FMSØNDAG1505: Børn og gamle mennesker i cyberspace

Marianne Vestergaard Nielsen var den eneste i studiet - Lykke Møller Kristensen sad fast i i det vidunderlige danske motorvejsnet og blev interviewet fra en rasteplads i Ringsted.....Lykke Møller Kristensen er aktuel med “Dit digitale barn har brug for en voksen” og Marianne Vestergaard Nielsen har netop udgivet bogen: ‘Google er ikke min ven – seks fortællinger fra ældrelivet som minimalt digital’.Aflyttet taler om cyberspace, fremtiden og om hvem der er vindere og tabere i det store, digitale spil.
Ugens Links: Dit digitale barn – https://gad.dk/dit-digitale-barn
Gode råd om Snapchat: https://nordicparenting.dk/2018/09/02/er-dit-barn-paa-snapchat-saa-laes-her-hvad-du-har-brug-for-at-vide-som-foraelder/
Google er ikke min ven – https://vimeo.com/282495635

KORREKTION: Google overvåger ikke børn via ‘Education’

30.6.2017 stillede aflyttet spørgsmålstegn ved Googles rolle som leverandør af undervisningssoftware til danske skoler og gymnasier – det skete i forbindelse med et interview med undervisningsminister Merete Riisager (LA).
HØR PROGRAMMET HER: http://www.radio24syv.dk/programmer/aflyttet/18015425/dataetik-snyd-og-russerne?start=0

‘Jeg er blevet gjort opmærksom på, at du omtaler Google og nogle af vores produkter (Drive og Classroom) i din podcast fra d. 30/6, hvor du interviewer Merete Riisager. I sig selv en fin podcast, men ved 8:44 får du sagt noget, som ikke passer: Når skoler og uddannelsesinstitutioner bruger G Suite for Education (herunder Drive og Classroom), er det IKKE Google, der ejer data, men skolen selv. Det står specifikt beskrevet i den kontrakt, som skoler indgår med Google, og det skal også understreges, at den udgave af Drive og Classroom, som skoler bruger (en del af G Suite for Education), er markant anderledes end forbrugerversionen – data bliver ikke brugt kommercielt, der bliver ikke vist reklamer i apps’ne, og skolen er dataejer’, skriver Jesper Knoop-Henriksen, Education Partner Manager, Nordics Google, Inc. til Aflyttet i en mail.

Vi spurgte tilbage: ‘Hvis man skal anvende Drive og Classroom skal man vel have en google-konto?
DEN er vel underlagt jeres sædvanlige betingelser?’
Men også her har vi åbenbart taget fejl:
‘Når skoler bruger G Suite for Education, får de særlige Education Google-konti, som er underlagt de særlige EDU-betingelser – ikke forbrugerbetingelser. Skolen kan med de her EDU Google-konti administrere præcis hvilke Google-services, som eleverne skal kunne få adgang til’, fortsætter Jesper Knoop-Henriksen.

Aflyttet vender tilbage med mere omkring Google Education – og ikke mindst et svar på HVORFOR Google så stiller det gratis/meget billigt til rådighed for folkeskoler og gymnasier i august.