Good whistleblower – BAAAD whistleblower

Whistleblowing=journalismLørdag aften den 29 juni smed The Guardian/The Observer(sidste er ejet af Guardian) endnu en breaking news historie på forsiden. Artiklen handlede blandt andet om, at NSA ikke kun samarbejdede direkte med den engelske efterretningstjeneste, GCHQ, men også med fem andre lande fra EU – Holland, Frankrig, Tyskland, Spanien og…Danmark.
Kilde til historien var Wayne Madsen, tidligere ansat i NSA og en af de første Whistleblowere fra NSA og tidligere hovedkilde bag Bo Elkjær og Kenan Seebergs bog ‘Gåden om Echelon’ fra 2002.
Det var første gang nogen direkte forbandt Danmark med NSA – og det må siges at være sensationelt. Bogen fik blandede anmeldelser og forfatterne fik klø for ‘tekniske misforståelser’ og så var det i øvrigt allerede druknet i kampen mod terror efter 911.
Men nu kom det altså op igen – i The Guardian, der gennem flere uger suverænt har kørt verden over med den ene afsløring efter den anden:
‘Wayne Madsen, a former US navy lieutenant who first worked for the NSA in 1985 and over the next 12 years held several sensitive positions within the agency, names Denmark, the Netherlands, France, Germany, Spain and Italy as having secret deals with the US.’
Ifølge Wayne Madsen havde Danmark ‘formal second and third party status” under signal intelligence (sigint) agreements that compels them to hand over data, including mobile phone and internet information to the NSA if requested’, skrev de.
Hvis det er sandt, ville det i den grad forklare den danske regerings passivitet i forhold til PRISM – og det ville i den grad give mening, at der tilsyneladende(måske?) er installeret aflytningsudstyr på et transatlantisk data-kabel, midt i Vestjylland, som DR kunne afsløre fredag.
Dagen efter, søndag morgen, var historien pillet af The Guardian/Observer igen.
Rygterne svirrede på twitter: Glenn Greenwald, den gigantiske journalistiske kraft bag The Guardians artikler med Edward Snowden, kunne vist ikke stå inde for historien?(det er iøvrigt ikke bekræftet – det var et rygte). Og så var der altså kilden.
For ud over at være tidligere NSA-whistleblower, er Wayne Madsen kendt for sin støtte til den såkaldte 911 truth-bevægelse, en flok konspirationsteoretikere, der stædigt fastholder at angrebet på WTC var en såkaldt false flag-operation, sat i værk at USA selv for at sætte landet i undtagelsestilstand. Kort sagt: Wayne Madsen er en sølvpapirshat af rang, gennemparanoid og muligvis langt fra troværdig, hvilket tilsyneladende beroligede alle danske journalister: Puha, så behøver vi ikke gøre noget ved DET.
Men bare fordi man er paranoid, KAN der jo godt være nogen efter een? Det Wayne Madsen fremførte er ikke nyt, han sagde det samme til Kenan Seeberg og Bo Elkjær kort før 911, og dengang var der ingen, der beklikkede hans troværdighed.
Og så var det altså ikke The Guardians/Observers EGEN artikel – indholdet stammer fra den tidligere leder af Privacy International, PI, Simon Davies website ‘privacysurgeon‘. Og Simon Davies ved da godt, hvem Madsen er. Og er helt klar over, at hans synspunkter vil blive brugt imod ham: ‘In view of the current practice of targeting the messenger instead of the message, I’ll get one matter out of the way before we go any further. Some of Madsen’s views have been – to put it mildly – controversial. His articles and books sometimes talk of clandestine arrangements at the highest levels of government. But those claims are old news – and are irrelevant to the question being addressed in this article.’
Så – kære Danske Journalister – jeg ved godt, I helst bare vil tilbage til det normale.
Til reportager fra Roskilde Festivalen og drinks i backstageområdet. Til lokal fnidder fra folketinget og ministerrokader, der intet betyder – i virkeligheden.
I får ikke det hele serveret på et sølvfad fra The Guardian. Og det nytter slet ikke, at I skriver til mig på Twitter med bemærkningen: ‘Spild ikke min tid – kom med nogen BEVISER’.
I skal gøre det selv. I kan godt! Sandheden er ikke DERUDE. Den er lige her.
Jeg siger ikke JEG har den. Jeg er kun lille mig med et enkelt radioprogram og dette website. Jeg ved ikke alt. Men det gør I. Hvis I gider. Gider I ikke nok?

UPDATE: Simon Davies-bagmanden bag artiklen, har denne forklaring på hvad der skete: http://www.privacysurgeon.org/blog/incision/httpwww-privacysurgeon-orgblogincisionthe-withdrawal-of-an-nsa-story-and-an-ethical-quagmire-for-the-observer/

‘The validity of the article’s assertions was not in doubt. Indeed the Guardian itself later confirmed that the story was factually sound. Instead, editorial staff had anguished over the sustainability of featuring a central character who held unconventional, contentious and sometimes bizarre views – even though these views were unrelated to the ambit of the expunged story. It’s a little like withdrawing an exposé on maladministration of public funds because the informant had expressed a belief in the conspiracy of One World Government.’

Kommentar: NSA, STASI, Gestapo?

Af: Anders Kjærulff


Det er en meget, meget trist tid for de vestlige demokratier. Mens vi har vendt ryggen til dem og i stedet hygget os med vores iPhones og sendt opdateringer til Facebook, søgt efter et eller andet på Google eller sendt en mail via Outlook, ja så er demokratierne tilsyneladende gået under og er erstattet med paranoide regimenter, der ikke respektere deres egne borgere. NSA har adgang til al kommunikation DU og jeg har gennem internettet – og de store amerikanske firmaer, der påstår det bliver mellem os og dem, har angiveligt solgt ud til NSA for dollars.
Det minder om noget. Det minder om STASI og Gestapo-metoder.
Og jeg ved godt, det er grimt at sammenligne vore venner i USA med STASI og Gestapo. Jeg ved også godt, de ikke har samme intentioner. Men centralt set bruger NSA de samme metoder.
VI bruger samme metoder.
Det hele er trist fordi, The Guardian og Washington Post har fremlagt en række dokumenter, der tilsyneladende beviser at den amerikanske efterretningstjeneste NSA har overvågningsnablen helt, helt nede i vores alle sammens internet.
De har nemlig adgang til Google, Facebook, Microsoft, Yahoo og Apples og mange andres servere, altsammen ifølge en lækket PowerPoint præsentation fra NSA. Der er gået lidt tid nu. Og vi behøver ikke længere skrive ‘måske’ eller ’tilsyneladende’. Den er god nok. Ingen benægter.

USA er vores venner
Jeg ved godt, at NSA, National Security Agency IKKE er STASI eller Gestapo.
Jeg ved også godt, at det ikke er OS, ikke mig eller DIG, de er ude efter.
De vil bare beskytte os. Mod terror.
Men på vej mod det bruger de samme metoder, som netop STASI og Gestapo, masseaflytning, overvågning af alle borgere og massiv registrering af os alle sammen – for en sikkerheds skyld.
NSA kan aflytte os alle sammen, når vi er på nettet. Hver og en! Også dig. Og endnu værre: Det betyder at de gør det. Hele tiden. De kopierer vores data, gemmer dem og analysere og sammenligner og putte os i små, fikse kasser: Mistænkte eller ikke mistænkte?
Personligt har du sikkert lige puttet mig der skriver dette i kassen ‘paranoid konspirationsteoretiker’ – og det er jeg ked af, for jeg tror faktisk du tager fejl – og skal man gøre sig munter, så kan der skam godt være nogen efter een, selv om man er paranoid?
Uanset hvad, får vi ikke mere at vide. Ikke andet, end at de gemmer os og kører os gennem algoritmer.
Vi kan selvfølgelig prøve at gemme os for det – med Tor og Kryptering og andre sikkerhedsværktøjer. Men det bliver svært.
‘In the abstract, you can complain about Big Brother and how this is a potential program run amok, But when you actually look at the details, I think we’ve struck the right balance’, sagde Barack Obama til de amerikanske medier.

Benægt/bekræft
Projektet kaldes PRISM og NSA har været så overmodige at producere et 41 sider langt dokument om det.
At Facebook, Apple og Google protesterer over at være indraget, er der ikke noget underligt i: De er nemlig alle sammen amerikansk baserede og er måske blevet tvunget til at underskrive en såkaldt gag-order fra Justitsministeriet, hvor de kan idømmes fængsel, hvis de afslører hvad de har sagt ja til.
Derudover er de ansatte, der har med overlevering af data, naturligvis sikkerhedsgodkendte til højeste nivau. Det kommer med en pris: Tavshed.
Og så er der et andet aspekt: Pengene. Google, Facebook og Apple bliver nemlig betalt af NSA for adgang, hævdes det. Og de tager sig godt betalt – skal man sælge ud af kundedatabasen, så skal det koste.

Supercomputer
NSA er verdens mest computerstærke efterretningtjeneste og er ved at bygge et topmoderne nyt hovedkvarter i Bluffdale, Utah. De har naturligvis altid haft muligheder for at aflytte firmaer UDEN at spørge først.
NSA betegnes af WIRED som ‘the largest, most covert, and potentially most intrusive intelligence agency ever’. Og med Patriot Act og FISA sættes USA i en form for militær undtagelsestilstand, der kan udnyttes til stort set hvad som helst – ligesom vore terrorlove herhjemme…iøvrigt.

Obama: Vi har det under kontrol
NSA har allerede indrømmet dele af overvågningen, den del der svarer til den danske logningsbekendtgørelse, hvor man kræver at Teleselskaber gemmer logs over hvem der ringer til hvem og hvor de ringer fra. Det var første trin og det fik store dele af USA til at gå amok. Desværre dækker forargelsen over noget langt værre: PRISM er så ufatteligt ubehageligt, at det ikke er til at rumme for nogen af os – slet ikke amerikanerne – hellere diskutere telefonaflytning end at tage stilling til, at hele dit liv er gennemsigtigt og registres på nettet af maskiner i USA, betjendt af mennesker du ikke kender.
Hvis Guardian og Washington Posts oplysninger står til troende – og ingen har anfægtet dem endnu, end ikke Barack Obama, der i modsætning til Zuckerberg og Larry Page indrømmer, at PRISM findes – ja så er det internet, vi alle sammen er blevet så uendeligt afhængige af i vores daglige liv, en overvågnings, aflytnings og registreringsmaskine hvis styrke og kraft er fuldstændig ufattelig.

Stjernevind

NSA har mulighed for at registrere alt hvad vi foretager os på nettet, alt hvad vi skriver, alle billeder vi tager, al chats vi vi er med i, alle smser og alle vi ringer til. De har hul igennem. Til hele pakken – dig!
Programmet bag det hele hedder PRISM. Og det virkelige problem bag det, er at afsløringen af det finder sted samtidig med, at USA som sagt indrømmede at NSA laver logning af telefonsamtaler – på nøjagtig samme måde som vi bruger logningsbekendtgørelsen i Danmark. Ikke fordi DET ikke er slemt. Det er det.
Men PRISM er langt, langt mere alvorligt – det griber ind i selve internettets sjæl, perverterer den og sender os alle sammen steder hen, der minder ekstremt meget om noget STASI, eller registreringens sande mestre, Gestapo, kunne have udtænkt.

Din sociale graf?
Hvis man kombinerer mulighederne for fuld adgang til alle vore mails og vores ageren på sociale netværker med seriøs data-mining får man seriøse BIG DATA og et system, vi allerede kender navnet på: Stellar Wind, hedder det, og det var whistlebloweren William Binney, tidligere NSA-ansat, der gjorde opmærksom på det.
Ideen bag er at lave en slags Facebook, ’Social Graphs’ som Binney kalder det, for efterretningstjenester. Et system, hvor vi bliver puttet i kasser efter meninger og bekendtskabskredse og bagefter påklistret et trusselsnivau og en etiket, der iøvrigt er dynamisk og under konstant revurdering, skabt at de data vi selv genererer hele tiden.
Og det er ikke kun en syret ide.

Ny virkelighed?
Ifølge Binney er det fuldt operationelt og har været det siden den kolde krig. Den eneste grund til han valgte at fortælle om det var, at USA udvidede fokus af masseaflytningen fra resten af verden til USA selv.
USA er som sagt ved at vågne op til en ny virkelighed.
Men Europa benægter. Hårdnakket.
‘Vi har ingen kommentarer. Det er et amerikansk anliggende’, sagde EU-kommissonen, da de blev spurgt af bekymrede amerikansk journalister.
Men det er et Europæisk anliggende: For selv om USA er vore venner og allierede, så nyder vi som borgere udenfor USA, ingen særlig beskyttelse – vi kan aflyttes og datamines som det passer NSA.
Vi har kun een fordel.
Nu ved vi at det sker. Det er ingen konspirationsteori. Det er måske ikke engang en konspiration – kun det sædvanlige amokløb af sikkerhedshysteri versus terror, et ord der egentlig bedst kan oversættes med rædsel, og dermed et ord på den følelse, der virkelig griber een, når man forstår dybden af, hvad total-aflytning, totalkontrol, egentlig betyder for os alle sammen.
PRISM er anerkendt, udover naturligvis af de involverede private firmaer, der måske enten ikke selv ved hvor NSA har skruet aflytningen ind, eller er underlagt en af de famøse ’gag-orders’ fra justistministeriet, hvor man idømmes store fængselsstraffe for at fortælle, hvad man er blevet beordret til.
Hvad vil du gøre ved det? Lade som om det ikke sker? Eller kræve at vi igen gør verden til et åbent, tillidsfuldt sted at være?
Uanset hvad du vælger er der taget beslutninger for dig:
Du kan IKKE bruge nettet til fortrolig information. Punktum.
Hvis det er vigtigt – skal det foregå off-line.
Hvordan gør du det?
Held og lykke med det i en gvennemdigitaliseret erden.

Aflyttet – overalt
Ligenu dækker telefonsagen fra Verizon over resten. Den vil man gerne tale om. Den er nemlig stort set uskadelig.
Resten, PRISM, er en rullende, eksistenstruende katastrofe under den tillid vi som mennesker bør have til hinanden og et skræmmende billede på, at terroristerne har vundet: Vi har gjort os selv til ynkelige, angste figurer, målbare små eksistenser i et matematisk vanvidsspil, og vore ledere må famle sig rundt i en parallel verden af hemmeligheder og løgne, altsammen for en smule tryghed, der alligevel aldrig bliver absolut.
Det er den verden du kommer til at leve i fremover: Hver gang du skriver noget på nettet, er der nogen der gemmer og analyserer det. Putter det i en kasse med dit navn på. Og et stempel.
Du er aflyttet.
Du er måske uskyldig – indtil videre. Indtil nogen mener noget andet.
Det er den verden du lever i fra nu af. Du. Dine kære. Dine børn og børnebørn.
Kan du virkelig vænne dig til det?


GODE RÅD TIL AT PASSE PÅ DINE DATA PÅ NETTET? KLIK HER!

UPDATE: Der er naturligvis ENDNU mere…Det hedder såmænd, BOUNDLESS INFORMANT, den bundløse informant, kører over hele verden og er lækket til Guardian: http://www.guardian.co.uk/world/2013/jun/08/nsa-boundless-informant-global-datamining?CMP=twt_gu
RADIO OM EMMET HER:

Og her:

OG her: