Gæsteindlæg: USA krænker folkeret overalt på kloden

Af: Mikael Hertig

NSA brød ind i Frankrigs sikrede netværker i Washington og New York.
Det er svært at bryde ind i de lukkede og sikrede netværker, som de enkelte landes militær, udenrigstjenester, statsministerier og politi benytter sig af.
Det er meningen med dem.

I al sikkerhed, der handler om fortrolighed, foregår det uendelige spil på teknik, kodeord, overraskelser etc. Spionage og kontraspionage er en leg, enhver kan blive bidt af. Man får dog ikke børn af den.
Derfor er nye afsløringer enten overraskende eller trivielle efter smag.

Ved utroskab må enhver, der går ind på den leg, vurdere risikoelementerne.
USA er pr. definition den dominerende gorillahan og er derfor pr. definition utro. Det overraskende er, at vi finder os i det. USA har ikke den magtposition længere, og jo før, vi forstår det, des bedre.

Det helt oplagte aspekt er NSAs selvforståelse af sig selv, reflekterende USAs opfattelse af sig selv som supermagt. Ligesom med dronerne krænker man folkeretten overalt på kloden. USA tager mistænkte personer til fange overalt på kloden, og USA overvåger enhver på kloden, der efterlader sig elektroniske spor.

Gennem NATO og efterretningsvirksomhedssamarbejdet har mange gennem årene bildt sig ind, at relationerne til en vis grad også havde karakter af et ligeværdigt venskabsforhold, hvor der blev byttet købmand med informationer.

Men byttehandlen, tyder meget på, er en ren afleveringsforretning, hvor Danmark optræder servilt uden at få noget til gengæld.

USA opfatter som supermagt alle som fjender af USA, indtil de modsatte er bevist.
Risikoen bliver, at det bliver en selvopfyldende profeti.

http://www.spiegel.de/politik/ausland/snowden-enthuellung-nsa-spionierte-im-franzoesischen-aussenministerium-a-919695.html

At bryde ind i sikkerhedsnetværket hos en NATO-partner, man traditionelt står på god fod med, er i diplomatisk sammenhæng en forbrydelse.

I NATO har man fælles sikkerhedsstandarder for fortrolighed, i Danmark udmøntet i Statens Sikkerhedscirkulære (kan downloades fra Statsministeriets hjemmeside).

Der ligger her en fælles forståelse, amerikanerne selv har formuleret for, hvordan man opfører sig i sikrede sammenhænge.

Hvis der er noget som helst overraskende i oplysningen om, at NSA fundamentalt har knækket sikkerheden i det franske diplomatis netværkssikring i New York og Washington, så er det det.