Du kan støtte projektet, der er crowdfundet! Mere om det her: Mailpile is written by a small team of open source veterans and privacy advocates, based in Reykjavík, Iceland. We believe the world needs a better free software web-mail solution.
Edward Snowden’s recent leaks were a wake-up call, confirming what many had long suspected, that the troves of e-mail stored on our behalf by Google, Microsoft and others are irresistable targets for those who would like to invade our privacy, be they criminals or overzealous government organizations like the NSA.
These companies base their businesses on controlling our data and communications and are never going to do the one thing that would protect our mail from the snoops: encrypt it. So, if we want to take control of our e-mail, if we want privacy and encryption, we have to do it ourselves.
Mailpile is free software, a web-mail program that you run on your own computer, so your data stays under your control. Because it is free software (a.k.a. open source), you can look under the hood and see how it works, or even modify it to make it better suit your particular needs. Mailpile is designed for speed and vast amounts of e-mail, it is flexible and themeable and has support for strong encryption built in from the very start.
In progress: af Anders Kjærulff(opdateret 13.8.2013)
Kan man indtage et land uden at løsne et eneste skud? Ja, måske…Hvis man nu f.eks. sidder på al kommunikation og har adgang til samtlige beslutningtageres e-mails og hele flowet af interne dokumenter er man nået ret langt. Og hvis man samtidig kan komme ind hos Politiet, skattevæsenet og i alle borgernes adgang til det offentlige, hvad behøver man så mere? Hvis besættelsesmagten ovenikøbet på forhånd er os venligt stillede – og vi betragter dem som en uundværlig allieret, hvor nemt ville det så ikke være?
Når jeg stiller spørgsmålet er det fordi, det er et yderst muligt scenarie, at Danmark er blevet indtaget. Eller har ladet sig indtage. Helt frivilligt.
Jeg siger ikke at vi allerede er det. Det er teori. Håber jeg.
Væsentlige dele af dansk IT-infrastruktur er nemlig allerede på udenlandske hænder. Det er der ikke noget nyt i. Men kan vi stole på at de hænder vil os det godt – når hænderne nu er amerikanske?
Det amerikanske firma CSC er en af den danske stats største IT-leverandører. CSC har siden maj 2001 stået for al IT i Folketinget, og stort set alle andre funktioner i det offentlige rum i Danmark, inklusive CPR, Politi og SKAT. CSC har 79.000 ansatte over hele verden, heraf 2.700 i Danmark efter købet af 75% af det daværende ‘Datacentralen I/S af 1959′ i 1996.
På den mere civile side har de før været sponsor for et kendt cykelhold, team-CSC.
Men CSC arbejder også for NSA. De driver faktisk NSAs interne computersystemer – sansynligvis med noget af den samme software som Folketinget bruger, men ok, nu gætter jeg.
Men det her er fakta: CSC er ledere af den såkaldte ‘Eagle-Alliance’, en gruppe amerikanske IT-firmaer, der siden 2007 har haft enddog meget lukrative kontrakter med NSA:
‘Computer Sciences Corporation (NYSE: CSC) today announced that the Eagle Alliance, a CSC-led joint venture, has received notification from the National Security Agency (NSA) of its intent to exercise the three-year option on the Groundbreaker contract. This option, with an expected value of $528 million, was included in the originally announced award value of Groundbreaker in July 2001. The option will extend Eagle Alliance’s performance on the program through September 30, 2011′, skrev CSC i en investor-pressemeddelse.
Arbejdet for NSA er ikke stoppet i 2011 – kontrakterne er videreført.
CSC har hovedsæde i USA, og er derfor underlagt amerikansk datalov. De kan samtidig pålægges en FISAR, Foreing Intelligence Surveillance Act og dermed beordres til at spionere mod f.eks. DK via FISA-domstolen – hvis afgørelser er hemmelige. Iflg. de seneste afsløringer af Edward Snowden, betyder det at al information, der flyder gennem CSCs systemer også (kan) deles med NSA.
CSCs afdeling i Danmark er vanvittigt meget involveret i digitaliseringsprocessen af vores offentlige sektor. ‘Dyb Digitalisering’ hedder deres vision.
Her hedder det blandt andet: ‘I tilrettelæggelsen af fremtidens offentlige sektor er det helt centralt at benytte nye kategorier i tænkningen og udarbejdelsen af nye processer. Vi skal fjerne fokus fra, hvordan teknologi kan bruges til at understøtte
eksisterende processer og i stedet fokusere på, hvilke nye principper og muligheder vi skal tænke i, når fremtidens offentlige sektor skal designes’.
CSC kalder det som sagt Dyb Digitalisering. Spørgsmålet er, HVOR dyb, den er?
Og hvem der svømmer med, dernede.
Og det bringer os frem til et enkelt og samtidig såre kompliceret spørgsmål: Er dansk infrastruktur sikret mod amerikansk industrispionage? Er folketingets kommunikation?
Eller stoler vi så meget på USA, at det ikke bekymrer os?
Nogen, der har et svar?
Der har tidligere været stillet et spørgsmål til folketinget omkring CLOUD-computing fra staten og USAs behandling af data.
Justitsministeriets svar henviser til dansk persondatalovging, men den har de seneste afsløringer jo altså vist at amerikanske firmaer hverken kan eller behøver overholde.
Jeg er godt klar over, at det her er teoretisk.
Men det var der rigtig mange ting, der var, før Edward Snowden blæste i fløjten. Som det ser ud nu, er alt muligt.
For det kan blive endnu mere uhyggeligt: Den 23.maj spørger Stine Brix fra Enhedslisten, justitsminister Morten Bødskov: ‘Ministeren bedes be- eller afkræfte at amerikanske myndigheder, med eller uden hjemmel i USA Patriot Act, kan få udleveret data om danske borgere, som behandles af en amerikanskejet virksomhed, f.eks. CSC, på vegne af danske myndighedersom f.eks. Politiet, SKAT eller CPR, uanset om der er indgået en databehandleraftale mellem den amerikansk ejede virksomhed og den danske myndighed og hvad denne aftale måtte indeholde, og derudover be- eller afkræfte at dette kan ske uden inddragelse af en dansk domstol, samt at de amerikanske myndigheder kan forbyde den amerikansk ejede virksomhed at gøre den danske myndighed opmærksom på, at der er blevet udleveret data?’ Svaret kommer ikke fra justitsministeren. Men fra Datatilsynet, der citerer EUs noget brede praksis for den slags som en stor del af svaret.
Der bliver aldrig sagt: Nej, det kan de ikke. Der bliver sagt, de ikke må. Og hvis de gør, er det en overtrædelse af persondataloven.
Ihvertfald sådan som Datatilsynet forstår det.
Justitsministeren selv er bemærkelsesværdig tavs.
Det er en meget, meget trist tid for de vestlige demokratier. Mens vi har vendt ryggen til dem og i stedet hygget os med vores iPhones og sendt opdateringer til Facebook, søgt efter et eller andet på Google eller sendt en mail via Outlook, ja så er demokratierne tilsyneladende gået under og er erstattet med paranoide regimenter, der ikke respektere deres egne borgere. NSA har adgang til al kommunikation DU og jeg har gennem internettet – og de store amerikanske firmaer, der påstår det bliver mellem os og dem, har angiveligt solgt ud til NSA for dollars.
Det minder om noget. Det minder om STASI og Gestapo-metoder.
Og jeg ved godt, det er grimt at sammenligne vore venner i USA med STASI og Gestapo. Jeg ved også godt, de ikke har samme intentioner. Men centralt set bruger NSA de samme metoder.
VI bruger samme metoder.
Det hele er trist fordi, The Guardian og Washington Post har fremlagt en række dokumenter, der tilsyneladende beviser at den amerikanske efterretningstjeneste NSA har overvågningsnablen helt, helt nede i vores alle sammens internet.
De har nemlig adgang til Google, Facebook, Microsoft, Yahoo og Apples og mange andres servere, altsammen ifølge en lækket PowerPoint præsentation fra NSA. Der er gået lidt tid nu. Og vi behøver ikke længere skrive ‘måske’ eller ’tilsyneladende’. Den er god nok. Ingen benægter.
USA er vores venner
Jeg ved godt, at NSA, National Security Agency IKKE er STASI eller Gestapo.
Jeg ved også godt, at det ikke er OS, ikke mig eller DIG, de er ude efter.
De vil bare beskytte os. Mod terror.
Men på vej mod det bruger de samme metoder, som netop STASI og Gestapo, masseaflytning, overvågning af alle borgere og massiv registrering af os alle sammen – for en sikkerheds skyld.
NSA kan aflytte os alle sammen, når vi er på nettet. Hver og en! Også dig. Og endnu værre: Det betyder at de gør det. Hele tiden. De kopierer vores data, gemmer dem og analysere og sammenligner og putte os i små, fikse kasser: Mistænkte eller ikke mistænkte?
Personligt har du sikkert lige puttet mig der skriver dette i kassen ‘paranoid konspirationsteoretiker’ – og det er jeg ked af, for jeg tror faktisk du tager fejl – og skal man gøre sig munter, så kan der skam godt være nogen efter een, selv om man er paranoid?
Uanset hvad, får vi ikke mere at vide. Ikke andet, end at de gemmer os og kører os gennem algoritmer. Vi kan selvfølgelig prøve at gemme os for det – med Tor og Kryptering og andre sikkerhedsværktøjer. Men det bliver svært.
‘In the abstract, you can complain about Big Brother and how this is a potential program run amok, But when you actually look at the details, I think we’ve struck the right balance’, sagde Barack Obama til de amerikanske medier.
Benægt/bekræft
Projektet kaldes PRISM og NSA har været så overmodige at producere et 41 sider langt dokument om det.
At Facebook, Apple og Google protesterer over at være indraget, er der ikke noget underligt i: De er nemlig alle sammen amerikansk baserede og er måske blevet tvunget til at underskrive en såkaldt gag-order fra Justitsministeriet, hvor de kan idømmes fængsel, hvis de afslører hvad de har sagt ja til.
Derudover er de ansatte, der har med overlevering af data, naturligvis sikkerhedsgodkendte til højeste nivau. Det kommer med en pris: Tavshed.
Og så er der et andet aspekt: Pengene. Google, Facebook og Apple bliver nemlig betalt af NSA for adgang, hævdes det. Og de tager sig godt betalt – skal man sælge ud af kundedatabasen, så skal det koste.
Supercomputer
NSA er verdens mest computerstærke efterretningtjeneste og er ved at bygge et topmoderne nyt hovedkvarter i Bluffdale, Utah. De har naturligvis altid haft muligheder for at aflytte firmaer UDEN at spørge først.
NSA betegnes af WIRED som ‘the largest, most covert, and potentially most intrusive intelligence agency ever’. Og med Patriot Act og FISA sættes USA i en form for militær undtagelsestilstand, der kan udnyttes til stort set hvad som helst – ligesom vore terrorlove herhjemme…iøvrigt.
Obama: Vi har det under kontrol
NSA har allerede indrømmet dele af overvågningen, den del der svarer til den danske logningsbekendtgørelse, hvor man kræver at Teleselskaber gemmer logs over hvem der ringer til hvem og hvor de ringer fra. Det var første trin og det fik store dele af USA til at gå amok. Desværre dækker forargelsen over noget langt værre: PRISM er så ufatteligt ubehageligt, at det ikke er til at rumme for nogen af os – slet ikke amerikanerne – hellere diskutere telefonaflytning end at tage stilling til, at hele dit liv er gennemsigtigt og registres på nettet af maskiner i USA, betjendt af mennesker du ikke kender.
Hvis Guardian og Washington Posts oplysninger står til troende – og ingen har anfægtet dem endnu, end ikke Barack Obama, der i modsætning til Zuckerberg og Larry Page indrømmer, at PRISM findes – ja så er det internet, vi alle sammen er blevet så uendeligt afhængige af i vores daglige liv, en overvågnings, aflytnings og registreringsmaskine hvis styrke og kraft er fuldstændig ufattelig.
Stjernevind
NSA har mulighed for at registrere alt hvad vi foretager os på nettet, alt hvad vi skriver, alle billeder vi tager, al chats vi vi er med i, alle smser og alle vi ringer til. De har hul igennem. Til hele pakken – dig!
Programmet bag det hele hedder PRISM. Og det virkelige problem bag det, er at afsløringen af det finder sted samtidig med, at USA som sagt indrømmede at NSA laver logning af telefonsamtaler – på nøjagtig samme måde som vi bruger logningsbekendtgørelsen i Danmark. Ikke fordi DET ikke er slemt. Det er det.
Men PRISM er langt, langt mere alvorligt – det griber ind i selve internettets sjæl, perverterer den og sender os alle sammen steder hen, der minder ekstremt meget om noget STASI, eller registreringens sande mestre, Gestapo, kunne have udtænkt.
Din sociale graf?
Hvis man kombinerer mulighederne for fuld adgang til alle vore mails og vores ageren på sociale netværker med seriøs data-mining får man seriøse BIG DATA og et system, vi allerede kender navnet på: Stellar Wind, hedder det, og det var whistlebloweren William Binney, tidligere NSA-ansat, der gjorde opmærksom på det.
Ideen bag er at lave en slags Facebook, ’Social Graphs’ som Binney kalder det, for efterretningstjenester. Et system, hvor vi bliver puttet i kasser efter meninger og bekendtskabskredse og bagefter påklistret et trusselsnivau og en etiket, der iøvrigt er dynamisk og under konstant revurdering, skabt at de data vi selv genererer hele tiden.
Og det er ikke kun en syret ide.
Ny virkelighed?
Ifølge Binney er det fuldt operationelt og har været det siden den kolde krig. Den eneste grund til han valgte at fortælle om det var, at USA udvidede fokus af masseaflytningen fra resten af verden til USA selv.
USA er som sagt ved at vågne op til en ny virkelighed.
Men Europa benægter. Hårdnakket. ‘Vi har ingen kommentarer. Det er et amerikansk anliggende’, sagde EU-kommissonen, da de blev spurgt af bekymrede amerikansk journalister.
Men det er et Europæisk anliggende: For selv om USA er vore venner og allierede, så nyder vi som borgere udenfor USA, ingen særlig beskyttelse – vi kan aflyttes og datamines som det passer NSA.
Vi har kun een fordel.
Nu ved vi at det sker. Det er ingen konspirationsteori. Det er måske ikke engang en konspiration – kun det sædvanlige amokløb af sikkerhedshysteri versus terror, et ord der egentlig bedst kan oversættes med rædsel, og dermed et ord på den følelse, der virkelig griber een, når man forstår dybden af, hvad total-aflytning, totalkontrol, egentlig betyder for os alle sammen.
PRISM er anerkendt, udover naturligvis af de involverede private firmaer, der måske enten ikke selv ved hvor NSA har skruet aflytningen ind, eller er underlagt en af de famøse ’gag-orders’ fra justistministeriet, hvor man idømmes store fængselsstraffe for at fortælle, hvad man er blevet beordret til.
Hvad vil du gøre ved det? Lade som om det ikke sker? Eller kræve at vi igen gør verden til et åbent, tillidsfuldt sted at være?
Uanset hvad du vælger er der taget beslutninger for dig:
Du kan IKKE bruge nettet til fortrolig information. Punktum.
Hvis det er vigtigt – skal det foregå off-line.
Hvordan gør du det? Held og lykke med det i en gvennemdigitaliseret erden.
Aflyttet – overalt
Ligenu dækker telefonsagen fra Verizon over resten. Den vil man gerne tale om. Den er nemlig stort set uskadelig.
Resten, PRISM, er en rullende, eksistenstruende katastrofe under den tillid vi som mennesker bør have til hinanden og et skræmmende billede på, at terroristerne har vundet: Vi har gjort os selv til ynkelige, angste figurer, målbare små eksistenser i et matematisk vanvidsspil, og vore ledere må famle sig rundt i en parallel verden af hemmeligheder og løgne, altsammen for en smule tryghed, der alligevel aldrig bliver absolut.
Det er den verden du kommer til at leve i fremover: Hver gang du skriver noget på nettet, er der nogen der gemmer og analyserer det. Putter det i en kasse med dit navn på. Og et stempel.
Du er aflyttet.
Du er måske uskyldig – indtil videre. Indtil nogen mener noget andet. Det er den verden du lever i fra nu af. Du. Dine kære. Dine børn og børnebørn.
Kan du virkelig vænne dig til det? GODE RÅD TIL AT PASSE PÅ DINE DATA PÅ NETTET? KLIK HER!
Hvad vil det sige at være menneske? At være et FRIT menneske i et demokratisk land?
Blandt andet at man har hemmeligheder for hinanden.
For et menneske består også af sine hemmeligheder.
Måske er det endda den vigtigste del af mennesket, der er hemmeligt?
Men selv om et menneske har hemmeligheder, behøver det ikke at være kriminelt.
Endnu er et menneske først kriminelt når det beviseligt har brudt loven.
JEG mener ikke, at øvrigheden bør indsamle beviser om eventuelle lovbrud, før en mistanke er etableret.
Hvis vi tillader samfundet af samle og registrere oplysninger om os, med det formål at kunne etablere mistanken om forbrydelse på et AUTOMATISK grundlag, har vi gjort verden, der som bekendt er skøn, til et bærbart fængsel, som vi alle sammen bor i, uanset om vi har gjort noget eller ej.
Mennesket er uskyldigt til det modsatte er bevist. Men i et automatiseret overvågningssamfund er mennesket skyldigt til det modsatte er bevist.
JEG mener, at et automatiseret overvågningssamfund krænker menneskets egenart, dets evne til selv at skelne mellem rigtigt og forkert.
Ved at automatisere efterforskningsprocessen bliver mennesket en forudsigelig størrrelse med et yderst begrænset antal handlemuligheder, et voksent barn i en virtuel kravlegård, hvor vi ikke kan komme til skade eller skade andre.
Konsekvensen af denne mening er også, at jeg mener det bør være op til det enkelte menneske at KUNNE vælge at gøre noget kriminelt, uden at være sikker på automatisk opdagelse og udstødelse.
Jeg er klar over, at netop her er der et springende punkt.
Men vender man argumentationen rundt, således at man IKKE tillader det enkelte menneske frihed til at bryde loven, hvis den står i vejen for ham, hende eller den gruppe menneske han tilhører, da har vi gjort loven større end mennnesket.
JEG mener at det er en illusion at tro, at det automatiseret overvågede menneske ikke vil begå forbrydelser.
Det vil det.
Og historien viser også med al ønskelig tydelighed, at nogle af disse forbrydelser kommer til at finde sted i menneskehedens navn, til gavn for den, idet de udfordrer et urimeligt system og laver det om.
JEG beder derfor vore folkevalgte om at vogte over denne unikke mulighed vores demokrati indeholder, muligheden for at kunne sætte sig op imod et bestående styre, på lovlig som på ulovlig vis. Naturligvis skal forbrydere forfølges og straffes. Men ikke FØR de begår deres forbrydelser.
JEG beder jer tænke på jeres børn og børnebørn og på de samfund, DE måske skal leve i, omgivet af nådesløs, registrerende elektronik.
Tænk frihed først. Tænk på mennesket som stort og lykkeligt og istand til at tage vare på sig selv og på andre. Ikke som et uartigt barn, der skal holdes øje med, og som ikke ved hvad det selv gør.
Vi vil vokse ved det.
Alt andet gør os mindre og skadeligere og ondere end godt og sandt er.
(DENNE TEKST MÅ GERNE KOPIERES, DELES OG DISTRIBUERES – MEN IKKE ÆNDRES UNDERVEJS!)
Ekstra Bladets Carsten Norton og Sune Fischer har gennem en række artikler set på sagen om bomben i Søllerødgade.
Søllerødgadebomben var en bombe (muligvis en brevbombe), der sprængtes den 16. marts 1992 kl. ca. 11.30 på kontoret hos Internationale Socialister (IS) på Søllerødgade 33 på Nørrebro i København. Ved eksplosionen omkom den 29-årige Henrik Christensen og kontoret blev raseret. Politiet fandt at den mest nærliggende teori var er der var tale om et politiske attentat, men sagen er forblevet uopklaret.(Kilde: WikiPedia)
Produktionskollektivet ‘OPBRUD’ har lavet en film om bomben – den kan ses her: http://vimeo.com/38269746
Spionage mod borgere er blevet privatiseret med værktøjet FinFisher. FinFisher kan ifølge firmaet selv: ‘..Remote Monitoring and Deployment Solutions are used to access target Systems to give full access to stored information with the ability to take control of target systems’ functions to the point of capturing encrypted data and communications. When used in combination with enhanced remote deployment methods, the Government Agencies will have the capability to remotely deploy software on target systems.’
Borgerrettighedsforkæmperen Simon Davies har på sit site formuleret fem spørgsmål til Google. Vi bringer fire af dem her i dansk oversættelse:
1. I februar blev det afsløret, at Google overførte private informationer om brugere af Android maskiner til udviklere af apps via ‘“Google Play” app store.
a) Forklar venligst hvordan Google så fortalte brugerne, hvordan det kunne ske? Hvis I henholder jer til jeres Google Wallet privacy policy, så forklar hvordan den slags dataoverførsler er dækket af den? Er det i det hele taget altid nødvendigt at overføre data? Og hvorfor?
b) Angående de data der er overført til lande udenfor EU – hvordan passer det så med EU-databeskyttelsespolitik?
2. Google Glass gør det muligt for brugerne at optage, gemme og dele alt de ser. Beskriv hvordan de data vil blive behandlet og hvordan og hvorvidt, de data kan kombineres med andre data som Google har i deres besiddelse. Hvordan har Google tænkt sig at sikre sig tilladelse fra de, der der ikke har brillerne på, og hvis ord, billeder og opførsel kan blive optaget, gemt og delt af Google?
3. Nogen har kaldt Google Glass for en ‘menneskelig version af Googles street-wiev biler, der vil komme langt ind i vores personlige liv og give Google masser af helt privat information om hvad der er i folks hjem og liv. Beskriv præsist hvor mange data Glass kan samle og hvilke foranstaltninger Google planlægger for at beskytte brugernes privatliv?
Gælder brevhemmeligheden stadig? Også på internettet?
Har vi forsamlingsfrihed i Danmark? Også på nettet?
Har vi ytringsfrihed i Danmark – på nettet – og hvordan skal den administreres?
Har vi ret til at være anonyme i nettets offentlige rum?
Er boligen ukrænkelig – på nettet?
Hvad med ejendomsretten? Ejer jeg mine egne data?
Vi hører meget om digitalisering, smarte løsninger, omstillingsparathed og om at være med på vognen. Danskerne er et af verdens mest digitaliserede folk, vi er vant til registrering via CPR og de fleste borgere lever efter sloganet ‘hvis man ikke har noget at skjule har man ikke noget at frygte’.
Men har vi ikke krav på, at vore politikere formulerer sig omkring danskernes ret til privatliv?
Eller er det allerede for sent? Det var emmet i søndagens aflyttet – som du kan høre herunder. Formålet var at formulere nogen af de spørgsmål, vore politikere bør kunne svare på – har du også nogen gode bud – så skriv en kommentar eller send en mail på lyt@aflyttet.dk
Mød Boris Bertram, instruktøren bag dokumentaren ‘Krigskampagnen’ om det uskønne opløb til krigen mod Irak, der brød ud den 20. marts 2003, for ti år siden. Boris Bertram har talt med centrale WhistleBlowere fra CIA og MI6, om deres rolle i krigen. Hør blandt andet om Paul Piller, tidligere mellemøstchef fra CIA og Katrine Gun fra Mi6. Du kan se dokumentaren her!
Og så viste DR2 såmænd også ‘Wikileaks og de hemmelige Irak-dokumenter’ fredag aften – en rystende gennemgang af en krigsindsats, der endte helt galt. Det er en grum og deprimerende gennemgang af en forfejlet krigsindsats med over 109.000 døde – heraf 66.000 civile….Se den her!
“I wish I had more pictures to look back on and remember where I’ve been and with whom.” – Falko, 34
“If I had the opportunity to relive a moment I would like to see when my parents were young and a situation not playing out the way they’ve told me…” – Marcus, 27
“I think the camera would capture from a different perspective and that it wouldn’t be a re-experience but a completely new experience.” – Elias, 26
‘En lille firkantet designerdims var hæftet fast på hans jakkes revers. Den optog det publikum, han talte til. Hvert halve minut blev et foto i høj opløsning lagret på hans website. Et foto hvert halve minut hver dag ud og hver dag ind bliver til rigtig mange.
»Men vi har jo alle øjeblikke med børn, familie og venner, som vi gerne vil affotografere og gemme, og det her kamera er så lille, at det aldrig er i vejen og så smart, at det optager dit liv,« forklarede Martin Källström.’
Sådan skriver Pernille Tranberg i Berlingske Tech om det nye bærbare kamera, Memoto, der også blev omtalt i Aflyttet. Du kan se en video af visionen bag Memoto her!
