NÅR INGEN LÆNGERE VED HVAD KLOKKEN ER

Anmeldelse: Edward Snowden: I Offentlighedens Tjeneste(Informations Forlag)


Af Anders Kjærulff, teknologikritiker og radiovært på AFLYTTET, radio24syv.



Jeg elsker Edward Snowden.
Jeg elsker ham, fordi han i 2013 flyttede sådan nogen privatlivsnørder som mig ud af den kiste, man normalt begraver konspirationsteoretikere og sølvpapirshatte i, og ud på torvet blandt rigtige mennesker, der stod vi så, ligepludselig, alle sammen og kunne med fuld ret sige: Hvad sagde vi? 
Det vi havde sagt siden ECHELON-sagen, var at USA overvågede og gemte stort set alt der foregik på elektronisk kommunikation, satellitter, telefax, internettet, at de havde adgang til hvad der passede dem og at de brugte de informationer til deres fordel. 
Og dengang i juni 2013, sad Edward Snowden så på The Guardians hjemmeside, på video fra sit hotelværelse i Hong Kong og formulerede det endnu skarpere end nogen af os nogensinde kunne have gjort det: Vi bliver overvåget og optaget alle sammen, vi sidder pænt på række i et nøglefærdigt tyranni, hvor det kun er den til enhver tid gældende politik, der afgør, om døren bliver åbnet – eller låst.
Det var i 2013, mine damer og herrer. Og nej, det er ikke blevet voldsomt meget bedre siden. Åh jo, vi har fået bedre værktøjer, https og nye, krypterede beskedtjenester som signal og protonmail, men overvågningskapitalisme er stadig nettets eneste forretningsmodel, techgiganterne lever af os og sælger os tilbage til os – og, ifølge Snowden, til efterretningstjenesterne. 
Hvert et klik og tastetryk gemmes og analyseres. 
Nothing to see here. Move on.
Her i Danmark er vi stadig ikke nået længere end til automatreaktionen: At ‘myndighederne her i landet ikke har noget grundlag for at antage, at der skulle foregå ulovlige amerikanske efterretningsaktiviteter rettet mod Danmark eller danske interesser,’, en sætning som Helle Thorning Schmidt, Karen Hækkerup og Nikolaj Vammen gentog i en uendelighed dengang i 2013, mens beviserne på det modsatte haglede ned over dem, og os der hørte på hvad de sagde blev klar over, at det man skulle bide mærke i her, var ordene ‘ANTAGE’ og ‘ULOVLIG’. 
Nogen dybere undersøgelse af USAs forbindelser til danske netværk og ikke mindst danske efterretningstjenester blev det som bekendt ikke engang til – omend Tilsynet med Efterretningstjenesterne, TET, klart fortæller i deres rapporter, at der naturligvis deles ‘rådata’, med ‘udenlandske samarbejdspartnere’.


Jeg elsker Edward Snowden, og det er jeg ikke den eneste, der gør.
Det er også virkelig svært at gøre andet. Snowden er rolig, velovervejet og blid, han taler aldrig grimt om enkeltmennesker og han beskæftiger sig med det, vi alle sammen burde tænke over hver dag: Vores rettigheder, statens og især USAs urimelige hang til kontrol af borgere over hele verden og hvad det gør ved forholdet mellem stat og mennesker.
Jeg elsker Edward Snowden fordi han, om nogen, har sat ord og beviser på ting, jeg selv har gået og sagt, men ikke nær så godt som ham. Han er min generations største og vigtigste whistleblower, og har som bekendt betalt prisen – dømt til udlændighed i Moskva, langt væk fra det USA, han tydeligvis stadig elsker og savner og hele tiden bejler til, det USA han ikke kan forstå ikke ser det, han har gjort som en god amerikansk-sindet frihedshandling, et forsøg på at holde forfatningen i form, og et ønske om at USA stadig kunne være det, det kalder sig: Land of the Free, Home of the Brave.


Edward Snowden er også den mand, jeg nok aldrig får et interview med, pakket ind i eksklusivaftaler og advokater og foreninger som han er nu, og han er samtidig den mand, jeg har talt mest om, i mit radioprogram ‘Aflyttet’. Jeg har mødt andre Whistleblowere, jeg har talt med William Binney, jeg har talt med Thomas Drake og jeg har sågar interviewet Laura Poitras, kvinden, der lavede filmen, ‘CitizenFour’ om Snowden og som var helt instrumentel i, at han turde træde frem. 
Men ikke manden selv. 
Efter at have læst hans selvbiografi, på dansk ‘I Offentlighedens Tjeneste’, med den noget mere rammende amerikanske titel ‘Permanent Record’, tænker jeg, at det måske ikke gør så meget? 
Siden 2013 har han alligevel antaget virtuel karakter, han taler og taler verden over via web-kamera og en avanceret robot, der giver ham det, man kalder ‘teleprecence’, blandt andet på Roskildefestivalen i 2016, hvor de også elskede Edward Snowden, de fleste uden at forstå hvorfor. Roskilde Festvalen selv har i år bestemt sig til at gå kontantløst og indføre chip-armbånd til gæsterne. Det tror jeg Snowden ville synes var en rigtig dårlig ide. 
Når hans plan om at kopiere en masse data fra sin arbejdsgiver, NSA og give dem til pressen, lykkes, skyldes det blandt andet, at han brugte sine ikke sporbare kontanter til at købe sin fly-billet til Hong Kong.
Snowden ved at alle kreditkorttransaktioner bliver sporet og gemt.


Når Snowden er vor tids helt, er det fordi han tager virkeligheden alvorligt. Den virkelige virkelighed. Fordi han helt uironisk har fortalt os, hvad han vidste, og hvad det betyder. 
Selv om der er enkelte nye informationer, skal man ikke forvente nye afslørringer i ‘I offentlighedens tjeneste’, Snowden er som bekendt ude af efterretningsverdenen, bogen er snarere et politisk manifest for frihed og demokrati. 
Snowden som menneske virker egentlig ikke som noget særligt, han er, logisk nok, meget privat, tydeligvis højt begavet, opfatter sig selv som hacker, han lod sig rive med ovenpå 11. September, meldte sig til hæren, klarede ikke de fysiske optagelsesprøver til den enhed han ville ind i og fortsatte istedet bag computerne, hos CIA og NSA som SystemAdministrator med højeste sikkerhedsgodkendelse og adgang til alt, han har en kæreste, Lindsay, som han holder meget af, han drikker ikke(overhovedet!), han har aldrig røget og slet ikke inhaleret noget som helst, han elsker sine forældre og sine søskende og rigtig ind under huden på ham kommer man ikke. 
Måske fordi der ikke er mere, end en nysgerrig dreng, der vokser op med et internet, der dengang godt kunne ligne frihed og virkelig globalisering, men som meget hurtigt viser sig at være et middel til kontrol, udnyttelse og overvågning, masseovervågning.

Så når ‘I Offentlighedens Tjeneste’ faktisk er en yderst læsværdig bog, så er det altså ikke på grund af mennesket Edward Snowden, men fordi det system, han selv var en del af, fortæller os noget om hvem vi er blevet til – og hvor vi er på vej hen, hvis vi ikke øjeblikkeligt får slået øjnene op. 


“Friheden i et land kan kun måles på dets respekt for borgernes rettigheder, og det er min overbevising, at disse rettigheder reelt består af at begrænse statsmagten med helt præcise regler for hvor og hvornår en stat må bevæge sig ind på det personlige eller individuelle råderum, som på den amerikanske revolutions tid blev kaldt *Frihed’ og i internetrevolutionens tid bliver kaldt ‘Privatliv’”
Edward Snowden, *I Offentlighedens Tjeneste*

Snowden er hacker. Han hacker sin sengetid som lille dreng, ved at stille alle urene tilbage i hele huset, det giver ham to timer mere og han nyder aftenen, vægtløst lykkelig og falder i søvn og vågner næste morgen ved, at hans far har stillet alle urene tilbage til normaltid, efter at have set på sit armbåndsur. 
Som Snowden tørt konstaterer – i dag ved vi ikke engang hvad klokken er? Den tid, du har på din smartphone, er netværksbaseret og kan i princippet manipuleres.
Tiden er i netværket.
Tiden er ude af kontrol. 
Eller rettere: Det er ikke længere os selv, der stiller urene,.

Edward Snowden bryder sig ikke om uddannelsesinstitutioner, og har brugt det meste af sin tid til at komme udenom dem, han hacker sit skoleskema, så han ikke behøver møde i skolen men kan sidde hjemme foran computeren, hans uddannelse er internettet. 
Det gamle internet, hvor information var fri og ingen vidste, at man i virkeligheden var en hund eller kun 12 år gammel. . 
Han er på, fra han var ganske ung. Da han er 12 år, skriver han med fremmende menesker – om tekniske emmer – og alle behandler ham som en voksen og hjælper, siger han. 
Alle er anonyme. Det er en god ting, siger Snowden. Sårer nogen een, kan man genstarte sig selv med en ny personlighed, som i DOOM eller et af de andre vintage-computerspil, Snowden ligesom mange af os andre er skabt af, og som trækker sit eget, indforståede narrativ gennem bogen. 
Han forsvarer stadig TOR-netværket, onion-browsing, hvor man er anonym hele tiden. 
*For mit eget vedkommende formåede Tor at ændre mit liv og bringe mig tilbage til min barndoms internet ved at tilbyde mig blot en svag smagsprøve på friheden fra at blive iagttaget’, skriver han. 
Og iagttagelsen, overvågningen, er aldrig holdt op: NSAs og CIAs mål er at kunne gemme alt om alle – vi er på ‘permanent record’, og noget vi har skrevet for ti år siden på nettet kan komme tilbage nu eller i morgen og blive brugt imod os, efterretningstjenesterne er ‘det altid vågne øre og det altid vågne øje, en søvnløs og permanent hukommelse’, og giver staten muligheden for at ‘udvælge sig en bestemt person eller gruppe som syndebuk og derefter begynde at søge – som jeg selv havde gjort i tjenestens arkiver- efter beviser på en passende forbrydelse’, skriver Snowden, og konstaterer samtidig, på baggrund af sine erfaringer fra indersiden af det vågne øje, at alle mennesker ser porno og alle lagrer billeder af sig selv og deres familier. 
Tiden er ude af vores hænder. Den kan spoles tilbage.
Og værre endnu: Tiden begynder i din browser. Og er ‘malware on demand’: Via NSAs TURBULENCE-program checkes alle de hjemmesider vi går ind på for interessante informationer, skriver Snowden: ‘Helt konkret passerer din anmodning gennem nogen sorte servere placeret ovenpå hinanden, tilsammen på størrelse med en bogreol med fire hylder. De er installeret i særlige lokaler i større private telekommunikationsbygninger overalt i såvel allierede lande som på amerikanske ambassader og amerikanske militærbaser…’ – inde i de sorte servere passerer din indtastede webadresse programmet TURMOIL, der laver en kopi af hvad du søger plus oplysninger om dig og din computer, det er ‘kun’ ‘metadata’ men hvis TURMOILs algoritmer synes, din trafik er interessant, sendes den videre til TURBINE, der sender din trafik tilbage til dig, inklusive en række malware-programmer, der inficerer din maskine, uset, som små, digitale rovfisk.
‘Når først rovfisken er kommet ind i din computer, kan NSA få adgang til ikke blot dine metadata, men også dine data. Hele dit digitale liv er nu deres’.

Jeg elsker Edward Snowden. Men kan vi stole på ham?

Snowden er hacker, ja, men han er også spion, uddannet i faget hos CIA, og lige fra barnsben af står han i sit træhus og lurer på sine forældre, først på sin far, der spiller på sin Commodore 64, senere på hele verden, bag sin computerskærm. 
Spioner er mennesker med en hemmelig agenda, de holder skjult for andre. De er omvandrende virkelighedsforvrængning, de er terror, som James Joyce definerede den: ‘Terror is the feeling which arrests the mind in the presence of whatsoever is grave and constant in human sufferings and unites it with the secret cause’. 
I Snowdens tilfælde, er hans knap så hemmelige sag, at afsløre et urimeligt og krænkende system, for at lave det om. Men bogen er også på mange måder også en udstrakt hånd til det Amerika, der siger han er en forræder og til det efterretningsmiljø, der mener han burde sidde i en celle resten af sit liv. 
I bogen drypper han metodisk informationer om, hvordan han krypterede de stjålne efterretnings-dokumenter, så ingen andre end han, kunne få adgang, og hvordan han, før afgangen fra Hong Kong mod Ecuador, det egentlige mål for asyl, bevidst destruerer sine egne koder og laptops, så han ikke længere selv har adgang til de dokumenter, han tidligere har overgivet til journalister. 
Hans pas annulleres, belejligt(?) af USA, netop som han er nået til Rusland og han sidder fast der. 
Ved sit møde med den russiske efterretningstjeneste FSB i lufthavnen i Moskva, nægter han pure at samarbejde, støttet af sin advokat, Sarah Harrison, som Julian Assange fra WikiLeaks har sendt ham, og bogens og Snowdens påstand er, at russerne så simpelthen giver op, og lader ham blive, fordi hans ophold i lufthavnen er for pinligt og besværligt. 
Det lyder rigtigt og sandt i bogen. 
Men der er mange, der ikke tror på den. FSB er nogen hårde hunde og det er ganske svært at forestille sig, at de villle stille sig tilfredse med at have ham boende, uden at få noget igen? 
Jeg tror på Snowden. Det vil jeg helst. 
For hvis Snowden spiller dobbeltspil, og det er Putin og Oliver Stone og de andre overløbere, der sidder inde i ham og bruger ham som handskedukke, så er vi alle sammen på den, mere end vi på nogen måde kan forestille os.


I en verden af skæg og blå briller, er det efter min mening ikke usandsynligt, at netop russerne måske har forestillet sig, at de enten kunne få informationer ud af ham ved at overvåge ham, eller at det simple faktum, at de har givet ham asyl og nu statsborgerskab, i sig selv er en fuckfinger til USA, der er stor nok til, at man kan leve med en idealist, der efter NSA, CIAs og FBIs officielle udmeldinger, har ‘skadet’ efterretningsarbejdet i meget lang tid frem. 
Det sidste er der ingen tvivl om – indsigt i USAs metoder og kapaciteter KAN bruges af ‘fjenden’, den anonyme, evige terrorist fra den endeløse krig mod terror, det IRL-computerspil, der startede i 2001 og som ingen har kunnet finde en vej ud af siden. Men den kan også bruges af os borgere, til at få mere gennemsigtighed og mere kontrol med dem, der kontrollerer os.



Så lad os komme videre – ind i kærligheden, tilliden og en fremtid, hvor det enkelte menneske stadig er frit, og hvor vi ikke lagrer data om hinanden uden at spørge først. 
Hvor urene igen kommer til at gå rigtigt. 
Fordi vi ved hvad klokken er slået. 




Dette er originaludgaven af anmeldelse bragt i information, 17.9, 2019 – med anden overskrift – se den HER


LINKS: Interview med Whistleblower William Binney om STELLARWIND: https://soundcloud.com/garagen/bill-binney-stasi-on-steroids

Laura Poitras, instruktør af CITIZENFOUR: https://soundcloud.com/garagen/laura-poitras-director-of


Interview med THomas Drake: https://www.24syv.dk/programmer/aflyttet/8998595/de-digitale-unge-databaestet-nsa-og-nyt-om

Edward vs Edward: Snowdens motiver genbesøgt

Edward Snowden har siden 2013 måttet lægge ryg til ikke så få beskyldninger om forrædderi, spionage og slet skjulte motiver til at afsløre omfanget og karakteren af NSAs verdensomspændende overvågning.
Nu er Edward igen i søgelyset fra en anden Edward, Edward Jay Epstein, en respekteret journalist med en ny bog på vej – ‘How America lost its secrets: : Edward Snowden, the Man and the Theft’, der udkommer om en uges tid.
Fra Edward J. Epsteins hjemmeside http://edwardjayepstein.com/
Men allerede før den er på gaden, er Epstein i seriøs bad standing blandt privacy-folket og Snowdens støtter: Han skrev nemlig en artikel i Wall Street Journal og den fik folk på stikkerne.
Den hed ‘The Fable of Edward Snowden’ og her beskylder Epstein Snowden for at lyve stærkere end en hest kan rende. Han baserer blandt andet sine påstande på en ny deklassificeret rapport fra et kongres-udvalg, der har undersøgt Snowden sagen – link til den her: http://intelligence.house.gov/uploadedfiles/hpsci_snowden_review_declassified.pdf

Derudover har Epstein besøgt Rusland to gange – og talt med tidligere KGB-agenter og med Snowdens advokat.
Han har også forsøgt at få Snowden selv i tale – men fik nej.
Edward Jay Epstein mener, at Snowden har løjet om følgende emmer:
1. Har har ‘stjålet’ langt flere dokumenter, end han og journalisterne bag ham siger(1.5 millioner)
2. Han har haft kontakt til Rusland, mens han ventede i Hong Kong.
3. Han slap ud af Hong Kong på mystisk vis og måske var endemålet Moskva fra begyndelsen?
4. Han har afleveret vigtig og yderst sensitiv information til Rusland, selvom han siger det modsatte.
Epstein kalder altså Snowden for en tyv, en overløber og en løgner.
Det har givet en række modsvar på nettet, blandt andet af sikkerhedsekspert Robert Graham, der ellers ikke bryder sig meget om Snowden i det hele taget – http://blog.erratasec.com/2016/12/your-absurd-story-doesnt-make-me.html?m=1
‘I am no Snowden apologist. Most of my blogposts regarding Snowden have gone the other way, criticizing the way those like The Intercept distort Snowden disclosures in an anti-NSA/anti-USA manner. In areas of my experience (network stuff), I’ve blogged showing that those reporting on Snowden are clearly technically deficient.
But in this post, I show how Edward Epstein is clearly biased/untrustworthy, and how he adjusts the facts into a character attack on Snowden. I’ve documented it in a clear way that you can easily refute if I’m not correct. This is not because I’m a biased toward Snowden, but because I’m biased toward the truth’, skriver Graham, og gennemhuller det meste af Epstiens Snowden kritik.
Herhjemme var Information på banenhttps://www.information.dk/udland/2017/01/nye-udokumenterede-anklager-snowden-spion-rusland -
‘Beskyldningerne om, at Edward Snowden har fungeret som spion for Rusland, har fået nyt liv efter blandt andet afklassificeringen af en efterretningsrapport. Men der er stadig ikke noget, der for alvor peger på, at det er sandt’, skrev de.
Og så var der Peter Kofod, der gik mere radikalt tilværks i en kommentar på medium, hvor han gik direkte efter Berlingske Tidende, der havde refereret Epsteins artikel under overskriften: ‘Var Snowden en simpel spion for KGB?’
https://medium.com/@peterkofod/snowden-berlingske-kgb-fake-news-b2119c1205fa#.3xnh5b6t4

På aflyttet tror vi på, at høre ALLE sider af en sag. Derfor skrev vi direkte til Epstein og bad ham om at give os sin version – det blev til et 37 minutters interview, der helt uredigeret(og med masser af dumme spørgsmål fra Anders Kjærulff og en irriterende lyd af en e-cigarret i venstre kanal) kan høres HER:



EKSTRA: Aflyttet har før talt med Jay Epstein – sidst var det om Dominique Strauss Kahn skandalen, som Epstein mener er et komplot – den kan genhøres her:

Snowden på Reddit: Overvågning er regeringernes sidste chance

Ovenpå uddelingen af en Oscar til CITIZENFOUR deltog Edward Snowden, instruktør Laura Poitras og journalist Glen Greenwald i en AMA(Ask Me Anything) på det sociale site reddit.
Een spurgte ham, om han han troede, de fleste alligevel var ligeglade med deres privatliv?
Han svarede – og læs det hele:
‘To answer the question, I don’t. Poll after poll is confirming that, contrary to what we tend to think, people not only care, they care a lot. The problem is we feel disempowered. We feel like we can’t do anything about it, so we may as well not try.

It’s going to be a long process, but that’s starting to change. The technical community (and a special shoutout to every underpaid and overworked student out there working on this — you are the noble Atlas lifting up the globe in our wildly inequitable current system) is in a lot of way left holding the bag on this one by virtue of the nature of the problems, but that’s not all bad. 2013, for a lot of engineers and researchers, was a kind of atomic moment for computer science. Much like physics post-Manhattan project, an entire field of research that was broadly apolitical realized that work intended to improve the human condition could also be subverted to degrade it.

Politicians and the powerful have indeed got a hell of a head start on us, but equality of awareness is a powerful equalizer. In almost every jurisdiction you see officials scrambling to grab for new surveillance powers now not because they think they’re necessary — even government reports say mass surveillance doesn’t work — but because they think it’s their last chance.

Maybe I’m an idealist, but I think they’re right. In twenty years’ time, the paradigm of digital communications will have changed entirely, and so too with the norms of mass surveillance.’

Søndag nat vandt filmen om ham, CITIZENFOUR en oscar for bedste dokumentarfilm.
I den anledning genudsender vi interviewet med instruktør og journalist Laura Poitras fra november 2014, hvor hun besøgte København.

https://www.reddit.com/r/IAmA/comments/2wwdep/we_are_edward_snowden_laura_poitras_and_glenn/

SNOWDEN: Danskeres data udleveres til NSA via andre lande – ingen officielle garantier gælder

Er det for svært for den øvrige presse at forstå det her? Og få taget røret og ringe til nogen ministre og spørge om de stadig ikke mener, der sker noget ulovligt???Snowden har søgt asyl i EU - ingen har svaret ham - de må ikke for USA

Og er det for sent at tage en afgørende vigtig debat om hvilken verden vi vil leve i? Som det ser ud lige nu, er vi tilsyneladende styret af et folketing, der stiller sig tilfreds med, at ‘der ikke foregår ulovlig overvågning i Danmark’ – sandsynligvis vel vidende, at det BEHØVER der heller ikke – data opsnappes alligevel i et andet land og så – simsalabim – er der ikke noget ulovligt ved det…På EU siden spørges der hyklerisk til, om Snowden gerne ville have asyl i EU – han gør opmærksom på at han HAR søgt flere steder – men fik det her svar: ‘As for asylum, I do seek EU asylum, but I have yet to receive a positive response to the requests I sent to various EU member states. Parliamentarians in the national governments have told me that the US, and I quote, “will not allow” EU partners to offer political asylum to me, which is why the previous resolution on asylum ran into such mysterious opposition. I would welcome any offer of safe passage or permanent asylum, but I recognize that would require an act of extraordinary political courage’.

Herunder en udvalgt række svar fra Edward Snowden til EU Parlamentet, som har bedt ham svare på en række spørgsmål i forbindelse med en undersøgelse af ‘Electronic Mass Surveillance of EU Citizens’ – flere af dem har Danmark som eksempel:

OM DATAUDVEKSLING OG LOVLIGHED
‘The result is a European bazaar, where an EU member state like Denmark may give the NSA access to a tapping center on the (unenforceable) condition that NSA doesn’t search it for Danes, and Germany may give the NSA access to another on the condition that it doesn’t search or Germans. Yet the two tapping sites may be two points on the same cable, so the NSA simply captures the communications of the German citizens as they transit Denmark, and the Danish citizens as they transit Germany, all the while considering it entirely in accordance with their agreements. Ultimately, each EU national government’s spy services are independently hawking domestic accesses to the NSA, GCHQ, FRA, and the like without having any awareness of how their individual contribution is enabling the greater patchwork of mass surveillance against ordinary citizens as a whole.´ – Snowden til EU – http://site.d66.nl/intveld/document/testimony_snowden/f=/vjhvekoen1ww.pdf

HVAD BURDE EU GØRE?
‘The Parliament should ask the NSA and GCHQ to deny that they monitor the communications of EU citizens, and in the absence of an informative response, I would suggest that the current state of affairs is the inevitable result of subordinating the rights of the voting public to the prerogatives of State Security Bureaus’
‘The NSA not only enables and guides, but shares some mass surveillance systems and technologies with the agencies of EU member states. As it pertains to the issue of mass surveillance, the difference between, for example, the NSA and FRA is not one of technology, but rather funding and manpower. Technology is agnostic of nationality, and the flag on the pole outside of the building makes systems of mass surveillance no more or less effective’


OM HVORFOR VI BØR RÅBE OP: INDUSTRISPIONAGE OG AFPRESNING

‘We learned only days ago that the GCHQ compromised a popular Yahoo service to collect images from web cameras inside citizens’ homes, and around 10% of these images they take from within people’s homes involve nudity or intimate activities
(http://www.theguardian.com/world/2014/feb/27/gchq-nsa-webcam-images-internet-yahoo).
In the same report, journalists revealed that this sort of webcam data was searchable via the NSA’s XKEYSCORE system, which means the GCHQ’s “light oversight regime” was used not only to capture bulk data that is clearly of limited intelligence value and most probably violates EU laws, but to then trade that data with foreign services without the knowledge or consent of any
country’s voting public. We also learned last year that some of the partners with which the GCHQ was sharing this information, in this example the NSA, had made efforts to use evidence of religiousconservatives’ association with sexually explicit material of the sort GCHQ was collecting as a grounds for destroying their reputations and discrediting them (http://www.huffingtonpost.com/2013/11/26/nsa-porn-muslims_n_4346128.html).
The “Release to Five Eyes” classification of this particular report, dated 2012, reveals that the UK government was aware of the NSA’s intent to use sexually explicit material in this manner, indicating a deepening and increasingly aggressive partnership. None of these religious conservatives were suspected of involvement in terrorist plots: they were targeted on the basis of their political beliefs and activism, as part of a class the NSA refers to as “radicalizers.” I wonder if any members of this committee have ever advocated a position that the NSA, GCHQ, or even the intelligence services of an EU member state might attempt to construe as “radical”?
If you were targeted on the basis of your political beliefs, would you know? If they sought to discredit you on the basis of your private communications, could you discover the culprit and prove it was them? What would be your recourse? And you are parliamentarians.
Try to imagine the impact of such activities against ordinary citizens without power, privilege, or resources. Are these activities necessary, proportionate, and an unquestionable matter of national security?

A few weeks ago we learned the GCHQ has hired scientists to study how to create divisions amongst activists and disfavored political groups, how they attempt to discredit and destroy private businesses, and how they knowingly plant false information to misdirect civil discourse (https://firstlook.org/theintercept/2014/02/24/jtrig-manipulation/).
To directly answer your question, yes, global surveillance capabilities are being used on a daily basis for the purpose of economic espionage. That a major goal of the US Intelligence Community is to produce economic intelligence is the worst kept secret in Washington’.

LÆS OGSÅ:
Retskendelse? Ikke for FE…
Han, Hun og Bagdøren

SNOWDEN: FE vildleder

Den danske aktivist og musiker Peter Kofoed har interviewet Edward Snowden elektronisk. Han bringer samtidig en sviende kritik af dansk presse – aflyttet.dk bringer her et uddrag – resten kan læses på denfri.dk

Interview med Edward Snowden:

Peter Kofod (PK) : Hvordan har du det med Thomas Ahrenkiels (chef for forsvarets efterretningstjeneste) nylige kommentar om at han ikke har “grund til at antage eksistensens af ulovlig, amerikansk efterretningsvirksomhed, rettet mod Danmark”?

ES:(Edward Snowden) Jeg tror fornuftige mennesker er enige om, at de myndighedspersoner som laver vildledende ordspil, ikke gør offentligheden en tjeneste. Virkeligheden er, at når du spørger, hvorvidt de spionerer imod dig, kan du ikke bare tage svar fra NSA, GCHQ eller nogen anden efterretningstjeneste for gode varer. Især ikke, når der er overvældende beviser for, at de rent faktisk gør det
Vi så et eksempel på dette i den virkelige verden for nyligt, da den tyske indenrigsminister udtalte at NSA havde forsikret ham om, at de “følger tysk lov i Tyskland”, og at de ikke spionerer mod tyske interesser – én måned før journalister afslørede, at NSA rent faktisk gjorde lige præcis dét.
Danskere burde begynde at stille nogle alvorlige spørgsmål, når deres regering tilsyneladende gør det samme som den tyske. Skal de virkelig løbe an på at journalister udfører et efterforskningsarbejde, som regeringen burde tage sig af? Og stiller medierne de rigtige spørgsmål til regeringen? Når danske myndigheder hævder at de ”måske” indsamler oplysninger der svarer til hvad der blev afsløret i Norge og giver det videre til NSA – så taler de om ét specifikt program. Dette er kun en brøkdel af de signaler [efterretninger, red.], NSA ser på fra Danmark. Samlet set taler vi om millioner og atter millioner efterretninger, hver eneste dag.
Hvis sandheden skal frem, er borgere nødt til at bede deres regeringer om at offentliggøre, hvor store mængder data der med overlæg bliver videregivet til NSA under alle programmerne, ikke kun dem som journalister allerede har afsløret– og den danske regering ville være nødt til at undersøge hvor stor en del af dens borgeres kommunikation passerer gennem NSAs systemer på verdensplan, ikke bare indenfor landets egne grænser.
En tommelfingerregel lyder: Hvis en repræsentant for regeringen bruger en sætning som: “ikke rettet mod”, er de i gang med at vildlede. Masseovervågning er per definition ikke målrettet, og det er derfor borgerne som sådan der risikerer at blive ofre for den, snarere end enkelte forbrydere.

PK: Hvis danskere gerne vil hjælpe dig, hvad kan de så gøre?

ES: Én ting almindelige borgere kan gøre – uanset deres nationalitet – er at kontakte deres folkevalgte politikere og gøre opmærksom på, at mistanke-fri masseovervågning er en overtrædelse af vores rettigheder og at det må stoppe. Folk burde være i stand til ringe til en ven, besøge en hjemmeside eller skrive et brev, uden at skulle overveje hvad regeringen mon vil tænke om det – uanset om det er den danske regering, eller en hvilken som helst anden regering – og vi har brug for bedre love, og bedre teknologiske standarder indført for at sætte en stopper for den dårlige opførsel vi ser i dag.


Læs resten af interviewet med Edward SNowden på denfri.dk

Peter Kofod bringer samtidig en syngende lussing til Dansk Presse:

OM INTERVIEWET:
Ved Peter Kofod:
Interviewet med NSA whistlebloweren Edward Snowden fandt sted via elektronisk kommunikation i starten af februar 2014. På www.freesnowden.is kan du følge med i hans afsløringer, de offentliggjorte kildedokumenter, anklagerne mod ham – og også donere til hans forsvar. Lige så vigtigt: forlang mere af medierne i Danmark!
Peter Kofod er dansk aktivist, musiker og skribent. Hans hjemmeside er www.peterkofod.dk
Om interwievet: Efter at have betragtet hvor elendigt danske medier (som helhed; der er cirka en håndfuld vigtige undtagelser) har håndteret NSA-skandalen i almindelighed – og afsløringen af spionagen mod klimatopmødet i København i særdeleshed – besluttede jeg mig for at gå direkte til kilden, whistle-bloweren Edward Snowden, og lade ham fortælle om sit syn på afsløringerne, deres betydning for demokratiet og mediernes rolle, i en dansk kontekst så vidt det nu kan lade sig gøre.

Der var ingen begrænsninger på hvad jeg måtte spørge om, ligesom jeg ikke har censureret i Snowdens svar.
Jeg vidste i forvejen, at Snowdens metode er, at han ikke vil ”foregribe journalisters arbejde med kildematerialet”, så der var ingen grund til at spilde tid på at spørge om: ”Aflytter NSA Thorning?”, ”Medvirker PET og/eller FE til mord på civile i lande vi ikke er krig med?”, og ”Er det Forsvarets Efterretningstjeneste (T-sektionen fx) der udfører NSAs/GCHQs indsamling i Danmark?”. Dette er naturligvis 3 spørgsmål som står højt på listen hos samtlige danske medier (right?), men måden dé forhåbentlig bliver besvaret på, er når journalister begynder at grave, tale med kilder og finde frem til dokumenter som magthaverne helst ikke vil have frem. (De skulle prøve det – Det er meget federe end bare at bearbejde pressemeddelelser fra efterretningstjenester og renskrive talking-points fra spindoktorer!)

Som det fremgår, hopper jeg ikke med på den”lad-som-om-du-ikke-selv-mener-noget-om-noget” vogn, som journalister tit bruger som undskyldning for ikke at holde magthavere til ansvar; dette er der 2 grunde til:
1) Det er grundlæggende åndssvagt at skjule sine holdninger; det er mere ærligt at lægge dem åbent frem, så læseren kan tage dem med i betragtning når hun/han selv skal tage stilling
2) Virkeligheden er ikke neutral, og alle ”synspunkter” er ikke lige gode. Et enkelt eksempel: Ligegyldigt hvor mange gange folk påstår at Snowden er russisk spion, ændrer det ikke på, at der aldrig har været fremlagt et eneste indicium, endsige bevis, for det. Alt offentligt tilgængeligt materiale peger entydigt i retning af, at han er en klassisk whistle-blower. Det er uhæderligt (men almindeligt i medierne) at lade som det er ”objektivt” eller ”neutralt” at præsentere de to synspunkter side om side, uden som journalist, at fortælle at det ene synspunkt er ligeså tumpet som: ”vi invaderede Irak på grund af MasseØdelæggelsesVåben”.
SÅ for the record: Snowden er, som whistle-blowere før ham, en helt. Han har risikeret alt, for at vi som borgere i demokratiske samfund har den information vi har brug for, for at have en chance for at rette op på den katastrofekurs vores magthavere har kastet os ud på. Det burde enhver journalist kunne skrive under på – og ytre offentligt. Journalistik ER per definition ”freedom of information”-aktivisme, også selvom danske journalister ofte ser ud til at have glemt det.

USA vs DK: Er folketingets data sikre?

In progress: af Anders Kjærulff(opdateret 13.8.2013)
CSC - making it real
Kan man indtage et land uden at løsne et eneste skud? Ja, måske…Hvis man nu f.eks. sidder på al kommunikation og har adgang til samtlige beslutningtageres e-mails og hele flowet af interne dokumenter er man nået ret langt. Og hvis man samtidig kan komme ind hos Politiet, skattevæsenet og i alle borgernes adgang til det offentlige, hvad behøver man så mere? Hvis besættelsesmagten ovenikøbet på forhånd er os venligt stillede – og vi betragter dem som en uundværlig allieret, hvor nemt ville det så ikke være?
Når jeg stiller spørgsmålet er det fordi, det er et yderst muligt scenarie, at Danmark er blevet indtaget. Eller har ladet sig indtage. Helt frivilligt.
Jeg siger ikke at vi allerede er det. Det er teori. Håber jeg.
Væsentlige dele af dansk IT-infrastruktur er nemlig allerede på udenlandske hænder. Det er der ikke noget nyt i. Men kan vi stole på at de hænder vil os det godt – når hænderne nu er amerikanske?
Det amerikanske firma CSC er en af den danske stats største IT-leverandører. CSC har siden maj 2001 stået for al IT i Folketinget, og stort set alle andre funktioner i det offentlige rum i Danmark, inklusive CPR, Politi og SKAT. CSC har 79.000 ansatte over hele verden, heraf 2.700 i Danmark efter købet af 75% af det daværende ‘Datacentralen I/S af 1959′ i 1996.
På den mere civile side har de før været sponsor for et kendt cykelhold, team-CSC.
Men CSC arbejder også for NSA. De driver faktisk NSAs interne computersystemer – sansynligvis med noget af den samme software som Folketinget bruger, men ok, nu gætter jeg.
Men det her er fakta: CSC er ledere af den såkaldte ‘Eagle-Alliance’, en gruppe amerikanske IT-firmaer, der siden 2007 har haft enddog meget lukrative kontrakter med NSA:
‘Computer Sciences Corporation (NYSE: CSC) today announced that the Eagle Alliance, a CSC-led joint venture, has received notification from the National Security Agency (NSA) of its intent to exercise the three-year option on the Groundbreaker contract. This option, with an expected value of $528 million, was included in the originally announced award value of Groundbreaker in July 2001. The option will extend Eagle Alliance’s performance on the program through September 30, 2011′, skrev CSC i en investor-pressemeddelse.
Arbejdet for NSA er ikke stoppet i 2011 – kontrakterne er videreført.
CSC har hovedsæde i USA, og er derfor underlagt amerikansk datalov. De kan samtidig pålægges en FISAR, Foreing Intelligence Surveillance Act og dermed beordres til at spionere mod f.eks. DK via FISA-domstolen – hvis afgørelser er hemmelige.
Iflg. de seneste afsløringer af Edward Snowden, betyder det at al information, der flyder gennem CSCs systemer også (kan) deles med NSA.

CSCs afdeling i Danmark er vanvittigt meget involveret i digitaliseringsprocessen af vores offentlige sektor. ‘Dyb Digitalisering’ hedder deres vision.
Her hedder det blandt andet: ‘I tilrettelæggelsen af fremtidens offentlige sektor er det helt centralt at benytte nye kategorier i tænkningen og udarbejdelsen af nye processer. Vi skal fjerne fokus fra, hvordan teknologi kan bruges til at understøtte
eksisterende processer og i stedet fokusere på, hvilke nye principper og muligheder vi skal tænke i, når fremtidens offentlige sektor skal designes’.

CSC kalder det som sagt Dyb Digitalisering. Spørgsmålet er, HVOR dyb, den er?
Og hvem der svømmer med, dernede.

Og det bringer os frem til et enkelt og samtidig såre kompliceret spørgsmål: Er dansk infrastruktur sikret mod amerikansk industrispionage? Er folketingets kommunikation?
Eller stoler vi så meget på USA, at det ikke bekymrer os?
Nogen, der har et svar?
Der har tidligere været stillet et spørgsmål til folketinget omkring CLOUD-computing fra staten og USAs behandling af data.
Justitsministeriets svar henviser til dansk persondatalovging, men den har de seneste afsløringer jo altså vist at amerikanske firmaer hverken kan eller behøver overholde.
Jeg er godt klar over, at det her er teoretisk.
Men det var der rigtig mange ting, der var, før Edward Snowden blæste i fløjten. Som det ser ud nu, er alt muligt.
For det kan blive endnu mere uhyggeligt: Den 23.maj spørger Stine Brix fra Enhedslisten, justitsminister Morten Bødskov: ‘Ministeren bedes be- eller afkræfte at amerikanske myndigheder, med eller uden hjemmel i USA Patriot Act, kan få udleveret data om danske borgere, som behandles af en amerikanskejet virksomhed, f.eks. CSC, på vegne af danske myndighedersom f.eks. Politiet, SKAT eller CPR, uanset om der er indgået en databehandleraftale mellem den amerikansk ejede virksomhed og den danske myndighed og hvad denne aftale måtte indeholde, og derudover be- eller afkræfte at dette kan ske uden inddragelse af en dansk domstol, samt at de amerikanske myndigheder kan forbyde den amerikansk ejede virksomhed at gøre den danske myndighed opmærksom på, at der er blevet udleveret data?’
Svaret kommer ikke fra justitsministeren. Men fra Datatilsynet, der citerer EUs noget brede praksis for den slags som en stor del af svaret.

Der bliver aldrig sagt: Nej, det kan de ikke. Der bliver sagt, de ikke må. Og hvis de gør, er det en overtrædelse af persondataloven.
Ihvertfald sådan som Datatilsynet forstår det.
Justitsministeren selv er bemærkelsesværdig tavs.