For føste gang i meget lang tid har vi rent faktisk et emne som transcenderer de ligegyldige og farlige politiske farver.
Noget som de såkaldte yderfløje burde og kan samles om.
Den reelle trussel imod alle danskere.
En trussel som er ligeglad med hudfarve og religion.
En trussel som ikke hæfter sig ved politiske tilhørsforhold eller sexuelle præferencer.
Høj og lav, god og ond, barn og voxen. skeptisk og naiv, troende eller vidende.
Den massive aflytning som forgår lige under vores fingerspidser differentierer ikke imellem nogen modpoler.
Den aflytter bare. Uden fordømmelse. Uden følelse. Uden tro.

Dette er det kolde kolde faktum i min verden.
Det er en fornuftig konklusion på en helvedes masse informationer som er blevet mig tilegnet.
Det er en logisk distancering på alle ‘sandheder’ bygget på tro og ikke fornuft.
Det er deduktionen, at alt kan være falsk og jo mere det er bygget på officielle forvisninger, jo større er sandsyndligheden for deres usandhed.
Absolute sandheder findes kun og kun kun i matematikken. Alt andet har en sandsynlighed for at være falsk. Og der stoler jeg kun og kun kun på min egen intuition, logik og sunde fornuft.

Det er enten falsk eller sandt.

Alting.

Man KAN ikke underdele løgn. Ligesom at man ikke kan underdele sandhed.

Det er ENTEN falsk eller sandt. ( Nødløgn er stadig en løgn ).

Og eftersom jeg kun har dette ene liv af mit, så er det mit forpulede ansvar kun og kun kun at drage mine egne konklusioner udfra den viden som nu engang er mig forundt.

Men jeg stoler aldrig og kun aldrig på andres udsagn, med mindre at de giver fornuftig og logisk mening. Og jeg tror aldrig. Mine konklusioner, sande eller falske, er bygget på den viden som jeg har tillært mig og et intellektuel, fornuftigt refleksion.

ALDRIG Zenia Stampes ”det kan jeg ikke forestille mig”. Eller Thornings ”Vi er blevet forsikret om bla bla bla”. <— /FlameRant.

”Det er naivt at tro…!!!”
Øhh, ja det siger jo ligesom sigselv. Det er fucking naivt at tro.

Og det Danmark som jeg er vokset op i, mellem de mennesker som af en eller anden årsag beboer dette lille geografiske smørhul på 55° nordlig bredde, 10° øst.
Vi som befolker danernes land er Danskere i den imaginære-guds nåde.

Er det ikke dem som DF burde slås for? Er det ikke en del af dem som alle burde slås for.

Jeg elsker hvor jeg kommer fra, jeg elsker vores fælles kulturelle sindelag.

Jeg elsker at vi altid har fundet en fornuftig og medmenneskelig løsning på vores problemer. Jeg elsker vores praktiskisme. Vores sundefornuft.

Politik er ikke en lige linje med fucking modpoler.

Det er populistisk demokrati som er det.

Det demokrati vi som mennesker har tilkæmpet os er en ring. Men ved indførelsen af populistisk demokrati kan vi opdele folk i grupper, som så kan bekæmpe hindanden for dette eller hint.
Alt imendens den politiske lup forstørre de arbitrære og ligegyldige ‘problemer’ som det er gavnligt for ‘systemet’ at fokusere på for at bibeholde grupperingerne, fløjene, adskillelsen, hadet og intolerancen, frygten og alle de andre fortolkninger af ”Divide et Impera” ! .
Det som almindelige anstændige borgere i dette land gerne vil have er vel for helvede bare en fredelig sameksistens, tryghed, samhørighed, harmoni med sine medmennesker.
Og der har det repræsentative demokrati løbet sin kurs. Med evolutionen af internetsne er det ‘demokrati’ som vi lever under, blevet forældet.
Dette er kernen af cyber-krig og fred.
At der nu er udviklet værktøjer som sagtens kan løse alle de store problemer vi som menneskehed står overfor, men bliver brugt til at fucking bureaukrati og mickromanagement.
Af frygt? Af grådighed?. Af inkompetence?. Af naivitet?.
Det er underordnet. Motivet og aktørende er for så vidt underordnet, da det altid kun kan være spekulationer, og derved fejlbehæftet.
Så kan der ikke træffes endegyldige faktuelle konklusioner.
Vi ved bare at disse ting sker og de sker nu. Uden fordømmelse og uden tro.
Hvis vi løser de store problemer i bunden, så skal alle andre små-problemer nok blive løst henadvejen.
Og god gammel sund dansk innovation, opfindsomhed og sundfornuft er et rigtigt fucking godt sted at starte.
Vi i Freja’s sal, eller Aphrodite’s sal, eller Venus’ sal har ALDRIG underlagt os andre uden god grund. Uden fornuftig grund. Og har ALTID søgt imod anstændigheden.
At aflytte alle Danskeres informationer er at stjæle vores suverænitet, vores selvstændighed, vores anstændighed.
Og uden den, hvad er vi så???

/Kærlighed

/nx

Kære Jon Herstad.

Du skal ikke være træt. Ihverttilfælde ikke træt træt. Det er livet sågu for kort til.

”At have en holdning, er ikke ensbetydende med at være total blind for verden omkring en.”
Deri kunne jeg ikke være mere uenig. At have en holdning til noget ér at være blind. (Jeg vil uddybe ‘verden omkring en’ lidt senere)
En holdning er vel definitionen på forudindtagenhed og biasedhed.
Holdninger er noget man har indtil man accepterer det som faktuel viden. (Også er det ikke en holdning længere, så er det et faktum).
Holdninger er ligesom tro, et eller andet personligt perspektiv hvorfra man træffer sine beslutninger.
Holdninger er et abstrakt begræb som intet værd har i en faktuel verden.
Holdninger er ikke logisk, det er derimod dybt ulogisk. Det strider imod ethvert naturvidenskabelig fundament.
Holdning er luftkasteller, er politiske talking points, er en bobbel varm flatulens.
Holdninger er subjektive og ligegyldige.
Holdninger er som røvhuller, alle har en.

Det der er interessant her er ‘verden omkring en’. I din ‘verden omkring dig’ er jeg himmelråbende biased og komisk.
Ja, nuvel. Det er jeg. Eftersom dette er din holdning, så kan jeg ikke argumenterer mig ud af det. Din holdning er jo din holdning og den har du selv truffet i din ‘verden omkring dig’. Med de midler tilgængelige for dig.
Og det giver mening for dig.
Det er sandheden for dig i din ‘verden omkring dig’.
Det er din virkelighed og ingen andres, deri giver jeg dig ret.
Der findes én og kun én virkelighed for dig. Nemlig din ‘verden omkring dig’.

For mig findes der også kun én virkelighed. Min.
Det er min ‘verden omkring mig’.
I den virkelighed har jeg ikke nogen holdninger til særligt meget.
Jeg er voyeur.
Jeg er observatør.
Jeg betragter og siger/skriver hvad jeg ser.
Jeg korresponderer fra den ‘verden omkring mig’.
Uden fordømmelse.
Som alle menneskelige mennesker sker det dog af og til at mine personlige holdninger (I min ‘verden omkring mig’) til dette eller hint bryder igennem min skal og jeg bliver følelsesmæssigt engageret og animeret.
Det vil jeg ikke undskylde for.

I min ‘verden omkring mig’ er alt løgn indtil jeg har en god mavefornemmelse for at det kunne være sandt.
Indtil det giver mening på et logisk plan.
Indtil min sunde fornuft har sniffet på det og fundet det brugbart.
Indtil min kritiske sans har kigget det efter i sømmene.

Det er lidt vanskeligt at formidle hele min livsfilosofi ud omkring sandheder og løgne på 3 minutter i slutningen på et program én gang om ugen.
Jeg er altid tilstede på twitter @nxrix for dem som nu måtte have spørgsmål om whatever.

I ærbødighed og for altid din.

/nx

Freden og cyberfreden er lige rundt om hjørnet, der er bare tusindevis af sponsorerede reklame bannere som fortæller dig at du skal kigge den anden vej.
Koncentrere dig om krigen og cyberkrigen. Fyld dig hjerte med had og frygt. Græd dig i søvn i selskab med Allan Simonsen og Linse Luder. Og vid at dine folkevalgte tager dine meninger og problemer meget alvorligt, hvis og såfremt det er de ligegyldige talkingpoints som spindoktorene og pressecheferne vælger på forhånd.

Alt fred er oplysning, uddannelse, kritisk tankevirksomhed og sund fornuft. Alt krig er det modsatte. Man bliver hvad man føder. Man giver videre hvad man er.

Og cyberfreden starter lige hér. Lige nu.

Der vil ikke gå lang tid før forældre og lærere i f.x. folkeskolen inkorporere privacy og sikkerhed i skolen som fag. Ja i min bog, så skal det jo være allerede i 2 – 3 klasse, før børnene springer helt ud af skabet som netizens.
For at forberede dem på det uomtvistelige faktum at de kommer til at leve et liv under aflytning og alt hvad de siger og gør vil blive arkiveret, også er det jo bare et spørgsmål om at skille privatpersonen og internetpersonen ad.
Til det skal man bruge nogle basale redskaber som meget nemt ville kunne indgå i et pensum.
Dannelse og uddannelse, Netikette.

Det er jo dem som er på vej til at hoppe på vognen som er aller mest udsatte.
For ikke at snakke om videregående uddannelser. De om nogle skal have nogle redskaber til at beskytte deres lort.
Man skal jo tænke på, at ved den massive aflytning og installering af forskellige bagdøre og svagheder i de fleste offentlige tilgængelige services, så er man også i risiko for andre end regeringer og efterretningstjenester.
Ved at introducerer svagheder til internettet, så gør man internettet svagt.
Og en filmskole afgangs elev vil sågu da ikke have at sit manuskript kan blive opsnappet.
Eller en journaliststuderende som ikke kan beskytte sine kilder ordentligt.
Eller en jurastuderende som ikke kan vide sig sikker på om klient/advokat fortroligheden er taget i ed.
Det er jo egentligt bare at tage konsekvensen af de sidste 3 års afsløringer om hvem der gerne vil kontrollerer dine data også reagerer ordentligt.
På trods af eller nærmere på grund af den manglende politisk vilje til at adresserer disse forhindringer på banen.

Det er vel for helvede vores forpulede pligt at sørge for at vores børn og unge er rustede til den dystopiske verden som allerede er blevet bygget omkring ørene på os. Selvom de kære folkevalgte har valgt ikke at ytre sig.

Det politiske system er jo ikke andet end en administration bygget ovenpå landet som et burokratisk nødvendigt onde.
Alle os almindelige mennesker er stadig roden af landet og roden af menneskeheden.
Og vi har stadig friheden til at fixe det lort de kaster i hovedet på os, neden fra.
Ved hjælp af læren og fralæren.
Logik og spørgsmål.
Gennemsigtighed og ansvarligståelse.

Alt er fint, gå venligst videre, intet at se her. Ikke vip båden for meget.

/karma

/nx

Det er et spørgsmål om perspektivering.

Det er et spørgsmål om redefinition af ens egne begreber.

Efter nu en del måneder er de første store politikere kommet lidt ud af busken og har udtalt sig om hele #Snowden / #NSA afsløringerne. Efter total stilhed og mangel må anerkendelse om at vi som verdenssamfund måske har et problem.

Tine Bramsen og Helle Thorning har nu begge været ude i medierne for at uforbeholdent støtte usa’s globale krig mod privatlivets fred, err, terrrrror.

De har så at sige vist deres farve, eller mangel på samme. Man kunne jo formode at de helst havde set hele denne miserer glemt og ignoreret ihjel. Ved Glud har de prøvet at rokke båden med ligegyldige og arbitrerer udtalelser om alt andet end hvad resten af verden har snakket om disse seneste par måneder.

Nuvel, det er jo deres job. Det kan jeg ikke klantre dem for, de har det ikke nemt. Deres levebrød hviler på et skrøbeligt grundlag, de bliver nødt til at være politisk aktive 1 gang hvert 4′ år, resten af tiden kan de så bage rævekager i Holger Danskes jordovn og serverer det for et hungrende pressekorps.

Med de udødelige ord af alcoholic anonymous.

Første trin mod behandling er accept.

En accept af problemet og en redefinition så det hytter ens egne interesser.
De har fundet veje til at prøve at løse det, ud fra deres synspunkt.
Ligesom vi skal finde veje til at løse det ud fra vores synspunkt.

Man kan IKKE bruge spekulation til noget, det er det som skaber sølvpapirshatte og konspirations teoretikere (I øjnene som beskuer og fordømmer).

Det ENESTE man kan tage med fra disse seneste udmeldelser fra vores kære demokratiske repræsentanter er at de ikke repræsenterer os længere, de repræsentere nogle andres interesser forskellig fra vores. Det kan være deres egne, det kan være andres, det kan man kun spekulerer om. Og derfor ikke bruge til noget specifikt.

De har set et problem og prøver nu ihærdigt at løse det bedst muligt efter egne eller andres behov. Fair nok. Det er vel en form for overlevelse. Èn tolkning af Darwin’s evolutions teori.

Men med en blind accept af en Neo-kolonistisk drøm har de også solgt Danmark ud for sølle 30 sølvmønter og et løfte om lidt flere nede af vejen.

Alt dette her forstår jeg godt. I deres verdensbillede og med deres ambitioner giver det absolut mening.

Men det er forræderi. Det er grundlovsstridig. Det er så helt sindssygt suverænitets afgivelse. Ud fra mit synspunkt. I mit verdensbillede.

Uden at lyde frelst eller arrogant eller bare som en idiot. Så er det jeg observere fra cyberkrigen det samme over hele linjen.

Kontrol vs. menneskeheden. Dem der vil kontrollere informationen imod dem som bare fucking gerne vil leve som almindelige anstændige mennesker.

Konstruktive bølger af medmenneskelighed som bryder imod de forvitrede klippeøer af destruktiv kontrol. Og havet har flyttet sig, vandstanden er steget markant efter at mange dæmninger er sprunget læk. Alt imens fuldmånen hele tiden hiver og trækker til ebbe og flod.

Jeg ser de blodrøde ibenholts tårne blive oversvømmet. Jeg ser deres fundament erodere i det salte vand. Jeg ser den nybårne sols tidlige forsigtige stråler penetrere krigen og løgnens dis.

Med tiden. Med perspektiv.

/Karma

/nx

Rant om Barrett Brown.

Barrett Brown er undersøgende journalist, researcher, forfatter og i fængsel.
Han har været publiceret i outlets som vanity fair, The guardian og huffington post.

Da WikiLeaks startede på at udgive cablegate skete der mange absurde ting.
Men en af dem var at de store kreditkort firma’er ulovligt lukkede for donationer via deres betalingsformer efter pres fra den amerikanske regering.

Det fødte så Operation Payback hvor Anonymous gik ind og DDoS’ede visa og american express, det var ligesom der, de meldte sig ind i kampen om hvem der havde retten til at kontrollere Internettet.
Cyberkrigen.
De gik fra at være mere lulzy og imod scientology til at blive geo-politiske og frihedskæmpere i informationskrigen.
I denne tid blev Barrett Brown en slags uofficiel talsmand for Anonymous.
Noget han fik meget flak og probs for.
Men han kendte internets jargonen og han havde kontakter i det journalistiske miljø og kunne give en nødvendig perspektivering af denne syrede forsamling og deres gerninger.
Han kaldte sig hacktivist uden at kunne hacke.
Men mest af alt så var han en blodhund fra et underligt sted i helvede og han lugtede blod.
I kølvandet på de store hacks som HBGary og specielt Stratfor var han med til at starte nogle research grupper til at analyserer de enorme mængder data som lige pludseligt var blevet offentligt tilgængeligt.
Arbejdsgrupper som i chatrooms og på online pads gennemtrawlede alle disse terrabytes af mails efter informationer, efter konspirationer.
Finde dem, poste dem, snakke om dem, krydstjekke dem, finde nye søgeord, snakke om dem, krydstjekke dem med andet offentligt tilgængeligt information og forfra igen.
For tilsidst at udgive det på en wiki-side, project PM, så resten af verden også havde en chance for at crowdsource og undersøge det.
Samle puslebrikkerne og tegne stregen igennem de relevante prikker.
Et imponerende stykke arbejde som næsten ingen opmærksomhed har fået.
Og hvis det ikke havde været for ham og hans med-researchere så havde verden sikkert ikke fundet ud af at overvågnings softwaret TrapWire over hovedet eksisterede og var lavet af et firma stiftet af en ex-CIA chef.
TrapWire er et stykke software man kan putte i et overvågningskamera og som ifølge dem selv er bedre end noget andet ansigtsgenkendelses software der findes, det kan enda forudse ulovligheder ved algoritmer som kigger efter mistænkelige personager og hvordan de opfører sig.
Og er noget af det som den amerikanske regering kaster skatteborgernes penge efter, mange penge.
Han skinnede en lommelygte på de sikkerhedsfirmaer som bedst kan lide den trygge mørke nat.
Han viste omfanget af overvågningen og hvor sammenflettet det var med samfundet og kæmpestore regerings kontrakter.
Og hvordan sådan nogle ting som sikkerhed er blevet udliciteret til firmaer der ikke skal bekymre sig om noget så banalt som loven.
Han gjorde det uden en top secret clearence og han fortjener respekt.

Hans arbejde og hans dedikation gjorde ham ikke populær i regeringens øjne.
Og han blev da også truet og presset i alle ender og kanter.
Efter endnu en episode, en hvor FBI havde truet hans egen mor om fængsel eller whatever, så blev han pissed.
Og i bedste internet stil, så gik han til youtube og lavede en rant om den navngiven FBI agent som havde truet hans Moder. En fuldemandsrant. En desperations rant.
Der gik da heller ikke mange dage før det kom et fuldt gearet SWAT team og brækkede hans dør ned, enda for åben webcam.
Råbte og skreg og træk Barrett Brown og al udstyr væk for evigt.
Nu har han så siddet ca 1 år i spjældet og står til at afsone 104 år til.
Udover hans rant er han sigtet for at have konspireret til at skjule beviser, hans computer som var i hans mors hus.

Og at poste et link i et chatroom til en side hvorpå der var nogle kreditkort oplysninger hentet fra Stratfor hacket.

Igen, hvis du begyndet at udstille de almægtige for al deres gøren og laden, så for du forhammeren lige op i røven.
Hvad han ellers fandt i sin research er større endnu.

Mere om det senere.

Tak