TEKNOMAGT: De vil ikke terrorisere eller kontrollere dig – de vil bare have dine data

CPHDOX viser en ny film om overvågningskapitalisme – det sker den 24.marts til arrangementet: An Evening with the Digital Privacy Movement, hvor man først præsenterer filmen ‘The Social Dilemma’ og sætter fokus på mod-bevægelsen, der går ‘off-grid’ og kræver sine private data tilbage fra tech-giganter som Google og Facebook.Her kan du møde Zuboff selv via video-link og Rikke Frank Jørgensen(institut for menneskerettigheder), Mikael Flyverbom(dataetisk råd) og ham der Anders Kjærulff…
Imens – lyt til Zuboff her i to indslag!


I februar sidste år fik Aflyttet som første danske medie et interview med Shoshanna Zuboff. Her er original interviewet på Engelsk.

Aflyttet var også med, da Zuboff besøgte CBS i København. Vi talte med de danske tilskuere bagefter om hvad, vi kan lære af hende – og hvordan vi kommer videre.

GDPR virker – Kommunerne HADER den!


KL – Kommunernes Landsforening er ikke glade for Databestkyttelsesforordningen, GDPR. Den har nemlig tvunget dem til at tage stilling til en masse af de arbejdsopgaver, de plejer at udføre uden at tænke et sekundt på databeskyttelse. KL kalder nu GDPR for ‘BENSPÆND’ i et nyt papir, hvor de opfordrer til, at man tolker det hele om.
Papiret er fyldt med eksempler på, hvor ‘dumt’ GDPR virker i det daglige, primært fordi man åbenbart er i tvivl om, hvad man egentlig må. Mange af eksemplerne virker banale og logiske – f.eks. bør det være indlysende, at personoplysninger skal låses inde eller makuleres, når der ikke er nogen på kontoret, men her gøres det til et stort problem at overholde almindelig sund fornuft.
Men den længste række af klager handler om Sociale Medier som Facebook og Instagram, som Kommunerne åbenbart mener er helt afgørende værktøjer i det daglige, hvilket i sig selv kan undre. Her fra Aflyttets side skal der til gengæld lyde et uforfalsket HURRA, hvis GDPR medfører, at kommunerne OG for den sags skyld staten, ender med helt at holde op med at bruge amerikanske, overvågningskapitalistiske, spionerende, dataminende såkaldt sociale medier uden privatlivskontrol som opslagstavler og til sagsbehandling.
Det er dumt og klamt. Stop det. Problem løst?
Og så er der kommunikationen med ‘brugerne’, det man engang kaldte for borgere. Den er besværlig, skriver de, fordi GDPR kræver kryptering, hvilket i Danmark af uransagelige årsager er lig med at bruge E-boks og nemID. Her kan man godt være enige med KL for JA, E-boks og nemID er vanvittigt besværlige. Men det er altså ikke GDPRs skyld, vel? I kunne f.eks. lægge pres på for at få et nyt system, det kunne være en statslig mailadresse til hver borger, med kryptering begge veje, som kunne benyttes til alt.
Det ville så give en ny udfordring, som KL nok er endnu mere bange for, nemlig at vi borgere/brugere ville kunne skrive tilbage til dem, direkte…og det er måske for meget af det gode?
Aflyttet har selv været kritisk overfor GDPR. For jo, der er problemer, ikke mindst omkring administration af databehandlingsaftaler.
Men KL skyder for det meste sig selv i foden med de her ‘benspænd’, og så falder man jo dobbelt hårdt, især fordi en lang række af det, som KL kalder bespænd i virkeligheden skyldes mangel på ledelse, der tør tage en konkret beslutning på et oplyst grundlag – eller simpelthen uvilje til at ændre praksis.

Man kunne også få den tanke, at det i virkeligheden handler om noget helt andet: Muligheden for at gå algoritmisk disruptions-amok. Det har nemlig længe været et ønske hos KL, der i sin tid fik lavet en mildt sagt VILD rapport fra DareDisrupt, ‘KOMMUNERNES TEKNOLOGISPRING’, navnet inspireret(?) af det kommunist-kinesiske begreb ‘Det Store Spring Fremad’, det er en rapport der er fyldt med forslag KL stadig ser som guldstandarten for kommunal udvikling, måske fordi den i den grad lugter af nye telefoner og Macbook-pro maskiner og mere skærmarbejde med færre borgere foran de skranker, der i dag kun er virtuelle og selvbetjente?
DEN udvikling peakede med den såkaldte GLADSAXE-model, hvor man ville indføre et kinesisk Social Score for borgere, så man kunne ‘redde’ deres børn fra at vantrives, et mantra, ‘for børnenes skyld’, som også statsministeren er villig til at gå langt for at kunne svøbe sig ind i.
Gladsaxemodellen blev stoppet, bla. pga GDPR, men nu spøger den igen, i form af TRYGFONDEN, der har gang i at udvikle et ‘beslutningsstøtte-værktøj’ baseret på algoritmer, der er trænet på data fra de der ‘anonyme’ trivselsmålinger i skolerne OG på næsten 400.000 allerede afsluttede børnesager. Mange af dem, ikke mindst på Frederiksberg, har senere vist sig at være så fejlbehæftede, at man i den grad må frygte for, hvad de algoritmer, man har trænet med de data, kan finde på i fremtiden.
GDPR er langt fra perfekt – men den oprindelige intention med lovkomplekset var faktisk NETOP at stække, eller ligefrem STOPPE indsamling af data hos TechGiganter som Facebook, Google og de andre og at sikre borgerne mod overvågning fra stat…og kommuner.
Det virker åbenbart. Tillykke med det, til os alle sammen.
Og måske skulle KL faktisk se det, som KREATIVE bespænd, som i Lars Von Triers dogmekoncept, det han tvang Jørgen Leth til at lave film efter?
Eller endnu bedre: Tænke over ånden i GDPR – Beskyttelse af borgeren – og prøve at agere efter det. Det er jo dem, KL er til for. Ikke?

UPDATE: Datatilsynet har også svaret KL – de lægger IKKE fingrene imellem: GDPR er basale borgerrettigheder, KL bør selv gøre noget, og hjælpe kommunerne med at udfylde opgaven. https://www.datatilsynet.dk/presse-og-nyheder/nyhedsarkiv/2020/jan/gdpr-bureaukratiske-benspaend-eller-basale-borgerrettigheder/

AFLYTTET RELOADING: STÅ IMOD TIL JUL!

Jajada. Og glædelig forhjul.
Her er lidt mere lyd – ikke nyt denne gang, men relevant for den kommende højtid.
Og jeg ved godt, I hader alarmister, der taler om skærme og børn på et skrøbeligt/diskutabelt videnskabeligt grundlag. Den slags havde især deres tid sidste år, men siden da har der været relativt tavst omkring dem, og måske er det meget godt? Skærmene går jo ikke sådan lige VÆK, Gud forbyde det, bare fordi nogen får den ide, at vi måske skulle se lidt på hinanden istedet, vel, og i den sidste tid har en række især århusianske forskere og debattører haft mere end travlt med at evangelisere over børns RET til at bruge skærme…ja, deres demokratiske RET til egne medier, så de kan blive ‘digitale verdensborgere’ – på andres overvågningskapitalistiske platforme…så højt, at det næsten er alarmisme i sig selv?
Manfred Spitzer, københavn 2018.
Men hvor stammer skærm-skænderierne egentlig fra – jo, en af de originale kritikere, skærm-angstens GODFATHER, er Dr. Manfred Spitzer, hjerneforsker fra Tyskland. Og han var den første med et kontroversielt og helt uvelkomment budskab: Hold børnene væk fra skærme! HELT væk, til de bliver 18 år!
Han siger også, at børn og unges brug af computere gør dem dummere, ikke klogere, at der intet bevis findes for, at digital læring giver noget som helst og hans anbefaling til alle lyder: Stå imod til jul – køb absolut ingen smartphones, applewatches, tablets eller playstations til dit afkom – de vil takke dig senere, ikke mindst af en anden årsag: Kina og Taiwan, der altid har været enormt digitaliserede og har højt smartphonebrug, oplever i disse dage at nærsynethed og decideret blindhed grasserer hos unge mennesker, noget som forskere tilskriver netop brug af små skærme fra en ganske ung alder, siger altså Manfred Spitzer.
I december 2018 talte jeg med ham om Google, kunstig intellligens og transhumanisme – og om hvad der skal til for at vende udviklingen efter hans mening – og det indslag, det skal I da kunne høre IGEN, uanset om i er enige eller ej ;-)

For det er ikke kun Spitzer, der siger, i skal passe på med hvad der ligger under juletræet: GIZMODO har også masser af advarsler – ikke mindst imod RING, Amazons dørklokke med indbygget kamera og direkte adgang til politiet servere.
Og hvad sker der så med programmet, AFLYTTET? Ja, det reloader stadigvæk, men jeg regner med, det bliver jul i år….til da, får du en lille lydfil eller to her om ugen, så må det være nok, som salt i et sår, der ikke vil lukkes….
Imens, så kan eders ydmyge vært opleves hos Information sammen med en masse andre gode mennesker, det er torsdag den 5. december kl. 17, hos OVERVÅGNINGSMINISTERIET(advarsel – Facebooklink).
Jeg vil også henlede opmærksomheden på analogiseringsstyrelsens seneste kampagne for mindre overvågning og mere TILLID
Og så skal I da lige have den mest syrede julesang nogensinde, en modgift eller måske rettere MEDGIFT, til tidens gløggromantik – en kraftigt hastighedsreduceret udgave af WHAMS LAST CHRISTMAS:

AFLYTTET SLUT FM – reload?

Aflyttets tid på FM hver søndag og tirsdag lakker mod enden med udløbet af radio24syvs sendetilladelse 1. november – som vært gennem over syv år vil jeg gerne sige tak til dem, der har lagt øre og hjælp og tid til.

Aflyttet har sendt siden 5. februar 2012 – hør første program her – og det, alle den gang kaldte for sølvpapirs-hat og konspirations-teori er idag i den grad virkeligt!
Det har været en heftig en-mandsoperation, redaktionen er bare mig(og den evige Ninette Birck som producer <3 ) - men det var aldrig gået, hvis ikke jeg havde fået hjælp og rygstød fra en masse mennesker.
Aflyttet vil derfor gerne sige tak til Bornhack, Prosa, IT-Politisk forening, Jesper Lund(!), Amnesty, Dansk IT, Per Stig Møller, B-sides, Søren Pind, Lisbeth Bech Poulsen, Peter Dremstrup, Søren Espersen, Sikkerhedsbranchen, Pernille Tranberg, Katrine K. Pedersen, Mia Oehlensclaeger, Rikke Hvilshøj, til Rigspolitiet, Forsvarets Efterretningstjeneste - og Thomas Lund Sørensen, Center For Cybersikkerhed, Atlantpagten, Forsvarsakademiet, Copits, Shoshanna Zuboff, Langkjaer Security, Mogens Langballe Nørgaard, Hanne-Marie Motzfeldt, Simon Davies, Casper Bowden(RIP), Christian Panton, Henrik Chulu, Troels Ørting, Johan Thiellemann, Jakob Wolffhechel, Alexander Færøy, Oliver Bæhrentsen, Martin Brynskov, Anders Albrechtslund, Stellarc, Rikke Frank Jørgensen, Sune Fisher, NIX - aka cyberkrigskorrespondenten, Stefan Engberg, Eva Flyvholm, Peter Lindskov, Peter Kofoed, Octavia Jonsdottir, Thomas Birk Kristiansen, Trine Jeppesen, Anders Beich, Freja Wedenborg og Keld Norman, til digitaliseringsstyrelsen og Moderniseringsstyrelsen og KL og IDA og Rasmus Malver og Peter Kruuse og CSIS og Jens Monrad og Fireeye og Justitsministeriet og Ellen Trane Nørby og Andreas Marklund fra ENIGMA og til tilsynet med efterretningstjenesterne og mange, mange andre - ingen nævnt ingen glemt - og tak til alle de mennesker, der har ringet og skrevet til mig - og undskyld til alle jeg ikke nåede at svare - og til alle de skoleelever jeg har snakket med og ikke mindst til alle dem, der har gidet at høre på mig i radioen og til foredrag – gennem de sidste syv år.
Hvis du vil følge med i hvad der sker med aflyttet – og mig- i den fremtid, jeg endnu ikke ved noget om, eller har en god ide til hvad der bør ske med programmet eller mig, så send en mail på lyt@aflyttet.dk – og følg i øvrigt med her på aflyttet.dk _ hvor jeg vil opdatere om fremtiden, når jeg kender den – der er faktisk stadig et slag der skal færdigkæmpes her: https://mediawatch.dk/Medienyt/Radio/article11713654.ece
Imens findes vi stadig i arkivet og på internettet og jeg kan allerede nu afløre at der kommer et lille easter-egg mere fra min hånd i 24syv-regi….
Kærlige Hilsner fra
Anders Kjærulff

TILLID OG KONTROL?

LYT: https://www.24syv.dk/programmer/aflyttet/56592434/tillid-og-kontrol
Mette Frederiksen, statsminister, gik direkte fra at tale om tillid ved jordbærboderne til at annoncere massivt øget overvågning af alle danskere for at forsvare den danske samfundsmodel. Nu er snakket endt i et udspil – Aflyttet gennemgår regeringens nye ‘tryghedspakke’, der indholder markant flere overvågningskameraer, mere nummerpladegenkendelse og et udvidet banderegister sammen Jacob Mchangama, direktør for tænketanken Justitia, Jesper Lund, Formand IT-politisk forening og Kasper Skov Mikkelsen, direktør i sikkerhedsbranchen.
Men ikke nok med det: Vi har også talt med Anders Albrechtslund, leder af Center for Overvågningsstudier og hørt hans bud på, om det overhovedet virker?
Vi har også besøg af Kim Stensdal, Chef for kommunikation og viden i DANSK IT og Martin Eberhard, Direktør for forretningsudvikling i Rambøll Management Consulting, der har lavet en undersøgelse af, om danskernes tillid til staten, når det handler om data, og så kommer Esben Warming Pedersen, der i sin tid blev politi-anmeldt af KMD for hacking, fordi han gjorde opmærksom på en fejl i den digitale pladsanvisning, som i 12 år har gjorde det muligt for folk at få adgang til andres cpr-numre og navne i studiet med en god nyhed: Han er blevet pure frikendt.
FOTOS; Ninette Birck
UGENS LINKS: Esbens sag droppet: https://www.version2.dk/artikel/blev-anmeldt-hacking-kmd-nu-sagen-droppet-1089137
Tidligere i aflyttet: https://www.24syv.dk/programmer/aflyttet/17918965/hacker-eller-fejlfinder
Regeringens ‘Tryghedspakke’: http://www.justitsministeriet.dk/nyt-og-presse/pressemeddelelser/2019/invitation-til-pressemoede-tryghed-og-sikkerhed-i-det

SKJULT RAPPORT: Sådan kan Danmark køres med kunstig intelligens og algoritmer

I en rapport fra MICROSOFT og Lead Agency ridses en arbejds-vision for et algoritme og kunstig intelligens-drevet Danmark op via interviews med 25 ledere i det offentlige.
Rapporten har kortvarigt ligget på Miljøstyrelsens hjemmeside, men er nu fjernet derfra og findes kun i googles cache – link her(så længe det varer): https://mst.dk/media/173776/microsoft_rapport_raekkefoelge.pdf . Aflyttet har downloadet en kopi. Den kan læses herunder(I sort/hvid format af hensyn til plads): microsoft_rapport_raekkefoelge sh
I ropporten, som altså er lavet af to private firmaer, med Microsofts direktør som afsender og Sophie Løhde som visions-mager, fortæller embedsmænd og direktører fra et bredt spektrum af det offentlige Danmark om deres strategier for et AI-drevet Danmark.
Den mest kendte ‘case’ handler om at opspore langtidsledige via algoritmer og kunstig intelligens – et tiltag, der har affødt masser af kritik allerede – og altså allerede i rapporten her – som beskrivelse af det såkaldte ‘profilafklaringsredskab’- se screenshot.

Der tegner sig et meget klart billede af et embedsværk, der i den grad har ladet sig DISRUPTE, og et Danmark, der kommer til at være fundamentalt anderledes, end det vi kender i dag.
De store bevægelser er nemlig allerede igang – ikke mindst på sundhedsområdet: https://politiken.dk/forbrugogliv/sundhedogmotion/art7219207/Algoritme-skal-hj%C3%A6lpe-l%C3%A6ger-med-at-redde-intensivpatienter – her, fra politiken.

Microsoft er som bekendt leveringsdygtige i mange af de løsninger, politikerne efterspørger – f.eks. CLOUDCOMPUTING – en rammeaftale til 2,2 mia.


Fra Rapporten:
Sophie Løhde, innovationsminister, har store forventninger:
‘Vi bruger allerede i dag kunstig intelligens flere steder i det offentlige til fx at effektivere og automatisere sagsbehandlingen, besvare henvendelser fra borgere og til forskellige kontrolopgaver, hvor teknologien kan hjælpe os med at gennemgå store mængder data på meget kort tid. Den udvikling vil kun blive forstærket de kommende år. Intelligente teknologier kan uden tvivl være med til at frigive tid og lette opgavepresset i den offentlige sektor og bidrage til at give bedre velfærd og service til borgerne. Kunstig intelligens vil også kunne gøre en positiv forskel på store velfærdsområder som eksem-pelvis sundhedsområdet. Her vil man bl.a. kunne bruge teknologien til at stille sygdomsdiagnoser og foreslå behandlingsplaner og til at vurdere risikoen for, at syge patienters situation forværres’
‘Men vi er generelt for langsomme til at tage teknologierne i brug og få udbredt digitale løsninger, som allerede er prøvet af. Det kan være digitale lægekonsultationer, skærmbesøg i hjemmeplejen eller telemedicin, hvor sundhedspersonalet fx bruger digitale løsninger til at kommunikere med patienterne, foretage målinger af blodtryk og lignende.For at sætte skub i afprøvningen af nye teknologier og udbredelsen af velafprøvede digitale løsninger, har vi med den nye digitaliseringsreform etableret en ny investeringsfond. Og vi har også givet Center for Offentlig Innovation en ny rolle, hvor de skal være med til at sprede allerede afprøvede digitale løsninger i det offentlige.Vi skal tage de nye teknologier til os, fordi de kan være med til skabe mere effektivitet og kvalitet i vores opgaveløsning. Derfor håber jeg også, at man rundt om i det offentlige er opmærksom på teknologiernes muligheder og er parat til at afprøve fx kunstig intelligens.”
‘Maria Damborg-Hald, vicedirektør i Moderniseringsstyrelsen siger: ” Vi kommer fra en kultur, hvor det i mange sammenhænge har været vigtigere ikke at begå en fejl end at træffe modige og risikable beslutninger på et usikkert grundlag. Som embedsmænd handler vi jo ikke på egne vegne, vi disponerer skatteydernes penge og vi handler altid under et ministeransvar – vi er jo sat i verden for at hjælpe med at føre den til enhver tid siddende regerings politik ud i livet. Det er helt grundlæggende principper i embedsmandskulturen.”
Men selvom den offentlige sektor generelt er meget opmærksom på, at det er skatteborgernes penge som forvaltes og det store ansvar, der følger med, så har offentlige ledere ifølge Lars Ole Dybdal fra Rigspolitiet en pligt til at sikre endnu bed-re kvalitet: ”Vi er nødt til at forholde os til nye teknologier og nye måder at gøre tingene på. Hvis ikke vi gør det, så udvikler vi os ikke og så er risikoen for, at vi forspilder potentialet meget større end at vi ikke lykkes med et projekt,” siger han.”

Et makværk af en “plan” og et Orwell’sk lovforslag!

Gæsteindlæg af Mogens Nørgaard, debattør, provocateur – og i det virkelige liv bl.a. Teknisk Direktør i Nordic Data Intelligence ApS – alle meninger bragt her, står for egen regning.

Mogens Langballe Nørgaard

Mogens Langballe Nørgaard

Uge 2 i år 2019 vil være en uge jeg husker i mange år. Om mandagen fremkom regeringen med en plan for sikring af vigtig infrastruktur uden finansiering overhovedet. Tirsdag kom der et lovforslag om at tvinge kinesiske overvågningstilstande ned over danske virksomheder og institutioner.

Lad os tage planen først:

Danmark har, i modsætning til stort set alle andre lande vi normalt sammenligner os med, hverken defineret, indkredset eller prioriteret, hvad der forstås ved samfundskritisk infrastruktur. Så man har bare vilkårligt udpeget seks sektorer (transport, søfart, tele, finans, energi og sundhed), som værende kritiske. Basta.

Tanken må have været, at hvis blot disse seks sektorer er sikrede og fungerer nogenlunde, så kører Dybbøl Mølle.

Der var ingen som helst finansering af dette med i “planen”, og det hele virkede som noget værre makværk for at sige det rent ud.

For at kunne forsvare Danmark i cyberspace skal vi omhyggeligt og i samarbejde med andre lande, der har gjort arbejdet før, analysere, undersøge og prioritere, hvad der er væsentligt og mindre væsentligt i en krise- og krigssituation, og med flere niveauer a la det amerikanske DefCon-system, blot for hele Danmark.

Det har man ikke gjort til trods for at FE og CFCS i alle sine trusselsvurderinger i de sidste 6 år har understreget, at beskyttelsen af kritisk infrastruktur er deres vigtigste og højst prioriterede opgave. Lidt selvmodsigende – ikke sandt?

Det ligner valgpropaganda og jeg kom til at tænke på elverpigerne, da jeg læste det: De var smukke og havde skønne stemmer, men når man favnede dem opdagede man, at de var hule i ryggen. Dette makværk – undskyld mit direkte sprog – burde aldrig have set dagens lys. Det er en ommer.

Så blev det tirsdag, og vi fik et lovforslag offentliggjort, der giver CfCS (Centeret for CyberSikkerhed) de samme beføjelser overfor virksomheder og institutioner, som kinesernes myndigheder har overfor deres. Glem Orwell – det her går faktisk et skridt videre.

Det ved Forsvarsminister Claus Hjorth godt, så han var ude og sige, at “nu ville sølvpapirhattene og de sædvanlige brokkehoveder nok igen-igen sige, at det her var for vidtgående”. Godt forsøgt, Claus Hjorth, men desværre er jeg ingen af delene: Jeg er officerssøn, jeg meldte mig til Hjemmeværnet i 1979 og er stadig medlem, og jeg har også gået lidt rundt foran Amalienborg. Jeg er politisk nok lidt til højre for Djenghis Khan, som jeg plejer at sige for sjov – men det her lovforslag er det værste jeg har set nogensinde i mit liv. Der er ingen andre måder at sige det på.

Hvad går det ud på? CfCS har sammen med Forsvarets Efterretningstjeneste lavet en såkaldt “probe” (udtales på engelsk), der kan “sniffe” al internettrafik og intern netværkstrafik til, fra og i en virksomhed. Så kan den sende data fra det til CfCS/FE og dér kan de så analysere trafikken og finde ud af, om der foregår noget fælt eller farligt fra f.eks. Rusland, Kina eller nogle hobbyterrorister fra Balkan. Det er jo godt nok.

Proben har været placeret nogle steder, blandt andet hos TDC, men de fleste steder har de fjernet den igen, fordi de ikke fik noget som helst ud af det udover udgifter (ca. en halv million eller mere plus den løbende vedligeholdelse). Al data blev sendt til CfCS og man fik ingen rapporter eller andet retur.

Det har været en dundrende fiasko. Også fordi CfCS/FE deler data med vore samarbejdspartnere. Øverste lag i de vestlige efterretningstjenester hedder “Five Eyes” og består af USA, Canada, UK, New Zealand og Australien. Laget nedenunder hedder “The Nine”, men er reelt nu 13 lande. Danmark har været med fra starten. Holland ligeså. Og de hjælper hinanden med at sende data på tværs. Hvis FE har brug for noget data fra en virksomhed eller institution i Danmark, som de ikke har lovlig adgang til, så kan hollænderne (lovligt) hacke det og lade FE kigge med. Og omvendt.

Og nej, jeg bryder mig ikke om Snowden. Jeg anser ham for at være en simpel landsforrædder. Men hans materialer afslørede, at Five Eyes og The Nine udveksler firmadata mellem hinanden og meget andet.

Lovforslaget fra i tirsdags vil gøre det lovpligtigt for de virksomheder og institutioner, som CfCS mener er vigtige, at få installeret proben og betale for det og finde sig i det. Der er tale om simpel tvang. Man kan ikke nægte og man kan ikke klage. Lovforslaget giver endda CfCS mulighed for at nægte tilsynsudvalget at kontrollere dem. Tilsynsudvalget kan derpå anke til …. Forsvarsministeren, som ene mand kan tage stilling til klagen – og hans beslutning kan man ikke klage over.

Tilsynsudvalget sættes reelt ud af kraft. Det kan jeg godt forstå – de har siden sidste år engang kørt en intern undersøgelse af nogle meget interessante forhold derude, der handler om, at der muligvis i visse ledelseskredse er større loyalitet overfor amerikanerne end overfor Danmark. Det giver mindelser om dengang Merkel fyrede sin efterretningschef, fordi hun fandt ud af, at han og tjenesten dernede hele tiden havde vidst, at amerikanerne lyttede med på hendes telefon.

Tilbage til lovforslaget: Alle private leverandører – og de er typisk meget dygtigere og har mere erfaring end CfCS og FE – bliver også sat ud af spillet, fordi man kun vil have, at der anvendes CfCS’ egen probe. Jeg kan godt forstå, at DI og andre erhvervsorganisationer ikke er begejstrede. Vi ved jo også godt allesammen, at en statslig løsning nok ikke i længden er den bedste, slet ikke på et felt, hvor man ikke kan skaffe kvalificerede folk nok til Staten. Der findes fremragende kommercielle produkter, og mange har dem allerede installeret. De skal så fjernes nu. Og man skal kunne samarbejde med noget meget specifik Microsoft-software kaldet Defender. Helt ærligt: Et lovforslag, der vil tvinge alle vigtige virksomheder til at bruge et bestemt, amerikansk softwareprodukt? Undskyld mig, men det er uhørt.

Og for lige for en stund at blive meget nørdet og teknisk: I alle Windows-versioner siden den ældgamle Windows NT i 1999 er der en nøgle, som giver NSA adgang til alt på maskinen. Den nøgle hedder i øvrigt _NSAKEY. Og nu skal alle vigtige virksomheder og instititutioner køre Windows Defender?
Smart.

CfCS er jo placeret under Forsvaret, hvilket det ikke bør være. Forsvaret har en helt anden kultur omkring offentlighed og kommunikation end vi skal have i et demokratisk samfund. CfCS skal høre under et decideret Digitaliserings- eller Cyberministerium eller en tilsvarende styrelse, så det er under demokratisk tilsyn og kontrol. Alene af den grund er det her lovforslag helt skørt i forhold til vore værdier og den fremtid vi skal bygge.

Det makværk af en “plan” vi fik mandag og det Orwell’ske lovforslag vi fik tirsdag opfylder til fulde de tre tre danske D’er: Dyrt, Dumt og Dårligt. Og vi får ikke løst vores vigtigste problem, nemlig at få etableret det, der svarer til et civilsamfund med lov, orden, rettigheder og muligheder for at få hjælp på cyberområdet.


LÆS OGSÅ:

Danmark – et land i andres hænder?
Snowden: FE vildleder

FMSØNDAG1505: Børn og gamle mennesker i cyberspace

Marianne Vestergaard Nielsen var den eneste i studiet - Lykke Møller Kristensen sad fast i i det vidunderlige danske motorvejsnet og blev interviewet fra en rasteplads i Ringsted.....Lykke Møller Kristensen er aktuel med “Dit digitale barn har brug for en voksen” og Marianne Vestergaard Nielsen har netop udgivet bogen: ‘Google er ikke min ven – seks fortællinger fra ældrelivet som minimalt digital’.Aflyttet taler om cyberspace, fremtiden og om hvem der er vindere og tabere i det store, digitale spil.
Ugens Links: Dit digitale barn – https://gad.dk/dit-digitale-barn
Gode råd om Snapchat: https://nordicparenting.dk/2018/09/02/er-dit-barn-paa-snapchat-saa-laes-her-hvad-du-har-brug-for-at-vide-som-foraelder/
Google er ikke min ven – https://vimeo.com/282495635

Hvis loven ikke passer til computeren – lav loven om?

Aflyttet søndag den 23.9 handler om digitaliseringsklar lovgivning, et projekt, der er bred politisk enighed om er godt, og som alle partier har store forventninger til, i det som kaldes ‘det digitale samfund, Danmark’.
Men hvad ER et digitalt samfund? Og hvad er det for et Danmark, der bor der? Bliver verden mere retfærdig, fordi en beslutning tages automatisk? Og hvad gør det ved os, som Danskere i det digitale samfund, at vi er overvåget og kontrolleret konstant i et system, der satser på at automatisere mange af de afgørelser, der vedrører os?
foto: Ninette Birch
I studiet: Rasmus Hammer-Jakobsen, Politisk konsulent i DANSK IT, Birgitte Kofod Olsen, Partner CAVE, Birgitte Arent Eiriksson, Tænketanken Justia og Ole Tange, IT-politisk konsulent fra PROSA. 

UGENS LINKS: DIGITALISERINGSKLAR LOVGIVNING:
https://dit.dk/…/Danmarks-digitale-omstilling-derfor-er-dig…
Aftalen mellem Regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti) og
Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Alternativet, Radikale Venstre
og Socialistisk Folkeparti:
https://digst.dk/m…/15574/digitaliseringsklar-lovgivning.pdf

I programmet fortæller vi også om to kunstværker.
Det ene er en robot, der kan spejle dit ansigt.
Den ser sådan her ud:

SEER – from Ars Electronica 2018 from anders kjærulff on Vimeo.

Den anden er et flag, styret af en robot – : sovereignty af Kathrin Stumreich:

IMG_4261 from anders kjærulff on Vimeo.

Og til slut taler vi om filosoffen Paul Virilio, der døde 10 september i år – han blev 86 år.
Et par citater af ham – her: https://www.azquotes.com/author/23125-Paul_Virilio

HØR HELE PROGRAMMET HER: https://www.radio24syv.dk/programmer/aflyttet/35809214/hvis-loven-ikke-passer-til-computeren-ma-loven

NATIONALT GENOMCENTER: Ingen grænser for fremtidig brug af dit DNA

AFLYTTET BRINGER HER ET HØRINGSSVAR OMKRING NATIONALT GENOM CENTER  – skrevet af Thomas Birk Kristiansen, Patientdataforeningen.

København den 13. maj 2018.
Til Sundheds-og Ældreudvalget

I Patientdataforeningen har vi med interesse læst en række af ministerens svar vedrørende lovbehandlingsarbejdet om et kommende Nationalt Genom Center. Flere af svarene bekymrer os stærkt, da de har meget vidtgående konsekvenser.
Det fremgår af svarene

• at data i Nationalt Genom Center kan bruges til at fremsøge og rekruttere egne
forsøgspersoner til afprøvning af lægemidler.
• at lovforslaget ikke sætter nogle grænser for den fremtidige anvendelse af oplysninger og at lovforslaget ikke regulerer hvem der kan få adgang til oplysningerne.
Lægemiddelindustrien har dermed også adgang til oplysningerne.
• at lovforslaget også tillader overførsel af rådata om borgenres genoplysninger til andre og at det alene er teknikken, der er afgørende for, at det ikke er muligt.
• at lovforslaget ikke sætter grænser for at fremsøge og samkøre registrerede borgere.
Fremsøgning kan ske med brug af billedgenkendelse. Borgere får allerede i dag taget ansigtsbilleder i forbindelse med blodprøveudtagning og hvor oplysninger om ansigtstræk samkøres med genetiske oplysninger for at fremsøge borgere med risiko for psykisk sygdom.

Uddybning
Det fremgår af ministerens svar på spørgsmål 49 at genetiske oplysninger i Nationalt Genom Center kan bruges til at fremsøge egnede forsøgspersoner til lægemiddelafprøvning med henblik på rekruttering.
http://www.ft.dk/samling/20171/lovforslag/L146/spm/1/svar/1480847/1880411.pdf
1
.

Konsekvens:
Der kan tages kontakt til borgere for at høre om de vil deltage i lægemiddelafprøvning på baggrund af en genetisk disposition. Det kan være en disposition for tidligt indsættende Alzheimers sygdom.Eneste mulighed for selvbestemmelse er at man som borger kan sige helt nej til genetisk forskning via registrering i Vævsanvendelsesregister. Det fremgår af ministerens svar på spørgsmål 20 at medicinalindustrien kan deltage i forskningsprojekter under Nationalt Genom Center
http://www.ft.dk/samling/20171/lovforslag/L146/spm/1/svar/1480847/1880405.pdf
Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18
L 146 Bilag 22
Offentligt
Det fremgår af ministerens svar på spørgsmål 32 at lovforslaget ikke regulerer hvilke aktører der kan få adgang til oplysninger i Nationalt Genom Center
http://www.ft.dk/samling/20171/lovforslag/L146/spm/32/svar/
1480809/1880222.pdf

Konsekvens:
Lægemiddelfirma kan deltage i projekt hvor der sendes spørgeskema ud til borgere med disposition til eksempelvis diabetes og derved få adgang til kontaktoplysninger på deltagere. Det er alene den data ansvarlige myndighed, altså Nationalt Genom Center, som skal godkende et sådant projekt. Det fremgår af ministerens svar på spørgsmål 15 at  ådata fra Nationalt Genom Center rent juridisk kan overføres til udlandet. Det fremgår dog også at der med den foreslåede tekniske løsning ikke kan
trækkes rådata ud af center.
http://www.ft.dk/samling/20171/lovforslag/L146/spm/1/svar/1480847/1880404.pdf
3.
Konsekvens:
Hvis det tekniske set-up ændres, så kan rådata fra Genom Center rent juridisk trækkes ud og overdrages til andre dataansvarlige end danske i udlandet. Det vil alene være den
dataansvarlige myndighed, altså Nationalt Genom Center, som skal godkende en sådan
udlevering.
Det fremgår af ministerens svar på spørgsmål 3, at der ikke er konkrete rammer for hvilke typer oplysninger, der kan samkøres med genetiske oplysninger hos Nationalt Genom Center i forbindelse med forskning.
http://www.ft.dk/samling/20171/lovforslag/L146/spm/3/svar/1480781/1880126.pdf
4.
Konsekvens:
Der kan sammenkøres socioøkonomiske data fra Danmarks Statistik med genetiske oplysninger, hvorefter der i forskningsøjemed kan udsendes spørgeskema til
arbejdsløse borgere med bestemte genetiske dispositioner. Det vil alene være den
dataansvarlige myndighed, altså Nationalt Genom Center, som skal godkende et sådant
projekt.
5.
Konsekvens:
Hele Danmarks befolknings register -og journaloplysninger, også fra borgere
der ikke indgår med genetiske oplysninger, kan sammenkøres i regi af Nationalt Genom Center fra dag et uden begrænsninger. Endda oplysninger fra private aktører som
psykologer.
Det er alene den dataansvarlige myndighed, altså Nationalt Genom Center,
som skal godkende dette.
Det fremgår af ministerens svar på spørgsmål 19 at L146 ikke regulerer muligheden at knytte biometriske data til genetiske oplysninger i Nationalt Genom Center
http://www.ft.dk/samling/20171/lovforslag/L146/spm/19/svar/1480797/1880181.pdf
Ansigtsbilleder kan dog indgå som integreret del personlig medicin
http://ugeskriftet.dk/files/scientific_article_files/2018-03/V69884_1.pdf
Desuden er der allerede i Danmark i dag forskning, der forsøger
at knytte 3D-ansigtsbilleder til genetiske forhold
http://www.dbds.dk/print/3DBilledeindsamling.pdf
6.
Konsekvens: 3D-ansigtsbilleder knyttes til genetiske oplysninger hos Nationalt Genom Center og herefter kan billeder bruges til at fremsøge individer og derved deres genetiske dispositioner til eksempelvis psykiatrisk sygdom hos Nationalt Genom Center.
7.
Konsekvens:
Ydermere umuliggør sammenknytning af de genetiske oplysninger med
billeder anonymisering af de genetiske oplysninger.
MVH
Formand for Patientdataforeningen, Thomas Birk Kristiansen

LÆS MERE OM SUNDHED OG REGISTRERING HER:

Dig og Tavshedspligten – din læge SKAL sladre til hele verden…
Velfærd, registersamkøring og digitalisering