Aflyttet bringer søndag den 24.5 kl 1305 et sjældent og stærkt overvåget interview med formanden for tilsynet med efterretningstjenesterne, Ulla Staal. HØR DET HER DIGITALT FØRST!

Anledningen er tilsynets første to redegørelser om henholdsvis Forsvarets Efterretningstjeneste(FE) og Politiets Efterretningstjeneste(PET).
I redegørelsen om PET står blandt andet at ‘en stikprøvekontrol i en af PETs særlige databaser viste, at PET opbevarede personoplysninger, som for knap en tredjedels vedkommende burde have været slettet, fordi oplysningerne ikke længere var nødvendige for varetagelsen af tjenestens opgaver’
Centralt i FE-redegørelsen er afsnittet om deling af RÅDATA, dvs. endnu ikke udpakket internettrafikdata.
Her hedder det: ‘…FE i sin efterretningsmæssige virksomhed rettet mod forhold i udlandet er berettiget til at indsamle og indhente data, herunder rådata (se afsnit 3.1.2), gennem blandt andet elektronisk efterretningsindhentning og fysisk indhentning, blot disse data på indsamlings- eller indhentningstidspunktet vurderes at kunne have betydning for tjenestens efterretningsmæssige virksomhed.’
FE kan dele disse data med ‘samarbejdspartnere’ men har tilgengæld: ‘…indgået skriftlige aftaler med udenlandske samarbejdspartnere om udveksling af rådata for at få de pågældendes erklæring om at ville håndtere data i overensstemmelse med dansk lovgivning og internationale konventioner’.
Rådata er kompliceret. Hvilket redegørelsen vidner om:
‘Udvalget finder dog samtidig, at reglerne i udvalgets udkast til § 4, stk. 2, §§ 5-7 og § 9 derimod kun meningsfuldt kan anvendes, når der i forbindelse med en analyse eller bearbejdning af tilvejebragte rådata måtte fremkomme oplysninger om her i landet hjemmehørende personer. Udvalget har ligeledes vurderet spørgsmålet om, hvorvidt FE bør kunne videregive rådata til andre danske forvaltningsmyndigheder, private, udenlandske myndigheder og organisationer, uden at der er sikkerhed for, at reglen i udkastets § 6 [lovens § 7] om videregivelse af personoplysninger vedrørende her i landet hjemmehørende personer er opfyldt. Spørgsmålet har navnlig relation til, om FE som led i det internationale samarbejde kan videregive rådata til
udenlandske samarbejdspartnere. Det er udvalgets opfattelse, at en sådan videregivelse ikke på forhånd bør være udelukket. Afgørelse af, om videregivelsen bør kunne ske, bør bero på en afvejning af behovet for at videregive og de risici, der kan være forbundet hermed. Det er endvidere udvalgets opfattelse, at der gennem FEs og Tilsynet med Efterretningstjenesternes praksis vil kunne udmøntes nogle kriterier for denne afvejning.
4.4.3. Forsvarsministeriets overvejelser Lovforslagets behandlings- og videregivelsesregler finder anvendelse på oplysninger om i Danmark hjemmehørende fysiske og juridiske personer. De oplysninger, der som altovervejende hovedregel vil være indeholdt i rådata, vedrører ikke i Danmark hjemmehørende fysiske og juridiske personer. Spørgsmålet om rådata er derfor af mindre relevans i forhold til FEs behandling m.v. af de oplysninger, der reguleres af lovforslaget. Som det fremgår ovenfor, finder udvalget, at reglerne i persondataloven ikke meningsfuldt finder anvendelse på rådata, idet formålet med persondataloven er beskyttelse af personoplysninger om fysiske personer i forbindelse med behandlingen af data, og rådata netop er data, der hverken er erkendte eller er blevet behandlet.
Forsvarsministeriet har på denne baggrund overvejet, om det ville give størst mening at undtage rådata fra bestemmelserne i det foreslåede lovforslag’.
Og så står der:
‘For så vidt angår videregivelse af rådata til andre, herunder udenlandske samarbejdspartnere, er Forsvarsministeriet enig med udvalget i, at der skal være mulighed for at videregive rådata, idet videregivelsen samtidig bør bero på en afvejning af behovet for at videregive og de risici, der kan være forbundet hermed. I forbindelse med videregivelse af rådata bør det derfor indgå som en afgørende faktor, om videregivelsen af data kan indebære en risiko for tortur eller anden umenneskelig behandling.”
Når vi på aflyttet bider mærke i diskussionen omkring rådata, er det ikke tilfældigt: Ifølge Edward Snowden omgår Europæiske efterretningstjenester nemlig organer som Tilsynet med efterretningsstjenester via netop rådata:
‘The result is a European bazaar, where an EU member state like Denmark may give the NSA access to a tapping center on the (unenforceable) condition that NSA doesn’t search it for Danes, and Germany may give the NSA access to another on the condition that it doesn’t search or Germans. Yet the two tapping sites may be two points on the same cable, so the NSA simply captures the communications of the German citizens as they transit Denmark, and the Danish citizens as they transit Germany, all the while considering it entirely in accordance with their agreements. Ultimately, each EU national government’s spy services are independently hawking domestic accesses to the NSA, GCHQ, FRA, and the like without having any awareness of how their individual contribution is enabling the greater patchwork of mass surveillance against ordinary citizens as a whole.´ – Det sagde Snowden til EU-parlamentet sidste år – link her: – http://site.d66.nl/intveld/document/testimony_snowden/f=/vjhvekoen1ww.pdf

Redegørelserne kan downloades og læses HER

I en anden, og dog beslægtet verden bor kunstneren STELARC, manden der er ved at skabe sig et ekstra, hjemmedyrket øre, som Aflyttet mødte til Click Festval i Helsingør.
Det blev til en lang samtale om den menneskelige biologis begrænsninger, om død ved end-of-life-support og om hvorfor mere overvågning kan være en god ting – hvis den er inde i kroppen…