er lidt mere lyd – ikke nyt denne gang, men relevant for den kommende højtid.
Og jeg ved godt, I hader alarmister, der taler om skærme og børn på et skrøbeligt/diskutabelt videnskabeligt grundlag. Den slags havde især deres tid sidste år, men siden da har der været relativt tavst omkring dem, og måske er det meget godt? Skærmene går jo ikke sådan lige VÆK, Gud forbyde det, bare fordi nogen får den ide, at vi måske skulle se lidt på hinanden istedet, vel, og i den sidste tid har en række især århusianske forskere og debattører haft mere end travlt med at evangelisere over børns RET til at bruge skærme…ja, deres demokratiske RET til egne medier, så de kan blive ‘digitale verdensborgere’ – på andres overvågningskapitalistiske platforme…så højt, at det næsten er alarmisme i sig selv?
Manfred Spitzer, københavn 2018.
Men hvor stammer skærm-skænderierne egentlig fra – jo, en af de originale kritikere, skærm-angstens GODFATHER, er Dr. Manfred Spitzer, hjerneforsker fra Tyskland. Og han var den første med et kontroversielt og helt uvelkomment budskab: Hold børnene væk fra skærme! HELT væk, til de bliver 18 år!
Han siger også, at børn og unges brug af computere gør dem dummere, ikke klogere, at der intet bevis findes for, at digital læring giver noget som helst og hans anbefaling til alle lyder: Stå imod til jul – køb absolut ingen smartphones, applewatches, tablets eller playstations til dit afkom – de vil takke dig senere, ikke mindst af en anden årsag: Kina og Taiwan, der altid har været enormt digitaliserede og har højt smartphonebrug, oplever i disse dage at nærsynethed og decideret blindhed grasserer hos unge mennesker, noget som forskere tilskriver netop brug af små skærme fra en ganske ung alder, siger altså Manfred Spitzer.
I december 2018 talte jeg med ham om Google, kunstig intellligens og transhumanisme – og om hvad der skal til for at vende udviklingen efter hans mening – og det indslag, det skal I da kunne høre IGEN, uanset om i er enige eller ej ;-)

For det er ikke kun Spitzer, der siger, i skal passe på med hvad der ligger under juletræet: GIZMODO har også masser af advarsler – ikke mindst imod RING, Amazons dørklokke med indbygget kamera og direkte adgang til politiet servere.
Og hvad sker der så med programmet, AFLYTTET? Ja, det reloader stadigvæk, men jeg regner med, det bliver jul i år….til da, får du en lille lydfil eller to her om ugen, så må det være nok, som salt i et sår, der ikke vil lukkes….
Imens, så kan eders ydmyge vært opleves hos Information sammen med en masse andre gode mennesker, det er torsdag den 5. december kl. 17, hos OVERVÅGNINGSMINISTERIET(advarsel – Facebooklink).
Jeg vil også henlede opmærksomheden på analogiseringsstyrelsens seneste kampagne for mindre overvågning og mere TILLID
Og så skal I da lige have den mest syrede julesang nogensinde, en modgift eller måske rettere MEDGIFT, til tidens gløggromantik – en kraftigt hastighedsreduceret udgave af WHAMS LAST CHRISTMAS:

AFLYTTET SLUT FM – reload?

Aflyttets tid på FM hver søndag og tirsdag lakker mod enden med udløbet af radio24syvs sendetilladelse 1. november – som vært gennem over syv år vil jeg gerne sige tak til dem, der har lagt øre og hjælp og tid til.

Aflyttet har sendt siden 5. februar 2012 – hør første program her – og det, alle den gang kaldte for sølvpapirs-hat og konspirations-teori er idag i den grad virkeligt!
Det har været en heftig en-mandsoperation, redaktionen er bare mig(og den evige Ninette Birck som producer <3 ) - men det var aldrig gået, hvis ikke jeg havde fået hjælp og rygstød fra en masse mennesker.
Aflyttet vil derfor gerne sige tak til Bornhack, Prosa, IT-Politisk forening, Jesper Lund(!), Amnesty, Dansk IT, Per Stig Møller, B-sides, Søren Pind, Lisbeth Bech Poulsen, Peter Dremstrup, Søren Espersen, Sikkerhedsbranchen, Pernille Tranberg, Katrine K. Pedersen, Mia Oehlensclaeger, Rikke Hvilshøj, til Rigspolitiet, Forsvarets Efterretningstjeneste - og Thomas Lund Sørensen, Center For Cybersikkerhed, Atlantpagten, Forsvarsakademiet, Copits, Shoshanna Zuboff, Langkjaer Security, Mogens Langballe Nørgaard, Hanne-Marie Motzfeldt, Simon Davies, Casper Bowden(RIP), Christian Panton, Henrik Chulu, Troels Ørting, Johan Thiellemann, Jakob Wolffhechel, Alexander Færøy, Oliver Bæhrentsen, Martin Brynskov, Anders Albrechtslund, Stellarc, Rikke Frank Jørgensen, Sune Fisher, NIX - aka cyberkrigskorrespondenten, Stefan Engberg, Eva Flyvholm, Peter Lindskov, Peter Kofoed, Octavia Jonsdottir, Thomas Birk Kristiansen, Trine Jeppesen, Anders Beich, Freja Wedenborg og Keld Norman, til digitaliseringsstyrelsen og Moderniseringsstyrelsen og KL og IDA og Rasmus Malver og Peter Kruuse og CSIS og Jens Monrad og Fireeye og Justitsministeriet og Ellen Trane Nørby og Andreas Marklund fra ENIGMA og til tilsynet med efterretningstjenesterne og mange, mange andre - ingen nævnt ingen glemt - og tak til alle de mennesker, der har ringet og skrevet til mig - og undskyld til alle jeg ikke nåede at svare - og til alle de skoleelever jeg har snakket med og ikke mindst til alle dem, der har gidet at høre på mig i radioen og til foredrag – gennem de sidste syv år.
Hvis du vil følge med i hvad der sker med aflyttet – og mig- i den fremtid, jeg endnu ikke ved noget om, eller har en god ide til hvad der bør ske med programmet eller mig, så send en mail på lyt@aflyttet.dk – og følg i øvrigt med her på aflyttet.dk _ hvor jeg vil opdatere om fremtiden, når jeg kender den – der er faktisk stadig et slag der skal færdigkæmpes her: https://mediawatch.dk/Medienyt/Radio/article11713654.ece
Imens findes vi stadig i arkivet og på internettet og jeg kan allerede nu afløre at der kommer et lille easter-egg mere fra min hånd i 24syv-regi….
Kærlige Hilsner fra
Anders Kjærulff

NÅR INGEN LÆNGERE VED HVAD KLOKKEN ER

Anmeldelse: Edward Snowden: I Offentlighedens Tjeneste(Informations Forlag)


Af Anders Kjærulff, teknologikritiker og radiovært på AFLYTTET, radio24syv.



Jeg elsker Edward Snowden.
Jeg elsker ham, fordi han i 2013 flyttede sådan nogen privatlivsnørder som mig ud af den kiste, man normalt begraver konspirationsteoretikere og sølvpapirshatte i, og ud på torvet blandt rigtige mennesker, der stod vi så, ligepludselig, alle sammen og kunne med fuld ret sige: Hvad sagde vi? 
Det vi havde sagt siden ECHELON-sagen, var at USA overvågede og gemte stort set alt der foregik på elektronisk kommunikation, satellitter, telefax, internettet, at de havde adgang til hvad der passede dem og at de brugte de informationer til deres fordel. 
Og dengang i juni 2013, sad Edward Snowden så på The Guardians hjemmeside, på video fra sit hotelværelse i Hong Kong og formulerede det endnu skarpere end nogen af os nogensinde kunne have gjort det: Vi bliver overvåget og optaget alle sammen, vi sidder pænt på række i et nøglefærdigt tyranni, hvor det kun er den til enhver tid gældende politik, der afgør, om døren bliver åbnet – eller låst.
Det var i 2013, mine damer og herrer. Og nej, det er ikke blevet voldsomt meget bedre siden. Åh jo, vi har fået bedre værktøjer, https og nye, krypterede beskedtjenester som signal og protonmail, men overvågningskapitalisme er stadig nettets eneste forretningsmodel, techgiganterne lever af os og sælger os tilbage til os – og, ifølge Snowden, til efterretningstjenesterne. 
Hvert et klik og tastetryk gemmes og analyseres. 
Nothing to see here. Move on.
Her i Danmark er vi stadig ikke nået længere end til automatreaktionen: At ‘myndighederne her i landet ikke har noget grundlag for at antage, at der skulle foregå ulovlige amerikanske efterretningsaktiviteter rettet mod Danmark eller danske interesser,’, en sætning som Helle Thorning Schmidt, Karen Hækkerup og Nikolaj Vammen gentog i en uendelighed dengang i 2013, mens beviserne på det modsatte haglede ned over dem, og os der hørte på hvad de sagde blev klar over, at det man skulle bide mærke i her, var ordene ‘ANTAGE’ og ‘ULOVLIG’. 
Nogen dybere undersøgelse af USAs forbindelser til danske netværk og ikke mindst danske efterretningstjenester blev det som bekendt ikke engang til – omend Tilsynet med Efterretningstjenesterne, TET, klart fortæller i deres rapporter, at der naturligvis deles ‘rådata’, med ‘udenlandske samarbejdspartnere’.


Jeg elsker Edward Snowden, og det er jeg ikke den eneste, der gør.
Det er også virkelig svært at gøre andet. Snowden er rolig, velovervejet og blid, han taler aldrig grimt om enkeltmennesker og han beskæftiger sig med det, vi alle sammen burde tænke over hver dag: Vores rettigheder, statens og især USAs urimelige hang til kontrol af borgere over hele verden og hvad det gør ved forholdet mellem stat og mennesker.
Jeg elsker Edward Snowden fordi han, om nogen, har sat ord og beviser på ting, jeg selv har gået og sagt, men ikke nær så godt som ham. Han er min generations største og vigtigste whistleblower, og har som bekendt betalt prisen – dømt til udlændighed i Moskva, langt væk fra det USA, han tydeligvis stadig elsker og savner og hele tiden bejler til, det USA han ikke kan forstå ikke ser det, han har gjort som en god amerikansk-sindet frihedshandling, et forsøg på at holde forfatningen i form, og et ønske om at USA stadig kunne være det, det kalder sig: Land of the Free, Home of the Brave.


Edward Snowden er også den mand, jeg nok aldrig får et interview med, pakket ind i eksklusivaftaler og advokater og foreninger som han er nu, og han er samtidig den mand, jeg har talt mest om, i mit radioprogram ‘Aflyttet’. Jeg har mødt andre Whistleblowere, jeg har talt med William Binney, jeg har talt med Thomas Drake og jeg har sågar interviewet Laura Poitras, kvinden, der lavede filmen, ‘CitizenFour’ om Snowden og som var helt instrumentel i, at han turde træde frem. 
Men ikke manden selv. 
Efter at have læst hans selvbiografi, på dansk ‘I Offentlighedens Tjeneste’, med den noget mere rammende amerikanske titel ‘Permanent Record’, tænker jeg, at det måske ikke gør så meget? 
Siden 2013 har han alligevel antaget virtuel karakter, han taler og taler verden over via web-kamera og en avanceret robot, der giver ham det, man kalder ‘teleprecence’, blandt andet på Roskildefestivalen i 2016, hvor de også elskede Edward Snowden, de fleste uden at forstå hvorfor. Roskilde Festvalen selv har i år bestemt sig til at gå kontantløst og indføre chip-armbånd til gæsterne. Det tror jeg Snowden ville synes var en rigtig dårlig ide. 
Når hans plan om at kopiere en masse data fra sin arbejdsgiver, NSA og give dem til pressen, lykkes, skyldes det blandt andet, at han brugte sine ikke sporbare kontanter til at købe sin fly-billet til Hong Kong.
Snowden ved at alle kreditkorttransaktioner bliver sporet og gemt.


Når Snowden er vor tids helt, er det fordi han tager virkeligheden alvorligt. Den virkelige virkelighed. Fordi han helt uironisk har fortalt os, hvad han vidste, og hvad det betyder. 
Selv om der er enkelte nye informationer, skal man ikke forvente nye afslørringer i ‘I offentlighedens tjeneste’, Snowden er som bekendt ude af efterretningsverdenen, bogen er snarere et politisk manifest for frihed og demokrati. 
Snowden som menneske virker egentlig ikke som noget særligt, han er, logisk nok, meget privat, tydeligvis højt begavet, opfatter sig selv som hacker, han lod sig rive med ovenpå 11. September, meldte sig til hæren, klarede ikke de fysiske optagelsesprøver til den enhed han ville ind i og fortsatte istedet bag computerne, hos CIA og NSA som SystemAdministrator med højeste sikkerhedsgodkendelse og adgang til alt, han har en kæreste, Lindsay, som han holder meget af, han drikker ikke(overhovedet!), han har aldrig røget og slet ikke inhaleret noget som helst, han elsker sine forældre og sine søskende og rigtig ind under huden på ham kommer man ikke. 
Måske fordi der ikke er mere, end en nysgerrig dreng, der vokser op med et internet, der dengang godt kunne ligne frihed og virkelig globalisering, men som meget hurtigt viser sig at være et middel til kontrol, udnyttelse og overvågning, masseovervågning.

Så når ‘I Offentlighedens Tjeneste’ faktisk er en yderst læsværdig bog, så er det altså ikke på grund af mennesket Edward Snowden, men fordi det system, han selv var en del af, fortæller os noget om hvem vi er blevet til – og hvor vi er på vej hen, hvis vi ikke øjeblikkeligt får slået øjnene op. 


“Friheden i et land kan kun måles på dets respekt for borgernes rettigheder, og det er min overbevising, at disse rettigheder reelt består af at begrænse statsmagten med helt præcise regler for hvor og hvornår en stat må bevæge sig ind på det personlige eller individuelle råderum, som på den amerikanske revolutions tid blev kaldt *Frihed’ og i internetrevolutionens tid bliver kaldt ‘Privatliv’”
Edward Snowden, *I Offentlighedens Tjeneste*

Snowden er hacker. Han hacker sin sengetid som lille dreng, ved at stille alle urene tilbage i hele huset, det giver ham to timer mere og han nyder aftenen, vægtløst lykkelig og falder i søvn og vågner næste morgen ved, at hans far har stillet alle urene tilbage til normaltid, efter at have set på sit armbåndsur. 
Som Snowden tørt konstaterer – i dag ved vi ikke engang hvad klokken er? Den tid, du har på din smartphone, er netværksbaseret og kan i princippet manipuleres.
Tiden er i netværket.
Tiden er ude af kontrol. 
Eller rettere: Det er ikke længere os selv, der stiller urene,.

Edward Snowden bryder sig ikke om uddannelsesinstitutioner, og har brugt det meste af sin tid til at komme udenom dem, han hacker sit skoleskema, så han ikke behøver møde i skolen men kan sidde hjemme foran computeren, hans uddannelse er internettet. 
Det gamle internet, hvor information var fri og ingen vidste, at man i virkeligheden var en hund eller kun 12 år gammel. . 
Han er på, fra han var ganske ung. Da han er 12 år, skriver han med fremmende menesker – om tekniske emmer – og alle behandler ham som en voksen og hjælper, siger han. 
Alle er anonyme. Det er en god ting, siger Snowden. Sårer nogen een, kan man genstarte sig selv med en ny personlighed, som i DOOM eller et af de andre vintage-computerspil, Snowden ligesom mange af os andre er skabt af, og som trækker sit eget, indforståede narrativ gennem bogen. 
Han forsvarer stadig TOR-netværket, onion-browsing, hvor man er anonym hele tiden. 
*For mit eget vedkommende formåede Tor at ændre mit liv og bringe mig tilbage til min barndoms internet ved at tilbyde mig blot en svag smagsprøve på friheden fra at blive iagttaget’, skriver han. 
Og iagttagelsen, overvågningen, er aldrig holdt op: NSAs og CIAs mål er at kunne gemme alt om alle – vi er på ‘permanent record’, og noget vi har skrevet for ti år siden på nettet kan komme tilbage nu eller i morgen og blive brugt imod os, efterretningstjenesterne er ‘det altid vågne øre og det altid vågne øje, en søvnløs og permanent hukommelse’, og giver staten muligheden for at ‘udvælge sig en bestemt person eller gruppe som syndebuk og derefter begynde at søge – som jeg selv havde gjort i tjenestens arkiver- efter beviser på en passende forbrydelse’, skriver Snowden, og konstaterer samtidig, på baggrund af sine erfaringer fra indersiden af det vågne øje, at alle mennesker ser porno og alle lagrer billeder af sig selv og deres familier. 
Tiden er ude af vores hænder. Den kan spoles tilbage.
Og værre endnu: Tiden begynder i din browser. Og er ‘malware on demand’: Via NSAs TURBULENCE-program checkes alle de hjemmesider vi går ind på for interessante informationer, skriver Snowden: ‘Helt konkret passerer din anmodning gennem nogen sorte servere placeret ovenpå hinanden, tilsammen på størrelse med en bogreol med fire hylder. De er installeret i særlige lokaler i større private telekommunikationsbygninger overalt i såvel allierede lande som på amerikanske ambassader og amerikanske militærbaser…’ – inde i de sorte servere passerer din indtastede webadresse programmet TURMOIL, der laver en kopi af hvad du søger plus oplysninger om dig og din computer, det er ‘kun’ ‘metadata’ men hvis TURMOILs algoritmer synes, din trafik er interessant, sendes den videre til TURBINE, der sender din trafik tilbage til dig, inklusive en række malware-programmer, der inficerer din maskine, uset, som små, digitale rovfisk.
‘Når først rovfisken er kommet ind i din computer, kan NSA få adgang til ikke blot dine metadata, men også dine data. Hele dit digitale liv er nu deres’.

Jeg elsker Edward Snowden. Men kan vi stole på ham?

Snowden er hacker, ja, men han er også spion, uddannet i faget hos CIA, og lige fra barnsben af står han i sit træhus og lurer på sine forældre, først på sin far, der spiller på sin Commodore 64, senere på hele verden, bag sin computerskærm. 
Spioner er mennesker med en hemmelig agenda, de holder skjult for andre. De er omvandrende virkelighedsforvrængning, de er terror, som James Joyce definerede den: ‘Terror is the feeling which arrests the mind in the presence of whatsoever is grave and constant in human sufferings and unites it with the secret cause’. 
I Snowdens tilfælde, er hans knap så hemmelige sag, at afsløre et urimeligt og krænkende system, for at lave det om. Men bogen er også på mange måder også en udstrakt hånd til det Amerika, der siger han er en forræder og til det efterretningsmiljø, der mener han burde sidde i en celle resten af sit liv. 
I bogen drypper han metodisk informationer om, hvordan han krypterede de stjålne efterretnings-dokumenter, så ingen andre end han, kunne få adgang, og hvordan han, før afgangen fra Hong Kong mod Ecuador, det egentlige mål for asyl, bevidst destruerer sine egne koder og laptops, så han ikke længere selv har adgang til de dokumenter, han tidligere har overgivet til journalister. 
Hans pas annulleres, belejligt(?) af USA, netop som han er nået til Rusland og han sidder fast der. 
Ved sit møde med den russiske efterretningstjeneste FSB i lufthavnen i Moskva, nægter han pure at samarbejde, støttet af sin advokat, Sarah Harrison, som Julian Assange fra WikiLeaks har sendt ham, og bogens og Snowdens påstand er, at russerne så simpelthen giver op, og lader ham blive, fordi hans ophold i lufthavnen er for pinligt og besværligt. 
Det lyder rigtigt og sandt i bogen. 
Men der er mange, der ikke tror på den. FSB er nogen hårde hunde og det er ganske svært at forestille sig, at de villle stille sig tilfredse med at have ham boende, uden at få noget igen? 
Jeg tror på Snowden. Det vil jeg helst. 
For hvis Snowden spiller dobbeltspil, og det er Putin og Oliver Stone og de andre overløbere, der sidder inde i ham og bruger ham som handskedukke, så er vi alle sammen på den, mere end vi på nogen måde kan forestille os.


I en verden af skæg og blå briller, er det efter min mening ikke usandsynligt, at netop russerne måske har forestillet sig, at de enten kunne få informationer ud af ham ved at overvåge ham, eller at det simple faktum, at de har givet ham asyl og nu statsborgerskab, i sig selv er en fuckfinger til USA, der er stor nok til, at man kan leve med en idealist, der efter NSA, CIAs og FBIs officielle udmeldinger, har ‘skadet’ efterretningsarbejdet i meget lang tid frem. 
Det sidste er der ingen tvivl om – indsigt i USAs metoder og kapaciteter KAN bruges af ‘fjenden’, den anonyme, evige terrorist fra den endeløse krig mod terror, det IRL-computerspil, der startede i 2001 og som ingen har kunnet finde en vej ud af siden. Men den kan også bruges af os borgere, til at få mere gennemsigtighed og mere kontrol med dem, der kontrollerer os.



Så lad os komme videre – ind i kærligheden, tilliden og en fremtid, hvor det enkelte menneske stadig er frit, og hvor vi ikke lagrer data om hinanden uden at spørge først. 
Hvor urene igen kommer til at gå rigtigt. 
Fordi vi ved hvad klokken er slået. 




Dette er originaludgaven af anmeldelse bragt i information, 17.9, 2019 – med anden overskrift – se den HER


LINKS: Interview med Whistleblower William Binney om STELLARWIND: https://soundcloud.com/garagen/bill-binney-stasi-on-steroids

Laura Poitras, instruktør af CITIZENFOUR: https://soundcloud.com/garagen/laura-poitras-director-of


Interview med THomas Drake: https://www.24syv.dk/programmer/aflyttet/8998595/de-digitale-unge-databaestet-nsa-og-nyt-om