Hippiekaye Motherfuckers – alt er super-duper-digitalt og vi er helt alene mod AI-monopoler?

FMSØNDAG1505: Aflyttet har set på regeringens nye digitale vækstplan sammen med forfatter Sanne Bjerg og sikkerhedsekspert Jakob Wolffhechel. Danmark skal være DIGITALE FRONTLØBERE, siger regeringen, som et bizart ekko af den konference som Google og Singularity University inviterede Lars Løkke og Ida Auken til i september 2016, hvor de fik at vide, at de skulle begynde at tænke EKSPONENTIELT, for så bliver vi alle sammen rige og smarte?


Og så har vi talt med amerikanske Jonathan Taplin om hans nye bog ‘Move Fast and Break Things’. Den handler om verdens største overførsel af penge: Væk fra musik-, film- og mediebranchen og over til tech-monopolerne Amazon, Google og Facebook, som ikke har til sinds at give dem tilbage til skaberne af det indhold, de lever godt af. Ydermere arbejder ledelserne på en ny verdensorden hvor rige mennesker bliver 200 år gamle og staten intet bestemmer.

LÆS MERE: Digital Velfærd?
Singularity U i Danmark – et statskup in spe?