SKJULT RAPPORT: Sådan kan Danmark køres med kunstig intelligens og algoritmer

I en rapport fra MICROSOFT og Lead Agency ridses en arbejds-vision for et algoritme og kunstig intelligens-drevet Danmark op via interviews med 25 ledere i det offentlige.
Rapporten har kortvarigt ligget på Miljøstyrelsens hjemmeside, men er nu fjernet derfra og findes kun i googles cache – link her(så længe det varer): https://mst.dk/media/173776/microsoft_rapport_raekkefoelge.pdf . Aflyttet har downloadet en kopi. Den kan læses herunder(I sort/hvid format af hensyn til plads): microsoft_rapport_raekkefoelge sh
I ropporten, som altså er lavet af to private firmaer, med Microsofts direktør som afsender og Sophie Løhde som visions-mager, fortæller embedsmænd og direktører fra et bredt spektrum af det offentlige Danmark om deres strategier for et AI-drevet Danmark.
Den mest kendte ‘case’ handler om at opspore langtidsledige via algoritmer og kunstig intelligens – et tiltag, der har affødt masser af kritik allerede – og altså allerede i rapporten her – som beskrivelse af det såkaldte ‘profilafklaringsredskab’- se screenshot.

Der tegner sig et meget klart billede af et embedsværk, der i den grad har ladet sig DISRUPTE, og et Danmark, der kommer til at være fundamentalt anderledes, end det vi kender i dag.
De store bevægelser er nemlig allerede igang – ikke mindst på sundhedsområdet: https://politiken.dk/forbrugogliv/sundhedogmotion/art7219207/Algoritme-skal-hj%C3%A6lpe-l%C3%A6ger-med-at-redde-intensivpatienter – her, fra politiken.

Microsoft er som bekendt leveringsdygtige i mange af de løsninger, politikerne efterspørger – f.eks. CLOUDCOMPUTING – en rammeaftale til 2,2 mia.


Fra Rapporten:
Sophie Løhde, innovationsminister, har store forventninger:
‘Vi bruger allerede i dag kunstig intelligens flere steder i det offentlige til fx at effektivere og automatisere sagsbehandlingen, besvare henvendelser fra borgere og til forskellige kontrolopgaver, hvor teknologien kan hjælpe os med at gennemgå store mængder data på meget kort tid. Den udvikling vil kun blive forstærket de kommende år. Intelligente teknologier kan uden tvivl være med til at frigive tid og lette opgavepresset i den offentlige sektor og bidrage til at give bedre velfærd og service til borgerne. Kunstig intelligens vil også kunne gøre en positiv forskel på store velfærdsområder som eksem-pelvis sundhedsområdet. Her vil man bl.a. kunne bruge teknologien til at stille sygdomsdiagnoser og foreslå behandlingsplaner og til at vurdere risikoen for, at syge patienters situation forværres’
‘Men vi er generelt for langsomme til at tage teknologierne i brug og få udbredt digitale løsninger, som allerede er prøvet af. Det kan være digitale lægekonsultationer, skærmbesøg i hjemmeplejen eller telemedicin, hvor sundhedspersonalet fx bruger digitale løsninger til at kommunikere med patienterne, foretage målinger af blodtryk og lignende.For at sætte skub i afprøvningen af nye teknologier og udbredelsen af velafprøvede digitale løsninger, har vi med den nye digitaliseringsreform etableret en ny investeringsfond. Og vi har også givet Center for Offentlig Innovation en ny rolle, hvor de skal være med til at sprede allerede afprøvede digitale løsninger i det offentlige.Vi skal tage de nye teknologier til os, fordi de kan være med til skabe mere effektivitet og kvalitet i vores opgaveløsning. Derfor håber jeg også, at man rundt om i det offentlige er opmærksom på teknologiernes muligheder og er parat til at afprøve fx kunstig intelligens.”
‘Maria Damborg-Hald, vicedirektør i Moderniseringsstyrelsen siger: ” Vi kommer fra en kultur, hvor det i mange sammenhænge har været vigtigere ikke at begå en fejl end at træffe modige og risikable beslutninger på et usikkert grundlag. Som embedsmænd handler vi jo ikke på egne vegne, vi disponerer skatteydernes penge og vi handler altid under et ministeransvar – vi er jo sat i verden for at hjælpe med at føre den til enhver tid siddende regerings politik ud i livet. Det er helt grundlæggende principper i embedsmandskulturen.”
Men selvom den offentlige sektor generelt er meget opmærksom på, at det er skatteborgernes penge som forvaltes og det store ansvar, der følger med, så har offentlige ledere ifølge Lars Ole Dybdal fra Rigspolitiet en pligt til at sikre endnu bed-re kvalitet: ”Vi er nødt til at forholde os til nye teknologier og nye måder at gøre tingene på. Hvis ikke vi gør det, så udvikler vi os ikke og så er risikoen for, at vi forspilder potentialet meget større end at vi ikke lykkes med et projekt,” siger han.”

Et makværk af en “plan” og et Orwell’sk lovforslag!

Gæsteindlæg af Mogens Nørgaard, debattør, provocateur – og i det virkelige liv bl.a. Teknisk Direktør i Nordic Data Intelligence ApS – alle meninger bragt her, står for egen regning.

Mogens Langballe Nørgaard

Mogens Langballe Nørgaard

Uge 2 i år 2019 vil være en uge jeg husker i mange år. Om mandagen fremkom regeringen med en plan for sikring af vigtig infrastruktur uden finansiering overhovedet. Tirsdag kom der et lovforslag om at tvinge kinesiske overvågningstilstande ned over danske virksomheder og institutioner.

Lad os tage planen først:

Danmark har, i modsætning til stort set alle andre lande vi normalt sammenligner os med, hverken defineret, indkredset eller prioriteret, hvad der forstås ved samfundskritisk infrastruktur. Så man har bare vilkårligt udpeget seks sektorer (transport, søfart, tele, finans, energi og sundhed), som værende kritiske. Basta.

Tanken må have været, at hvis blot disse seks sektorer er sikrede og fungerer nogenlunde, så kører Dybbøl Mølle.

Der var ingen som helst finansering af dette med i “planen”, og det hele virkede som noget værre makværk for at sige det rent ud.

For at kunne forsvare Danmark i cyberspace skal vi omhyggeligt og i samarbejde med andre lande, der har gjort arbejdet før, analysere, undersøge og prioritere, hvad der er væsentligt og mindre væsentligt i en krise- og krigssituation, og med flere niveauer a la det amerikanske DefCon-system, blot for hele Danmark.

Det har man ikke gjort til trods for at FE og CFCS i alle sine trusselsvurderinger i de sidste 6 år har understreget, at beskyttelsen af kritisk infrastruktur er deres vigtigste og højst prioriterede opgave. Lidt selvmodsigende – ikke sandt?

Det ligner valgpropaganda og jeg kom til at tænke på elverpigerne, da jeg læste det: De var smukke og havde skønne stemmer, men når man favnede dem opdagede man, at de var hule i ryggen. Dette makværk – undskyld mit direkte sprog – burde aldrig have set dagens lys. Det er en ommer.

Så blev det tirsdag, og vi fik et lovforslag offentliggjort, der giver CfCS (Centeret for CyberSikkerhed) de samme beføjelser overfor virksomheder og institutioner, som kinesernes myndigheder har overfor deres. Glem Orwell – det her går faktisk et skridt videre.

Det ved Forsvarsminister Claus Hjorth godt, så han var ude og sige, at “nu ville sølvpapirhattene og de sædvanlige brokkehoveder nok igen-igen sige, at det her var for vidtgående”. Godt forsøgt, Claus Hjorth, men desværre er jeg ingen af delene: Jeg er officerssøn, jeg meldte mig til Hjemmeværnet i 1979 og er stadig medlem, og jeg har også gået lidt rundt foran Amalienborg. Jeg er politisk nok lidt til højre for Djenghis Khan, som jeg plejer at sige for sjov – men det her lovforslag er det værste jeg har set nogensinde i mit liv. Der er ingen andre måder at sige det på.

Hvad går det ud på? CfCS har sammen med Forsvarets Efterretningstjeneste lavet en såkaldt “probe” (udtales på engelsk), der kan “sniffe” al internettrafik og intern netværkstrafik til, fra og i en virksomhed. Så kan den sende data fra det til CfCS/FE og dér kan de så analysere trafikken og finde ud af, om der foregår noget fælt eller farligt fra f.eks. Rusland, Kina eller nogle hobbyterrorister fra Balkan. Det er jo godt nok.

Proben har været placeret nogle steder, blandt andet hos TDC, men de fleste steder har de fjernet den igen, fordi de ikke fik noget som helst ud af det udover udgifter (ca. en halv million eller mere plus den løbende vedligeholdelse). Al data blev sendt til CfCS og man fik ingen rapporter eller andet retur.

Det har været en dundrende fiasko. Også fordi CfCS/FE deler data med vore samarbejdspartnere. Øverste lag i de vestlige efterretningstjenester hedder “Five Eyes” og består af USA, Canada, UK, New Zealand og Australien. Laget nedenunder hedder “The Nine”, men er reelt nu 13 lande. Danmark har været med fra starten. Holland ligeså. Og de hjælper hinanden med at sende data på tværs. Hvis FE har brug for noget data fra en virksomhed eller institution i Danmark, som de ikke har lovlig adgang til, så kan hollænderne (lovligt) hacke det og lade FE kigge med. Og omvendt.

Og nej, jeg bryder mig ikke om Snowden. Jeg anser ham for at være en simpel landsforrædder. Men hans materialer afslørede, at Five Eyes og The Nine udveksler firmadata mellem hinanden og meget andet.

Lovforslaget fra i tirsdags vil gøre det lovpligtigt for de virksomheder og institutioner, som CfCS mener er vigtige, at få installeret proben og betale for det og finde sig i det. Der er tale om simpel tvang. Man kan ikke nægte og man kan ikke klage. Lovforslaget giver endda CfCS mulighed for at nægte tilsynsudvalget at kontrollere dem. Tilsynsudvalget kan derpå anke til …. Forsvarsministeren, som ene mand kan tage stilling til klagen – og hans beslutning kan man ikke klage over.

Tilsynsudvalget sættes reelt ud af kraft. Det kan jeg godt forstå – de har siden sidste år engang kørt en intern undersøgelse af nogle meget interessante forhold derude, der handler om, at der muligvis i visse ledelseskredse er større loyalitet overfor amerikanerne end overfor Danmark. Det giver mindelser om dengang Merkel fyrede sin efterretningschef, fordi hun fandt ud af, at han og tjenesten dernede hele tiden havde vidst, at amerikanerne lyttede med på hendes telefon.

Tilbage til lovforslaget: Alle private leverandører – og de er typisk meget dygtigere og har mere erfaring end CfCS og FE – bliver også sat ud af spillet, fordi man kun vil have, at der anvendes CfCS’ egen probe. Jeg kan godt forstå, at DI og andre erhvervsorganisationer ikke er begejstrede. Vi ved jo også godt allesammen, at en statslig løsning nok ikke i længden er den bedste, slet ikke på et felt, hvor man ikke kan skaffe kvalificerede folk nok til Staten. Der findes fremragende kommercielle produkter, og mange har dem allerede installeret. De skal så fjernes nu. Og man skal kunne samarbejde med noget meget specifik Microsoft-software kaldet Defender. Helt ærligt: Et lovforslag, der vil tvinge alle vigtige virksomheder til at bruge et bestemt, amerikansk softwareprodukt? Undskyld mig, men det er uhørt.

Og for lige for en stund at blive meget nørdet og teknisk: I alle Windows-versioner siden den ældgamle Windows NT i 1999 er der en nøgle, som giver NSA adgang til alt på maskinen. Den nøgle hedder i øvrigt _NSAKEY. Og nu skal alle vigtige virksomheder og instititutioner køre Windows Defender?
Smart.

CfCS er jo placeret under Forsvaret, hvilket det ikke bør være. Forsvaret har en helt anden kultur omkring offentlighed og kommunikation end vi skal have i et demokratisk samfund. CfCS skal høre under et decideret Digitaliserings- eller Cyberministerium eller en tilsvarende styrelse, så det er under demokratisk tilsyn og kontrol. Alene af den grund er det her lovforslag helt skørt i forhold til vore værdier og den fremtid vi skal bygge.

Det makværk af en “plan” vi fik mandag og det Orwell’ske lovforslag vi fik tirsdag opfylder til fulde de tre tre danske D’er: Dyrt, Dumt og Dårligt. Og vi får ikke løst vores vigtigste problem, nemlig at få etableret det, der svarer til et civilsamfund med lov, orden, rettigheder og muligheder for at få hjælp på cyberområdet.


LÆS OGSÅ:

Danmark – et land i andres hænder?
Snowden: FE vildleder

FMSØNDAG1505: Børn og gamle mennesker i cyberspace

Marianne Vestergaard Nielsen var den eneste i studiet - Lykke Møller Kristensen sad fast i i det vidunderlige danske motorvejsnet og blev interviewet fra en rasteplads i Ringsted.....Lykke Møller Kristensen er aktuel med “Dit digitale barn har brug for en voksen” og Marianne Vestergaard Nielsen har netop udgivet bogen: ‘Google er ikke min ven – seks fortællinger fra ældrelivet som minimalt digital’.Aflyttet taler om cyberspace, fremtiden og om hvem der er vindere og tabere i det store, digitale spil.
Ugens Links: Dit digitale barn – https://gad.dk/dit-digitale-barn
Gode råd om Snapchat: https://nordicparenting.dk/2018/09/02/er-dit-barn-paa-snapchat-saa-laes-her-hvad-du-har-brug-for-at-vide-som-foraelder/
Google er ikke min ven – https://vimeo.com/282495635

Hvis loven ikke passer til computeren – lav loven om?

Aflyttet søndag den 23.9 handler om digitaliseringsklar lovgivning, et projekt, der er bred politisk enighed om er godt, og som alle partier har store forventninger til, i det som kaldes ‘det digitale samfund, Danmark’.
Men hvad ER et digitalt samfund? Og hvad er det for et Danmark, der bor der? Bliver verden mere retfærdig, fordi en beslutning tages automatisk? Og hvad gør det ved os, som Danskere i det digitale samfund, at vi er overvåget og kontrolleret konstant i et system, der satser på at automatisere mange af de afgørelser, der vedrører os?
foto: Ninette Birch
I studiet: Rasmus Hammer-Jakobsen, Politisk konsulent i DANSK IT, Birgitte Kofod Olsen, Partner CAVE, Birgitte Arent Eiriksson, Tænketanken Justia og Ole Tange, IT-politisk konsulent fra PROSA. 

UGENS LINKS: DIGITALISERINGSKLAR LOVGIVNING:
https://dit.dk/…/Danmarks-digitale-omstilling-derfor-er-dig…
Aftalen mellem Regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti) og
Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Alternativet, Radikale Venstre
og Socialistisk Folkeparti:
https://digst.dk/m…/15574/digitaliseringsklar-lovgivning.pdf

I programmet fortæller vi også om to kunstværker.
Det ene er en robot, der kan spejle dit ansigt.
Den ser sådan her ud:

SEER – from Ars Electronica 2018 from anders kjærulff on Vimeo.

Den anden er et flag, styret af en robot – : sovereignty af Kathrin Stumreich:

IMG_4261 from anders kjærulff on Vimeo.

Og til slut taler vi om filosoffen Paul Virilio, der døde 10 september i år – han blev 86 år.
Et par citater af ham – her: https://www.azquotes.com/author/23125-Paul_Virilio

HØR HELE PROGRAMMET HER: https://www.radio24syv.dk/programmer/aflyttet/35809214/hvis-loven-ikke-passer-til-computeren-ma-loven

NATIONALT GENOMCENTER: Ingen grænser for fremtidig brug af dit DNA

AFLYTTET BRINGER HER ET HØRINGSSVAR OMKRING NATIONALT GENOM CENTER  – skrevet af Thomas Birk Kristiansen, Patientdataforeningen.

København den 13. maj 2018.
Til Sundheds-og Ældreudvalget

I Patientdataforeningen har vi med interesse læst en række af ministerens svar vedrørende lovbehandlingsarbejdet om et kommende Nationalt Genom Center. Flere af svarene bekymrer os stærkt, da de har meget vidtgående konsekvenser.
Det fremgår af svarene

• at data i Nationalt Genom Center kan bruges til at fremsøge og rekruttere egne
forsøgspersoner til afprøvning af lægemidler.
• at lovforslaget ikke sætter nogle grænser for den fremtidige anvendelse af oplysninger og at lovforslaget ikke regulerer hvem der kan få adgang til oplysningerne.
Lægemiddelindustrien har dermed også adgang til oplysningerne.
• at lovforslaget også tillader overførsel af rådata om borgenres genoplysninger til andre og at det alene er teknikken, der er afgørende for, at det ikke er muligt.
• at lovforslaget ikke sætter grænser for at fremsøge og samkøre registrerede borgere.
Fremsøgning kan ske med brug af billedgenkendelse. Borgere får allerede i dag taget ansigtsbilleder i forbindelse med blodprøveudtagning og hvor oplysninger om ansigtstræk samkøres med genetiske oplysninger for at fremsøge borgere med risiko for psykisk sygdom.

Uddybning
Det fremgår af ministerens svar på spørgsmål 49 at genetiske oplysninger i Nationalt Genom Center kan bruges til at fremsøge egnede forsøgspersoner til lægemiddelafprøvning med henblik på rekruttering.
http://www.ft.dk/samling/20171/lovforslag/L146/spm/1/svar/1480847/1880411.pdf
1
.

Konsekvens:
Der kan tages kontakt til borgere for at høre om de vil deltage i lægemiddelafprøvning på baggrund af en genetisk disposition. Det kan være en disposition for tidligt indsættende Alzheimers sygdom.Eneste mulighed for selvbestemmelse er at man som borger kan sige helt nej til genetisk forskning via registrering i Vævsanvendelsesregister. Det fremgår af ministerens svar på spørgsmål 20 at medicinalindustrien kan deltage i forskningsprojekter under Nationalt Genom Center
http://www.ft.dk/samling/20171/lovforslag/L146/spm/1/svar/1480847/1880405.pdf
Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18
L 146 Bilag 22
Offentligt
Det fremgår af ministerens svar på spørgsmål 32 at lovforslaget ikke regulerer hvilke aktører der kan få adgang til oplysninger i Nationalt Genom Center
http://www.ft.dk/samling/20171/lovforslag/L146/spm/32/svar/
1480809/1880222.pdf

Konsekvens:
Lægemiddelfirma kan deltage i projekt hvor der sendes spørgeskema ud til borgere med disposition til eksempelvis diabetes og derved få adgang til kontaktoplysninger på deltagere. Det er alene den data ansvarlige myndighed, altså Nationalt Genom Center, som skal godkende et sådant projekt. Det fremgår af ministerens svar på spørgsmål 15 at  ådata fra Nationalt Genom Center rent juridisk kan overføres til udlandet. Det fremgår dog også at der med den foreslåede tekniske løsning ikke kan
trækkes rådata ud af center.
http://www.ft.dk/samling/20171/lovforslag/L146/spm/1/svar/1480847/1880404.pdf
3.
Konsekvens:
Hvis det tekniske set-up ændres, så kan rådata fra Genom Center rent juridisk trækkes ud og overdrages til andre dataansvarlige end danske i udlandet. Det vil alene være den
dataansvarlige myndighed, altså Nationalt Genom Center, som skal godkende en sådan
udlevering.
Det fremgår af ministerens svar på spørgsmål 3, at der ikke er konkrete rammer for hvilke typer oplysninger, der kan samkøres med genetiske oplysninger hos Nationalt Genom Center i forbindelse med forskning.
http://www.ft.dk/samling/20171/lovforslag/L146/spm/3/svar/1480781/1880126.pdf
4.
Konsekvens:
Der kan sammenkøres socioøkonomiske data fra Danmarks Statistik med genetiske oplysninger, hvorefter der i forskningsøjemed kan udsendes spørgeskema til
arbejdsløse borgere med bestemte genetiske dispositioner. Det vil alene være den
dataansvarlige myndighed, altså Nationalt Genom Center, som skal godkende et sådant
projekt.
5.
Konsekvens:
Hele Danmarks befolknings register -og journaloplysninger, også fra borgere
der ikke indgår med genetiske oplysninger, kan sammenkøres i regi af Nationalt Genom Center fra dag et uden begrænsninger. Endda oplysninger fra private aktører som
psykologer.
Det er alene den dataansvarlige myndighed, altså Nationalt Genom Center,
som skal godkende dette.
Det fremgår af ministerens svar på spørgsmål 19 at L146 ikke regulerer muligheden at knytte biometriske data til genetiske oplysninger i Nationalt Genom Center
http://www.ft.dk/samling/20171/lovforslag/L146/spm/19/svar/1480797/1880181.pdf
Ansigtsbilleder kan dog indgå som integreret del personlig medicin
http://ugeskriftet.dk/files/scientific_article_files/2018-03/V69884_1.pdf
Desuden er der allerede i Danmark i dag forskning, der forsøger
at knytte 3D-ansigtsbilleder til genetiske forhold
http://www.dbds.dk/print/3DBilledeindsamling.pdf
6.
Konsekvens: 3D-ansigtsbilleder knyttes til genetiske oplysninger hos Nationalt Genom Center og herefter kan billeder bruges til at fremsøge individer og derved deres genetiske dispositioner til eksempelvis psykiatrisk sygdom hos Nationalt Genom Center.
7.
Konsekvens:
Ydermere umuliggør sammenknytning af de genetiske oplysninger med
billeder anonymisering af de genetiske oplysninger.
MVH
Formand for Patientdataforeningen, Thomas Birk Kristiansen

LÆS MERE OM SUNDHED OG REGISTRERING HER:

Dig og Tavshedspligten – din læge SKAL sladre til hele verden…
Velfærd, registersamkøring og digitalisering

Hippiekaye Motherfuckers – alt er super-duper-digitalt og vi er helt alene mod AI-monopoler?

FMSØNDAG1505: Aflyttet har set på regeringens nye digitale vækstplan sammen med forfatter Sanne Bjerg og sikkerhedsekspert Jakob Wolffhechel. Danmark skal være DIGITALE FRONTLØBERE, siger regeringen, som et bizart ekko af den konference som Google og Singularity University inviterede Lars Løkke og Ida Auken til i september 2016, hvor de fik at vide, at de skulle begynde at tænke EKSPONENTIELT, for så bliver vi alle sammen rige og smarte?


Og så har vi talt med amerikanske Jonathan Taplin om hans nye bog ‘Move Fast and Break Things’. Den handler om verdens største overførsel af penge: Væk fra musik-, film- og mediebranchen og over til tech-monopolerne Amazon, Google og Facebook, som ikke har til sinds at give dem tilbage til skaberne af det indhold, de lever godt af. Ydermere arbejder ledelserne på en ny verdensorden hvor rige mennesker bliver 200 år gamle og staten intet bestemmer.

LÆS MERE: Digital Velfærd?
Singularity U i Danmark – et statskup in spe?

Anonyme Trivsels Målinger – på CPRnummer og gemt for evigt?


Undervisningsministeriet har siden 2015 indsamlet trivselsmålinger på skoler og gymnasier – det hed sig de var anonyme – men Politiken har afsløret at det ikke var tilfældet.
Her er et par links til de spørgsmål børn har svaret på – i den tro, svarene var anonyme:
Gymnasieelever: https://gymnasieskolen.dk/sites/default/files/Debat/Bilag-1-Anbefalet%20sp%C3%B8rgeramme%20til%20trivselsm%C3%A5ling%20p%C3%A5%20de%20gymnasiale%20uddannelser.pdf

Folkeskolen: https://www.emu.dk/sites/default/files/Sp%C3%B8rgeramme%204.-9.%20klasse_0.pdf

For at få børnene til at deltage, lavede man en glad video:
https://www.emu.dk/modul/hvorfor-er-trivselsm%C3%A5lingen-vigtig#

Om Trivselsmålinger: Kilde: Politiken:

Som led i folkeskolereformen (fra 2015) og gymnasiereformen (fra 2017) er der indført årlige trivselsmålinger, hvor hver elevs besvarelse af følsomme spørgsmål om bl.a. trivsel, sundhed og chikane fra 0. klasse til 3.g indsamles og gemmes til evig tid med cpr-nummer.
Ministeriet har siden 2015 præsenteret undersøgelsen for folkeskoleforældre som »anonym« og generelt undladt at oplyse om formålet med at indsamle data på cpr-niveau, om slettefrister og om de registreredes øvrige rettigheder, som beskrevet i persondatalovens paragraf 28.

FLERE LINKS: https://politiken.dk/indland/art6274921/Minister-uds%C3%A6tter-trivselsm%C3%A5ling-af-frygt-for-lovbrud

https://politiken.dk/indland/art6274654/Ensomhed-stress-og-sexchikane-kobles-snart-p%C3%A5-gymnasieelevers-cpr-nummer

DNAREGISTER: Sådan holder du dine gener for dig selv

Kun 517 danskere havde 10. juli 2017 spærret for sekundær brug af deres vævs- og blodprøver i Vævsanvendelseregistret. Det burde alle måske se at få gjort. Det er nemlig eneste chance for indflydelse på, hvad vores genom skal bruges til. (Og skulle det projektet vise sig at være fint og godt – så kan man bare åbne igen!)
http://www.regioner.dk/sundhed/medicin/personlig-medicin
Hvis man ikke spærrer for brugen kan materiale fra gemte blod- og vævsprøver DNA-sekventeres uden at spørge borgerne – og disse DNA-data vil automatisk overføres til det nye Nationale Genom Center hvor data aldrig kan slettes. Det gælder også for ens børn hvor den såkaldte hælprøve allerede ved fødslen gemmes for eftertiden.

LOVGIVNINGENS RAMMER
Den danske lovgivning gør det muligt at indsamle diagnostisk restmateriale, som ellers smides ud. Det betyder, at en blodprøve, man får taget på hospitalet eller hos lægen, kan sendes videre til en biobank uden at den oprindelige donor skal give tilladelse til det først.

Hvis man ikke ønsker at ens prøve bruges til forskning, kan man framelde sig i Vævsanvendelsesregistret – det er død besværligt – men der er vejledning her: https://sundhedsdatastyrelsen.dk/var
Hvis man går til registeret via borger.dk bliver man først rigtig forvirret, og her er intet gjort for at gøre det brugervenligt – man skal ud på Google, før man finder hjælp.
VI har testet systemet, og kan anføre, at der er et par tomme felter, der SKAL udfyldes, selvom der ikke står med hvad – skriv evt. ‘send mig en kvittering’ i begge.
Og husk: Giv ikke op, hvis det ikke virker – vi taler om en rettighed her – ring og mail til de relevante myndigheder, til det fungerer som det skal!

ALTERNATIVT KAN DU PRINTE BLANKET DIREKTE VIA DET HER LINK OG SENDE MED POSTEN(ligger på Side 2): https://sundhedsdatastyrelsen.dk/-/media/sds/filer/registre-og-services/nationale-sundhedsregistre/doedsaarsager-og-biologisk-materiale/vaevanvendelsesregisteret/informationspjece-vaevsanvendelse.pdf?la=da

For at få adgang til det biologiske materiale i biobanken skal et forskningsprojekt godkendes af en videnskabsetisk komité. Alle involverede skal overholde persondatalovens krav til håndtering af personfølsomme oplysninger.

Kilde: Danmarks Nationale Biobank/Thomas Birk Kristiansen

MERE OM DNA-REGISTERET

MINI-SUND: Nationalt Genomcenter bliver database med ALLE danskeres DNA – indsamlet ved lovkrav

Mens vi danskere diskuterer burkaer og liderlige filminstruktører fra USA, er sundhedsministeriet(mini-sund?) i gang med at lave en GEN-DATABASE over samtlige borgere i Danmark – i første omgang tilsyneladende kun for vores egen skyld omend på et yderst tyndt grundlag: ‘Personlig Medicin’, det næste fatamorgana i De Tekniske Fixeres store hallucination – og naturligvis med TVANG – for hvis du siger ja til personlig medicin, så skal Genom Banken have dit DNA.

Forslaget har sidste høringsfrist den 16.10 – og har så godt som INGEN opmærksomhed fået fra den danske presse, selvom det i den grad får betydning for os alle sammen.
“Personlig Medicin har et kæmpe potentiale og er i en rivende udvikling i flere lande. Hvis vi skal kunne matche de andre lande og tilbyde danske patienter en effektiv behandling, der er målrettet den enkelte, skal vi i gang nu med at realisere vores strategi. Derfor er det vigtigt, at vi får etableret et nationalt genomcenter, der med afsæt i et tæt samarbejde på tværs af de stærke faglige miljøer, vi har i Øst- og Vestdanmark, kan sikre fremdrift i arbejdet og forankre indsatserne i hele landet.”
Sådan sagde sundhedsminister Ellen Trane Nørby i februar – til en pressemedarbejder i Sundheds og ældre ministeriet.
‘Sagen er ret enkel: Er vi i stand til at give patienterne den rigtige behandling fra starten af, bliver de også hurtigere raske. Og når patienterne bliver hurtigere raske, kommer de hurtigere tilbage på arbejdsmarkedet. Det er bedst for borgerne, det er bedst for samfundet. Det er en win-win’, siger Bent ‘vi-trykker-bare-enter’ Hansen, Formand for Danske Regioner.

http://www.regioner.dk/sundhed/medicin/personlig-medicinPersonlig Medicin er en stærkt omdiskuteret og meget kostbar behandlings-metode, hvor man ud fra den enkelte persons genom sammensætter en præsis, individuel behandling.
Måske virker det, men der er en række metodiske problemer: hvordan skal man f.eks. kunne lave sammenligninger i forsøgene, hvis hver behandling er individualiseret?
Det der tilgengæld er helt klart er ideen bag genomcenteret: Staten vil gemme ALLE danskeres DNA, der så ligger samlet og kan bruges, når det er nødvendigt.
Sikkerhedsmæssigt er det stærkt problematisk med nuværende dansk track-record for IT-sikkerhed og man må frygte, at der vælges CloudLøsninger med udenlandske aktører – feks. IBM eller Google.
Sidstnævntes moderselskab, ALFABETH, har iøvrigt gang i et tilsvarende FRIVILLIGT forsøg: https://www.projectbaseline.com/ – Project Baseline er allerede under kritik for at skabe massive mængder af stigmatiserende data – med kommercielt salg for øje – se WIRED artikel her: https://www.wired.com/2017/04/wholl-really-benefit-verilys-exhaustive-health-study/

Der står masser i det danske lovforslag om at borgerne har RET til at nægte brug, men hvis det virkelig var tilfældet, må man stille sig selv følgende to spørgsmål:

  • 1. Hvorfor er borgenes DNA ikke krypteret med borgerne som eneste , private nøgleholder?
  • 2. Hvorfor er deltagelse i registeret ikke som udgangspunkt frivillig?

Samtidig åbner selve eksistensen af et Nationalt Genomcenter op for en række yderst kritiske problemstillinger, som Folketinget hidtil behændigt har bevæget sig udenom. Vi tager lige nogen af dem her

  • 1. Skal politiet have adgang ved særligt vigtige/komplicerede sager? Terror? Mord? Og hvorfor ikke, når data nu ligger der?
  • 2. Kan forsikringsselskaber kræve adgang til borgernes DNA i genomcenteret – de ligger der jo allerede?
  • 3. Kan staten som arbejdsgiver scanne en kommende medarbejders DNA med henblik på at frasortere personer med særlige sygdomme?
  • 4. Kan kommuner og regioner søge indsigt i borgeres DNA i forbindelse med twister omkring førtidspension/erstatning/arbejdsprøvning?
  • 5. Skal man have pligt til at lade sig behandle forebyggende for lidelser, man kan være disponeret for? 
  • 6. Skal man påtvinges viden om, at man evt. er disponeret for forskellige 
  • lidelser?
  • 7. Har man pligt til at oplyse evt. kommende ægtefæller/partnere om, at 
    man har en arvelig “skavank”?
  • 8. Indgår materialet i denne genom-bank i det materiale, som 
    Sundhedsdatastyrelsen og ministeren har mulighed for at videregive til 
    f.eks. medicinalfirmaer?

- find selv på flere, (har lige tilføjet en flok fra en læser) og send gerne til lyt@aflyttet.dk

 

KORREKTION: Google overvåger ikke børn via ‘Education’

30.6.2017 stillede aflyttet spørgsmålstegn ved Googles rolle som leverandør af undervisningssoftware til danske skoler og gymnasier – det skete i forbindelse med et interview med undervisningsminister Merete Riisager (LA).
HØR PROGRAMMET HER: http://www.radio24syv.dk/programmer/aflyttet/18015425/dataetik-snyd-og-russerne?start=0

‘Jeg er blevet gjort opmærksom på, at du omtaler Google og nogle af vores produkter (Drive og Classroom) i din podcast fra d. 30/6, hvor du interviewer Merete Riisager. I sig selv en fin podcast, men ved 8:44 får du sagt noget, som ikke passer: Når skoler og uddannelsesinstitutioner bruger G Suite for Education (herunder Drive og Classroom), er det IKKE Google, der ejer data, men skolen selv. Det står specifikt beskrevet i den kontrakt, som skoler indgår med Google, og det skal også understreges, at den udgave af Drive og Classroom, som skoler bruger (en del af G Suite for Education), er markant anderledes end forbrugerversionen – data bliver ikke brugt kommercielt, der bliver ikke vist reklamer i apps’ne, og skolen er dataejer’, skriver Jesper Knoop-Henriksen, Education Partner Manager, Nordics Google, Inc. til Aflyttet i en mail.

Vi spurgte tilbage: ‘Hvis man skal anvende Drive og Classroom skal man vel have en google-konto?
DEN er vel underlagt jeres sædvanlige betingelser?’
Men også her har vi åbenbart taget fejl:
‘Når skoler bruger G Suite for Education, får de særlige Education Google-konti, som er underlagt de særlige EDU-betingelser – ikke forbrugerbetingelser. Skolen kan med de her EDU Google-konti administrere præcis hvilke Google-services, som eleverne skal kunne få adgang til’, fortsætter Jesper Knoop-Henriksen.

Aflyttet vender tilbage med mere omkring Google Education – og ikke mindst et svar på HVORFOR Google så stiller det gratis/meget billigt til rådighed for folkeskoler og gymnasier i august.