Tag Archives: privatliv

Dom fra EU-Domstolen

Posted on by

EU-DomstolenDen danske regering har, sammen med andre overvågningslystne regeringer, bedt EU-domstolen genoverveje om retten til privatliv stadig forhindrer den konstante overvågning af borgernes internet og mobiltelefoni (herunder telefonernes placering). Det er den femte sag ved domstolen, og det forventes at dommerne vil være hårde imod regeringerne. I sit forslag til afgørelse lagde generaladvokaten ikke fingre imellem.

“[Retten til privatliv] er til hinder for en national lovgivning, som pålægger operatører og udbydere af elektroniske kommunikationstjenester en pligt til generelt og udifferentieret at lagre trafikdata og lokaliseringsdata vedrørende samtlige abonnenter og brugere i forbindelse med samtlige midler til elektronisk kommunikation.”

I den danske sag, anlagt af Foreningen imod Ulovlig Logning, påstod Kammeradvokaten i august at EU-dommen først ville komme til januar. Derfor udsatte Østre Landsret den danske afgørelse til oktober 2021. Allerede i 2017 anerkendte den daværende regering at overvågningen er ulovlig. Dengang påstod de at EU-retten gav dem adgang til at vente 12 måneder med at standse logningen. Næsten fire år senere foregår det stadig.

Foreningen imod Ulovlig Lognings advokater har bedt Østre Landsret genoptage sagen straks. Det kan dog tage flere måneder før retten overvejer genoptagelse. Således har staten fået sit ønske opfyldt: Længere tids ulovlig logning.

Baggrund

Dommen kommer her: http://curia.europa.eu/juris/documents.jsf?num=C-520/18. Der kan man også se generaladvokatens forslag til afgørelse.

Notat hvori den daværende regering anerkendte at dansk lovgivning er ulovlig: J. nr. 1188632

Tidligere sager fra EU-Domstolen

Hjælp til aflyttede

Posted on by

Kommentar ved Rasmus Malver, som udover at være formand for foreningen imod Ulovlig Logning også hjælper udsatte i Den Sociale Retshjælp

I retshjælpenhjalp jeg i dag en person der var bange for at vedkommendes telefon blev aflyttet. Det er ikke første gang, og det er ofte den samme historie: Der er nogle klik-lyde som begge sider i en samtale kan høre, kombineret med at borgeren føler sig konsekvent mistænkeliggjort af offentlige myndigheder.

Et trådløst kamera og dets antenne

Lavpris-mikrokamera der både kan optage på sd-kort eller sende live via wifi.

Denne gang var der dog et twist: Personen var gode venner med nogen som har været omdiskuteret i den offentlige debat, hvor aflytning ikke er usandsynligt. Uden at tage stilling til eksistensen af den konkrete aflytning installerede vi Signal på telefonen og det forbedrede straks klientens humør.

Derudover gennemgik vi tilladelserne. Facebook og Google har ikke behov for din mikrofon og dit kamera, man bør slukke placering når det ikke er i direkte brug og generelt være tilbageholdende med at dele sensorer og adgang til at læse beskeder.

Historien er interessant, for uanset om man bliver aflyttet eller ej er frygten reel. Jeg er ofte blevet kaldt paranoid og konspirationsteoretiker, men på under 12 måneder har Rigspolitiet og telebranchen indrømmet at de bearbejder beviser, før de deles med forsvarsadvokater og dommere, at ihvertfald nogen af teleselskaberne også logger indholdet af sms’er, at de udleverer langt flere data end der bliver bedt om, at der ikke er en direkte sammenhæng imellem retskendelser og udleveret data og, ikke mindst, at de løj om alt dette for 12 måneder siden.

Hvis man bliver aflyttet er der ingen klik-lyde. Aflytning er ikke en mand med en båndoptager. Det forklarede jeg også. Du bliver formentlig ikke aflyttet. Men hvis du gør, vil du aldrig få det at vide. De logger stadig metadata (og indholdet af ikke-krypterede beskeder). Du får det ikke at vide hvis de udleveres til politiet. Eller om de allerede ér udleveret.

Det er heller ikke unormalt at føle sig mistænkeliggjort af stat, regioner og kommuner. Selv hvis du ikke bor i en ghetto, har den forkerte hudfarve, de forkerte forældre eller det forkerte job, bliver du altid kontrolleret i kampen imod socialt bedrageri. Den danske version af war on drugs.

De sager har vi mange af. Har du fået sygedagpenge på en fredag? Så brugte du forhåbentlig ikke offentlig transport, og du betalte forhåbentlig ikke dit betalingskort på en bar. Kommunerne har indført “kontrolgrupper” som ligger på lur med en telelinse i busken. En klients børn er blevet afhørt i børnehaven. Kommunen ville vide mere om klientens parforhold. En klient er fotograferet på en café, i sin bil og på parkeringspladser, fordi der var usikkerhed om graden af et handicap. En tredje klients hjemkommune nægter at udbetale pension, fordi klientens bankudtog viser at der bruges flere penge i en anden kommune.

Dine opkald bliver formentlig ikke aflyttet. Dine sms’er gør. Brug Signal til begge dele.

Hvis du har brug for juridisk bistand eller gældsrådgivning, kan du kontakte Den Sociale Retshjælp. Hvis du har brug for hjælp til kryptering og privatlivsbeskyttelse kan du deltage i Cryptohagen på Café Mellemrummet på Nørrebro, den sidste søndag i hver måned, eller Cryptoaarhus på Fairbar den 2. lørdag i hver måned.

Den store sikkerheds- og privatlivs-radioguide 2014/15

Posted on by

Henrik Kramshøj lever af sikkerhed som Whitehat-hacker med eget firma, Gry Hasselbalch er aktiv indenfor Privacy og har tidligere arbejdet for medierådet for børn og unge, og Alexander Mills er gymnasielev med et særligt interesseret blik på sikkerhed i cyberspace.
fra venstre: Alexanders Mills, Gry Hasselbalch, producer Ninette Birch og Henrik Kramshøj. Nederst i billedet ses værtens computer.
I november inviterede Aflyttets Anders Kjærulff dem til at tale om sikkerhed og privatliv i to programmer med udgangspunkt en række spørgsmål sendt fra lytterne til lyt@aflyttet.dk.
Resultatet blev sendt den 28 december 2014 og den 4de januar 2015 kl. 1315 – og ligger nu til download her:
Program 1: http://arkiv.radio24syv.dk/9826383/10765436/d1e666060a24177c358bb8904a2ad187/audio/aflyttet-uge-52-2014-1-audio.mp3
PRogram 2: http://arkiv.radio24syv.dk/9826383/10775288/e4e5b1b5954ebfb26609e5856310b12e/audio/aflyttet-uge-1-2015-audio.mp3

I programmerne nævnes en række links. Vi har samlet dem her i(stort set) den rækkefølge de optræder i udsendelserne.

NB: Denne Guide er i bevægelse, på ingen måde perfekt eller færdig. Tænk dig om selv, det er altid det bedste – vi modtager også gerne gode tip – se på kontakt-siden hvordan.

PROGRAM 1:
(Shownotes ved Zissel K_M.)

Hvis man vil være mere sikker på nettet er et godt sted at starte at skifte til en anden søgemaskine end google, og panelet forslog i programmet, at det kunne være;
https://www.startpage.com/, https://duckduckgo.com/ eller
https://www.qwant.com/.

Man kan lære meget hos Electronic Frontier Foundations Surveillance self-defense guide:
https://ssd.eff.org/en
Og lærerstandens brandforsikrings guide til beskyttelse af online privatliv er heller ikke ringe: http://license2share.dk/

MAIL:
Med de klassiske mailsystemer som outlook og gmail, kan man betragte sine emails som åbne postkort, internetudbyderen kan eksempelvis læse med på alle de mails, der løber igennem deres netværk.
Men ved at kryptere sin mail, forhindre man andre i at læse med undervejs. Vores Eksperter foreslog tjenesten: https://www.neomailbox.com/, som både er nem at brug og har deres server placeret i Schweitz. Det skal dog siges at Neomailbox koster cirka 250 kroner om året.
Hvis du vil kryptere din mail, anbefaler vi openPGP, der blandt andet kan downloades her: http://www.openpgp.org/ – det er ikke ukompliceret, men klart indsatsen værd! Og husk, krypter ikke kun for din egen skyld – men også for andres…

Hvis du bruger Mac er der et meget nemt plugin til mailprogrammet – det kan hentes her: https://gpgtools.org/

CHAT:
Det kan være en fordel at bruge krypterede chat programmer.
Hvis man vil bruge programmet Tox https://tox.im behøver man ikke engang at installere et program, man skal blot downlaode en zip-fil og udveksle nøgler med dem man vil kommunikere med. Du kan læse mere om Tox her: https://wiki.tox.im/Clients
Panelet forslog desuden chatprogrammet Cryptocat, https://crypto.cat. Hvis man vil kryptere det, man sender ud på facebook eller twitter kan man bruge programmet ADIUM https://adium.im/.
Hvis du vil vide mere om sikrer chatprogrammer har Electronic Frontier Foundation(EFF) lavet en oversigt over forskelige chatprogrammers kvalitet https://www.eff.org/secure-messaging-scorecard

Kryptering:
Glenn Greenwald sagde tidligere på året:
“…Every single time somebody has said to me, ‘I don’t really worry about invasions of privacy because I don’t have anything to hide.’ I always say the same thing to them. I get out a pen, I write down my email address. I say, ‘Here’s my email address. What I want you to do when you get home is email me the passwords to all of your email accounts, not just the nice, respectable work one in your name, but all of them, because I want to be able to just troll through what it is you’re doing online, read what I want to read and publish whatever I find interesting. After all, if you’re not a bad person, if you’re doing nothing wrong, you should have nothing to hide.’ Not a single person has taken me up on that offer.”
Det er netop dette man beskytter sig i mod, når man har en krypteret harddisk.
Når man krypterer sin harddisk vil det sige, at computeren gemmer al data i en kuvert, der skal åbnes med en meget lang kode, som er nøglen til nøglen til harddisken. For at åbne for denne nøgle, bruger man sin normale kode, som man kan vælge at ændre løbende, ligesom man kan ændre andre passwords på sin computer. Det betyder at man kan have en kode på tyve tegn, mens der nedenunder er en meget stærk nøgle, der skal åbnes før harddisken bliver tilgængelig. Krypteringer kan være enormt stærke, det kan ses i forbindelse med CSC-hackersagen, hvor politiet uden held i et år forsøgte at åbne en krypteret container.
Udover at beskytte sine data, så vælger nogen også ‘solidaritets-kryptere’.
For dem kan det være en måde at signalere, at man i et demokratisk samfund har behov for retten til privatliv og en måde at sikre en virtuel forsamlingsfrihed.
Et nemt sted at starte er ved at installere et plug-in, der sørger for at hvis en hjemmeside har https, så bliver det brugt. Det kan eksempelvis være ”https everywhere”, som sørger for at hver gang der er mulighed for at der kan bruges en krypsion, så bliver den brugt, det betyder at du hele tiden er på en sikker forbindelse. https everywhere, kan downloades til din browser her: https://www.eff.org/https-everywhere

TOR:
Tor beskytter din placering, din ip-adresse og hvem du sender informationer frem og tilbage til.
For at installere Tor, går man på https://www.torproject.org og her henter man en pakke, der hedder tor-browseren. Når Tor er blevet downloadet og installeret kan man åbne den ligesom en normal browser (safari, firefox eller googlecrome). Tor adskiller sig ved at være en specielt tilpasset browser, som ikke afsløre ret meget om hvem du er. Det vil sige at alle, der downloader Tor-browseren, vil se ens ud for dem der sidder på den anden ende. Browseren er nem at starte op, men man skal være opmærksom på at den fungere med en vis hastigheds nedsættelse. Med andre ord bruger man den sjældendt til at se youtube-videoer på, men til gengæld vil det være naturligt at bruge den, hvis man er i et land hvor det ikke er så populært at tweete om premierministeren, staten eller regeringen.

Facebook indgik i 2014 et samarbejde med Tor-netværket. Det kan betyde at hvis man sidder i et krisecenter for voldsramte at man stadig kan have kontakt med sin familie og venner, uden at man afsløre hvor man befinder sig.
Tor fungerer ved at den trafik, som man vil sende bliver pakket ind. Man kan forestille sig at man tager forskelige kuverter som kommer man ind i hinanden. Det betyder at når du skal sende noget til en modtager, så sender du først kuverten til en tilfældig, der sender den videre til en anden, der sender det vider til en tredje, der sender det vider til en fjerde og til sidst ende det hos en, der sender den videre til den endelige modtageren. Men der står ikke hvem den kommer fra, på den måde så skjuler man hvor trafikken kommer fra og hvor den skal hen.
Det gør det væsentligt svære at pin-pointe hvor folk er og det gør det meget svære at lytte med i hvad folk sender frem og tilbage. Det virker via exit-notes. Exitnote er hvor de krypterede kuverter pakket ud af det tor-netværket. Vedkommende, der administrer en tor-exit-note kan lytte med på trafikken som løber igennem hans eller hendes exit-note. Derfor kan man med fordel stadigvæk bruge krypteret https, når man benytter Tor.

Krypto-party:
Et kryptoparty er et antal personer der mødes og taler om sikkerhed og udveksler programtips. Når man holder et krypto-party kan man også generere nøgler og finde nogen andre og sende krypterede mail med. I Danmark annonceres et pryptoparty som regel via twitter.
Hvis man selv vil arrangere et krypto-party er det bare at springe ud i det, man kan med fordel få hjælp fra denne håndbog https://www.cryptoparty.in/documentation/handbook

PGP-kryptering:
Det er blevet en standart for mange år siden, det hedder oprindeligt ”pretty good privacy” men ”gnu privacy guard” er mere udbrudt og er kompatibelt med PGP. GNU privacy guard er ikke svær at installere, hvis man fx vil bruge den til krypteret mail.
Man kan downloade et ekstra modul til sit postprogram, som giver mulighed for at man kan sætter et lille hak hvis man vil kryptere mailen, eller et lille hak hvis man vil skrive under på mailen. Og så kan det verificeres af modtageren når vedkommende modtager mailen, det kræver dog at man er bekendt med hinandens nøgler.
Du kan læse mere om virtuelsikkerhed og PGP-kryptering her: https://www.cpj.org/reports/2012/04/information-security.php

Program 2:

Sikkerhed på mobilen
Telefoner kan både blive hacket og stjålet, det er derfor en god idé ikke at have nogen oplysninger på sin telefon af særlig følsom karakter. Men det har vi jo.
Panelet forslår generelt at man er passende paranoid omkring hvad der ligger på den. Det en god idé ikke at have en masse free-apps, men i stedet nogen få gode, der kommer fra firmaer eller app-udviklere som man kan stole på. Appen disconnect me, hjælper med at beskytte dit privatliv gennem telefonen du kan læse mere om den her: https://disconnect.me .
Hvis man har lyst til at skjule hvor man befinder sig, kan man købe appen ”free dome” fra det finske firma F-secure. Programmet giver brugeren en perment virtuel placering, man kan vælge byer som Hong Kong, London og Amsterdam. Programmet beskytter desuden mod vira og forskelige typer angreb. Det eneste bøvl, der er med appen er at netværkerne kan blive mistænkelig, fordi man befinder mig et andet sted end man egentligt er. Du kan købe og læse mere om free dome her: http://www.f-secure.com/en/web/home_global/freedome.
De fleste apps i dag beder om adgang til mere end de har brug for, selv en simpel app som en lommelygte kan finde på at bed om adgang til alt, kontakter, mikrofon og kamara etc. Forskere har fundet ud af at, hvis de adgang til mikrofonen på en smartphone, som ligger på samme bord som en computer. Kan man ved lyden fra tastaturet eller ved lyden af CPUen, høre hvad der bliver tastet blandt andet passwords. På iPhone kan man i system indstillingerne under privatliv, indstille telefonen til at den aldrig må give apps adgang til mikrofonen. Panelet anbefaler desuden at man bruger appen clueful, der undersøger om de apps man har installeret sætter ens privatliv i fare, og hvor meget de forskelige apps ved om en. Du kan hente og læse mere om appen her: https://play.google.com/store/apps/details?id=com.bitdefender.clueful.
Hvis man er træt af Facebook Messenger appen, kan man hente appen ”Tinfoil for Facebook” https://play.google.com/store/apps/details?id=com.danvelazco.fbwrapper. Den kan stort set det samme som en almindelig facebook app, bortset fra at den lover ikke sender nogen data ud fra systemet, når den først er kommet ind. Desværre findes den kun til android.
Her kan du læse mere om appen: http://www.cnet.com/how-to/use-tinfoil-for-facebook-to-protect-your-privacy-on-android/

Læs mere om din mobil sikkerhed her: https://tacticaltech.org/security-box

Og her: https://guardianproject.info

AFLYTTET henviser iøvrigt til vores tidligere Pas-på-Dig-Selv guide – den ligger her

Digital Velfærd=Registersamkøring

Posted on by

Kommentar: Anders Kjærulff

Når moderniseringstyrelsen, indenrigsminsteriet og Digitaliseringstyrelsen i dag, den 30 september, har afsløret ‘den store plan’, blev det hele solgt under det tilforladelige navn: Digital Velfærd.
»Hvis man har et ærinde, så kommer man derhen. Det øjeblik, det går op for én, at der er noget at komme efter, så bruger man det,« sagde Margrethe Vestager vanligt krypto-banalt til Berlingske Tidende.
Slagnumrene var intelligente toiletter, en flok robotstøvsugere og så nogen smartere patientkraner til de gamle. Men det er slet ikke der, Vestager, Corydon, Astrid Kragh og Helle vil hen. Det handler om registre, besparelser – også kaldet ‘smarte løsninger’ – og om EU-harmonisering.
Man kan læse sig ind på det via digitaliseringstyrelsens hjemmeside hvis man da ellers fatter en brik af hvad de siger – kancilli-sproget har nemlig fået et ekstra lag lak med ren og skær digital ‘bullshit-talk’, snak, som man iøvrigt allerede har idømt sosuassistenter, folkeskolelærere og sygeplejesker fornøjelsen af at skulle tolke for befolkningen: ‘Sygeplejersker, lærere, sosu-assistenter og andre fagprofessionelle får en central rolle i at motive-re og støtte den enkelte borger til at benytte de teknologiske løsninger. Velfærdsuddannelserne skal sikre, at de nyuddannede har de rette redskaber og digitale kompetencer til at løfte de arbejdsopgaver, der venter dem efter studierne’. Hvem der skal BETALE for det udstyr vi borgere nu skal anvende for at komme i kontakt med dem, hvis arbejde vi selv skal udføre og som vi betaler en stor del af vores skat til, det taler vi ikke om.
Det handler jo om at spare statens penge, ikke borgernes.
Havde det sidste været tilfældet havde man nok heller ikke konsekvent brugt iPhones, MacBook Pro og iPads i læssevis, når det hele skal sælges på smarte videoer. Det hænger muligvis sammen med at Folketingets medlemmer er flittige brugere af deres gratis iPads og iPhones. Og det er synd. Der findes nemlig alternativer. Men fri, gratis software, åbne løsninger og Ubuntu-kreativitet er i den Digitale Velfærd blevet en indbygget, elitær foragt for de, der på femte år sidder og hakker i virusbefængt WindowsPC, der stadig mangler et par afdrag, som ringer fra en ældre Nokia og som, helt forståeligt, ikke fatter at en mobiltelefon skal koste 4000-5000 kr.
Men det er ikke ren bullshit. Der er faktisk en kerne i det her. Registrene. …Og her er der vækstpotentiale:
‘I takt med, at flere velfærdsydelser vil blive leveret digitalt, og at myndigheder i stigende grad vil dele relevante informationer om borgerne med andre myndigheder, vil it-sikkerhed og sikring af privatliv blive et vigtigt fokusområde i de kommende år.’
Ovenstående sætning er et uddrag af de såkaldte ‘forudsætninger’ for digitalisering, og det må siges at være imponerende at man er i stand til at bruge myndigheders massive registersamkøringer af borgerne, noget, der i den grad er et hovedmål(fordi vi skal SPARE), samtidig med ‘sikring af privatliv’ – uden at man på nogen måde er i stand til at se, at de to ting er hinandens totale modsætninger.
Det er så langt ude, at det nærmer sig det sjofle.
Men det bliver værre endnu.
For mens vi danske borgere har ventet med længsel på en afløser for det fatalt dårlige nemID eller i det mindste bare en seriøs opgradering, ja, så ser det ikke ud til, at det kommer til at ske.
Man venter nemlig på noget nyt, og humper imens ind i det, der skulle være et digitalt tigerspring for fuld registersamkøring, helt uden at have styr på sikkerhed – eller borgernes rettigheder. Overhovedet.
Det nye, det der står og blinker i horisonten som det sandsynligvis EGENTLIGE mål med al ståhejen, det hedder nemlig: e-SENS.
Her bevæger jeg mig ud på en tynd gren: Det er nemlig vanvittigt kompliceret at finde ud af, hvad der er i gang og hvad der kun er ideer og hvis man taler om, hvad der gælder for lille Danmark lige nu, så forsvinder hele træet og efterlader os hængende i det tomme rum – eller rettere i cyberspace.

Som det så mundret lyder på digitaliseringsstyrelsens hjemmeside: ”e-SENS startede i april 2013 og løber over 36 måneder. e-SENS konsortiet består af 22 parter, som repræsenterer 20 europæiske lande samt Norge og Tyrkiet og over 100 offentlige organisationer.
Projektet skal konsolidere og videreudvikle komponenter fra de fem storskaleprojekter: STORK, PEPPOL, SPOCS, epSOS og e-CODEX. Fokus vil være på e-health (sundhed), e-justice (lovgivning) og e-Procurement (udbud og indkøb). e-SENS udspringer således fra PEPPOL-projektet, som afsluttede i august 2012, og har fokus på elektronisk handel i EU.’
Og i de såkaldte ‘fælles sikkerhedsstandarter, som digitaliseringstyrelsen har som en af Digital Velfærds forudsætninger, lyder det tekno-poetisk: ‘Standarder skal så vidt muligt være forenelige med fælleseuropæiske standarder anvendt i det fælleseuropæiske e-SENS projekt, der videreudvikler og konsoliderer løsninger fra de såkaldte ”Large Scale Pilots” STORK, SPOCS, PEPPOL, EpSOS og e-CODEX. Generelt bør det tilstræbes, at fællesoffentlige standarder er nationale konkretiseringer / profileringer af internationale standarder og sundhedsområde specifikke standarder’.
STORK er værd at se nærmere på. Det er nemlig et projekt, der er afsluttet – med en færdig ramme for e-ID til hele Europa, en slags Europæisk digitalt pas, der kommer til at være helt centralt i fremtiden.
På den positive side er det et åbent projekt. Man kan sågar diskutere med dem og komme med forslag. I denne måned er der ‘single marked month’. Du kan sende forslag ind til dem her. På den negative side er alle disse projekter offentlige hemmeligheder, som man, klogeligt måske, har afstået fra at diskutere med befolkningerne og istedet gemt på hjemmesider, pakket ind i uforståelige hurra-ord.
Men for nu at opsummere: Vi har altså en regering, der har sat gang i et Digitalt Velfærdsprojekt. For at det skal blive det, man vil have, dvs. muliggøre besparelser i det offentlige på 17 milliarder kroner(!), så skal standarterne være i orden, så der kan registreres, både borgere og offentligt ansatte. De første skal bruge færre af deres egne skattekroner ved ‘smarte løsninger’ og nogen robotstøvsugere.
De sidste skal der holdes styr på, de skal registreres og tidstages og fyres og opkvalificeres til højere lønninger. Samtidig SKAL denne digitale velfærdsøvelse absolut foregå på en fælleseuropæisk, transnational platform, så data kan flyde frit i hele EU….
Som det hedder: ‘ I dag er det fx ofte meget ressourcekrævende at gennemføre offentlige udbud. For at gøre det lettere at gennemføre udbud vil regeringen udarbejde et samlet og overskueligt regelsæt, der implementerer nye EU-regler på området.’
Og eSens – DET handler meget lidt om robotstøvsugere. Det handler om fælles retslige platforme, fælles europæisk elektronisk ID, fælles elektronisk grænsekontrol og ikke mindst: Fælles, delbar EU-patientjournal – det helt store datamareridt, et register, det kommer til at koste formuer at opretholde – og forsvare!
Vi troede vi ‘kun’ fik en robotstøvsuger – men den har EU-flag på og den har tusindvis af andre sager med sig ind af døren – sager der BURDE diskuteres voldsomt offentligt og politisk før man gik videre, ja måske sågar sager, man burde tage en folkeafstemning om?
For når først eSens er i fuld gear, er der ingen vej tilbage. Så hænger vi på den, som de gamle i en fiks kran eller på et selvrensende toilet: Alene, ventende på de nyfrikøbte varme hænder, der aldrig dukkede op….
Børnene – dem kan jeg også se for mig: Med knuste iPad-skærme og udløbne licenser. Med iPhones permanent indstillede på Facebooks forældreintrasider, klikkende sig selv ud af sponsorerede institutioner mens far og mor følger med på webcam og børnene efterlader sig dybt invaliderende dataspor hos gigantiske, transnationale firmaer, som de først møder igen, når der skal søges jobs, tegnes forsikring eller lånes til et hus, en barndom i digitaliseringens skygge, iført deres ‘natural persons eID’ – udviklet af EU – indført af villige danske politikere, der lader somom de har en ide om hvad de gør….
»Hvis man har et ærinde, så kommer man derhen. Det øjeblik, det går op for én, at der er noget at komme efter, så bruger man det’, sagde Margrethe Vestager.
e-Sens og Digital Velfærd PÅSTÅR at gøre tingene bedre. Men for hvem? Hvad er ærindet? Egentlig? Well – ser man på SPOCS, endnu en af de standarter, Vestager tror på fremover, (men som vi endnu ikke deltager i….ifølge hjemmesiden)så nærmer man sig måske en sandhed: ‘Taking down digital boundaries to crossborder buisness’….Det er til at forstå: Seriøs, fuldblods frihandel med borgerne som varer og købere på samme tid….Den forretning bliver god, for nogen.
Men kald det IKKE Digital Velfærd.
Kald det harmonisering.