AFLYTTET SLUT FM – reload?

Aflyttets tid på FM hver søndag og tirsdag lakker mod enden med udløbet af radio24syvs sendetilladelse 1. november – som vært gennem over syv år vil jeg gerne sige tak til dem, der har lagt øre og hjælp og tid til.

Aflyttet har sendt siden 5. februar 2012 – hør første program her – og det, alle den gang kaldte for sølvpapirs-hat og konspirations-teori er idag i den grad virkeligt!
Det har været en heftig en-mandsoperation, redaktionen er bare mig(og den evige Ninette Birck som producer <3 ) - men det var aldrig gået, hvis ikke jeg havde fået hjælp og rygstød fra en masse mennesker.
Aflyttet vil derfor gerne sige tak til Bornhack, Prosa, IT-Politisk forening, Jesper Lund(!), Amnesty, Dansk IT, Per Stig Møller, B-sides, Søren Pind, Lisbeth Bech Poulsen, Peter Dremstrup, Søren Espersen, Sikkerhedsbranchen, Pernille Tranberg, Katrine K. Pedersen, Mia Oehlensclaeger, Rikke Hvilshøj, til Rigspolitiet, Forsvarets Efterretningstjeneste - og Thomas Lund Sørensen, Center For Cybersikkerhed, Atlantpagten, Forsvarsakademiet, Copits, Shoshanna Zuboff, Langkjaer Security, Mogens Langballe Nørgaard, Hanne-Marie Motzfeldt, Simon Davies, Casper Bowden(RIP), Christian Panton, Henrik Chulu, Troels Ørting, Johan Thiellemann, Jakob Wolffhechel, Alexander Færøy, Oliver Bæhrentsen, Martin Brynskov, Anders Albrechtslund, Stellarc, Rikke Frank Jørgensen, Sune Fisher, NIX - aka cyberkrigskorrespondenten, Stefan Engberg, Eva Flyvholm, Peter Lindskov, Peter Kofoed, Octavia Jonsdottir, Thomas Birk Kristiansen, Trine Jeppesen, Anders Beich, Freja Wedenborg og Keld Norman, til digitaliseringsstyrelsen og Moderniseringsstyrelsen og KL og IDA og Rasmus Malver og Peter Kruuse og CSIS og Jens Monrad og Fireeye og Justitsministeriet og Ellen Trane Nørby og Andreas Marklund fra ENIGMA og til tilsynet med efterretningstjenesterne og mange, mange andre - ingen nævnt ingen glemt - og tak til alle de mennesker, der har ringet og skrevet til mig - og undskyld til alle jeg ikke nåede at svare - og til alle de skoleelever jeg har snakket med og ikke mindst til alle dem, der har gidet at høre på mig i radioen og til foredrag – gennem de sidste syv år.
Hvis du vil følge med i hvad der sker med aflyttet – og mig- i den fremtid, jeg endnu ikke ved noget om, eller har en god ide til hvad der bør ske med programmet eller mig, så send en mail på lyt@aflyttet.dk – og følg i øvrigt med her på aflyttet.dk _ hvor jeg vil opdatere om fremtiden, når jeg kender den – der er faktisk stadig et slag der skal færdigkæmpes her: https://mediawatch.dk/Medienyt/Radio/article11713654.ece
Imens findes vi stadig i arkivet og på internettet og jeg kan allerede nu afløre at der kommer et lille easter-egg mere fra min hånd i 24syv-regi….
Kærlige Hilsner fra
Anders Kjærulff

LINK-fest til Aflyttet: MENNESKEJAGERIET


AFLYTTET SØNDAG den 25.09 kl. 15.05: Vi taler med den mest tech-savy af deltagerne i DR3s overvågningsTV-serie, ‘Menneskejagt’ – det er Morten Hattensen, ITmand og Træfælder, der formåede at holde sig fuldt kommunikerbar med mobil og computer mens han blev jaget af folk fra Politi og PET, vi har besøg af Marianne Vestergaard Nielsen fra ‘DIN E-HJÆLP’, der forsøger at hjælpe ældre medborgere, der jages af nemID og så har Peter Ussing, tidligere formand for PROSA set den nye ‘Snowden’-film og ser tilbage på 1984, hvor PROSA blev overvåget af PET.
Hør også: Margrethe Vestager om privatliv i tange tider og Mikael Hertig, der vil lægge sag an mod staten i forbindelse med datalækket hos Statens Serum Institut.

LINKS:
Menneskejagt på DR3: https://www.dr.dk/tv/se/menneskejagt-series/menneskejagt-1-6
Din E-Hjælp: mavesen.dk
NB: Mikael Hertig har efter udsendelsen udsendt denne beklagelse – og anført andre muligheder http://www.hertig.it/da/2016/09/25/min-dybeste-beklagelse-og-undskyldning-og-et-andet-forslag/

“Snowden” – trailer her:

Og vi har modtaget denne video fra Hongkong:
Benåd Snowden-demo i Hongkong 25.09.2016