Gæsteindlæg: Krypter dig og dine venner, pas på hinanden. God stil.

En guide til at tale krypteret på Facebook ved Jakob Wolffhechel, sikkerhedekspert.

START
Download, installer og konfigurer pidgin, pidgin-otr og purple-facebook.

Pidgin er chat-klienten, den kan hentes her:

* https://www.pidgin.im/download/

Download og installer den. Lad være med at starte den op endnu.

Pidgin-OTR er krypteringslaget, det kan hentes her:

* https://otr.cypherpunks.ca/index.php#downloads

Download og installer pidgin-OTR. Lad være med at starte Pidgin endnu.

Purple-Facebook er protokollen, du kan læse mere her:

* https://github.com/jgeboski/purple-facebook/wiki

Instruktioner til Debian/Ubuntu:

* https://jgeboski.github.io/#package-repositories

Instruktioner til Windows:

* https://github.com/jgeboski/purple-facebook/wiki/Installing-on-Windows

Instruktioner til OSX:

* https://gist.github.com/cyphunk/5048773

Nu har du installeret en chatklient med et krypteringsplugin og en ekstra protokol som kan tale FB. Du kan også bruge Pidgin og OTR til andre protokoller.

Du er ikke begrænset til Facebook; Google Talk, irc og XMPP er nogle af de andre meget benyttede protokoller. Nu skal du installere den ting, der gør, at man kan logge ind i Facebook-chatdelen med Pidgin.

Konfiguration af Pidgin, OTR, Purple-FB

Start Pidgin op.

Hvis det er første gang du bruger din Pidgin, så viser den dig et vindue, hvor du kan tilføje konti. Tryk på Add/tilføj

Du får nu et vindue op, hvori du skal vælge protokol og skrive dine konto-ting ind (brugernavn/adgangskode f.eks). Der er tre faneblade øverst, sørg for at være på det første faneblad

Du skal først vælge protokol. Det er vigtigt du vælger Facebook og ikke Facebook (XMPP). Facebook er den nye protokol vi har kopieret ind i Pidgin.

Username er dit brugernavn hos Facebook. Det finder du ved at logge ind på Facebook, gå ind i opsætning/setup og så kan du se dit brugernavn/username.

Kodeord er det samme som du bruger til at logge ind på Facebook gennem browser, app osv.

Du bliver derefter forbundet til Facebooks chatnetværk, og du vil kunne se dine online venner. Skynd dig at få dem til at installere kryptering, så I kan tale sammen privat.

Det er god stil!