FMSØNDAG1505: Børn og gamle mennesker i cyberspace

Marianne Vestergaard Nielsen var den eneste i studiet - Lykke Møller Kristensen sad fast i i det vidunderlige danske motorvejsnet og blev interviewet fra en rasteplads i Ringsted.....Lykke Møller Kristensen er aktuel med “Dit digitale barn har brug for en voksen” og Marianne Vestergaard Nielsen har netop udgivet bogen: ‘Google er ikke min ven – seks fortællinger fra ældrelivet som minimalt digital’.Aflyttet taler om cyberspace, fremtiden og om hvem der er vindere og tabere i det store, digitale spil.
Ugens Links: Dit digitale barn – https://gad.dk/dit-digitale-barn
Gode råd om Snapchat: https://nordicparenting.dk/2018/09/02/er-dit-barn-paa-snapchat-saa-laes-her-hvad-du-har-brug-for-at-vide-som-foraelder/
Google er ikke min ven – https://vimeo.com/282495635

Hvis loven ikke passer til computeren – lav loven om?

Aflyttet søndag den 23.9 handler om digitaliseringsklar lovgivning, et projekt, der er bred politisk enighed om er godt, og som alle partier har store forventninger til, i det som kaldes ‘det digitale samfund, Danmark’.
Men hvad ER et digitalt samfund? Og hvad er det for et Danmark, der bor der? Bliver verden mere retfærdig, fordi en beslutning tages automatisk? Og hvad gør det ved os, som Danskere i det digitale samfund, at vi er overvåget og kontrolleret konstant i et system, der satser på at automatisere mange af de afgørelser, der vedrører os?
foto: Ninette Birch
I studiet: Rasmus Hammer-Jakobsen, Politisk konsulent i DANSK IT, Birgitte Kofod Olsen, Partner CAVE, Birgitte Arent Eiriksson, Tænketanken Justia og Ole Tange, IT-politisk konsulent fra PROSA. 

UGENS LINKS: DIGITALISERINGSKLAR LOVGIVNING:
https://dit.dk/…/Danmarks-digitale-omstilling-derfor-er-dig…
Aftalen mellem Regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti) og
Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Alternativet, Radikale Venstre
og Socialistisk Folkeparti:
https://digst.dk/m…/15574/digitaliseringsklar-lovgivning.pdf

I programmet fortæller vi også om to kunstværker.
Det ene er en robot, der kan spejle dit ansigt.
Den ser sådan her ud:

SEER – from Ars Electronica 2018 from anders kjærulff on Vimeo.

Den anden er et flag, styret af en robot – : sovereignty af Kathrin Stumreich:

IMG_4261 from anders kjærulff on Vimeo.

Og til slut taler vi om filosoffen Paul Virilio, der døde 10 september i år – han blev 86 år.
Et par citater af ham – her: https://www.azquotes.com/author/23125-Paul_Virilio

HØR HELE PROGRAMMET HER: https://www.radio24syv.dk/programmer/aflyttet/35809214/hvis-loven-ikke-passer-til-computeren-ma-loven

NOTER fra tale til Rådet for Digital Sikkerheds generalforsamling 2016

Skyen bor i virkeligheden i en lille computer. Med en enkelt ledning. Som nogen måske kunne træde på? Men hvem ville da gøre det? (fra xkcd)

Allerførst: Opgaven lød på at sige noget provokerende om sikkerhed og digitalisering.
Det falder mig ikke svært.

Jeg har ikke som sådan noget imod ny teknologi eller måder man kan bruge den på. 
Jeg har til gengæld meget imod fantasiløs, desperat og farlig brug af ny teknologi.
 Jeg mener, vi i fremskridtet og digitaliseringens navn er i gang med at reducere og varegøre mennesker, at vi laves om til noder på et netværk, til leverandører af data vi ovenikøbet selv er ansvarlige for at få tastet korrekt ind på maskiner, vi selv skal vedligeholde og opdatere. 
Det er ikke frivilligt. Vi har indført ‘obligatorisk digital post’ – ved lov. Børn får det automatisk når de er 15. Ingen kan fungere uden det. Og samtidig er sikkerhed blevet vores problem – ikke statens, ikke de, der udbyder tjenesterne og som tilgengæld for en tvivlsom tjeneste flår os for personlige og private data. Big data.
Jeg mener, at Big Data er luskeri! Man snyder data ud af folk uden at spørge dem og benytter sig gerne af samme metoder som efterretningstjenester eller politi.
Og jeg mener, at Big Data er lusk og løgn. 
Jeg stiller spørgsmålstegn ved, om der overhovedet kommer vækst ud af Big Data – eller om det bare ender med mere overvågning – igen!
Jeg mener også at forretningsmodellen på det nuværende internet, hvor vi bytter personlig og privat information for adgang til tjenester, er bimlende vanvittig og vil dø…
Og nej, jeg mener IKKE man behøver komme med et alternativ for at påpege, at der er noget rivende galt!

Fra MITs forsøg med Sølvpapirshatte – de virker ikke, forstærker snarere signaler….

Hvem er jeg, der råber sådan op?
Jeg er journalist, tror jeg nok, og lidt digter og radiovært.
Jeg har gennem mange år beskæftiget mig med ‘privacy’. Det er et engelsk ord og defineres sådan her:

pri•va•cy (prīˈvə-sē)►
n.
The quality or condition of being secluded from the presence or view of others.
(retten til at rulle gardinet for)

The state of being free from unsanctioned intrusion: a person’s right to privacy.
(retten til at være fri for uinviterede gæster – at kunne være i fred)

The state of being concealed; secrecy.
(Retten til at være anonym)

Retten til at være anonym på internettet er grundlæggende. Den har været der fra starten men er nu under konstant angreb. 
Værre endnu. Den bruges i undskyldninger for at misbruge oplysninger: Den såkaldte ‘anonymisering’ af data. 
Der er bunker af såvel praktiske som matematiske beviser på, at noget sådant, en anonymisering af private data, ikke er muligt: Man vil altid kunne finde personen bag. Punktum. 

Og vi bliver holdt øje med: 
Logningsbekendtgørelsen kræver af teleselskaberne at de i et år skal gemme:
hvem du ringer til og hvem der ringer til dig
hvor du er imens
hvem du smser til og hvem der smser til dig
hvor du er imens
Hver gang du sender en email
og til hvem
Hvad emmet er
Hvor du er imens

…det er den lovmæssige del af det. Men det som private firmaer gemmer – og som de iøvrigt har vist sig særdeles villige til at sælge/dele med stater rundt omkring bagefter – er langt mere omfattende og vi ved det egentligt godt: Alene det, at Google ved hver eneste søgning gemmer: Hvad du søger på, hvilke resultater du får og HVAD du klikker på, burde få os til at løbe skrigende ud på en mark udenfor WIFI-rækkevidde og blive siddende der, helt stille, mens vi samlede os selv igen….

rejsekortet – gemmer al din bevægelse i fem år…

Fri uovervåget bevægelighed i Danmark er ikke længere muligt. 
Med rejsekortet gemmes alle rejser på CPR-nr-niveau i fem år – man siger det er regnskabsloven, der kræver det, men der er også store planer om at luske data ud af rejsende. Til forskning, siges det, som sædvanlig, og som sædvanlig er der ikke nogen, der stiller spørgsmålet: Mon ikke man kunne have fået de samme data, hvis man havde spurgt os? Spurgt os pænt?
Samtidig overvåges vi algoritmisk: Afviger vi fra normalt rejsemønster, regnes det for mistænkeligt. Sker det for tit kan rejsekortet indrages i et år.
I USA anvendes algorimisk overvågning på hele bydele. Borgere får besøg af politi, hvor de får at vide, at ordensmagten holder øje med dem. Fordi de VED hvad de er ude på….
PreCrime kaldes det i ScienceFiction – nu er det virkeligt.

ANPG-kameraer gemmer din nummerplade og hvor du var – hvor længe er ret svært at finde ud af – men mindst 24 timer – de her i mindst seks måneder!

Mens dette skrives er der fire fungerende visitationszoner i Danmark – To steder i Helsingør, i Hillerød og i Kokkedal kan politiet standse dig og visitere dig uden nogen mistanke, og uden at det skal begrundes. 

Og så er der ANPG, Automatisk Nummerplade Genkendelses kameraer, der både sidder på patruljevogne og som stationære kameraer over det meste af Danmark. Passerer man en patruljevogn med ANPG-kamera, gemmes ens position og tidspunktet. 
Det svarer til, at der står en politimand og tager noter, hver gang du starter din bil og hver gang du parkerer den. 
Kameraerne på bilerne gemmes oplysningerne i 24 timer – med mindre man er under ‘særlig overvågning’ eller efterlyst eller en hel del andre ting, der medfører, at man kan gemme endnu længere. 
De faste kameraer gemmer oplysningerne i seks måneder, da de angiveligt er til for at opklare grænseoverskridende kriminalitet…..

Overvågningssoftware på speed: Alle ansigter køres op mod databaser fra facebook og google – til man er genkendt.

Og det er kun begyndelsen: I Linz, Østrig, til Ars Electronica fastivalen i 2013, filmede man publikum og blæste billedet op på storskærm. Arrangørerne viste et egentlig ret uskyldigt rødt sigtekorn ovenpå billedet af os, det skiftede til grønt, når det fandt et ansigt. 
Det var ubehageligt for publikum. Flere vendte sig væk. Dukkede sig.
Men der foregik langt mere. Som ikke kunne vises. Bystyret og politiet havde nedlagt forbud mod(under trussel om fængselsstraf), at man viste de hits, som den israelske software finder automatisk ved at køre publikums ansigter op mod billeddata fra f.eks. facebook og google.
Men der var hits i over 60 procent af tilfældende. 
Og Israel bruger softwaren allerede i dag.
På den måde kan man følges rundt, fra kamera til kamara…CCTV inside.

Søren Pind: Luk hjemmesider, indsæt digtale påvirkningsagenter!

I dag kæmpes der også på de sociale medier. Grundlovsdag 2016 gik Justitsminister Søren Pind til Jylland Posten og talte varmt for lukning af hjemmesider uden dommerkendelse. Og for, at man skulle indsætte ‘digitale påvirkningsagenter’ på de sociale medier.
Det er ikke kun i Danmark det sker. Det er hele verden. Og vi er globale. Eller rettere:
Danmark er en by i USA. Vi bor der. Digitalt.
KMD – kommunedata hed det engang – er i dag ejet af den transglobale, amerikanske pengetank Advent International og de skal nu stå for alt IT-indkøb til staten og for den centrale DATAFORDELER. Nets blev købt af McBain og Advent International og sidder på kreditkort og pengeoverførsler i hele DK. Computer Science Coorperation CSC står sammen med IBM for resten af infrastrukturen til Folketing, CPR, SKAT og Politi.
Digitaliseringen af Danmark minder forbløffende meget om en amerikansk besættelse….

grunddataprogrammet i fordeleren

Og borgerne, vi er data. Grunddata. Til salg. 
STYRELSEN FOR DATAFORSYNING OG EFFEKTIVISERING skriver: 
‘Det kan omfatte videreudviklingen af data, der kan blive autoritative og derved muliggør straksafgørelser og lettere sagsbehandling. Det kan også omfatte sammenkædning af endnu flere registre til fælles fordele i den offentlige og private sektor.“
Kort sagt: Vi er i spil. Og til salg.
Vi er midt i en total ombygning af vores samfund: Forvaltningen går fra et sundt princip om, at forsøge at undgå at samkøre registre, af hensyn til borgerne, til det totalt modsatte: At samkøre alle registre af hensyn til staten.
Alle data samles ET sted og fordeles via ‘den centrale datafordeler’ – målet er angiveligt ‘digital velfærd’ – men er også et glimrende eksempel på det man kalder ‘single point of failure’-principper: Vi samler alle data et sted, som Joachim Von Ands penge tank – så ved alle bjørnebanderne fra hele verden hvor de skal angribe/hacke…
Men det er for sent nu. Nu er selve landet og borgerne her blot ‘grunddata’, der skal arbejde for staten og virksomhederne. Vi diskuterer det ikke. Det sker bare.
Går det godt? Jeg tvivler.

Mere om DIGITAL VELFÆRD HER

Google har fået adgang til patientjournaler i England for penge….man arbejder hårdt på lignende tiltag her i landet

Lad os tage et par scenarier for fremtiden for digitaliseringen af Danmark:
1: Det hele går fremragende. Vi bliver rige. Systemerne virker!
Eller:
2: Samtlige data fra datafordeleren hackes/korrumperes
Eller:
3: Udenlandske firmaer hugger alle data – Danmark mister konkurrencefordele.
Eller:
4: Terrorister hugger alle data – og ødelægger dem.
Eller:
5: Kritisk Infrastruktur bryder endegyldigt samme da vi ikke har nogen analog backup.
Eller:
6: Pengesystemet ødelægges af mangel på tillid – og da vi ikke længere har kontanter opstår der panik.
7: Borgerne mister tilliden til staten – totalt.
OG:
8: Oprør, fakler og høtyve?

aktivist Torben Andersen igang med at smadre ANPG-kameraer med en hammer…

Usandsynligt? NEJ!
Tænk på CSC-sagen!
Den begynder i februar 2012. Nogen forsøger at logge ind på en ukrypteret FTP-server tilknyttet CSC’s IBM-mainframe. Men ingen er kommet ind. Endnu. Og ingen alarmer er gået hos CSC.
Den 7. april, 2012 trænger nogen så helt ind, angiveligt via en såkaldt zeroday-sårbarhed. Dagen efter overføres et script til CSC’s mainframe, og nu har indtrængerne administratorrettigheder. Den adgang bliver brugt til at lave tre bagdøre i systemet og sætte gang i en massiv kopiering og overførsel af data fra CSC’s systemer.
Der er downloadet filer og datasæt fra CPR-registeret, politiet, kriminalregisteret, kørekortregisteret og Schengen-informationssystemet. Det er de mest følsomme data, vi overhovedet har.
De data passerer gennem servere i Cambodia, Tyskland og Iran. Den sidste “uberettigede aktivitet” sker den 28. august!
De mest højlydte advarsler kommer fra svensk politi i juni 2012. De gentager dem tre gange mere i det efterår. Ingen lytter.
Samtidig, i juni 2012, undlader CSC og Rigspolitiet at reagere på en stærkt kritisk revisionsrapport fra Deloitte.
Svensk politi anholder Gottfried Swartholm Warg i Cambodia i august 2012. Hans computere er fyldt med data fra CSC’s servere og indeholder et program, der kan simulere en mainframe magen til den, CSC bruger. Det svenske politi ringer til Danmark igen.
I februar 2013 underretter dansk politi CSC om indbruddet. CSC får først lukket den sidste smækkende bagdør 6. marts 2013 – angiveligt for ikke at forstyrre kunderne på systemet for meget.

Det største hack du aldrig har hørt om: Office of Personel Management – personalekontoret for den amerikanske stat – 21,5 millioner profiler, inklusive fingeraftryk og sikkerhedsgodkendelser hacket og forsvundet….

Det amerikansk ejede firma CSC er en af den danske stats største it-leverandører. CSC har siden maj 2001 stået for al it i Folketinget og stort set alle andre funktioner i det offentlige Danmark. Det kan undre, at et så betroet firma ikke har haft bedre sikkerhed, men det har hidtil ikke været sagens kerne: Medier og myndigheder har endnu en gang valgt at fokusere på symptomerne; i dette tilfælde den meget dygtige Warg og den dansker, han har været perifert i kontakt med via en chat.
Data fra CPR-registeret, politiet, kriminalregisteret, kørekortregisteret og Schengen-informationssystemet er kopieret. 
De er angiveligt ikke misbrugt. Endnu.
Ingen ved hvor de kan være havnet. 
Og ingen ved, om data hos CSC allerede ER manipulerede. 
Om vi er det? Om du nu står i kriminalregistreret for en andens forbrydelse, at du nu er ‘kendt af politiet’, selvom du aldrig har gjort noget?

Lad mig til sidst slå tre, helt uimodsigelige ting helt fast:
Alt der er digitalt kan manipuleres
Alle data, der har værdi eller kan omsættes til værdi, bliver hacket før eller siden
DER FINDES IKKE ABSOLUT DATASIKKERHED
 OG DET KOMMER DER ALDRIG!
DIGITAL OG SIKKERHED ER MODSÆTNINGER

Hvad skal vi SÅ gøre?
Jeg foreslår: En NY Forretningsmodel på nettet, hvor ting koster det, de gør=slut med frivillig overvågning
(Gen)Opbygning af infrastruktur hvor vi beholder analoge systemer – enten som backup eller simpelthen som selve løsningen
.
Drop dårlige IOT-løsninger med lav sikkerhed(scada)
Bevar kontanter!
Adskil registre igen!
REEL COST-BENEFIT ANALYSE AF DIGITALISERINGEN! NU! Har det egentlig givet penge? Finansministeren siger 2.8 milliarder – på 15 år – men hvor er beregningerne?
Og så – ikke mindst:
SPØRG BORGERNE FØR DER LOGGES DATA
!
GEM SÅ LIDT DATA SOM MULIGT – JO MINDRE DER GEMMES, DES MINDRE RISIKO FOR MISBRUG.
DROP TELEFON- OG DATA-FETISCHISME – at noget er digitalt eller kan gøres på en iPhone gør det altså ikke automatisk til noget godt. Vel? Vågn op og løft hovedet fra din fjernbetjening i lommen – verden udenfor forfalder.
DET OFFENTLIGE UD AF FACEBOOK – ved at flytte sagsbehandling og information over på Facebook understøtter staten(og diverse public service-tv/radiostationer) et system hvor borgerne tvinges til at aflevere data til kommercielle firmaer for at blive betjent. Stop jer selv! Det er SYGT!

TÆNK OVER, HVORDAN VI FÅR DANSKERNE VÆK FRA SKÆRMEN – IKKE HEN FORAN DEN!

Engang var det sjovt at være på nettet. Det handlede om at dele, lære af hinanden, skabe, spille, kommunikere, menneske til menneske.
I dag har vi skabt et registreringshelvede, en overvågningsstat, vi alle sammen tvinges til at bo i, mens resten gik under.
Det behøver ikke være sådan.
Hvis vi vil noget andet, så kan vi gøre det. Men det skal være nu. Inden det er for sent og vi er blevet gennemsigtige mennesker, spændt fast foran en skærm, evigt optaget af at administrere os selv i digitaliseringsgudens hellige navn.

København 21.06-2016

Ny Rapport: Vær forsigtig med outsourcing til (USA?)fremmede…

En ny rapport fra Center for Cybersikkerhed og DIgitaliseringstyrelsen maner for første gang til forsigtighed i forhold til outsourcing til stater, hvis firmaer kan være underlagt nationale regler. Rapporten handler om CSC.…Det hedder således:

Hvorvidt denne fulde tillid gælder USA, hvor CSC, kendt leverandør til blandt andet NSA, er hjemmehørende, siger rapporten dog ikke noget om.
Men der opfordres til mere kontrol: ‘Ovenstående trusler bør ses i lyset af, at en leverandør uanset ejerforhold eller strategi skal leve op til de forpligtelser, denne juridisk er bundet af via kontrakten. På trods af dette er det vigtigt, at myndigheden løbende vurderer, om truslerne er eller bør føre til, at leverandør-styringen eller kontrakten skærpes*

 

Danmark: Et land i andres hænder

Kommentar(in progress) af Anders Kjærulff

KMD – kommunedata hed det engang – er i dag ejet af den transglobale, amerikanske pengetank Advent International og de skal nu stå for alt IT-indkøb til staten og for den centrale DATAFORDELER. Nets blev købt af McBain og Advent International og sidder på kreditkort og pengeoverførsler i hele DK. Computer Science Coorperation, CSC, står sammen med IBM for resten af infrastrukturen til Folketing, CPR, SKAT og Politi.
Digitaliseringen af Danmark minder forbløffende meget om en amerikansk besættelse….

Hvad definerer et lands selvstændighed? Evnen til at passe på borgerne, en egen administration samt kontrol over egen kritisk infrastruktur kunne være nogen af elementerne.
Men i Danmark har vi tilsyneladende bestemt os til at opgive alle de ting, at overgive dem til andre og stort set fraskrive os muligheden for nogensinde at få det igen.

For to dage siden faldt de sidste brikker på plads i et udliceringscirkus, der har efterladt kongeriget uden reel kontrol over helt central infrastruktur: ‘Digitaliseringsstyrelsen har tildelt KMD kontrakten på udvikling og drift af Datafordeleren, der fra 2015 vil give offentlige myndigheder og private virksomheder en samlet indgang til opdaterede grunddata om virksomheder, ejendomme, personer, adresser og kort’, lød det næsten triumferende i en pressemeddelelse fra digitaliseringsstyrelsen.
Det, der ikke står noget om, er at KMD ikke er et dansk-EJET selskab – men tilhører den amerikanske kapitalfond Advent International, der har 85 procent af aktierne.

Grunddata
Ordet ‘Grunddata’ er iøvrigt værd lige at standse op ved: Grunddata er stort set alt, som staten registrerer om borgerne!
Og nu tibage til KMD. KMD lyder hyggeligt og dansk, fordi det engang betød noget andet: Kommune Data var navnet dengang, firmaet er fra 1972, men så skete der noget: ‘Kommunedata blev etableret i 1972 ved en sammenlægning af kommunale edb-centraler. KMD var indtil marts 2009 ejet af Kommune Holding A/S – det nuværende KOMBIT, der igen ejes af Kommunernes Landsforening (KL). I dag ejes virksomheden af kapitalfonden EQT (85%) og ATP (15%).’ lyder Wikiopslaget, der desværre har en fejl: Det er ikke længere den svenske kapitalfond EQT, der ejer KMD – det gør Advent International, der sidder på 85 procent af selskabet. Resten ejes af Sampension/ATP, der sært nok har mindre aktieposter i stort set alle tidligere offentligt ejede selskaber, uden de dermed har nogen reel indflydelse.
KMD var som sagt oprindeligt ejet af kommunernes landsforening, der iflg. computerworld solgte det hele til en pris af 2-3 milliarder kroner. Advent pris er ikke afsløret, men rygter om 7 til 8 milliarder har været fremme.
Men hvem er Advent International så? Det er et stort spørgsmål. Men det vi kan sige med sikkerhed er, at det er en kapitalfond med base i Boston, Massachusetts. En meget, meget stor een med yderst varierede interesser, blandt andet: ‘Over 170 investment professionals of 29 nationalities, $37bn in cumulative capital raised, Invested in over 280 companies in 36 countries, Over 140 IPOs on major stock exchanges worldwide’. Firmaet er god for minimum 26 milliarder dollar.

Konsortiet
Og her i Danmark er KMD ikke det eneste sted, de har foden indenfor: ‘Advent International, ATP and Bain Capital (the “Consortium”) have today signed an agreement to acquire 100% of the share capital of Nets from the existing shareholders, a group of 186 primarily Danish and Norwegian banks, for a cash consideration of DKK 17.0 billion’ – skrev Advent International i en pressemeddelelse 24 marts i år.
Advent er altså også medejer af NETS. Sammen med en anden kapitalfond ‘Bain Capital’, der blandt er er specialister i BIG DATA – og digitaliserings strategier. Men det er de ikke alene om: Allermest centrale firma i vores digitale verden i DK i dag hedder CSC – dem har jeg skrevet meget mere om tidligere – men her er et kort rids af firmaet med adresse i Californien:
Det amerikanske firma CSC, (det tidligere Datacentralen) er en af den danske stats største IT-leverandører. CSC har siden maj 2001 stået for al IT i Folketinget, og stort set alle andre funktioner i det offentlige rum i Danmark, inklusive CPR, Politi og SKAT. CSC har 79.000 ansatte over hele verden, heraf 2.700 i Danmark efter købet af 75% af det daværende ‘Datacentralen I/S af 1959′ i 1996.
På den mere civile side har de før været sponsor for et kendt cykelhold, team-CSC.
Men CSC arbejder også for NSA. De driver faktisk NSAs interne computersystemer – sansynligvis med noget af den samme software som Folketinget bruger…
CSC er også ledere af den såkaldte ‘Eagle-Alliance’, en gruppe amerikanske IT-firmaer, der siden 2007 har haft enddog meget lukrative kontrakter med NSA.
Men at de er store – og samarbejder med efterretningstjenester gør dem tilsyneladende ikke mere sikre: Sidste år blev de hacket. 1,2 millioner stykker data fra Schengens informationssystem om efterlyste personer og 4 millioner danske kørekortnumre med tilhørende cpr-oplysninger og nogle navne fra kørekortregistret er stadig efterlyst. Og der er mistanke om, at SKAT og Erhverstyrelsen også er kompromitteret via den såkaldte mainframe, en IBM-mainframe, som hackerne havde skaffet sig adgang til.
Vi har altså at gøre med en række transnationale firmaer med amerikanske hovedsæder, der simpelthen sidder på AL digital infrastruktur i hele Danmark. Det hele!
Og som tydeligvis, NETS-skandalen og CSC-hacket in memoriam, har store problemer med at passe på den – blandt andet fordi, de samme firmaer sidder på flere områder på een gang, data ligger på samme mainframe og staten presser på for at samkøre registre i helt uhørt omfang.
Senest afskaffede man under dække af en ‘forbedring’ af CPR-lovene, den såkaldte forskerbeskyttelse. Det var såmænd en RETTIGHED vi som borgere havde til på forhånd at sige nej til at deltage i undersøgelser fra medicinalfirmaer, der har købt vores data.
Henrettelsen af denne rettighed fandt sted med denne uhyggelige begrundelse fra indenrigsministeriet: ‘Deltagelsen i samfundsrelevant forskning er efter regeringens opfattelse en del af det, der hører med til at være en samfundsengageret borger, og det er med til at styrke fællesskabet.’

FISA og de blinde
Folketinget henholder sig til, at alle disse firmaer er kontraktligt bundne til at overholde dansk lov, herunder persondataloven.
De har bare gjort sig blinde for flere ellers stærkt indlysende ting. Den første og mest graverende er, at hvis firmaerne har hovedsæde i USA, kan de tvinges til at udlevere data om danskere til amerikanske myndigheder. Det sker via en såkaldt FISA, Foreign Intelligence and Surveallance Act – et lovkompleks, der trods Snowden-afsløringerne end ikke har været til debat i USA – og som med hemmelige retskendelser kan tvinge amerikanske firmaer til at udlevere alt om borgere udenfor USA, iøvrigt med retsligt gældende forbud mod at fortælle de pågældende ‘fremmede’ lande om, hvad der er foregået.
Enhver antydning af, at det kunne være et problem, f.eks. i forhold til salget af NETS eller driften af NSA-leverandøren CSC, er hånligt blevet afvist af Henrik Sass Larsen som ‘spekulationer og konspirationsteorier’ – hviket det nødvendigvis må være, da regeringen ikke har taget nogen form for initiativer til at undersøge det nærmere….
Nummer to problem er, at danske virksomheder reelt sættes udenfor udvikling af digital infrastruktur og fremover, hvis de ønsker at byde ind, skal gøre sig kompatible med de store amerikanske firmaers software og hardware-opbygning – noget der efter vedtagelsen af dansk deltagelse i EUs patentdomstol kan blive en enddog meget dyr affære.

Farvel rettigheder
Det tredie man gør sig blind for, er manglen på kontrol med landet.
Og risikoen for total undergravelse af borgernes rettigheder.
Vi er midt i en rasende, basalt set EU-drevet digitaliseringsprocess og de, der bygger, vedligeholder og har kildekoderne til den udvikling…er enten fra USA eller fra ingensteder-helt-præsist, de er fritflydende skattetænkende entiteter uden ansvar for andet end bundlinier til ejerne og med massive interesser indenfor Big Data(kaldet fremtidens GULD) og digitalisering, der handler om penge, ikke privatliv.
For disse mennesker er gennemsigtighed godt, så længe det handler om os – borgerne. VI skal være gennemsigtige, mens de og politikerne gemmer sig bag bibeltykke selskabskontruktioner og ‘offentlighedslove’.
Privatlivsbeskyttelse er en fjende af det, DE laver. Står det til de mennesker, der bygger vores digitalisering, skal alle data være åbne og frit tilgengængelige, så der kan kapitaliseres på dem.
Er det det vi vil? Er det godt nok?
Er det det, vi bliver rige på, at administrere andres software og tørre støv af Advents servere, servere der sandsynligvis er direkte i forbindelse med andre lande og propfyldte med data om danskerne – data, der med statsgaranti ikke kommer Danmark til gode, data, som firmaerne, der holder dem, ikke er interesserede i at beskytte for alvor, kun for et syns skyld, kun for lige akkurat at overholde kontrakterne med den danske stat.
Tilsyn? Glem det.
Data-tilsynet har fornylig fået skåret deres budget ned fra 21,5 millioner til 19.
Om året.


Ekstra Links:
Den centrale datafordeler:
KMD fyrer:

I England er man gået Big Data på NHS, National Health Service. Formålet var at tjene penge og få mere og bedre forskning. Resultatet blev noget lidt andet: http://www.wired.co.uk/news/archive/2014-02/04/care-data-nhs-healthcare

Digital Velfærd=Registersamkøring

Kommentar: Anders Kjærulff

Når moderniseringstyrelsen, indenrigsminsteriet og Digitaliseringstyrelsen i dag, den 30 september, har afsløret ‘den store plan’, blev det hele solgt under det tilforladelige navn: Digital Velfærd.
»Hvis man har et ærinde, så kommer man derhen. Det øjeblik, det går op for én, at der er noget at komme efter, så bruger man det,« sagde Margrethe Vestager vanligt krypto-banalt til Berlingske Tidende.
Slagnumrene var intelligente toiletter, en flok robotstøvsugere og så nogen smartere patientkraner til de gamle. Men det er slet ikke der, Vestager, Corydon, Astrid Kragh og Helle vil hen. Det handler om registre, besparelser – også kaldet ‘smarte løsninger’ – og om EU-harmonisering.
Man kan læse sig ind på det via digitaliseringstyrelsens hjemmeside hvis man da ellers fatter en brik af hvad de siger – kancilli-sproget har nemlig fået et ekstra lag lak med ren og skær digital ‘bullshit-talk’, snak, som man iøvrigt allerede har idømt sosuassistenter, folkeskolelærere og sygeplejesker fornøjelsen af at skulle tolke for befolkningen: ‘Sygeplejersker, lærere, sosu-assistenter og andre fagprofessionelle får en central rolle i at motive-re og støtte den enkelte borger til at benytte de teknologiske løsninger. Velfærdsuddannelserne skal sikre, at de nyuddannede har de rette redskaber og digitale kompetencer til at løfte de arbejdsopgaver, der venter dem efter studierne’. Hvem der skal BETALE for det udstyr vi borgere nu skal anvende for at komme i kontakt med dem, hvis arbejde vi selv skal udføre og som vi betaler en stor del af vores skat til, det taler vi ikke om.
Det handler jo om at spare statens penge, ikke borgernes.
Havde det sidste været tilfældet havde man nok heller ikke konsekvent brugt iPhones, MacBook Pro og iPads i læssevis, når det hele skal sælges på smarte videoer. Det hænger muligvis sammen med at Folketingets medlemmer er flittige brugere af deres gratis iPads og iPhones. Og det er synd. Der findes nemlig alternativer. Men fri, gratis software, åbne løsninger og Ubuntu-kreativitet er i den Digitale Velfærd blevet en indbygget, elitær foragt for de, der på femte år sidder og hakker i virusbefængt WindowsPC, der stadig mangler et par afdrag, som ringer fra en ældre Nokia og som, helt forståeligt, ikke fatter at en mobiltelefon skal koste 4000-5000 kr.
Men det er ikke ren bullshit. Der er faktisk en kerne i det her. Registrene. …Og her er der vækstpotentiale:
‘I takt med, at flere velfærdsydelser vil blive leveret digitalt, og at myndigheder i stigende grad vil dele relevante informationer om borgerne med andre myndigheder, vil it-sikkerhed og sikring af privatliv blive et vigtigt fokusområde i de kommende år.’
Ovenstående sætning er et uddrag af de såkaldte ‘forudsætninger’ for digitalisering, og det må siges at være imponerende at man er i stand til at bruge myndigheders massive registersamkøringer af borgerne, noget, der i den grad er et hovedmål(fordi vi skal SPARE), samtidig med ‘sikring af privatliv’ – uden at man på nogen måde er i stand til at se, at de to ting er hinandens totale modsætninger.
Det er så langt ude, at det nærmer sig det sjofle.
Men det bliver værre endnu.
For mens vi danske borgere har ventet med længsel på en afløser for det fatalt dårlige nemID eller i det mindste bare en seriøs opgradering, ja, så ser det ikke ud til, at det kommer til at ske.
Man venter nemlig på noget nyt, og humper imens ind i det, der skulle være et digitalt tigerspring for fuld registersamkøring, helt uden at have styr på sikkerhed – eller borgernes rettigheder. Overhovedet.
Det nye, det der står og blinker i horisonten som det sandsynligvis EGENTLIGE mål med al ståhejen, det hedder nemlig: e-SENS.
Her bevæger jeg mig ud på en tynd gren: Det er nemlig vanvittigt kompliceret at finde ud af, hvad der er i gang og hvad der kun er ideer og hvis man taler om, hvad der gælder for lille Danmark lige nu, så forsvinder hele træet og efterlader os hængende i det tomme rum – eller rettere i cyberspace.

Som det så mundret lyder på digitaliseringsstyrelsens hjemmeside: ”e-SENS startede i april 2013 og løber over 36 måneder. e-SENS konsortiet består af 22 parter, som repræsenterer 20 europæiske lande samt Norge og Tyrkiet og over 100 offentlige organisationer.
Projektet skal konsolidere og videreudvikle komponenter fra de fem storskaleprojekter: STORK, PEPPOL, SPOCS, epSOS og e-CODEX. Fokus vil være på e-health (sundhed), e-justice (lovgivning) og e-Procurement (udbud og indkøb). e-SENS udspringer således fra PEPPOL-projektet, som afsluttede i august 2012, og har fokus på elektronisk handel i EU.’
Og i de såkaldte ‘fælles sikkerhedsstandarter, som digitaliseringstyrelsen har som en af Digital Velfærds forudsætninger, lyder det tekno-poetisk: ‘Standarder skal så vidt muligt være forenelige med fælleseuropæiske standarder anvendt i det fælleseuropæiske e-SENS projekt, der videreudvikler og konsoliderer løsninger fra de såkaldte ”Large Scale Pilots” STORK, SPOCS, PEPPOL, EpSOS og e-CODEX. Generelt bør det tilstræbes, at fællesoffentlige standarder er nationale konkretiseringer / profileringer af internationale standarder og sundhedsområde specifikke standarder’.
STORK er værd at se nærmere på. Det er nemlig et projekt, der er afsluttet – med en færdig ramme for e-ID til hele Europa, en slags Europæisk digitalt pas, der kommer til at være helt centralt i fremtiden.
På den positive side er det et åbent projekt. Man kan sågar diskutere med dem og komme med forslag. I denne måned er der ‘single marked month’. Du kan sende forslag ind til dem her. På den negative side er alle disse projekter offentlige hemmeligheder, som man, klogeligt måske, har afstået fra at diskutere med befolkningerne og istedet gemt på hjemmesider, pakket ind i uforståelige hurra-ord.
Men for nu at opsummere: Vi har altså en regering, der har sat gang i et Digitalt Velfærdsprojekt. For at det skal blive det, man vil have, dvs. muliggøre besparelser i det offentlige på 17 milliarder kroner(!), så skal standarterne være i orden, så der kan registreres, både borgere og offentligt ansatte. De første skal bruge færre af deres egne skattekroner ved ‘smarte løsninger’ og nogen robotstøvsugere.
De sidste skal der holdes styr på, de skal registreres og tidstages og fyres og opkvalificeres til højere lønninger. Samtidig SKAL denne digitale velfærdsøvelse absolut foregå på en fælleseuropæisk, transnational platform, så data kan flyde frit i hele EU….
Som det hedder: ‘ I dag er det fx ofte meget ressourcekrævende at gennemføre offentlige udbud. For at gøre det lettere at gennemføre udbud vil regeringen udarbejde et samlet og overskueligt regelsæt, der implementerer nye EU-regler på området.’
Og eSens – DET handler meget lidt om robotstøvsugere. Det handler om fælles retslige platforme, fælles europæisk elektronisk ID, fælles elektronisk grænsekontrol og ikke mindst: Fælles, delbar EU-patientjournal – det helt store datamareridt, et register, det kommer til at koste formuer at opretholde – og forsvare!
Vi troede vi ‘kun’ fik en robotstøvsuger – men den har EU-flag på og den har tusindvis af andre sager med sig ind af døren – sager der BURDE diskuteres voldsomt offentligt og politisk før man gik videre, ja måske sågar sager, man burde tage en folkeafstemning om?
For når først eSens er i fuld gear, er der ingen vej tilbage. Så hænger vi på den, som de gamle i en fiks kran eller på et selvrensende toilet: Alene, ventende på de nyfrikøbte varme hænder, der aldrig dukkede op….
Børnene – dem kan jeg også se for mig: Med knuste iPad-skærme og udløbne licenser. Med iPhones permanent indstillede på Facebooks forældreintrasider, klikkende sig selv ud af sponsorerede institutioner mens far og mor følger med på webcam og børnene efterlader sig dybt invaliderende dataspor hos gigantiske, transnationale firmaer, som de først møder igen, når der skal søges jobs, tegnes forsikring eller lånes til et hus, en barndom i digitaliseringens skygge, iført deres ‘natural persons eID’ – udviklet af EU – indført af villige danske politikere, der lader somom de har en ide om hvad de gør….
»Hvis man har et ærinde, så kommer man derhen. Det øjeblik, det går op for én, at der er noget at komme efter, så bruger man det’, sagde Margrethe Vestager.
e-Sens og Digital Velfærd PÅSTÅR at gøre tingene bedre. Men for hvem? Hvad er ærindet? Egentlig? Well – ser man på SPOCS, endnu en af de standarter, Vestager tror på fremover, (men som vi endnu ikke deltager i….ifølge hjemmesiden)så nærmer man sig måske en sandhed: ‘Taking down digital boundaries to crossborder buisness’….Det er til at forstå: Seriøs, fuldblods frihandel med borgerne som varer og købere på samme tid….Den forretning bliver god, for nogen.
Men kald det IKKE Digital Velfærd.
Kald det harmonisering.