Internet-Sikkerhedsguide 2016-17

UNDER KONTRUKTION/WORK IN PROGRESS: Har du tips – send til lyt@aflyttet.dk
(senest opdateret 31.3.2017)
Regel nr. 1:
KEEP EVERYTHING IMPORTANT OFFLINE!


Al information, der har værdi, risikerer at blive hacket over tid. Væn dig til det.
Sådan er det. Derfor: Hvis noget virkelig er vigtigt for dig – så lad være med at bruge nettet til at snakke om det – hvis du kan!
Men da vi ikke kan undvære at have følsom information on-line, som den gennemdigitaliserede verden ser ud nu, er vi nød til at benytte os af, hvad man nu kan, for at beskytte os nogenlunde  – det kommer der eksempler på længere ned i teksten.
Tænk generelt over, HVAD du lægger ud – behøver du fortælle fuld fødselsdato og år til Facebook eller Google? For hvis du gør det, så har evt. hackere allerede de første seks cifre af dit cpr-nummer=de mangler kun fire tal=det tager få minutter at gætte sig til de sidste for en computer…
Og med dit CPR nummer og fulde navn, kan der laves mange ulykker.
Vær forsigtig.
Husk den gyldne regel: Ville du fortælle det her til en vildt fremmed på gaden? Hvad du hedder – hvor du bor? Give dem et billede af dig selv? Af dine børn?
For selvom vedkommende smiler, er det som bekendt ikke sikkert, det er en sød person? Vel.
Sund Fornuft i førersædet.
Og hvis noget LYDER for godt til at være sandt – ja, så ER det nok for godt til at være sandt!

REGEL nr. 2:
DÆK DIT WEBCAMERA TIL!
Du bruger iikke det webcamera til RET meget alligevel? Egentlig? Hvorfor så sidde og kigge direkte ind i det, hver gang du benytter din computer? Og hvorfor behøve at bekymre sig om, at nogen måske kigger med?

Sæt et klistermærke for – et stykke plaster eller endnu bedre: Et stykke maler-tape(som lader lys nok passere til at lysmåleren i computeren stadig virker) er faktisk tilstrækkeligt.
Og nu du ER igang: Hvad med dit smart-tv? Er der også et kamera der – der stirrer direkte ind i din stue? Frem med tapen! NU!
Hvorfor? Well. Læs f.eks. Phillips historie her: http://www.mx.dk/feature/coverfull/story/30635931

Regel nr. 3:
Opdater Opdater….

De fleste hardware producenter følger selv med i sikkerheden omkring deres produkt – når de beder dig om at opdatere – så er det ikke for sjov. Gør det!
Og det gælder også dine apps og styresystemet i en mobil.
MEN: Gør det ikke på Cafe eller når du er på ferie – vent til du er hjemme – risko for man-in-the-middle angreb er større på åbne, fremmede netværk-

Regel nr. 4:
Få styr på dine passwords
. Hav forskellige til hver tjeneste.
Skriv dem ned på et stykke papir, og gem dem et sted, du kan finde dem igen,  hvis du ikke er teknisk nok anlagt til at finde ud af password-managers.
Papir og gode passwords er en god kombination.
Risikoen for at nogen bryder ind i dit hjem og finder den seddel, er minimal i forhold til at nogen gætter et alt for nemt password – og det er farligt kun at have eet fast password, da en angriber så får adgang til ALT.
Brug 2-factor-autentication de steder du kan. Du kobler kort sagt din mobil sammen med din computer ifbm. at du bruger et site(som Facebook eller Google)=du får en besked og en kode til din mobil, når du(og andre) skal logge ind.

Regel nr. 5:
Brug VPN

Virtuelt Private Netværk beskytter dit privatliv og mindsker risikoen for angreb. Der er mange udbydere – men ikke alle er lige gode til det – hold fingrene fra HOLA, der spionerer mod dig samtidig og bruger dig i BOT-nets -
Her er en liste over VPN-services, rangeret efter grad af privatliv.
NB: Hvis du f.eks bruger (opdateret) Windows 7 eller 10 er det delvist indbygget – det er godt!
https://torrentfreak.com/vpn-anonymous-review-160220/

F-secure tilbyder services, der virker på både mobil og computer – det hedder Freedome

Regel nr. 6:
Opdater dine WEBbrowsere
Hele tiden!
Der er stor forskel på sikkerheden i den måde, du går på nettet via din webbrowser – mange hackere bruger webbrowseren til at køre skadelig kode på din maskine, og hvis du skal undgå det, skal du OPDATERE din browser – check om du har seneste version!
Det er lidt en religionssag hvilken browser der er sikrest og det kan ændre sig overtid. Firefox og Crome er opensource og ret sikre. Safari er solid. Anvend gerne forskellige webbrowsere til forskelige ting – en til netbank, en anden til almindelig surfing, en tredje (tor) til private sager.
Mange browsere(i default mode) lækker iøvrigt information til annoncører og data-miningselskaber – du kan tjekke HVOR meget via det her værktøj:
https://panopticlick.eff.org/

Regel 7:
Har jeg købt det for billigt?
Mange moderne ting har indbygget internet. Det kan være dit kamera, der selv via wifi kan lægge sine billeder på din harddisk, det kan være dit TV eller et overvågningskamera? Fælles for det hele er at de her dimser befinder sig på samme net, som du går på netbank med!
En dims, der skal på dit netværk, skal helt have et nyt password som DU har valgt – standard passwords er typisk nemme at gætte.
Kræver den ikke passwords for at gå på /kan du ikke ændre noget – så har du nok købt det lidt for billigt. Overvej om det bør være på nettet. Overhovedet.

Regel nr. 8:
Sociale Medier er Sladrende Medier

Facebook, Twitter, Instagram og YouTube og alle de andre, er gratis services som vi bruger mere og mere.
Men når det er gratis, gælder der en samlende regel: Det er DIG der er varen!
Sociale Mediers(og store dele af nettet i det hele taget) forretningsmodel er, at indsamle data om dig og sælge dem til annoncører i mere eller mindre anonymiseret form. Nogen services, som f.eks. Facebook og Google, sælger også til politikere og åbner gerne op for data hvis myndigheder som politi eller efterretningstjenester spørger efter dem med en dommerkendelse i ryggen.
Det skal man være klar over.
Du kan se en liste over, hvor mange data Facebook gemmer om dig hos Europe-VS-Facebook, et site drevet af østrigeren Max Schreems.
Generelt skal du regne med, at ALT du lægger på Sociale Medier er OFFENTLIGT – altså skal du være parat til at stå ved det over for hvem som helst – som stod du på gaden og delte foldere ud til forbipasserende.
Lad være med at give dit fulde navn på Some, LYV gerne om fødselsdato og år. Og læg ikke din fysiske adresse derud – det er der folk, der var glade for en ny computer, som de tog et billede af og lagde på Facebook, der fandt ud af var en dårlig ide, da indbrudstyvene kom et par dage efter…

Regel nr. 9:
Søgemaskiner der søger DIG!

Når du søger information på Google, gemmer de tre ting om dig:
1. De ord du søger på
2. Hvilke resultater du får
3. Hvilket af resultaterne du klikker på

Kig på de tre. Og tænk over, hvor meget man kan finde ud af om dig ved hjælp af de tre ting ud fra de tusindvis af søgninger de fleste af os laver om året.
Læg så oveni at google gemmer:
HVOR DU ER
DEN MÅDE DU TASTER PÅ (FINGERPRINT)
HVORDAN DU PLEJER AT HOLDE DIN COMPUTER
…og 42 andre ting….
…så begynder det at blive uhyggeligt!
Men der er alternativer:
duckduckgo.com og startpage.com er gratis søgemaskiner, der IKKE gemmer noget om dig – overhovedet. F-secure bruger Google, men blokerer for sporing OG tilbyder også advarsler mod farligt indhold – et eksempel her:
https://search.f-secure.com/search?query=fake%20news&fs_uo=provider&fs_p=freedome
Du får muligvis lidt andre, mindre personlige resultater – betragt ikke-sporende-søgemaskiner som en god bibliotekar, der ikke går og gemmer på informationer om hvilke bøger du læser.
Det er samtidig en måde at bryde ud af FILTERBOBLEN på – se hvad DET er..
HER:

Regel nr. 10: Brug sikker mail

Vi bruger alle sammen e-mail. Og mange af os bruger gratis services fra Facebook, Yahoo, Microsoft eller Google.
Her gælder igen reglen: Hvis det er gratis – er du varen.
Derfor LÆSER Google(og facebook) dine mails – scanner dem for ord, de kan bruge til at give dig ‘relevante’ annoncer og til at bygge en ‘skyggeprofil’af dig til andre markedsføringformål.
Men der er en række alternativer, her er et par stykker:
PROTONMAIL – ekstremt sikker schweitzisk løsning.
TUTANOTA – Tysk mailprodukt, nemt at sætte op, har app til telefon – fuldkrypteret mellem andre tutanota-konti – og man kan lave koder i enkelte mails til systemer udefra.
Kryptering er generelt godt – hvis du har lyst til at pusle med den tungere del af det, så skal du have fat i GPG, den åbne og gratis udgave af PGP(PrettyGoodPrivacy) og få dig en offentlig og privat nøgle.
Det her er ikke et mail-system – men software, der kan kode(kryptere) dine meddelelser, uanset system, så kun modtageren har adgang til dem.
Det er lidt kompliceret – men prøv at lege med det….

Regel 11: Hardware kan være ude på noget….

Regel nr. 12: BESKEDAPPS TIL SMARTTELEFONEN

Sikre krypterede beskedapps er ikke ulovlige at bruge. De sikrer, at dine beskeder ikke kan læses af andre end modtageren undervejs, og nøglen ligger på telefonerne.
De fleste moderne er ligeså nemme at bruge som almindelig sms.
Eksempler på krypterede beskedapps er SIGNAL, Telegram, Whatsapp og Wickr, og der kommer hele tiden nye til.
Det danske firma DENCRYPT laver en professionel krypteret beskedapp(der benytter patentet dynamisk kryptering), der ligesom flere af de andre også understøtter krypteret nettelefoni.
SIGNAL og Whatsapp bruger samme krypteringssystem fra Openwhispersystems.
Myndighederne i Storbritannien ønsker p.t. adgang til Whatsapp, som hævdes at anvendes at terrorister.

Regel nr.13: Tænk styresystem?
IKKE FOR AMATØRER: Hvis du har lyst til at være meget sikker og er meget dygtig – så kan du installere styresystemet QUBES eller TAILS  i din maskine…
Guide til QUBES: https://matrixedu.dk/index.php/2016/12/03/installation-og-konfiguration-af-qubes-os-3-2/
Guides til TAILS: https://matrixedu.dk/index.php/blog/#
https://tails.boum.org/

billede af guide til selvforsvar https://ssd.eff.org/

 

 

 

 

 

LINKS til mere viden:
Electronic Frontier Foundation er en uafhængig borgerrettighedsorganisation, der specialiserer sig i dit digital liv: Her er en fuld guide til digitalt selvforsvar – værd at læse og benytte: https://ssd.eff.org/

Tidligere guides fra AFLYTTET:
Den store sikkerhed- og privatlivs-Guide 2014-15
KRYPTER: Pas På dig SELV

 

2 thoughts on “Internet-Sikkerhedsguide 2016-17

  1. Pingback: Når TAK er et fattigt ord…. | GARAGEN

Comments are closed.