KOMMENTAR: Tirsdag den 4.4 landede innovations- og finansministeriets første udspil til et nyt Danmark: ‘Sammenhængsreform: Borgeren først – en mere sammenhængende offentlig sektor’ hedder det, på ægte DJØFsk, med dobbelt sammenhæng, og hvis nogen skulle være i tvivl, så handler det selvfølgelig om mere digitalisering, forklædt som effektivisering og som noget, der sætter ‘borgeren i centrum’.
Det gør det også. Borgeren, du og jeg, kommer til at sidde helt alene hver især og betjene vores surt indkøbte maskiner i et accellererende inferno af selvbetjening. Vi er der allerede – men det kan blive endnu værre, især da man tydeligvis har sprunget alle de kedelige ting over.
Hvor er f.eks. den samlede vision? Hvordan skal Danmark køres? Foretrækker borgerne overhovedet en digital løsning? ER det egentlig billigere end det var før? Hvilke nye job, skal de fyrede offentlige ansatte have? Og er hvad skal alle de ekstrafokuserede, bonusbetalte ledere dog lave, nu hvor det tydeligvis er planen at skille sig af med deres medarbejdere? Lede hinanden? Bestille konsulentrapporter? Tale med SIRI i deres iPhones?
For den der massive ‘benchmarking’ af medarbejdere, der lægges op til i Sammenhængsreformen(Læs: Endnu flere måltal, mere DJØF, mere New Public Management!), den kan computere vel også, i den grad, tage sig af?
Hvis digitaliseringen p.t. er en bil, så er den langt fra selvkørende. Vi er snarere punkteret på et par af hjulene(Nets/nemID/SKAT/polsag osv.osv), ingen har monteret sikkerhedsseler(CSC-sagen) og bremserne er aldrig prøvet af – man aner tilsyneladende ikke hvor de sidder. Eller om der er nogen. Måske mener centraladministrationen simpelthen bare, at der ikke er nogen vej tilbage?
Der skal ikke bremses op og tænkes.
I stedet sætter vi farten op og kører hujende ind på motorvejen i den forkerte vejbane uden kort og med sikkerhed som absolut laveste prioritet, for det har vi (vistnok)lovet at lave senere på året?
Tilgengæld satses der på ‘alle data ET sted‘=single point of failure og så en masse usammenhængende singularity-halløj om kunstig intelligens, machine learning og ‘nudging’ en masse, noget der bare skal hældes ud over det hele som magisk it-sovs, så glider det hele i olie og vi trykker bare enter – SÅ kører det?
Så hvis du troede, at du kunne lægge smartphonen lidt væk nu, at du kunne få hjælp hos en effektiv stat, gerne i form af rigtigt sammenhængsskabende mennesker, nogen du kan tale med, som gør noget for dig for skattekronerne, så kan du godt tro om igen: De få personer, der er tilbage, er her kun som kontrollanter. Det her er selvbetjening, du, med borgerne som selvansvarlige automater for alle indtastninger som motor. Og du får travlt:
Vi kigger ind i et embedsmandskorps, der nu endegyldigt har fået fat i alle data om alle danskere (og ovenikøbet tvunget os alle sammen til selv at vedligeholde dem og sørge for de er korrekt indtastet), der er håbløst forelskede i styring, måltal og kontrol!
Sammenhængsreformen er en lang automatiseringsmaskine med indbygget infocalypse på steroider.
Regeringens topfolk har tydeligvis været på studierejser til Sillicon Valley og har begejstret tænkt: Sådan skal vi også være. Vi vil klikke på vores telefoner og være effektive.
Desværre ender det efter al sandsynlighed anderledes. Med mindre konsulentbranchen – og her især de fra USA – kan siges at være en del af Danmark?
Vi bliver ikke en skabende nation – vi kommmer til at være endeløse forbrugere af betalte, menneske-farmende, services fra meget store firmaer – og mens borgerne bliver mere og mere nøgne, er der intet, der tyder på, at staten har tænkt sig at åbne tilsvarende op.
Det ville ellers have klædt dem. Men nu er chancen forpasset.
For enhver sammenhæng.
CITATER FRA REFORMEN:
‘Mere systematisk anvendelse af adfærdsindsigter (nudging)
En række lande med UK og USA i spidsen har de senere år arbejdet systematisk med adfærds- indsigter – også kendt som nudging. Flere danske myndigheder er også i gang med forskellige initiativer. Regeringen vil tage initiativ til at styrke arbejdet med nudging i den offentlige sektor.’
‘Systematisk benchmarking
Regeringen vil etablere en enhed, der systematisk skal arbejde med benchmarking af kommuner og regioners opgaveløsning, herunder på institutionsniveau. Formålet er at skabe større åbenhed om resultater og opgaveløsning i den offentlige sektor – også til gavn for borgerne.’
‘Nye teknologier som kunstig intelligens, robotteknologi, machine learning mv. har potentiale til at skabe en bedre og mere effektiv offentlig sektor. ‘
‘Desuden vil regeringen skabe bedre rammer for innovation og fornyelse af den offentlige sektor. Det gælder fx en mere systematisk anvendelse af adfærdsindsigter, som er afprøvet i andre lande, og en større åbenhed om resultater på de store velfærdsområder gennem systematisk benchmarking på tværs af institutioner. ‘
‘Mere digitaliseringsklar lovgivning, bedre dataanvendelse og nye teknologier skal give hurtigere afgørelser til borgerne, større gennemsigtighed og mere effektiv sagsbehanding. Regeringen vil igangsætte et arbejde med at gennemgå de store ydelsesområder, fx boligstøtte og folkepension, for at øge automatiseringen af den offentlige administration. ‘
‘I dag er der juridiske og tekniske barrierer for, at myndigheder kan dele og genbruge relevante data. Regeringen vil derfor igangsætte et arbejde, der skal skabe en mere smidig, transparent og effektiv regulering af datadeling mellem myndigheder. Herudover vil regeringen fremme en fælles it-arkitektur, som gør det mere sikkert og effektivt at dele offentlige data. Der er desuden taget vigtige skridt mod at forbedre kvaliteten af grunddata og stille dem til rådighed for offentlige og private parter.’
LÆS OGSÅ:
Mere om DIGITALISERING: SingularityU – Kæmpestort for Danmark!
Digital Velfærd?