Raw, full studio recording of Aral Balkan, Indie, about BETTER, a privacy enhaning tool with a political message.
Rec date: 13 – 02 – 2017 1249533
Danish:
‘Aflyttet har besøg af entreprenør og programmør Aral Balkan fra firmaet INDIE. Ind.ie laver bla. programmet BETTER, der standser ‘uetiske websites’ fra at overvåge dine bevægelser på nettet ved at blokere forskellige sporingsprogrammer. Men er der en anden model og måde at tjene penge på nettet på? Hvordan får vi menneskerettighederne med? Er singularitet og industri 4.0 en løsning? Og hvorfor er det slemt, at Palantir skal lave Rigspolitiet og PETs nye computersystem? ‘
LINKS:Indie’s manifest on ethichal design https://ind.ie/ethical-design/
PALANTIR for danish police and intelligence services: http://www.dansk-politi.dk/artikler/2016/december/ny-it-skal-hjaelpe-politiet-med-at-fange-forbrydere
Category Archives: info
Edward vs Edward: Snowdens motiver genbesøgt
Edward Snowden har siden 2013 måttet lægge ryg til ikke så få beskyldninger om forrædderi, spionage og slet skjulte motiver til at afsløre omfanget og karakteren af NSAs verdensomspændende overvågning.
Nu er Edward igen i søgelyset fra en anden Edward, Edward Jay Epstein, en respekteret journalist med en ny bog på vej – ‘How America lost its secrets: : Edward Snowden, the Man and the Theft’, der udkommer om en uges tid.
Men allerede før den er på gaden, er Epstein i seriøs bad standing blandt privacy-folket og Snowdens støtter: Han skrev nemlig en artikel i Wall Street Journal og den fik folk på stikkerne.
Den hed ‘The Fable of Edward Snowden’ og her beskylder Epstein Snowden for at lyve stærkere end en hest kan rende. Han baserer blandt andet sine påstande på en ny deklassificeret rapport fra et kongres-udvalg, der har undersøgt Snowden sagen – link til den her: http://intelligence.house.gov/uploadedfiles/hpsci_snowden_review_declassified.pdf
Derudover har Epstein besøgt Rusland to gange – og talt med tidligere KGB-agenter og med Snowdens advokat.
Han har også forsøgt at få Snowden selv i tale – men fik nej.
Edward Jay Epstein mener, at Snowden har løjet om følgende emmer:
1. Har har ‘stjålet’ langt flere dokumenter, end han og journalisterne bag ham siger(1.5 millioner)
2. Han har haft kontakt til Rusland, mens han ventede i Hong Kong.
3. Han slap ud af Hong Kong på mystisk vis og måske var endemålet Moskva fra begyndelsen?
4. Han har afleveret vigtig og yderst sensitiv information til Rusland, selvom han siger det modsatte.
Epstein kalder altså Snowden for en tyv, en overløber og en løgner.
Det har givet en række modsvar på nettet, blandt andet af sikkerhedsekspert Robert Graham, der ellers ikke bryder sig meget om Snowden i det hele taget – http://blog.erratasec.com/2016/12/your-absurd-story-doesnt-make-me.html?m=1
‘I am no Snowden apologist. Most of my blogposts regarding Snowden have gone the other way, criticizing the way those like The Intercept distort Snowden disclosures in an anti-NSA/anti-USA manner. In areas of my experience (network stuff), I’ve blogged showing that those reporting on Snowden are clearly technically deficient.
But in this post, I show how Edward Epstein is clearly biased/untrustworthy, and how he adjusts the facts into a character attack on Snowden. I’ve documented it in a clear way that you can easily refute if I’m not correct. This is not because I’m a biased toward Snowden, but because I’m biased toward the truth’, skriver Graham, og gennemhuller det meste af Epstiens Snowden kritik.
Herhjemme var Information på banen – https://www.information.dk/udland/2017/01/nye-udokumenterede-anklager-snowden-spion-rusland -
‘Beskyldningerne om, at Edward Snowden har fungeret som spion for Rusland, har fået nyt liv efter blandt andet afklassificeringen af en efterretningsrapport. Men der er stadig ikke noget, der for alvor peger på, at det er sandt’, skrev de.
Og så var der Peter Kofod, der gik mere radikalt tilværks i en kommentar på medium, hvor han gik direkte efter Berlingske Tidende, der havde refereret Epsteins artikel under overskriften: ‘Var Snowden en simpel spion for KGB?’
https://medium.com/@peterkofod/snowden-berlingske-kgb-fake-news-b2119c1205fa#.3xnh5b6t4
På aflyttet tror vi på, at høre ALLE sider af en sag. Derfor skrev vi direkte til Epstein og bad ham om at give os sin version – det blev til et 37 minutters interview, der helt uredigeret(og med masser af dumme spørgsmål fra Anders Kjærulff og en irriterende lyd af en e-cigarret i venstre kanal) kan høres HER:
EKSTRA: Aflyttet har før talt med Jay Epstein – sidst var det om Dominique Strauss Kahn skandalen, som Epstein mener er et komplot – den kan genhøres her:
Internet-Sikkerhedsguide 2016-17
UNDER KONTRUKTION/WORK IN PROGRESS: Har du tips – send til lyt@aflyttet.dk
(senest opdateret 31.3.2017)
Regel nr. 1:
KEEP EVERYTHING IMPORTANT OFFLINE!
Al information, der har værdi, risikerer at blive hacket over tid. Væn dig til det.
Sådan er det. Derfor: Hvis noget virkelig er vigtigt for dig – så lad være med at bruge nettet til at snakke om det – hvis du kan!
Men da vi ikke kan undvære at have følsom information on-line, som den gennemdigitaliserede verden ser ud nu, er vi nød til at benytte os af, hvad man nu kan, for at beskytte os nogenlunde – det kommer der eksempler på længere ned i teksten.
Tænk generelt over, HVAD du lægger ud – behøver du fortælle fuld fødselsdato og år til Facebook eller Google? For hvis du gør det, så har evt. hackere allerede de første seks cifre af dit cpr-nummer=de mangler kun fire tal=det tager få minutter at gætte sig til de sidste for en computer…
Og med dit CPR nummer og fulde navn, kan der laves mange ulykker.
Vær forsigtig.
Husk den gyldne regel: Ville du fortælle det her til en vildt fremmed på gaden? Hvad du hedder – hvor du bor? Give dem et billede af dig selv? Af dine børn?
For selvom vedkommende smiler, er det som bekendt ikke sikkert, det er en sød person? Vel.
Sund Fornuft i førersædet.
Og hvis noget LYDER for godt til at være sandt – ja, så ER det nok for godt til at være sandt!
REGEL nr. 2:
DÆK DIT WEBCAMERA TIL!
Du bruger iikke det webcamera til RET meget alligevel? Egentlig? Hvorfor så sidde og kigge direkte ind i det, hver gang du benytter din computer? Og hvorfor behøve at bekymre sig om, at nogen måske kigger med?
Sæt et klistermærke for – et stykke plaster eller endnu bedre: Et stykke maler-tape(som lader lys nok passere til at lysmåleren i computeren stadig virker) er faktisk tilstrækkeligt.
Og nu du ER igang: Hvad med dit smart-tv? Er der også et kamera der – der stirrer direkte ind i din stue? Frem med tapen! NU!
Hvorfor? Well. Læs f.eks. Phillips historie her: http://www.mx.dk/feature/coverfull/story/30635931
Regel nr. 3:
Opdater Opdater….
De fleste hardware producenter følger selv med i sikkerheden omkring deres produkt – når de beder dig om at opdatere – så er det ikke for sjov. Gør det!
Og det gælder også dine apps og styresystemet i en mobil.
MEN: Gør det ikke på Cafe eller når du er på ferie – vent til du er hjemme – risko for man-in-the-middle angreb er større på åbne, fremmede netværk-
Regel nr. 4:
Få styr på dine passwords. Hav forskellige til hver tjeneste.
Skriv dem ned på et stykke papir, og gem dem et sted, du kan finde dem igen, hvis du ikke er teknisk nok anlagt til at finde ud af password-managers.
Papir og gode passwords er en god kombination.
Risikoen for at nogen bryder ind i dit hjem og finder den seddel, er minimal i forhold til at nogen gætter et alt for nemt password – og det er farligt kun at have eet fast password, da en angriber så får adgang til ALT.
Brug 2-factor-autentication de steder du kan. Du kobler kort sagt din mobil sammen med din computer ifbm. at du bruger et site(som Facebook eller Google)=du får en besked og en kode til din mobil, når du(og andre) skal logge ind.
Regel nr. 5:
Brug VPN
Virtuelt Private Netværk beskytter dit privatliv og mindsker risikoen for angreb. Der er mange udbydere – men ikke alle er lige gode til det – hold fingrene fra HOLA, der spionerer mod dig samtidig og bruger dig i BOT-nets -
Her er en liste over VPN-services, rangeret efter grad af privatliv.
NB: Hvis du f.eks bruger (opdateret) Windows 7 eller 10 er det delvist indbygget – det er godt!
https://torrentfreak.com/vpn-anonymous-review-160220/
F-secure tilbyder services, der virker på både mobil og computer – det hedder Freedome
Regel nr. 6:
Opdater dine WEBbrowsere
Hele tiden! 
Der er stor forskel på sikkerheden i den måde, du går på nettet via din webbrowser – mange hackere bruger webbrowseren til at køre skadelig kode på din maskine, og hvis du skal undgå det, skal du OPDATERE din browser – check om du har seneste version!
Det er lidt en religionssag hvilken browser der er sikrest og det kan ændre sig overtid. Firefox og Crome er opensource og ret sikre. Safari er solid. Anvend gerne forskellige webbrowsere til forskelige ting – en til netbank, en anden til almindelig surfing, en tredje (tor) til private sager.
Mange browsere(i default mode) lækker iøvrigt information til annoncører og data-miningselskaber – du kan tjekke HVOR meget via det her værktøj:
https://panopticlick.eff.org/
Regel 7:
Har jeg købt det for billigt?
Mange moderne ting har indbygget internet. Det kan være dit kamera, der selv via wifi kan lægge sine billeder på din harddisk, det kan være dit TV eller et overvågningskamera? Fælles for det hele er at de her dimser befinder sig på samme net, som du går på netbank med!
En dims, der skal på dit netværk, skal helt have et nyt password som DU har valgt – standard passwords er typisk nemme at gætte.
Kræver den ikke passwords for at gå på /kan du ikke ændre noget – så har du nok købt det lidt for billigt. Overvej om det bør være på nettet. Overhovedet.
Regel nr. 8:
Sociale Medier er Sladrende Medier
Facebook, Twitter, Instagram og YouTube og alle de andre, er gratis services som vi bruger mere og mere.
Men når det er gratis, gælder der en samlende regel: Det er DIG der er varen!
Sociale Mediers(og store dele af nettet i det hele taget) forretningsmodel er, at indsamle data om dig og sælge dem til annoncører i mere eller mindre anonymiseret form. Nogen services, som f.eks. Facebook og Google, sælger også til politikere og åbner gerne op for data hvis myndigheder som politi eller efterretningstjenester spørger efter dem med en dommerkendelse i ryggen.
Det skal man være klar over.
Du kan se en liste over, hvor mange data Facebook gemmer om dig hos Europe-VS-Facebook, et site drevet af østrigeren Max Schreems.
Generelt skal du regne med, at ALT du lægger på Sociale Medier er OFFENTLIGT – altså skal du være parat til at stå ved det over for hvem som helst – som stod du på gaden og delte foldere ud til forbipasserende.
Lad være med at give dit fulde navn på Some, LYV gerne om fødselsdato og år. Og læg ikke din fysiske adresse derud – det er der folk, der var glade for en ny computer, som de tog et billede af og lagde på Facebook, der fandt ud af var en dårlig ide, da indbrudstyvene kom et par dage efter…
Regel nr. 9:
Søgemaskiner der søger DIG!
Når du søger information på Google, gemmer de tre ting om dig:
1. De ord du søger på
2. Hvilke resultater du får
3. Hvilket af resultaterne du klikker på
Kig på de tre. Og tænk over, hvor meget man kan finde ud af om dig ved hjælp af de tre ting ud fra de tusindvis af søgninger de fleste af os laver om året.
Læg så oveni at google gemmer:
HVOR DU ER
DEN MÅDE DU TASTER PÅ (FINGERPRINT)
HVORDAN DU PLEJER AT HOLDE DIN COMPUTER
…og 42 andre ting….
…så begynder det at blive uhyggeligt!
Men der er alternativer:
duckduckgo.com og startpage.com er gratis søgemaskiner, der IKKE gemmer noget om dig – overhovedet. F-secure bruger Google, men blokerer for sporing OG tilbyder også advarsler mod farligt indhold – et eksempel her:
https://search.f-secure.com/search?query=fake%20news&fs_uo=provider&fs_p=freedome
Du får muligvis lidt andre, mindre personlige resultater – betragt ikke-sporende-søgemaskiner som en god bibliotekar, der ikke går og gemmer på informationer om hvilke bøger du læser.
Det er samtidig en måde at bryde ud af FILTERBOBLEN på – se hvad DET er..
HER:
Regel nr. 10: Brug sikker mail
Vi bruger alle sammen e-mail. Og mange af os bruger gratis services fra Facebook, Yahoo, Microsoft eller Google.
Her gælder igen reglen: Hvis det er gratis – er du varen.
Derfor LÆSER Google(og facebook) dine mails – scanner dem for ord, de kan bruge til at give dig ‘relevante’ annoncer og til at bygge en ‘skyggeprofil’af dig til andre markedsføringformål.
Men der er en række alternativer, her er et par stykker:
PROTONMAIL – ekstremt sikker schweitzisk løsning.
TUTANOTA – Tysk mailprodukt, nemt at sætte op, har app til telefon – fuldkrypteret mellem andre tutanota-konti – og man kan lave koder i enkelte mails til systemer udefra.
Kryptering er generelt godt – hvis du har lyst til at pusle med den tungere del af det, så skal du have fat i GPG, den åbne og gratis udgave af PGP(PrettyGoodPrivacy) og få dig en offentlig og privat nøgle.
Det her er ikke et mail-system – men software, der kan kode(kryptere) dine meddelelser, uanset system, så kun modtageren har adgang til dem.
Det er lidt kompliceret – men prøv at lege med det….
Regel 11: Hardware kan være ude på noget….
Regel nr. 12: BESKEDAPPS TIL SMARTTELEFONEN
Sikre krypterede beskedapps er ikke ulovlige at bruge. De sikrer, at dine beskeder ikke kan læses af andre end modtageren undervejs, og nøglen ligger på telefonerne.
De fleste moderne er ligeså nemme at bruge som almindelig sms.
Eksempler på krypterede beskedapps er SIGNAL, Telegram, Whatsapp og Wickr, og der kommer hele tiden nye til.
Det danske firma DENCRYPT laver en professionel krypteret beskedapp(der benytter patentet dynamisk kryptering), der ligesom flere af de andre også understøtter krypteret nettelefoni.
SIGNAL og Whatsapp bruger samme krypteringssystem fra Openwhispersystems.
Myndighederne i Storbritannien ønsker p.t. adgang til Whatsapp, som hævdes at anvendes at terrorister.
Regel nr.13: Tænk styresystem?
IKKE FOR AMATØRER: Hvis du har lyst til at være meget sikker og er meget dygtig – så kan du installere styresystemet QUBES eller TAILS i din maskine…
Guide til QUBES: https://matrixedu.dk/index.php/2016/12/03/installation-og-konfiguration-af-qubes-os-3-2/
Guides til TAILS: https://matrixedu.dk/index.php/blog/#
https://tails.boum.org/
LINKS til mere viden:
Electronic Frontier Foundation er en uafhængig borgerrettighedsorganisation, der specialiserer sig i dit digital liv: Her er en fuld guide til digitalt selvforsvar – værd at læse og benytte: https://ssd.eff.org/
Tidligere guides fra AFLYTTET:
Den store sikkerhed- og privatlivs-Guide 2014-15
KRYPTER: Pas På dig SELV
Mit pivåbne liv – sendes søndag den 9.10 kl. 15.05
Mød Mark Farid – her er hans WEBSITE
Jeg talte med Mark Farid i sidste uge- nu er hans permanente optagelse af alting faktisk sluttet og optagelsen af AFLYTTET, der taler med ham, er væk – man kan se lidt hvad han laver her:
SYMPOSIUM – PANEL 3 – Mark Farid at NODE15 from NODE Forum for Digital Arts on Vimeo.
Og her projekt dataskygge:
Data Shadow – Mark Farid from Mark Farid on Vimeo.
LINK-fest til Aflyttet: MENNESKEJAGERIET
AFLYTTET SØNDAG den 25.09 kl. 15.05: Vi taler med den mest tech-savy af deltagerne i DR3s overvågningsTV-serie, ‘Menneskejagt’ – det er Morten Hattensen, ITmand og Træfælder, der formåede at holde sig fuldt kommunikerbar med mobil og computer mens han blev jaget af folk fra Politi og PET, vi har besøg af Marianne Vestergaard Nielsen fra ‘DIN E-HJÆLP’, der forsøger at hjælpe ældre medborgere, der jages af nemID og så har Peter Ussing, tidligere formand for PROSA set den nye ‘Snowden’-film og ser tilbage på 1984, hvor PROSA blev overvåget af PET.
Hør også: Margrethe Vestager om privatliv i tange tider og Mikael Hertig, der vil lægge sag an mod staten i forbindelse med datalækket hos Statens Serum Institut.
LINKS:
Menneskejagt på DR3: https://www.dr.dk/tv/se/menneskejagt-series/menneskejagt-1-6
Din E-Hjælp: mavesen.dk
NB: Mikael Hertig har efter udsendelsen udsendt denne beklagelse – og anført andre muligheder http://www.hertig.it/da/2016/09/25/min-dybeste-beklagelse-og-undskyldning-og-et-andet-forslag/
“Snowden” – trailer her:
Og vi har modtaget denne video fra Hongkong:
Benåd Snowden-demo i Hongkong 25.09.2016
SOMMERSENDEPLANEN: Aflyttet i snakketøjet
Aflyttets vært, Anders Kjærulff, er skredet ud i sommerlandet, men har efterladt sig fem helt nye programmer til din sommer – du kan læse om dem her – misser du nogen af dem – find dem som podcast her: http://www.radio24syv.dk/programmer/aflyttet/
Fra plakaten til Werner Herzogs seneste film, Lo And Behold – meget anbefalelsesværdig
10.7:
HOTZONE KØBENHAVN
En poppet udgave af det, som center for biosikring skal lave – fra Hollywood – baseret på bogen HotZone, af Richard Preston
Aflyttet besøger Center for Biosikring og Bioberedskab og taler med læge og centerchef John-Erik Stig Hansen om Hvidt pulver i breve, grusomme forsøg i Japan og den meget kolde krig, hvor russerne arbejdede med ultimative biologiske dommedagsvåben, såkaldt Last Strike-våben hvor alle ville dø – inklusive russerne selv.
Og så kan du møde David Jacoby fra sikkerhedsfirmaet Kaspersky – han er ekspert i computersikkerhed, og det gør ham til mål for efteretningstjenester, der konstant prøver at lokke ham i fælder…
17.7:
DEN TÆNKENDE BLE OG GPS-HEGNET
Når du kommer på plejehjem, kommer du nok til at gå med ble. Bleen er intelligent. Den måler om du har lavet stort eller småt – og hvor presserende det er, at få dig skiftet. Hvis du får nok af det hele og vil stikke af og lægge dig til at dø i grøftekanten, ringer alle alarmerne på plejehjemmet når du træder ud over GPS-hegnet, der reagerer på en chip i dit tøj.
Tilbage i din seng, kan du trøste dig med din ven robot-sæl, der siger søde lyde og bevæger sig på en venlig måde mens den registrerer dit humør og hvordan du inter-agerer…
Overvågning og robotiseringen vokser indenfor ældreplejen. Vi har talt med Jacob Birkler, forfatter og tidligere medlem af etisk råd, om fremtiden for de gamle, det personale, heraf nogen robotter, der skal passe dem og os alle sammen i en stadigt mere digital og målbar verden.
24.7: DEN DIGITALE SKOLE – et tabt projekt?
Jesper Balslev skriver for tiden på et forskningsprojekt om digitalisering i uddannelsessystemet og læring. Men han fandt ud af, at ingen i virkeligheden aner hvad de mener med digitalisering. Der findes ingen fælles definition, som man kan styre efter og det har medført en syndflod af ord og begreber ingen forstår.
Og hvad værre er: Der savnes konkrete beviser for, at iPads, smartboards og andre digitale dimser de facto betyder bedre læring for børn og unge – meget tyder faktisk på, at går den anden vej – at børnene lærer mindre, des mere digitale de bliver.
Hvordan er det her sket – og hvad kan der gøres ved det?
31.7:
TILBED ROBOTGUDEN! - selvom den sandsynligvis slår dig ihjel..
Aflyttet har talt med forfatter og ekspert i deleøkonomi Claus Skytte om UBER, singularitet, marsrejser og en fremtid hvor ingen ejer noget. Det hele er i virkeligheden vært, Anders Kjærulffs fortvivlede forsøg på at se lysere på tingene og komme i mindre dystopisk humør.
Men det går ikke helt som planlagt.
7.8:
E-MAIL FRA DEN AUSTRALSKE EFTERRETNINGSTJENESTE…
Jesper er journalist og fik pludselig en mail fra australsk efterretningstjeneste – det handlede om et interview, han havde lavet med en australsk statsborger, der kæmpede for PKK for længe siden og senere offentliggjort på sin blog.
Jesper tog det roligt i starten, men det viste sig at være blodig alvor: Han skulle afhøres og samarbejde, ellers ville det blive ‘værst for ham selv’. Han fik at vide at al hans kommunikation var overvåget, at han ikke skulle tage ud at rejse og jurister rådede ham til ikke at åbne døren for fremmede mens sagen kørte.
Da det var allerværst, lod han mobiltelefonen ligge hjemme og tog kun cyklen, når han skulle mødes med nogen.
I sin nød kontaktede han aflyttet i februar måned, hvor han fortalte sin historie og hvad han frygtede kunne ske.
Vi hører båndet igennem sammen, får en slutning på historien og en forklaring på, hvorfor noget er gået stykker i Jesper.
GÆSTEINDLÆG: Farvel til Kardemommeloven?
Gæsteindlæg ved Mikael Hertig·23. maj 2016
Indskrænkes mangfoldigheden i overvågningssamfundet?
Den ældre generation er vokset op med Kardemommeloven og en tro på mangfoldigheden som selvstændig værdi.
Det har altid undret mig – men jeg har lært at forstå det – at der eksisterer et værdifællesskab mellem nogle liberale og socialister, når emnet er samfundets overvågning af borgerne. Hvorfor deler vi denne modstand, mens andre ikke gør det, og hvilke dimensioner skal vi have fat i for at se forskellen på fx Bødskov, Sass, Martin Henriksen, Marcus Knuth på den ene side og Alternativet, Pernille Skipper og Lisbeth Bech Poulsen på den anden?
Det var den franske revolutions opgør med enevælden, der skabte magtens tredeling, hvorefter der blev sat grænser op for vilkårlig regeringsudøvelse ved hjælp af uafhængige domstole og en nogenlunde uafhængig presse.
Overvågning fører til konformitetspres. Konformitet betyder mindre plads til afvigelser i samfundet og indebærer stigende social kontrol. Når normer, der tidligere var fremherskende, men søges gjort universelle via det politiske system, sker det typisk ved hjælp af forbud. Sproget, der anvendes af forbudstilhængerne, er ekstremt værdiladet. (“Hadprædikanter”, i spørgsmålet om omskæring af drenge: “skamfering”, “lemlæstelse”, “amputation”).
Risikoen ved det overvågningssamfund, vi er ved at have vænnet os til ligger i en slags stalinisering eller om man vil kinesificering af grundlæggende demokratiske værdier. I den korporative stat vokser den kapitalistiske interesse sammen med statens.
Efterhånden, som vi mister den pluralistiske mangfoldighed i samfundet, taber vi de værdier, som vi fra den borgerlige revolutions tid erklærede umistelige.
I min orientering imod overvågningssamfundet og beskyttelsen af privatlivets fred gik jeg og troede, at vi ikke havde mistet ret meget endnu.
Vi har allerede mistet meget, og jeg har været blind for, at konformitetspresset også slår igennem i den politiske værdiorientering.
Processen er i fuld gang.
GUIDE TIL ET EFFEKTIVT OVERVÅGNINGSSAMFUND
I EN TID MED TERROR, HVOR ALLE RÅBER OP OM MERE OVERVÅGNING OG KONTROL, SATTE AFLYTTET SIG FOR AT GIVE ET BUD PÅ, HVORDAN ET ALT FOR EFFEKTIVT OVERVÅGNINGSSAMFUND KUNNE LAVES – IKKE FORDI VI ØNSKER OS DET – MEN FOR AT DU KAN HOLDE ØJE MED OM DET ER PÅ VEJ!
1984 var ikke nogen instruktionsmanual – det er det her heller ikke – det er en advarsel!
Af Ole Tange, IT-politisk rådgiver, PROSA og Anders Kjærulff – work in progress…
Vi bruger vores telefoner konstant. Derfor er de oplagte som ID-kort og indentificerbar nøgle til internettet.
Din mobiltelefon – din nøgle til verden
Din mobiltelefon bliver din nøgle til hele verden – bogstaveligt talt. Derfor vil det i sig selv være mistænkeligt, hvis man slukker for den gennem længere tid. Den anvendes også som ID-kort, du skal vise til politiet på forlangende.
NemID bliver en app på telefonen, som skal (lige som facebook app’en) have adgang til alt på telefonen. Det er en service, så alt bliver backet op i e-Box skyen og gemmes i en datasilo.
NemID bliver single-sign-on til internettet. Teleudbyderne skal kunne vide præcis hvem bruger en given computer, så der laves sign-on via mobiltelefon på din computer.
Dette bliver nemt (skanning af QR-kode) og virker på alle computere – også på dit arbejde.
Det bliver lovkrav at have ID på sig, og mobiltelefonen bliver det nemmeste og billigste valg.
SPINARGUMENT: Dankort og e-betaling kan dforetages med mobiltelefonen.
Internetpersonkommunikation
Email/chat gemmes i datasilo hos teleudbyderen, naturligvis med fuld adgang fra stat og myndigheder. Det er billigt, da staten ikke selv skal gemme data, men kan nøjes med adgang til at søge og lave big data via algoritmer.
Det, der står mellem os og overvågningssamfundet er dommerkendelser og persondatalov. Hvis den ændres og bøjes kan man nå meget langt!
Jura
Der er ikke behov for retskendelser: Indsamlingen og sammenkøring er ikke overvågning. Først når resultatet vises til personer kræves der juridisk grundlag. Dermed bliver det muligt at lave automatiske sammenkøringer, som ikke kræver retskendelser, så længe de ikke giver noget resultat. D
SPINARGUMENT: en dag de giver resultat, beder systemet automatisk om retskendelse, hvis der ikke i forvejen findes anden juridisk grundlag (socialt bedrageri e.lign).
SMART-tvs går begge veje. DU har adgang til internettet – men internettet har også adgang til dig!
TV
TV’ets fjernbetjening bliver mobiltelefonen. Leverandøren af TV, TV-signal, og fjernstyringsapp gemmer en datasilo hvem, der ser, hvad hvornår.
SPINARGUMENT:Det gøres som en service, så man kan få ny inspiration til, hvad man ellers kunne finde interessant at se.
»Man sætter et filter op her hos alle teleselskaber. Så kan man i realtid analyserer for kendte mønstre, IP-adresser eller personer, man har en mistanke imod«
Datasiloer
Der vil blive opbevaret store mænger persondata i datasiloer hos forskellige udbydere.
Myndighederne får online adgang til at søge i disse og til at lave sammenkøringer på tværs af siloerne.
SPINARGUMENT:Forhindre terror.
Betaling
Alle pengeautomater (også seddelautomaten i Netto) scanner serienumrene på sedlerne, så disse kan samkøres.
Butikker får lov til at afskaffe fysiske kontakter, så der kun er elektronisk sporbar betaling.
Betalinger, boner og fakturaer gemmes i datasiloer.
Læs mere her!
Varer
Postvæsenet skanner al post og laver OCR, så vi ved hvem, der sender breve og pakker til hinanden. Denne information kan sælges til marketingsbureauer. Data gemmes i en datasilo.
Pakker bliver gennemlyst ved pakkemodtagelse og aflevering, så man kan se, om transportfirmaet har ødelagt varen. En kopi af gennemlysningen gemmes i arkivet i en datasilo.
Billedanalyse af gennemlysningen kan med en vis sandsynlighed fortælle hvilken vare, der er tale om. Denne information kan sælges til marketingsbureauer. Data gemmes i en datasilo.
Kryptering med nøgledeponi
Stærk kryptering er fuldt lovligt, så længe nøglen deponeres.
Datatrafik scannes for krypterede data og dekrypteres. Hvis data er kendte (f.eks. streaming af en kendt film eller fra udbydere med samarbejde), laves kun stikprøver.
Public Key kryptering er ulovligt.
Hvis de dekryptede data også er krypteret dekrypteres igen.
Steganografi gøres ulovligt og vil være en særligt skærpende omstændighed.
Læs mere om kryptering her!
Mønstergenkendelse
Der laves aftaler med Facebook, Google, Twitter mm om at lave mønstergenkendelse.
Hvis nogen falder uden for normalen, indrapporteres det.
Kommunikation til offentlige myndigheder kan kun ske via virksomheder, der laver mønstergenkendelse.
SPINARGUMENT: Mønstergenkendelsen benyttes til at identificere hadforbrydelser, så det bliver nemmere at dømme hadforbrydere.
Teletrafik
Taletidskort bliver koblet til NemID eller pas. Koblingen gemmes i en datasilo.
Al tale + SMS gemmes i datasilo. Det koster i størrelsesorden 1-10 kr/år i harddiskplads.
Talen laves der talegenkendelse på, som gemmes i datasilo.
Indopereret RFID-chip
Glemmer du dit ID, din telefon, får du et virtuelt klip i dit ID-kort. 3 klip medfører, at du får indopereret en RFID-chip.
Forældre kan vælge at få deres børn og husdyr chippet, så de kan følge børnenes/husdyrenes færden.
Chippen er ikke valgfri for dømte og demente.
Chippen spores lige som RFID til cykler og gemmes i datasiloer.
Fysisk trafik
Biler
Der opsættes flere nummerpladekameraer.
SPINARGUMENT: Det gøres for at få trafikken til at glide bedre, til at fange biltyve, og spore terrorister.
Ikke-selvkørende biler bliver udstyret med monitoreringsudstyr. Data herunder lokation gemmes i datasiloer hos producenten.
Dele-biler kræver login via din mobiltelefon.
Selvkørende biler kræver login og bestilling via mobiltelefon. Lokationsdata gemmes i datasiloer hos producenten.
Offentlig transport
Rejsekortet følger hvor du er. Checkin/ud gemmes i datasiloer hos producenten.
Rejsekortet2 lægges på din mobiltelefon.
Cykler
Cykler udstyret med RFID får lavere forsikringspræmier, og de fleste sælges med RFID allerede monteret.
Der opsættes overvågningsstandere i gadelygter, som opfanger RFID. Data gemmes i datasiloer.
Gående
Det bliver et lovkrav at kunne identificere sig. Det kan f.eks. ske med ens mobiltelefon.
Alle overvågningskameraer gøres lovlige hvis myndigheder får online adgang.
Gennem overvågningskameraer og tracking af mobiltelefon vil man kunne udpege folk, som har glemt deres mobiltelefon. Ansigtsgenkendelse kan med vis sandsynlighed identificere personen.
LÆS MERE: anpg.dk
Dit hjem
Fysiske låse bliver styret via din mobiltelefon, og for dine egne låse kan du give tilladelse til, at andre kan få adgang, og se hvem der kommer og går. Forsikringen for disse låse bliver billigere, så det kan kun betale sig at få installeret en sådan lås. Der bliver logning af brugen af låsene i datasilo hos producent.
Dette gælder også låse i f.eks. biler.
Elmåleren bliver elektronisk aflæst. Aflæsningerne sker mange gange i løbet af dagen, fordi strømprisen ændrer sig løbende. Målingerne gemmes i datasiloer.
SPINARGUMENT: Det kan bl.a. bruges til at anslå hvor mange, der bor på en adresse og dermed socialt bedrageri.
Biblioteket
Lån på biblioteket digitaliseres. Udlån gemmes i datasilo hos Rigsarkivet, fordi det (lige som DAMD) er af stor interesse for eftertiden, hvad folk læste.
Lån begrænses med Digital Restrictons Management, så det bliver sværere at lade naboen låne en kopi.
SPINARGUMENT: Det gøres for at undgå krænkelser af ophaveretten.
DNA-register
Siden 1982 er der taget vævsprøve af alle nyfødte i PKU-registeret.
Registeret kan konverteres til et DNA-register (300 USD i udsalgspris for 1 person og kraftigt faldende).
En national medicinalgigant tilbydes at få kopi af data, hvis de betaler konverteringen.
Udlændinge skal spytte i et glas ved ankomst, så de også kommer i registeret. Spyttet testes desuden for narko.
SPINARGUMENT: Alt dette gøres for at bedre at kunne identificere syge og kontakte dem. Derfor kan data heller ikke være anonyme.
En yderligere fordel er, at medicinalgiganten kan bruge disse big data til en konkurrencefordel.
E-valg
Der er ikke længere behov for hemmelige valg: Ud af din profil kan man normalt alligevel gætte, hvad du vil stemme.
Derfor indføres åbne valg.
Når valgene ikke længere behøver at være hemmelige, kan de foregå via Facebook.
SPINARGUMENT: Det gør fintælling hurtigere og de valgte personer ved derfor om de er valgte 20:01.
Skoler
Alt digitalt logges i en datasilo. Det gøres for gennem big data at kunne identificere elever med vanskeligheder, som kan få ekstrahjælp.
Dette gøres valgfrit i privatskoler.
Konspiration mod staten
Alle semioffentlige rum (lufthavne, cafeer, skoler, kirker, moskeer og lign) udstyres med så mange mikrofoner, så man kan adskille de enkelte samtaler.
Det kan i dag gøres ved at nogle få mikrofoner opfanger den samme lyd, men pga forskellen i lyd kan flere samtidige samtaler adskilles.
Optagelserne gemmes i et år i en datasilo.
Facebook for NSA: Kunne ThinThread have afværget 911?
Mød William Binney, aktuel i filmen ‘A good American’ – NSA-whistleblower, og skaberen af ThinThread, NSAs system til at finde frem til forbrydere gennem massive mængder af information…
I Binneys udgave var der indbyggede privatlivsbeskyttelse for de uskyldige. Men først blev ThinThread lukket og forsøgt overtaget af ‘Trailblazer’, der aldrig kom til at køre.
NU, i dag, kører de grundliggende dele af ThinThread igen – uden beskyttelse af nogen som helst – en slags STASI på Steroider, som Binney selv kalder det….
Fakta er, at ThinThread laver såkaldte ‘Sociale Grafer’ på alle, der bruger internet eller mobiltelefoner. Det minder en del om Facebook – og data fra netop Facebook er højt elskede af FBI og NSA, siger altså Binney….
