Du skal bare uploade et billede, så gætter vi dit køn og hvor gammel du er, på få sekunder. Sådan lyder løftet hos www.how-old.net, og det er der ekstremt mange der har gjort. Bagefter har de delt billederne på facebook eller twitter og grinet af hvor dårligt gættet var.
Men dem der griner højest er Microsoft.
Den virale hjemmeside er lavet af ingeniører, der arbejder med machine-learning hos Microsoft og er en lang gratis salgstale for mulighederne i deres nye cloudproject, Azure.
Og selv om de siger, de ikke gemmer billedet, så glemmer de at fortælle, at de gemmer meta-data.
I dette tilfælde handler det om: Hvor du er(længde og breddegrad), din browser og hvilket apperat du bruger – og hvilke andre websider du har åbnet imens…det hele glider ind i MS-databaser, og der er ingen kontrol med hvad der sker med de data – men mon ikke de dukker op igen som annoncer?
Derudover behøver MS ikke gemme dit billede. Det er nok at de har biometrien, og iogmed det hele foregår via deres cloud og programmer fra ‘Project Oxford‘, der ligger inde i den, så er det med biometriske markører, det er bare tal, og de forlader nok ikke skyen lige med det sammme?
Biometriske markører er de facto alt der skal til, for at et kamera kan genkende dig på gaden eller en webside kan genkende og tagge et billede du er på.
Velkommen i skyen. Hvad mon de bruger dig til nu?
Well – MS arbejder faktisk på at bruge ansigtsgenkendelse til adgangskode – og det program er kun så godt, som alle de data, det har at lære efter. Dig.
I en digital verden, hvor DU er varen, så husk – for en anden gangs skyld – at tænke som du gør udenfor internettet, hvor du nok ikke ville aflevere at billede af dig selv til en vildt fremmed?
Eller hvad?