AFLYTTET GENINDLÆST – første program er her!

https://radarmedia.dk/aflyttet-1-pegasus-og-den-forcromede-bog/
Jeg har efter et par års pause valgt at genindlæse (RE-loade) Aflyttet som en podcast hos RADAR.
Følg med og lyt her:

Apple podcast: https://podcasts.apple.com/dk/podcast/techprofilen/id1607763265
RSS følger

Aflyttet – hvad lytter vi til nu?

Aflyttet som radioprogram er p.t. en saga blot – ingen public service kanaler vil røre ved indholdet – selvom det må siges at være relevant for tiden – og podcastmarkedet vil hellere have snakke-tale-radio uden meninger og vil helst ikke betale for journalistik. Men stifter, tidligere vært og ejer af dette website Anders Kjærulff holder stadig diverse våger åbne – og overvejer, om der kan genopstå noget?
Skriv en kommentar herunder, hvis du har ideer eller gerne vil hjælpe!
Imens kan du følge med på Soundcloud eller hos mingarage.net.
Ses vi i fremtiden? Det tror jeg NOK vi gør?

Dom fra EU-Domstolen

EU-DomstolenDen danske regering har, sammen med andre overvågningslystne regeringer, bedt EU-domstolen genoverveje om retten til privatliv stadig forhindrer den konstante overvågning af borgernes internet og mobiltelefoni (herunder telefonernes placering). Det er den femte sag ved domstolen, og det forventes at dommerne vil være hårde imod regeringerne. I sit forslag til afgørelse lagde generaladvokaten ikke fingre imellem.

“[Retten til privatliv] er til hinder for en national lovgivning, som pålægger operatører og udbydere af elektroniske kommunikationstjenester en pligt til generelt og udifferentieret at lagre trafikdata og lokaliseringsdata vedrørende samtlige abonnenter og brugere i forbindelse med samtlige midler til elektronisk kommunikation.”

I den danske sag, anlagt af Foreningen imod Ulovlig Logning, påstod Kammeradvokaten i august at EU-dommen først ville komme til januar. Derfor udsatte Østre Landsret den danske afgørelse til oktober 2021. Allerede i 2017 anerkendte den daværende regering at overvågningen er ulovlig. Dengang påstod de at EU-retten gav dem adgang til at vente 12 måneder med at standse logningen. Næsten fire år senere foregår det stadig.

Foreningen imod Ulovlig Lognings advokater har bedt Østre Landsret genoptage sagen straks. Det kan dog tage flere måneder før retten overvejer genoptagelse. Således har staten fået sit ønske opfyldt: Længere tids ulovlig logning.

Baggrund

Dommen kommer her: http://curia.europa.eu/juris/documents.jsf?num=C-520/18. Der kan man også se generaladvokatens forslag til afgørelse.

Notat hvori den daværende regering anerkendte at dansk lovgivning er ulovlig: J. nr. 1188632

Tidligere sager fra EU-Domstolen

Hov? Hvor blev det hele af? Ahhh – DER!

Aflyttet reloader stadig i et langt loop, men imens det sker, kan du følge med i NØDRADIO på Soundcloud, lavet af Anders Kjærulff.
Det finder du her: https://soundcloud.com/garagen

 

ABONNER/SUBSCRIBE: ITUNES
Eller: RSS-FEED
NØDRADIO fra Anders Kjærulff – om det digitale livs frastødende nytte i en selvvalgt corona-karantæne.
Contact: mail: lyt (at) aflyttet.dk
Der er mange, mange timers radio at tage af!
GOD SOMMER!
PS: De gamle aflyttet udsendelser ligger på PODIMO.DK

NØDRADIO: Når det er kompliceret…..

Nødradio har ladet sig teste for antistoffer mod covid-19, der var desværre ikke nogen, men hvad sker der egentlig med de andre tests, dem tusindvis af danskere tager i de hvide telte – bagefter? Ender mundskrabene i Nationalt Genomcenter?

Sådan lyder en halvkonspiratiorisk tanke, som jeg desværre har lidt del i.
I 2017 lavede jeg radio om Nationalt Genomcenter – og lavede en video om problemerne med læge og formand for Dansk Selskab for Almen Medicin(DSAM), Anders Beich – DEN er gået lidt viralt nu, og mange spørger: Hvad så med de tests?
Nødradio har derfor spurgt Thomas Birk Kristiansen, læge og formand for patientdataforeningen for at få ro på konspirationerne – svaret er både enkelt – og kompliceret.
Og så taler vi digitalisering vs. jura – to områder der kollidere jævnligt – med Ayo Næsborg-Andersen, Lektor, Juridisk Institut ved Syddansk Universitet.
LINKS: Når digitalisering bryder loven – klik her!
Et vildt koncept – fra USAs hær: www.defenseone.com/technology/2020…tection/163497/
Ups – islands APP gav ikke rigtig mening? www.technologyreview.com/2020/05/11/1…act-tracing/

ABONNER/SUBSCRIBE: ITUNES
Eller: RSS-FEED

TEKNOMAGT: De vil ikke terrorisere eller kontrollere dig – de vil bare have dine data

CPHDOX viser en ny film om overvågningskapitalisme – det sker den 24.marts til arrangementet: An Evening with the Digital Privacy Movement, hvor man først præsenterer filmen ‘The Social Dilemma’ og sætter fokus på mod-bevægelsen, der går ‘off-grid’ og kræver sine private data tilbage fra tech-giganter som Google og Facebook.Her kan du møde Zuboff selv via video-link og Rikke Frank Jørgensen(institut for menneskerettigheder), Mikael Flyverbom(dataetisk råd) og ham der Anders Kjærulff…
Imens – lyt til Zuboff her i to indslag!


I februar sidste år fik Aflyttet som første danske medie et interview med Shoshanna Zuboff. Her er original interviewet på Engelsk.

Aflyttet var også med, da Zuboff besøgte CBS i København. Vi talte med de danske tilskuere bagefter om hvad, vi kan lære af hende – og hvordan vi kommer videre.

LOGNING LOGNING LOGNING: Overgrebet, der aldrig ender…?


Der er nogen historier, der bare bliver ved og ved og som ikke synes at ville kunne få en afslutning, nogensinde.
En af dem, er balladen omkring Logningsbekendtgørelsen, der pålægger teleselskaberne at registrere hvem du ringer og sms’er til og hvor du er imens, gemme det i et år, og udlevere de data til politiet mod en dommerkendelse.
Tilbage i 2013(!) talte Anders Kjærulff med Bjørn Elmquist, advokat, om mulighed for at lægge sag an mod staten for at registrere og overvåge borgere, der var uskyldige, hvilket i den grad er i strid med den Europæiske Menneskeretskonventions, artikel 8, hvor der står at ‘Enhver har ret til respekt for sit privatliv og familieliv, sit hjem og sin korrespondance’, noget der desværre følges af ‘Ingen offentlig myndighed må gøre indgreb i udøvelsen af denne ret, medmindre det sker i overensstemmelse med loven og er nødvendigt i et demokratisk samfund af hensyn til den nationale sikkerhed, den offentlige tryghed eller landets økonomiske velfærd, for at forebygge uro eller forbrydelse, for at beskytte sundheden eller sædeligheden eller for at beskytte andres rettigheder og friheder’, hvilket er en åben ladeport for fortolkning, en ladeport, den danske stat har benyttet sig intenst af, trods to store domme i EU-domstolen, der har erklæret logningen ulovlig.
Diskussionen med Elmquist endte uden meget håb.
Men i dag har vi foreningen Ulovlig Logning, der har anlagt sag mod den siddende justitsminister. Støt dem her!
Lyt også til aktivist Christian Panton fra Prosa’s podcast herunder:


Herover: Aktivist Christian Panton er en af de længst aktive i kampen mod logningsbekendtgørelsen. Det vandt han Databeskyttelsesprisen for i 2019.