EKSTRA AFLYTTET – hvad der skete efter programmet

Vi var ikke færdige med at snakke efter optagelsen af aflyttet i det fine studie – nu snakker vi videre – i kantinen, om løst og fast og lidt af hvert.
Medvirkende: Jacob Wolfschekel, sikkerhedsekspert og Johan Thiellemann, Disruption- og Digitaliserings-generalist.

HELE programmet fra det fine studie kan høres på radio24syv – og på FM hver søndag kl. 14-15 og med genudsendelse tirsdag kl. 13.00.
Her taler vi med generalsekretær Trine Christensen, Amnesty International om jagten på journalister i lande som Tyrkiet, Forenede Arabiske Emirater og…England, hvor der fremover vil blive slået hårdt ned på whisteblowere og journalister, der skriver om lækkede hemmelige dokumenter.
Vi har også talt med den bulgarsk fødte forfatter Ilija Trojanow der er aktuel med bogen ‘Magt og Modstand’ – og som mener, at de der siger, at de ikke har noget at skjule, har en intelligenskvotient der passer til rumtemperaturen. Ilijas familie var selv udsat for overvågning da han var barn og han har lært meget af de 1000 siders udskrifter fra de mikrofoner, der sad i hans barndomshjem.