Smarte Grænser i EU?

EU har et problem – immigration. Derfor skal der nu laves ‘Smarte Grænser’, skriver pressen.

De fleste immigranter kommer fra Afrika og lægger pres på lande som Italien og Grækenland. Gennem de sidste 15 år har EU forsøgt at flytte problemet væk: Man har istedet sat private firmaer til at kontrollere flygtningestrømme og betale regeringer, som Libyens tidligere diktator Gadaffi millioner af Euro for at sikre, at flygtningene aldrig nåede Europa.
Samtidig fik Gadaffi mulighed for at købe droner af store europæiske firmaer.
Organisationen bag EUs grænsekontrol hedder FRONTEX, en fælleseuropæisk organisation med grænser som opgave. FRONTEX har siden 2004 stået for at koordinere ydre og indre sikkerhed. Og det foregår i stadig stigende grad med brug af private firmaer, ofte firmaer, der er involveret i militæret og sikkerhedsbranchen. To af de største er G4s og italienske Finmeccanica – sidstnævnte er delvist ejet af den italienske stat og deres chef sidder pt. i fængsel, anklaget for bestikkelse.

Finmeccanicas UCAV fløj første gang december sidste år.

Finmeccanica er involveret i produktion af jagerfly, satellitter, grænseovervågning, UCAVs (Unmanned Combat Air Vehichels) og så kender vi dem såmænd også rigtigt godt her i Danmark: Via datterselskabet Ansaldo Brada står de bag de skandaleramte IC4 tog og byggeriet af Københavns Metro – og mon ikke vi møder dem igen, når den nye TOG-pakke skal i EU-licitation?

Martin Lemberg-Pedersen har skrevet om, hvad der sker når private, halvt militære firmaer står for grænsekontrollen ved EUs grænser. Så kommer der nemlig masser af high-tech på banen: Droner og sågar ‘intelligent støv’. Og med de nyt ‘Smart Borders’ skal der laves bunker af registrering af ikke-EU-borgere, registring, der efter al sandsynlighed ender hos…private firmaer.

Mere om fremtiden for superovervågning på radio24syv, Aflyttet, søndag kl. 13.05