Skal ALT være online?

Gæsteindlæg: Torben Andersen(in progress)
(hør Torben Andersen i Aflyttet her: http://arkiv.radio24syv.dk/video/8172709/aflyttet-uge-20-2013)

Da jeg var i Radio24syv -Aflyttet for et godt års tid siden, luftede jeg den her idé. Mest fordi jeg havde arbejdet med de nye danske “intelligente” elmålere, og slet ikke var i tvivl om at der var en værre møgsikkerhed på dem.

Men om de så havde haft über 1337 haxor sikkerhed med kvantekryptering, skulle der nok være en vej ind alligevel.

Internet of Things.
Det nye sort. Alt skal online, og det kan kun gå for langsomt.
Om 5 år vil jeg skyde på, at 1-3% af alle røg og brandalarmer i danske hjem er koblet på internettet. For så kan man jo få besked om at lortet står i flammer når man er på ferie i udlandet og intet kan stille op alligevel.
Måske sidder der endda et lille kamera i røgalarmen, som kan tilgås fra internettet også. Vældigt smart..

Alle elsker det. Især hackerne..

Mange af de “intelligente” ting der allerede er online, som hackerne begynder at få stor interesse for nu, kan ikke engang patches.
Kildekoden kan være blevet væk, nogle driverkoder kan være det man kalder binære “blops” – ingen kildekode overhovedet, eller de chipset der sidder i, kan være specialproducerede fra Broadcom, Qualcomm osv., og er lavet så billigt at selv koden er noget forbandet skrammel at patche, og det bliver ikke gjort.
Se hvordan man hacker millioner af routere på ingen tid, her: http://www.youtube.com/watch?v=stnJiPBIM6o

For nogle år siden lykkedes det også nogle whitehat hackere at få en HP printer til at selvantænde, ved at få printerhovedet til at gå amok og overophede.. og noget med en falsk firmware upgrade til Mac for noget tid siden, der fik batteriet til at blive så varmt at det brændte sammen..

Det bliver nogle kæmpe udfordringer vi går i møde med de her produkter de kommende år. Hvis ikke producenterne snart begynder at tage sikkerheden mere alvorligt, så indhenter teknologien os før eller siden, og det kan blive noget værre kaotisk noget.
Jeg har ikke særlig stor tiltro til, at vi som forbrugere begynder at tænke os en smule mere om, og enten forlange at sikkerheden bliver taget seriøst, eller simpelthen lader være med at købe for de her smarte digitale ting, vi i virkeligheden ikke har brug for, som samtidigt også bare bringer mere overvågning ind i vores hjem.
Men det bliver vi nødt til. Enten eller.

God weekend
Læs mere om hvad der sker med el-målere ligenu – her: http://thehackernews.com/2014/10/hacking-smart-electricity-meters-to-cut.html