SAMMENHÆNG, SMARTPHONE OG SILLICON VALLEY FØRST?

KOMMENTAR: Tirsdag den 4.4 landede innovations- og finansministeriets første udspil til et nyt Danmark: ‘Sammenhængsreform: Borgeren først – en mere sammenhængende offentlig sektor’ hedder det, på ægte DJØFsk, med dobbelt sammenhæng, og hvis nogen skulle være i tvivl, så handler det selvfølgelig om mere digitalisering, forklædt som effektivisering og som noget, der sætter ‘borgeren i centrum’.
Det gør det også. Borgeren, du og jeg, kommer til at sidde helt alene hver især og betjene vores surt indkøbte maskiner i et accellererende inferno af selvbetjening. Vi er der allerede – men det kan blive endnu værre, især da man tydeligvis har sprunget alle de kedelige ting over.
Hvor er f.eks. den samlede vision? Hvordan skal Danmark køres? Foretrækker borgerne overhovedet en digital løsning? ER det egentlig billigere end det var før? Hvilke nye job, skal de fyrede offentlige ansatte have? Og er hvad skal alle de ekstrafokuserede, bonusbetalte ledere dog lave, nu hvor det tydeligvis er planen at skille sig af med deres medarbejdere? Lede hinanden? Bestille konsulentrapporter? Tale med SIRI i deres iPhones?
For den der massive ‘benchmarking’ af medarbejdere, der lægges op til i Sammenhængsreformen(Læs: Endnu flere måltal, mere DJØF, mere New Public Management!), den kan computere vel også, i den grad, tage sig af?
Hvis digitaliseringen p.t. er en bil, så er den langt fra selvkørende. Vi er snarere punkteret på et par af hjulene(Nets/nemID/SKAT/polsag osv.osv), ingen har monteret sikkerhedsseler(CSC-sagen) og bremserne er aldrig prøvet af – man aner tilsyneladende ikke hvor de sidder. Eller om der er nogen. Måske mener centraladministrationen simpelthen bare, at der ikke er nogen vej tilbage?

Der skal ikke bremses op og tænkes.
I stedet sætter vi farten op og kører hujende ind på motorvejen i den forkerte vejbane uden kort og med sikkerhed som absolut laveste prioritet, for det har vi (vistnok)lovet at lave senere på året?
Tilgengæld satses der på ‘alle data ET sted‘=single point of failure og så en masse usammenhængende singularity-halløj om kunstig intelligens, machine learning og ‘nudging’ en masse, noget der bare skal hældes ud over det hele som magisk it-sovs, så glider det hele i olie og vi trykker bare enter – SÅ kører det?
Så hvis du troede, at du kunne lægge smartphonen lidt væk nu, at du kunne få hjælp hos en effektiv stat, gerne i form af rigtigt sammenhængsskabende mennesker, nogen du kan tale med, som gør noget for dig for skattekronerne, så kan du godt tro om igen: De få personer, der er tilbage, er her kun som kontrollanter. Det her er selvbetjening, du, med borgerne som selvansvarlige automater for alle indtastninger som motor. Og du får travlt:
Vi kigger ind i et embedsmandskorps, der nu endegyldigt har fået fat i alle data om alle danskere (og ovenikøbet tvunget os alle sammen til selv at vedligeholde dem og sørge for de er korrekt indtastet), der er håbløst forelskede i styring, måltal og kontrol!
Sammenhængsreformen er en lang automatiseringsmaskine med indbygget infocalypse på steroider.
Regeringens topfolk har tydeligvis været på studierejser til Sillicon Valley og har begejstret tænkt: Sådan skal vi også være. Vi vil klikke på vores telefoner og være effektive.
Desværre ender det efter al sandsynlighed anderledes. Med mindre konsulentbranchen – og her især de fra USA – kan siges at være en del af Danmark?
Vi bliver ikke en skabende nation – vi kommmer til at være endeløse forbrugere af betalte, menneske-farmende, services fra meget store firmaer – og mens borgerne bliver mere og mere nøgne, er der intet, der tyder på, at staten har tænkt sig at åbne tilsvarende op.
Det ville ellers have klædt dem. Men nu er chancen forpasset.
For enhver sammenhæng.

CITATER FRA REFORMEN:
‘Mere systematisk anvendelse af adfærdsindsigter (nudging)
En række lande med UK og USA i spidsen har de senere år arbejdet systematisk med adfærds- indsigter – også kendt som nudging. Flere danske myndigheder er også i gang med forskellige initiativer. Regeringen vil tage initiativ til at styrke arbejdet med nudging i den offentlige sektor.’
‘Systematisk benchmarking
Regeringen vil etablere en enhed, der systematisk skal arbejde med benchmarking af kommuner og regioners opgaveløsning, herunder på institutionsniveau. Formålet er at skabe større åbenhed om resultater og opgaveløsning i den offentlige sektor – også til gavn for borgerne.’
‘Nye teknologier som kunstig intelligens, robotteknologi, machine learning mv. har potentiale til at skabe en bedre og mere effektiv offentlig sektor. ‘
‘Desuden vil regeringen skabe bedre rammer for innovation og fornyelse af den offentlige sektor. Det gælder fx en mere systematisk anvendelse af adfærdsindsigter, som er afprøvet i andre lande, og en større åbenhed om resultater på de store velfærdsområder gennem systematisk benchmarking på tværs af institutioner. ‘
‘Mere digitaliseringsklar lovgivning, bedre dataanvendelse og nye teknologier skal give hurtigere afgørelser til borgerne, større gennemsigtighed og mere effektiv sagsbehanding. Regeringen vil igangsætte et arbejde med at gennemgå de store ydelsesområder, fx boligstøtte og folkepension, for at øge automatiseringen af den offentlige administration. ‘
‘I dag er der juridiske og tekniske barrierer for, at myndigheder kan dele og genbruge relevante data. Regeringen vil derfor igangsætte et arbejde, der skal skabe en mere smidig, transparent og effektiv regulering af datadeling mellem myndigheder. Herudover vil regeringen fremme en fælles it-arkitektur, som gør det mere sikkert og effektivt at dele offentlige data. Der er desuden taget vigtige skridt mod at forbedre kvaliteten af grunddata og stille dem til rådighed for offentlige og private parter.’

LÆS HELE UDSPILLET HER!

LÆS OGSÅ:
Mere om DIGITALISERING: SingularityU – Kæmpestort for Danmark!
Digital Velfærd?

PODCAST: “Mere overvågning af borgerne i Danmark er nødvendigt i kampen mod terror”

Hvad er DIN politikers holdning til overvågning? “Mere overvågning af borgerne i Danmark er nødvendigt i kampen mod terror”
Sådan lyder et af de spørgsmål Berlingske Politiko har stillet 525 kandidater til folketingsvalget i en såkaldt kandidattest, hvor man som vælger kan finde ud af, hvem man er mest enig med. Men hvad nu, hvis man vender testen lidt om, og istedet for at teste sig selv, nøjes med at ville vide, hvad politikerne mener?
Det gjorde Søren Fuglede Jørgensen (@fuglede på twitter)- og du kan læse resultatet her: http://hallon.fuglede.dk/overvaagning.html
Du kan også høre ham i denne udgave af AFLYTTET, der også byder på nyt fra CSC-sagen ved Peter Kofod(læs hans artikel her!), eksklusivt interview med Peter Landrock, samt to politikere i skøn forening mod overvågning: Pernille Skipper, Enhedslisten og Kåre Traaberg Smidt fra Venstre – i samtale om blandt andet CSC, ‘Et stærkt værn mod Terror’ og Edward Snowden.
Sendes SØNDAG1305FM og på podcast – NU – her

Tidligere program – med Rolf Bjerre, alternativet og Karen Melchior, Radikale Venstre her:

 

#itvalg – spørg politikerne

PROSA, IT-Politisk Forening, DKUUG, SSLUG, BSD-DK, IDA, SAMDATA, Dansk Magisterforening, PROSA, KLID, Labitat, Stup.IT, Datalogisk Studenterråd, DØK-foreningen, IT/ITØ-rådet og Foo Bar afholder ITpolitiske valgmøde.
Panelet består af:

# K: Benny Damsgaard
# R: Karen Melchior
# Å: Rolf Bjerre
# Ø: Per Clausen
# S: Yildiz Akdogan
# DF: Søren Lund Hansen
# V: Michael Jellesmark
# SF: Lise Müller
(deltagerlisten er opdateret 3. juni kl. 9:43)

Du kan kun stille spørgsmål via nettet, hvor publikum kan stemme spørgsmål op eller ned med deres medbragte computer/telefon/tablet.
Foran politkerne står skærme, som viser de næste 3 spørgsmål, og politikerne kan derved forberede sig på næste spørgsmål, mens de foregående bliver besvaret af andre.
Dette setup gør, at spørgsmålene er velformulerede, præcise, relevante for mange borgere, og at politikerne kan nå igennem langt flere spørgsmål.

En it-kyndig ordstyrer sørger for, at politikerne ikke får lov at svare uklart.

En tidstager sørger for, at alle politikerne samlet set får lige lang taletid.
Det plejer at lykkes at få valgmødet streamet live, så man også uden for København kan deltage på lige fod. Link til streaming: https://www.prosa.dk/valgstreaming/
Twitter hashtag: #itvalg
AFLYTTET følger op med to poltikere i studiet på søndag, og næste søndag – vi optager fredag og samler op på spørgsmålene fra #itvalg.

Læs mere: https://www.prosa.dk/aktuelt/nyhed/artikel/kom-til-it-politisk-valgmoede/?no_cache=1&cHash=24bc5b84c2713db8d5700e5f662ace31

Digital Velfærd=Registersamkøring

Kommentar: Anders Kjærulff

Når moderniseringstyrelsen, indenrigsminsteriet og Digitaliseringstyrelsen i dag, den 30 september, har afsløret ‘den store plan’, blev det hele solgt under det tilforladelige navn: Digital Velfærd.
»Hvis man har et ærinde, så kommer man derhen. Det øjeblik, det går op for én, at der er noget at komme efter, så bruger man det,« sagde Margrethe Vestager vanligt krypto-banalt til Berlingske Tidende.
Slagnumrene var intelligente toiletter, en flok robotstøvsugere og så nogen smartere patientkraner til de gamle. Men det er slet ikke der, Vestager, Corydon, Astrid Kragh og Helle vil hen. Det handler om registre, besparelser – også kaldet ‘smarte løsninger’ – og om EU-harmonisering.
Man kan læse sig ind på det via digitaliseringstyrelsens hjemmeside hvis man da ellers fatter en brik af hvad de siger – kancilli-sproget har nemlig fået et ekstra lag lak med ren og skær digital ‘bullshit-talk’, snak, som man iøvrigt allerede har idømt sosuassistenter, folkeskolelærere og sygeplejesker fornøjelsen af at skulle tolke for befolkningen: ‘Sygeplejersker, lærere, sosu-assistenter og andre fagprofessionelle får en central rolle i at motive-re og støtte den enkelte borger til at benytte de teknologiske løsninger. Velfærdsuddannelserne skal sikre, at de nyuddannede har de rette redskaber og digitale kompetencer til at løfte de arbejdsopgaver, der venter dem efter studierne’. Hvem der skal BETALE for det udstyr vi borgere nu skal anvende for at komme i kontakt med dem, hvis arbejde vi selv skal udføre og som vi betaler en stor del af vores skat til, det taler vi ikke om.
Det handler jo om at spare statens penge, ikke borgernes.
Havde det sidste været tilfældet havde man nok heller ikke konsekvent brugt iPhones, MacBook Pro og iPads i læssevis, når det hele skal sælges på smarte videoer. Det hænger muligvis sammen med at Folketingets medlemmer er flittige brugere af deres gratis iPads og iPhones. Og det er synd. Der findes nemlig alternativer. Men fri, gratis software, åbne løsninger og Ubuntu-kreativitet er i den Digitale Velfærd blevet en indbygget, elitær foragt for de, der på femte år sidder og hakker i virusbefængt WindowsPC, der stadig mangler et par afdrag, som ringer fra en ældre Nokia og som, helt forståeligt, ikke fatter at en mobiltelefon skal koste 4000-5000 kr.
Men det er ikke ren bullshit. Der er faktisk en kerne i det her. Registrene. …Og her er der vækstpotentiale:
‘I takt med, at flere velfærdsydelser vil blive leveret digitalt, og at myndigheder i stigende grad vil dele relevante informationer om borgerne med andre myndigheder, vil it-sikkerhed og sikring af privatliv blive et vigtigt fokusområde i de kommende år.’
Ovenstående sætning er et uddrag af de såkaldte ‘forudsætninger’ for digitalisering, og det må siges at være imponerende at man er i stand til at bruge myndigheders massive registersamkøringer af borgerne, noget, der i den grad er et hovedmål(fordi vi skal SPARE), samtidig med ‘sikring af privatliv’ – uden at man på nogen måde er i stand til at se, at de to ting er hinandens totale modsætninger.
Det er så langt ude, at det nærmer sig det sjofle.
Men det bliver værre endnu.
For mens vi danske borgere har ventet med længsel på en afløser for det fatalt dårlige nemID eller i det mindste bare en seriøs opgradering, ja, så ser det ikke ud til, at det kommer til at ske.
Man venter nemlig på noget nyt, og humper imens ind i det, der skulle være et digitalt tigerspring for fuld registersamkøring, helt uden at have styr på sikkerhed – eller borgernes rettigheder. Overhovedet.
Det nye, det der står og blinker i horisonten som det sandsynligvis EGENTLIGE mål med al ståhejen, det hedder nemlig: e-SENS.
Her bevæger jeg mig ud på en tynd gren: Det er nemlig vanvittigt kompliceret at finde ud af, hvad der er i gang og hvad der kun er ideer og hvis man taler om, hvad der gælder for lille Danmark lige nu, så forsvinder hele træet og efterlader os hængende i det tomme rum – eller rettere i cyberspace.

Som det så mundret lyder på digitaliseringsstyrelsens hjemmeside: ”e-SENS startede i april 2013 og løber over 36 måneder. e-SENS konsortiet består af 22 parter, som repræsenterer 20 europæiske lande samt Norge og Tyrkiet og over 100 offentlige organisationer.
Projektet skal konsolidere og videreudvikle komponenter fra de fem storskaleprojekter: STORK, PEPPOL, SPOCS, epSOS og e-CODEX. Fokus vil være på e-health (sundhed), e-justice (lovgivning) og e-Procurement (udbud og indkøb). e-SENS udspringer således fra PEPPOL-projektet, som afsluttede i august 2012, og har fokus på elektronisk handel i EU.’
Og i de såkaldte ‘fælles sikkerhedsstandarter, som digitaliseringstyrelsen har som en af Digital Velfærds forudsætninger, lyder det tekno-poetisk: ‘Standarder skal så vidt muligt være forenelige med fælleseuropæiske standarder anvendt i det fælleseuropæiske e-SENS projekt, der videreudvikler og konsoliderer løsninger fra de såkaldte ”Large Scale Pilots” STORK, SPOCS, PEPPOL, EpSOS og e-CODEX. Generelt bør det tilstræbes, at fællesoffentlige standarder er nationale konkretiseringer / profileringer af internationale standarder og sundhedsområde specifikke standarder’.
STORK er værd at se nærmere på. Det er nemlig et projekt, der er afsluttet – med en færdig ramme for e-ID til hele Europa, en slags Europæisk digitalt pas, der kommer til at være helt centralt i fremtiden.
På den positive side er det et åbent projekt. Man kan sågar diskutere med dem og komme med forslag. I denne måned er der ‘single marked month’. Du kan sende forslag ind til dem her. På den negative side er alle disse projekter offentlige hemmeligheder, som man, klogeligt måske, har afstået fra at diskutere med befolkningerne og istedet gemt på hjemmesider, pakket ind i uforståelige hurra-ord.
Men for nu at opsummere: Vi har altså en regering, der har sat gang i et Digitalt Velfærdsprojekt. For at det skal blive det, man vil have, dvs. muliggøre besparelser i det offentlige på 17 milliarder kroner(!), så skal standarterne være i orden, så der kan registreres, både borgere og offentligt ansatte. De første skal bruge færre af deres egne skattekroner ved ‘smarte løsninger’ og nogen robotstøvsugere.
De sidste skal der holdes styr på, de skal registreres og tidstages og fyres og opkvalificeres til højere lønninger. Samtidig SKAL denne digitale velfærdsøvelse absolut foregå på en fælleseuropæisk, transnational platform, så data kan flyde frit i hele EU….
Som det hedder: ‘ I dag er det fx ofte meget ressourcekrævende at gennemføre offentlige udbud. For at gøre det lettere at gennemføre udbud vil regeringen udarbejde et samlet og overskueligt regelsæt, der implementerer nye EU-regler på området.’
Og eSens – DET handler meget lidt om robotstøvsugere. Det handler om fælles retslige platforme, fælles europæisk elektronisk ID, fælles elektronisk grænsekontrol og ikke mindst: Fælles, delbar EU-patientjournal – det helt store datamareridt, et register, det kommer til at koste formuer at opretholde – og forsvare!
Vi troede vi ‘kun’ fik en robotstøvsuger – men den har EU-flag på og den har tusindvis af andre sager med sig ind af døren – sager der BURDE diskuteres voldsomt offentligt og politisk før man gik videre, ja måske sågar sager, man burde tage en folkeafstemning om?
For når først eSens er i fuld gear, er der ingen vej tilbage. Så hænger vi på den, som de gamle i en fiks kran eller på et selvrensende toilet: Alene, ventende på de nyfrikøbte varme hænder, der aldrig dukkede op….
Børnene – dem kan jeg også se for mig: Med knuste iPad-skærme og udløbne licenser. Med iPhones permanent indstillede på Facebooks forældreintrasider, klikkende sig selv ud af sponsorerede institutioner mens far og mor følger med på webcam og børnene efterlader sig dybt invaliderende dataspor hos gigantiske, transnationale firmaer, som de først møder igen, når der skal søges jobs, tegnes forsikring eller lånes til et hus, en barndom i digitaliseringens skygge, iført deres ‘natural persons eID’ – udviklet af EU – indført af villige danske politikere, der lader somom de har en ide om hvad de gør….
»Hvis man har et ærinde, så kommer man derhen. Det øjeblik, det går op for én, at der er noget at komme efter, så bruger man det’, sagde Margrethe Vestager.
e-Sens og Digital Velfærd PÅSTÅR at gøre tingene bedre. Men for hvem? Hvad er ærindet? Egentlig? Well – ser man på SPOCS, endnu en af de standarter, Vestager tror på fremover, (men som vi endnu ikke deltager i….ifølge hjemmesiden)så nærmer man sig måske en sandhed: ‘Taking down digital boundaries to crossborder buisness’….Det er til at forstå: Seriøs, fuldblods frihandel med borgerne som varer og købere på samme tid….Den forretning bliver god, for nogen.
Men kald det IKKE Digital Velfærd.
Kald det harmonisering.

E-valg: Lovforslaget er faldet!

Venstre har nu meldt ud, at de ikke støtter e-valgs lovforslaget fra regeringen.
»Det nuværende valgsystem er ikke i stykker. Der er kun ganske få stemmer, der er ugyldige og vi har en ekstrem høj stemmeprocent til folketingsvalgene. Så der er ingen grund til at begynde at eksperimentere,« siger Michael Aaastrup Jensen, it-ordfører fra Venstre til Jyllands Posten.
Aflyttet har beskæftiget sig intenst med emmet gennem flere programmer, første gang i december sidste år.

Og sidst i søndags:

Arkiv om E-valg – her: https://aflyttet.dk/registeret/e-valg/

E-valg og Whistleblowing

Der er e-valg på programmet: I denne uge var der nemlig høring om e-valg i folketinget, og det gik ikke stille af…
Læs blandt andet Professor Joseph Kinirys oplæg – hvor han opfordrer regeringen til at droppe det nuværende forslag, da det ikke kan laves sikkert.
Her kan du høre lidt om det, der står på spil:

datalog og it-debattør Poul Henning Kamp giver sit bud på hvorfor e-valg er en dødssejler

Hør tidligere programmer om e-valg herunder:


Aflyttet har også besøg af Niels Ladefoged, der efter et besøg på Island viede sit liv til Whistleblowers som filmmager.

Vi taler om Bradley Manning, journalistik og om det at gøre det rette, altid er det værd.
Lyt til den danske whistleblower Frank Grevil her: