I en rapport fra MICROSOFT og Lead Agency ridses en arbejds-vision for et algoritme og kunstig intelligens-drevet Danmark op via interviews med 25 ledere i det offentlige.
Rapporten har kortvarigt ligget på Miljøstyrelsens hjemmeside, men er nu fjernet derfra og findes kun i googles cache – link her(så længe det varer): https://mst.dk/media/173776/microsoft_rapport_raekkefoelge.pdf . Aflyttet har downloadet en kopi. Den kan læses herunder(I sort/hvid format af hensyn til plads): microsoft_rapport_raekkefoelge sh
I ropporten, som altså er lavet af to private firmaer, med Microsofts direktør som afsender og Sophie Løhde som visions-mager, fortæller embedsmænd og direktører fra et bredt spektrum af det offentlige Danmark om deres strategier for et AI-drevet Danmark.
Den mest kendte ‘case’ handler om at opspore langtidsledige via algoritmer og kunstig intelligens – et tiltag, der har affødt masser af kritik allerede – og altså allerede i rapporten her – som beskrivelse af det såkaldte ‘profilafklaringsredskab’- se screenshot.

Der tegner sig et meget klart billede af et embedsværk, der i den grad har ladet sig DISRUPTE, og et Danmark, der kommer til at være fundamentalt anderledes, end det vi kender i dag.
De store bevægelser er nemlig allerede igang – ikke mindst på sundhedsområdet: https://politiken.dk/forbrugogliv/sundhedogmotion/art7219207/Algoritme-skal-hj%C3%A6lpe-l%C3%A6ger-med-at-redde-intensivpatienter – her, fra politiken.

Microsoft er som bekendt leveringsdygtige i mange af de løsninger, politikerne efterspørger – f.eks. CLOUDCOMPUTING – en rammeaftale til 2,2 mia.

Fra Rapporten:
Sophie Løhde, innovationsminister, har store forventninger:
‘Vi bruger allerede i dag kunstig intelligens flere steder i det offentlige til fx at effektivere og automatisere sagsbehandlingen, besvare henvendelser fra borgere og til forskellige kontrolopgaver, hvor teknologien kan hjælpe os med at gennemgå store mængder data på meget kort tid. Den udvikling vil kun blive forstærket de kommende år. Intelligente teknologier kan uden tvivl være med til at frigive tid og lette opgavepresset i den offentlige sektor og bidrage til at give bedre velfærd og service til borgerne. Kunstig intelligens vil også kunne gøre en positiv forskel på store velfærdsområder som eksem-pelvis sundhedsområdet. Her vil man bl.a. kunne bruge teknologien til at stille sygdomsdiagnoser og foreslå behandlingsplaner og til at vurdere risikoen for, at syge patienters situation forværres’
‘Men vi er generelt for langsomme til at tage teknologierne i brug og få udbredt digitale løsninger, som allerede er prøvet af. Det kan være digitale lægekonsultationer, skærmbesøg i hjemmeplejen eller telemedicin, hvor sundhedspersonalet fx bruger digitale løsninger til at kommunikere med patienterne, foretage målinger af blodtryk og lignende.For at sætte skub i afprøvningen af nye teknologier og udbredelsen af velafprøvede digitale løsninger, har vi med den nye digitaliseringsreform etableret en ny investeringsfond. Og vi har også givet Center for Offentlig Innovation en ny rolle, hvor de skal være med til at sprede allerede afprøvede digitale løsninger i det offentlige.Vi skal tage de nye teknologier til os, fordi de kan være med til skabe mere effektivitet og kvalitet i vores opgaveløsning. Derfor håber jeg også, at man rundt om i det offentlige er opmærksom på teknologiernes muligheder og er parat til at afprøve fx kunstig intelligens.”
‘Maria Damborg-Hald, vicedirektør i Moderniseringsstyrelsen siger: ” Vi kommer fra en kultur, hvor det i mange sammenhænge har været vigtigere ikke at begå en fejl end at træffe modige og risikable beslutninger på et usikkert grundlag. Som embedsmænd handler vi jo ikke på egne vegne, vi disponerer skatteydernes penge og vi handler altid under et ministeransvar – vi er jo sat i verden for at hjælpe med at føre den til enhver tid siddende regerings politik ud i livet. Det er helt grundlæggende principper i embedsmandskulturen.”
Men selvom den offentlige sektor generelt er meget opmærksom på, at det er skatteborgernes penge som forvaltes og det store ansvar, der følger med, så har offentlige ledere ifølge Lars Ole Dybdal fra Rigspolitiet en pligt til at sikre endnu bed-re kvalitet: ”Vi er nødt til at forholde os til nye teknologier og nye måder at gøre tingene på. Hvis ikke vi gør det, så udvikler vi os ikke og så er risikoen for, at vi forspilder potentialet meget større end at vi ikke lykkes med et projekt,” siger han.”