Økonomi- og Indenrigsministeriet har netop tildelt opgaven med at udvikle digitale vælgererklæringer til KMD.
Digitale Vælgererklæringer er første (og pt eneste) sten i indenrigsministeriets kuldsejlede planer om e-valg – en plan der er lagt i skuffen, men snart kan tages op igen.
KMD hed engang KoMmuneData og var, som navnet antyder, ejet af kommunerne. Det er det bestemt ikke længere, de har været solgt, konkurrenceudsat og udliceteret af flere omgang – nu hedder ejeren kapitalfonden Advendt International, der sidder på 90 procent af aktierne.
Men når man læser om KMD på deres egen hjemmeside, er der ikke grænser for hvor danske de er: ‘KMD er den største danskbaserede it-virksomhed, og hovedparten af KMD’s forretning udspringer af egen softwareudvikling. I over 40 år har KMD arbejdet med udvikling, drift og vedligeholdelse af Danmarks største kommunale it-systemer. KMD udvikler og leverer i dag software- og serviceløsninger til kommune-, stats- og erhvervssegmentet i Danmark. Systemerne håndterer eksempelvis udbetalinger af løn og sociale ydelser, og hvert år beregner og udbetaler KMD’s softwaresystemer i omegnen 400 mia. kroner. Det svarer til mere end 20 % af Danmarks BNP. KMD’s softwaresystemer håndterer også så forskellige områder som administration af skoler og forsyningsvirksomheder til afholdelse af folketingsvalg i Danmark. KMD koncernen har en årlig omsætning på mere end fire milliarder danske kroner og har omkring 3.000 ansatte.’, skriver de.
KMD vandt også, for kort tid siden, aftalen om at udvikle den centrale datafordeler. Det fejrede de blandt andet med at fyre 120 mand…
Med KMDs kontrol over en hjørnesten i det danske parlamentariske system, er stort set al kritisk infrastruktur i det digitaliserede Danmark betjent af amerikanske firmaer, hvilket som bekendt giver problemer med tilsyn.

Det forholder sig nemlig STADIG sådan, at Amerikanske firmaer SKAL udlevere data til NSA/FBI/CIA på forlangende. Der eksisterer en række begrænsninger indenfor USA – men ikke iforhold til udlandet – som generelt betragtes som nogen man gerne må spionere imod. Eneste lande, USA ikke spionere imod er de såkaldte 5eyes, som udover dem selv tæller Canada, England, New Zealand og Australien.
Hvis firmaer har hovedsæde i USA, kan de tvinges til at udlevere data om danskere til amerikanske myndigheder. Det sker via en såkaldt FISA, Foreign Intelligence and Surveallance Act – et lovkompleks, der trods Snowden-afsløringerne end ikke har været til debat i USA – og som med hemmelige retskendelser kan tvinge amerikanske firmaer til at udlevere alt om borgere udenfor USA, iøvrigt med retsligt gældende forbud mod at fortælle de pågældende ‘fremmede’ lande om, hvad der er foregået.
Enhver antydning af, at det kunne være et problem, f.eks. i forhold til salget af NETS(som KMD, aka Advendt International også har aktier i) eller driften af NSA-leverandøren CSC, er hånligt blevet afvist af Henrik Sass Larsen som ‘spekulationer og konspirationsteorier’ – hviket det nødvendigvis må være, da regeringen ikke har taget nogen form for initiativer til at undersøge det nærmere….
Samtidig sættes danske virksomheder reelt udenfor udvikling af digital infrastruktur og fremover, hvis de ønsker at byde ind, skal de gøre sig kompatible med de store amerikanske firmaers software og hardware-opbygning – noget der efter vedtagelsen af dansk deltagelse i EUs patentdomstol kan blive en enddog meget dyr affære.
Det tredie man gør sig blind for, er manglen på kontrol med landet.
Og risikoen for total undergravelse af borgernes rettigheder – nu også med udenlandsk kontrol af centrale dele af den demokratiske maskine.
Rådet for digital sikkerhed er i forvejen bekymrede over elektroniske vælgererklæringer som sådan: ‘et forslag om at registrere vælgererklæringerne elektronisk kan give en alvorlig risiko for, at stillernes politiske synspunkt bliver gemt, advarer Rådet for Digital Sikkerhed. Det advarer om, at der ifølge persondataloven ikke må ske edb-registrering af politiske forhold i det offentlige’ skrev politiken tidligere på året.