Bønskrift: Retten til en hemmelighed

’Pity is the feeling which arrests the mind in the presence of whatsoever is grave and constant in human sufferings and unites it with the human sufferer. Terror is the feeling which arrests the mind in the presence of whatsoever is grave and constant in human sufferings and unites it with the secret cause.’ James Joyce ’A portrait of the artist as a young man’

Hvad vil det sige at være menneske? At være et FRIT menneske i et demokratisk land?

Blandt andet at man har hemmeligheder for hinanden.

For et menneske består også af sine hemmeligheder. Måske er det endda den vigtigste del af mennesket, der er hemmeligt?
Uden et hemmeligt element, er mennesket forudsigeligt, gennemsigtigt og sågar kedeligt.
Jeg tillader mig at hævde, at det er det hemmelige, det mystiske, der drager os mod hinanden, at det er det, der bliver til musik, poesi, kærlighed.

Selv om et menneske har hemmeligheder, behøver det ikke at være kriminelt. Så langt fra.
Endnu er et menneske først kriminelt når det beviseligt har brudt loven, men i dag arbejder stater direkte med at indsamle og gemme data om pæne mennesker, der ikke har gjort noget som helst, for at forbinde punkterne, for at sikre sig, for at få hele høstakken og finde nålen og for at kunne lave mønstre og forudsigelser – af kommercielt brugbar information og af potentiel kriminel eller samfunds-skadelig adfærd.

Hvad du gør elektronisk lige nu, bliver til en dag til beviser imod dig.
Din online tilstedeværelse på de sociale medier er tilsyneladende en lang, munter forsvarstale for din eksistens, garneret med glade billeder og kække kommentarer, men er samtidig et løbende, et accelererende anklageskrift, der samles, gemmes og analyseres af fremmede som lokale magter.

Terror er som bekendt et engelsk ord. Der betyder rædsel.
Og siden 11. September 2001 har vi ladet denne rædsel grundfæste sig i sjælene på os alle sammen. Vi er blevet den, vi har taget den ind og ladet den vokse: Fjenden er i os selv. Fjenden er din næste. Han er potentiel terrorist, hedder det. DU er terrorist.

Men det er forkert. Og vi ved det godt.

Øvrigheden bør ikke indsamle beviser om eventuelle lovbrud, før en mistanke er etableret.

Hvis vi tillader staten, kommercielle virksomheder eller udenlandske tjenester at samle og registrere oplysninger om os, med det formål at kunne etablere mistanke om forbrydelse eller ond hensigt på et automatisk grundlag, har vi gjort verden, der som bekendt er skøn, til et bærbart fængsel, som vi alle sammen bor i, uanset om vi har gjort noget eller ej.

Mennesket er endnu uskyldigt til det modsatte er bevist. Mennesket er ikke terrorist. Jeg er ikke terrorist.

Men i et automatiseret overvågningssamfund er mennesket skyldigt til det modsatte er bevist. Derfor bliver vi overvåget. For vores egen skyld?

Jeg mener, at et automatiseret overvågningssamfund krænker menneskets egenart, dets evne til selv at skelne mellem rigtigt og forkert.

Ved at automatisere efterforskningsprocesser og efterretningsarbejde og lagre alle, også vi helt uskyldiges elektroniske bevægelser, for endnu en sikkerheds skyld, bliver mennesket en forudsigelig størrelse med et yderst begrænset antal handlemuligheder, et voksent barn i en virtuel kravlegård, hvor vi ikke kan komme til skade eller skade andre.

Det skal være muligt at bevæge sig anonymt på internettet.
Det skal være muligt at slette sine spor.
Det mener jeg.

Konsekvensen af denne mening er også, at jeg mener, det bør være op til det enkelte menneske at kunne vælge at gøre noget kriminelt, uden at være sikker på automatisk opdagelse og udstødelse i første omgang.

Jeg er klar over, at netop her er der et springende punkt. En bombe af utryghed.
For vi kan jo forhindre nogen forbrydelser ved massiv, altomfattende overvågning?

Men vender vi argumentationen rundt, således at man ikke tillader det enkelte menneske frihed til og mulighed for at bryde loven, hvis den står i vejen for ham, hende eller den gruppe menneske han tilhører, da har vi gjort loven større end mennnesket.

Jeg mener at det er en illusion at tro, at det automatiseret overvågede menneske ikke vil begå forbrydelser.

Det vil det. De teknisk indsigtsfulde, de rige, de determinerede terrorister og de med magt, vil kunne sætte sig ud over en sådan overvågning. Som de altid har gjort det.
Men de fleste af os vil være fanget.
I det bærbare fængsel, på ubestemt tid.

Historien viser os med al ønskelig tydelighed, at nogle forbrydelser kommer til at finde sted i menneskehedens navn, til gavn for den, idet de udfordrer et urimeligt system og laver det om.

Jeg beder derfor landets administratorer og vore folkevalgte om at vogte over denne unikke mulighed vores demokrati indeholder, muligheden for at kunne sætte sig op imod et bestående styre, på lovlig som på ulovlig vis.

Naturligvis skal forbrydere forfølges og straffes. Men ikke før de begår en forbrydelse.
Naturligvis skal der være kontrol og orden i tingene. Men ikke så meget, at alt står stille, frosset i evig rædsel, i et apatisk skrig.

Jeg beder jer tænke på jeres børn og børnebørn og på de samfund, de måske skal leve i, indhyllet i nådesløst observerende og registrerende elektronik.

Tænk frihed først.

Tænk på mennesket som stort og lykkeligt og i stand til at tage vare på sig selv og på andre. Ikke som et uartigt barn, der skal holdes øje med, og som ikke ved hvad det selv gør.

Vi vil vokse ved det.

Alt andet gør os mindre og skadeligere og ondere end godt og sandt er.


(NOTE: Dele af dette dokument blev oprindeligt skrevet ca. 2000 i samarbejde med blandt andet Jesper Svarre, Peter Christensen og Karen Hjermind. Er opdateret, stærkt omskrevet og omformuleret af Anders Kjærulff i 2008 og 2014. Denne tekst må kopieres, deles, oversættes, omskrives i den ånd den er skrevet i og i øvrigt spredes for alle vinde…)

Farvel rettighed: Nu vil staten sælge dig til forsøg

Redigeret Gæsteindlæg ved Trine Jeppesen, praktiserende læge

Vi screener og koder som aldrig før. På hospitaler er registreringerne bl.a. drevet af et økonomisk incitament. Der er DRG(DiagnoseRelateredeGruppe) penge i at give folk de dyre diagnoser, mange bidiagnoser og screene for KRAM faktorer(Kost, Rygning, Alkohol, Motion).
fra https://cpr.dk/borgere/beskyttelser-i-cpr/
Skadelig brug af alkohol er et eksempel på en diagnose, som man hurtigt kan blive udstyret med, fordi vi opmuntres til livsstilsscreening. Man skal sådan set bare drikke mere end hvad lægen synes er sundt for en, eller mere end hvad sundhedsstyrelsen anbefaler, før man pludselig kan gøre sig fortjent til dette prædikat. Antal genstande ugentligt er ikke længere et objektivt mål, der er at finde i journalteksten. Et lignende eksempel fra almen praksis er, at sundhedsloven har forpligtet lægerne til, efter hver konsultation, at stille ikke psykotiske psykiatriske diagnoser, så snart der har været fremsat en psykisk klage. Med de diagnosekriterier man bruger idag, er der ikke ret mange patienter, der kan undgå på et eller andet tidspunkt at blive erklæret stressede eller deprimerede.
Sundhedsloven pålagde i første omgang almen praksis at levere alle patientens oplysninger fuldt personhenførbart til administrative, forebyggende og politiske formål. Formuleringen måtte glide ud af sundhedsloven efter skarp kritik i høringssvarene.
Men allerede 2 måneder efter sundhedslovens vedtagelse, forsøgte regeringen sig atter med en enslydende bekendtgørelse. Denne gang undlod man at invitere almen praksis som høringspart, til trods for at det var deres oplysninger man ønskede at få fingrene i. Efter samlede protester fra Lægeforeningen, måtte også denne bekendtgørelse vige.
Man arbejder nu på en formulering der skal sikre at patienternes oplysninger fortsat skal leveres fuldt identificerbart til Statens Serums Institut. Det er den institution der er udpeget af regeringen til at passe på danskernes helbredsoplysninger i et superregister. SSI er samtidig en privat virksomhed, der lever af at sælge personlige helbredsoplysninger til forskningsvirksomheder. Hvordan SSI vil forvalte denne dobbeltrolle, at agere beskytter af privatlivets fred OG tjene penge på at sælge private oplysninger, uden at blande kasketterne sammen, bliver noget af en udfordring.
I almen praksis lever vi i øjeblikket ikke op til reglen om at informere vores patienter om at vi registrerer og deler deres oplysninger med personhenførbare registre, og patienterne gives ingen mulighed for at takke nej til deling før den finder sted. Patienterne ved ofte ikke at deres journaloplysninger nu er tilgængelige på en lang række identificerbare platforme. Det kan være at de pludselig overraskende finder ud af at en registrering eller diagnose giver problemer i kommunallægelige eller forsikringsmæssige sammenhænge.
En diagnose kan idag give anledning til behandlingskrav fra en kommune, som betingelse for at patienten kan opretholde en ydelse, på trods af at der ikke er videnskabelig belæg for denne behandling. Et forsikringsselskab kan fralægge sig dækningsansvar på baggrund af tvivlsomme, forkerte eller fejlfortolkede diagnoser. Forsikringsselskaber arbejder målrettet på at finde den slags “huller” i patienternes bevisførelse for at undrage sig erstatning.
Nu er turen så kommet til ophævelsen af forskerbeskyttelsen. Den 15. januar fremsatte regeringen forslag om at det fremover IKKE skal være en persons rettighed, at man kan frabedes sig at forskningsvirksomheder personligt opsøger patienter, med henblik på rekruttering til forskningsprojekter. Det hedder i lovbegrundelsen at det er regeringens opfattelse at “en del af det der hører med til at være en samfundsengageret borger, at man deltager i forskning. Det er med til at styrke fællesskabet”. Der fremsættes et par argumenter i den sammenhæng. Dels at forskningsindustrien klager over at beskyttelsen går ud over det faktum at man ikke kan lave fuld ud repræsentativ forskning, hvilket er rigtig ærgerligt når nu Danmark ligger inde med verdens mest grundigt gennemregistrerede befolkningsregistre.
Dels er der indenfor de sidste 8 år kun sket en tilvækst på 200.000 borgere, der forbeholder sig retten til forskerbeskyttelse. Til sammenligning var der knap 600.000 der 10 år forinden lod sig forskerbeskytte. Regeringen slutter dermed at, der nok ikke længere er den store interesse i forskerbeskyttelse, eller måske har folk direkte misforstået hvad det indebærer. Formålet er altså at sikre repræsentativ forskning og det forpligtes man til for samfundets og videnskabens skyld. I Helsinki deklarationen hedder det i punkt 5 at; hensynet til forsøgspersonen skal veje tungere end videnskabens og samfundets interesser.
I stykke 10 står der, at vi som læger skal beskytte patientes helbred, privatliv og værdighed. Der er ikke meget privatliv og værdighed tilbage når du som borger fremover, måske mod din vilje, skal finde dig i at blive registreret på en hidtil uset detaljeret facon i forhold til dine livsstilsvaner og helbredsklager, og at disse oplysninger uden at du kan protestere, bliver leveret til Statens Serums Institut, og herefter kan blive solgt fuldt personhenførbart til forskningsvirksomheder, der ser en interesse og mulighed for at tjene penge på at udvikle medicin der macher skavankerne. Konsekvensen er at vi fremover skal vænne os til med mellemrum at modtage direkte henvendelser fra forsknings og medicinal virsomheder, der ligner dem vi så i CCBR affæren sidste år. “Goddag, vi har fået oplyst at du lider af træthed, skadelig brug af alkohol, luft i maven, stress og rejsningsbesvær. Vi er igang med at udvikle en pille mod disse lidelser. Kunne du tænke dig at være med i et forsøg?” Argumentet er at man altid kan takke nej til at deltage i forsøget.
Men det er en postgang for sent, når alle oplysninger allerede er solgt. Der er ikke tale om at privatlivet er respekteret.
I øvrigt understreges det i Helsinkideklarationen ligeledes at patienter der rekrutteres til forsøg skal informeres af en uvildig læge, der skal indhente informeret samtykke. En direkte henvendelse fra selve forskningsinstitutionen, kan vel næppe betegnes som uvildig. Lægelige fremskridt hviler på forskning og en del af disse må nødvendigvis udføres som forsøg på og med mennesker. Men glem ikke at individets ret og hensynet til patienten altid går forud for videnskaben. At patienterne stiller sig selv frivilligt til rådighed for medicinske forsøg er en værdifuld gave som vi skal værne om. Den er et produkt af tillidsforholdet mellem patient og læge. Tavshedspligten er i den forbindelse essentiel. Lægen har lovet ikke at dele med andre hvad der er blevet ham åbenbaret i konsultationen med patienten, med mindre de er blevet enige herom. Patienten bliver bare ikke spurgt længere. Individets rettigheder er elimineret, fordi de trumfes af overordnede borgerpligter. Det forventes at man som god moderne samfundsborger bidrager.
Det informerede samtykke er en illusion, når der først bliver spurgt om tilladelse til deling af personlige helbredsoplysninger, efter salg og delinger har fundet sted.
Vi er igang med at underminere det tillidsbasserede sundhedsvæsen for at tilgodese overordnede interesser som økonomiske incitamenter. Hvornår har vi nået grænsen for hvad vi vil udsætte tavshedspligten, tilliden og patientens rettigheder for?

I England foregår der lignende bevægelser – læs her: http://www.theguardian.com/society/2014/jan/19/nhs-patient-data-available-companies-buy

Tidligere indlæg af Trine Jeppesen: https://aflyttet.dk/klamydiatest-det-er-ikke-anonymt-hos-laegen/
https://aflyttet.dk/vi-har-faet-oplyst-at-du-lider-af-rejsningsbesvaer-kunne-du-taenke-dig-at-vaere-med-i-et-forsog/

Tavshedspligt: Din læge SKAL sladre til hele verden

Gæsteindlæg ved praktiserende læge Trine Jeppesen

Vi er som udgangspunkt ikke mistroiske omkring de personlige oplysninger som for eksempel dem SKAT, kommuner og sundhedsvæsnet registrerer på os, skal bruges til andre formål, end noget der er rationelt og til fordel for os selv.
Jeg tror som sådan også, at danskerne er fuldstændig klar over at sådanne systemer ikke kan være 100% sikre. De vil altid rumme muligheden for, at “nogen” ulovligt kan skaffe sig adgang til og misbruge oplysningerne. Ligesom en bank, der aldrig kan sikre sig 100% mod røveri, eller et skib ikke kan blive 100% synkefrit. Men vi er måske lidt naive og glemmer at både banker og skibe fortsat arbejder med at begrænse risikoen, hvis ulykken indtræffer, f.eks ved ikke at have “for mange” kontanter liggende det samme sted. Af samme årsag er det meget nødvendigt at staten forholder sig kritisk til, hvor mange oplysninger det er hensigtsmæssigt at have til at ligge og flyde rundt i cyberspace.

En ting er dog hvordan vi forholder os til at begrænse det “ulovlige”, efterretningsmæssige eller kommercielle misbrug af vore personlige oplysninger, og gør en indsats for at sikre en god privatlivs beskyttelse.
Det, jeg er langt mere bekymret for, er den fuldt LOVLIGE udnyttelse af vores personlige oplysninger. I mit felt i sundhedssystemet er der sket et paradigmeskift i, hvordan staten ønsker at gribe ind i hvad vi læger skal registrere af personlige helbredsoplysninger på vores patienter. Med den nye sundhedslov er det pludselig blevet et lovKRAV, at vi registrerer en mængde personlige oplysninger på vores patienter, hvis de fejler bestemte ting ex diabetes eller KOL (rygerlunger). Staten pålægger os fx. at måle veje og forhøre patienterne om, hvor meget alkohol de drikker og hvor tykke de er, eller sågar at registrere et subjektivt bud på hvad årsagerne er til, at patienterne ikke samarbejder til at forbedre deres sundhedsvaner. På hospitalerne belønner man økonomisk de afdelinger, der registrerer disse oplysninger. Det er blevet et lovKRAV, at vi udsteder diagnoser på patienterne efter hver kontakt indenfor fx de psykiske lidelser. Det er en meget svær øvelse, der ofte ender i fejlagtige konklusioner. Desværre står diagnoserne næsten ikke til at slette, når de først er registreret.
Tro det eller ej, men på hospitalerne er der økonomi i hvilken diagnose man giver patienten, og der spekuleres i at udstyre patienten med de diagnoser, der giver flest penge til afdelingens økonomi, frem for at forholde sig nøgternt til hvad patienten rent faktisk fejler, eller IKKE fejler.

Dernæst er lægerne ved lov blevet FORPLIGTET til, at levere alle disse personlige helbredsoplysninger til en række forskellige registre, fuldt identificerbart. Det sker vel at mærke helt uden at patienten har lov til selv at gøre indsigelser, på trods af at man juridisk og etisk skulle tro, at patienterne var lovsikret ret til selv at bestemme hvem de vil dele deres personlige helbredsoplysninger med.

Staten forsikrer os hele tiden om, at når de personlige helbredsoplysninger lagres i et register, så er de fuldt aggregerede og uidentificerbare. Derfor er det ikke nødvendigt med et informeret samtykke eller en tilladelse fra patienten. Men det er bare ikke korrekt. Jeg sender dagligt mine patienters oplysninger til en række forskellige registre, hvor oplysningerne er fuldt henførbare til den enkelte. De lagres steder hvor andre lovligt kan skaffe sig adgang og kikke med. Jeg kan faktisk ikke undgå at dette sker, for alle praktiserende lægers computere er opkoblet til en såkaldt Sentinel datafangst, der snupper alt hvad der ligger på min computer flere gange i døgnet. Man kan i protest over denne manglende anerkendelse af patientens ret til at bestemme over egne oplysninger afkoble Sentinel, men det er ulovligt. Det er stærkt ufordrende for tavshedspligten og tilliden i læge-patientforholdet, at loven sætter lægernes registreringspligt og leveringspligt højere end patientens ret til selv at bestemme.

Den nye sundhedslov blev stærkt kritiseret af lægerne, for at se igennem fingrene med at patienterne har ret til at bestemme over deres personlige helbredsoplysninger. Årsagen til at staten så ihærdigt forsøger at omgå det informerede samtykke, mener jeg er fordi de ønsker at udnytte den kommercielle værdi de repræsenterer. Der er simpelhen rigtig gode penge i at sælge vores oplysninger til medicinalindustrien. Staten påstår at de ønsker oplysningerne mhp. at lette kommunikationen mellem behandlerne, at lave bedre forebyggelse og forskning.

Hvis vi kikker på udveksling af oplysninger mellem hospital og praktiserende læger, så giver det god mening at dele oplysninger om behandlinger, som vi er fælles om at varetage. Men giver det god mening at fodterapeuten skal have indblik i om en patient har fået foretaget en clamydiatest, selvom han er godt gift? Hvad stiller vi op hvis patienten ikke ønsker at dette skal deles? Hvordan skal man agere som praktiserende læge hvis en patient ønsker at de oplysninger han søger hjælp for, skal forblive fortrolige, mens loven pålægger lægen ikke at respektere dette ønske om privatlivsbeskyttelse. En simpel klamydiatest kan ganske enkelt ikke foretages anonymt i almen praksis.

Gad vide om ikke også en del patienter vil blive overraskede over, at de måske har fået diagnosen “skadelig brug af alkohol” hvis de under en hospitalsindlæggelse velvilligt har svaret på om de drak mere end 7/14 genstande om ugen? Disse patienter har ret til at blive informeret om, at diagnosen vil figurere på deres “varedekleration” resten af livet. Eftersom både kommune, forsikringsselskaber og andre kan skaffe sig adgang til patientjournalen, kan diagnoser som disse godt gå hen og blive meget prekære og endda skadelige for patienten.

Staten forsikrer at de ikke ønsker at udnytte vores helbredsoplysninger kommercielt. De ønsker udelukkende aggregerede data til forebyggelses- og forskningsformål. Alligevel er der siden sundhedsloven udstedt 2 bekendtgørelser, der har haft til formål at få fat i danskernes stærkt detaljerede oplysninger leveret til SSI(Staens Serum Institut), i ikke aggregeret form. Det er heldigvis blevet stoppet pga. hårdt benarbejde fra lægeforeningen og initiativer som “sluk for sentinel”.
Lige nu ved vi, at der arbejdes på højtryk for at formulere en ny bekendtgørelse, der har præcis samme formål. Det sidste nye jeg har hørt er, at loven vil blive forsøgt formuleret således at “data der leveres FRA SSI skal være aggregerede”. Dette er underforstået at data der tilflyder SSI er fuldt identificerbare.
Dette udgør et stort problem, fordi SSI er en kommerciel virksomhed, der lever af at sælge personlige helbredsoplysninger til medicinalvirksomheder. SSI er samtidig blevet udstyret med retten til selv at afgøre om en medicinalvirksomhed har lavet en god forsøgsprotokol, som berettiger til at de må købe oplysninger, og de har sørme også fået lov til selv at træffe afgørelser om de formelle regler om videnskabelige forsøg er overholdt. Det er et system der principielt fungerer ligesom i politiet, hvor politiet selv undersøger alt vedrørende politiet.

Juridisk bliver der gjort forskel på hvor mange godkendelser man skal igennem før man har ret til at købe patienternes oplysninger. Private virksomheder skal kun igennem en godkendelse. Offentlige forskningsprotokoller skal igennem to. Der er ikke givet en god forklaring på dette.

Der burde ikke herske nogen tvivl om, at formålet med at sikre danskernes personlige helbredsoplysninger uden at de kan gøre indsigelser, har et primært kommercielt sigte. Dette formål er et helt andet end det man sigter efter når man taler om tillid og tavshedspligt. Her er det udelukkende patientens hensyn, der er det primære formål. Så må de forskningsmæssige interesser komme i anden række som et heldigt biprodukt af patientens gode vilje til at forære sine oplysninger til videnskabens interesser.

Pligten til at tilgodese kommercielle formål, videnskab eller forebyggelse kommer ikke før personlig ret til selvbestemmelse og lægens tavshedspligt. Det er underminerende for fremtidens lægepatient forhold.

Hør Trine Jeppesen i aflyttet her:

Man bliver lidt paranoid?

NYT tech-chef, Rajiv Pant, var ikke tryg ved at skulle tage sig af Snowdens dokumenter og frygtede flere gange for sit liv.
‘Pant had to buy extra hard drives to serve as backup copies of the top-secret files. He made his way to a local Radioshack (RSH) (there’s one directly in front of the New York Times’ building).
He was about to purchase a hard drive on his credit card when he realized that the same government secretly monitoring journalists’ phone records could also be tracking their purchases. He grabbed five other random items and bought them in cash.’

http://money.cnn.com/2013/12/09/technology/security/snowden-new-york-times/

Overvågning er tyveri!

500 forfattere verden over har allerede gjort det: Skrevet under. Det kan du også gøre, hvis du er enig i det følgende(i hurtig dansk oversættelse):

En overvåget person er ikke fri; Et overvågningsamfund er ikke længere et demokrati.

Vore fysiske demokratiske rettigheder bør også gælde på internettet.

Overvågning trænger ind i vores privatliv, ødelægger ytringsfrihed og vores ret og mulighed for at tænke frit.

Masseovervågning gør alle borgere til potentielle mistænkte. Det fjerner en af menneskehedens helt store historiske triumfer: At vi er uskyldige til det modsatte er bevist.

Overvågning gør os gennemsigtige, mens stater og firmaer arbejder i hemmelighedens mørke. Som vi har set, misbruger stater og firmaer deres magt systematisk.

Overvågning af tyveri af vore data. De data tilhører ikke alle – de tilhører os. Hvis data bruges til at forudse vore handlinger, stjæler man endnu en ting fra os: Princippet om den fri vilje, en afgørende del af selve demokratiets væsen.

VI KRÆVER AT ALLE, SOM BORGERE I DEMOKRATISKE LANDE, FÅR RET TIL at bestemme, hvilke og hvor mange data der legalt set kan indsamles, gemmes og analyseres om os, og over hvem, der må gøre det.
Vi vil vide hvor disse data gemmes og hvordan de bruges og vi vil have ret til at kræve disse data slettet, hvis de er indsamlet og gemt ulovligt.

FULD UDGAVE OVERSAT PÅ POLITIKEN HER!

SKRIV SELV UNDER HER:
https://www.change.org/petitions/a-stand-for-democracy-in-the-digital-age-3

DRAKE: Stol ikke på CSC

POLITIKEN 24.11.2013:
»En af de dybe hemmeligheder om USA’s sikkerhedstjenester er, at de har et meget tæt samarbejde med private aktører, og en del af samarbejdet er at udveksle data. Hvis jeg var Danmarks regering, ville jeg være meget mistænksom over for, om et firma som CSC har tilstrækkelig integritet til ikke at dele informationerne med NSA«, siger Thomas Drake, der forlod (NSA)efterretningstjenesten i 2007.
Herhjemme er CSC statens største it-leverandør og håndterer 203 offentlige databaser, blandt andre for Rigspolitiet, Skat og forsvaret.
CSC håndterer blandt andet borgernes cpr-numre, helbreds- og foreningsforhold, ligesom CSC har adgang til politiets databaser.
En opgørelse til Folketinget har vist, at staten i 2010 købte it-ydelser fra CSC for 742 millioner kroner. Til sammenligning leverede CSC for 28 gange så meget, 20,5 milliarder kroner, til det amerikanske forsvar i 2012.
ætte samarbejdsrelation mellem statens største it-leverandør og NSA.’
CSC - making it real
Her på aflyttet.dk har vi allerede i august, spekulativt naturligvis, beskæftiget os med CSC og kontrollen over danskernes data.
Men vi var ikke de første.
I 1999, da man stadig diskuterede ECHELON, stillede MFer Peter Duetoft et spørgsmål til den daværende forskningsminister.
’1.Har forskningsministeren på baggrund af den verserende debat om aflytningssystemet Echelon og CSC’s rolle i dette system gjort sig overvejelser om det hensigtsmæssige i at overlade det tidligere A/S Datacentralen helt til CSC?
2.Har ministeren gjort sig overvejelser om, hvorvidt CSC kan forsyne CSC Danmark’s systemer med såkaldte bagdøre? Mener ministeren ikke, at staten ved et fortsat delejerskab har bedre muligheder for at forhindre, at det sker?
3.Mener ministeren ikke, at det vil være betryggende, hvis staten stadig er repræsenteret i CSC’s bestyrelse, da det er bestyrelsen, der har ansvaret for CSC’s lovbestemte sikkerhedsforanstaltninger?
4.Hvad kan ministeren oplyse om CSC’s forbindelser til amerikanske efterretningsorganer?’

Svarene minder meget om hvad vi stadig hører, og dengang var det formanden for registertilsynet, Henrik Vaaben, der tog sig af det:
‘- Men om der er en sådan forbindelse eller ej, det har vi sådan set ikke nogen holdning til. Vi må gå ud fra, at firmaet overholder loven. Og vi holder da jævnligt møder med dem, hvor vi snakker om stort og småt. Nye love, driftsmæssige forstyrrelser og sådan noget.
- Mener du, at sikkerheden er god nok i et så tæt samarbejde med et fremmed lands efterretningstjeneste?
- Ud fra det I fortæller mig, mener jeg ikke, der er grund til at råbe vagt i gevær’, sagde han til Ekstra Bladets journalister Kenan Seeberg og Bo Elkjær.
Idag er svarene stort set de samme – men undskyldningen er…GLOBALISERING!
‘……Finansminister Bjarne Corydon (S) lader Digitaliseringsstyrelsens direktør Lars Frelle-Petersen svare på ministeriets vegne: »Det kan ikke overraske, at CSC, ligesom andre store globale it-leverandører, har kunder på tværs af mange lande, herunder det amerikanske forsvar. I Danmark er CSC underlagt dansk lovgivning, og den går vi selvfølgelig ud fra, at CSC overholder«, skriver han i en mail.’

Aflyttet om CSC: https://aflyttet.dk/?s=csc&submit=Search

Retskendelse? Ikke for FE…?

Statsministeren har indrømmet det: Danmark samarbejder med ‘udenlandske efterretningstjenester’, ellers kan vi nemlig ikke ‘forhindre terror’, sagde hun torsdag den 31. oktober til Ritzau, i formuleringer der iøvrigt er helt på linie med dem, NSA selv har anbefalet i deres tale-papir, der blev opfanget af Al Jazeera og senere lækket.
Men de to ting har naturligvis intet med hinanden at gøre.
- Som justitsministeren også har sagt det, så har vi klare regler på det her område i Danmark. Og det betyder altså, at hvis en borger i Danmark skal telefon-aflyttes, så skal der en dommerkendelse til, siger statsministeren.
https://s3.amazonaws.com/s3.documentcloud.org/documents/813055/nsa-talking-points.pdf
Og justitsministeren har også været ude og berolige: »Dette samarbejde sker naturligvis inden for lovens rammer. Det betyder, at hvis der i forbindelse med dette samarbejde foretages aflytning af telefoner eller lignende i Danmark, så sker det i overensstemmelse med retsplejelovens regler – for eksempel kræver det en dommerkendelse,« siger Morten Bødskov til Berlingske.
Både han og statsministeren har altså travlt med på den ene side at komme med den ret uundgåelige indrømmelse, at Danmark samarbejder med udenlandske efterretningtjenester, og hermed, må man formode, også NSA. På den anden side forsikrer de os om, at det foregår helt efter reglerne og KUN med DOMMERKENDELSE.
Begge parter er i det her tilfælde på ret skker grund, for med mindre forsvarsloven om ‘krigstilstand i Danmark’ er aktiveret SKAL der retskendelse til før enhver aflytning som PET foretager.

Forsvarsloven ER interessant. For nu kommer der en anden spiller med. I forsvarslovens § 17 hedder det: ‘Under krig eller andre ekstraordinære forhold kan forsvarsministeren uden retskendelse træffe foranstaltninger som omhandlet i grundlovens § 72 over for telefonsamtaler, postforsendelser og anden kommunikation, regulere og kontrollere sejlads og fiskeri inden for dansk søterritorium og uden for dette udøve kontrol med danske skibes sejlads og regulere og kontrollere lufttrafik inden for dansk luftrum og uden for dette udøve kontrol med danske flys lufttrafik.’
Det betyder kort sagt, at under krigstilstand gælder ingen brev-hemmelighed.
Det er der flere, der har spekuleret over siden DK gik i krig i Afghanistan. Og to tidligere chefer for PET har begge samstemmende fortalt, at ‘FE kan aflytte alt’ under henvisning til deltagelse i ‘krigen mod terror’.
Tidligere operativ chef i PET, Hans-Jørgen Bonnichesen, sagde i december 2012 til DR:
‘Danskernes telefonsamtaler og kommunikation på internettet kan uden videre blive aflyttet og gemt af Forsvarets Efterretningstjeneste, FE. Og oplysningerne kan FE lovligt give videre til Politiets Efterretnings Tjeneste, PET, der ikke selv må overvåge borgerne uden en retskendelse. Det viser en gennemgang af forsvarsloven, som Orientering på P1 har lavet og som bekræftes af Hans Jørgen Bonnichsen, der er tidligere operativ chef i PET:
- Det er korrekt forstået. Domstolskontrollen kommer kun i det øjeblik, hvis der indledes en strafferetslig efterforskning, siger han…..
- Det kan være hvis du bruger din mobiltelefon. Det kan være, hvis du bruger din internetkommunikation. Det kan være kommunikation ude i den ydre verden, som foregår mellem militære enheder via deres kommunikationssystemer. Alle mulighederne står åbne for at hente alt ned fra luften, som har betydning for Forsvarets Efterretningstjenestes virke.’

(Fra artiklen: http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2012/12/27/133626.htm))
Og hvad har betydning for Forsvarets Efterretningstjenestes virke? Temmelig meget, hvis man skal tro en anden tidligere PET-chef:
‘Ole Stig Andersen siger til (Amnesty-)bladet, at han ikke i tvivl om, at kampen mod terror opfylder betingelsen “krig eller andre ekstraordinære forhold”.
Han understreger, at han ikke ved, om efterretningstjenesten rent faktisk gennemfører en omfattende overvågning. Men han er ikke i tvivl om, at den har ressourcerne til det.
- Og hvis man kan og må, hvorfor skulle man så ikke gøre det, spørger han.’

(Fra artiklen: http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2008/11/28/062950.htm)
Så mens vi journalister har travlt med at gø af Helle Thorning-Schmidt og den øverste chef for PET, Morten Bødskov, så er der altså en vi har glemt: Forsvarsministeren.
Ligenu hedder han Nicolai Wammen og han har holdt forbavsende lav profil i denne sag.
Måske fordi den ser noget mere speget ud i hans hjørne. Vammen er nemlig chef for FE, Forsvarets Efterretningstjeneste.
Og her behøver man altså ikke nogen retskendelser for at aflytte danskere. Og endnu mere interessant: Man kan videregive alle oplysninger til PET. UDEN at involvere nogen dommer.
30. maj 2013 vedtager folketinget den seneste udgave af ‘Lov om Forsvarets Efterretningstjeneste (FE)’.
I kapitel 2 hedder det: Ԥ 3.
Stk. 1.
Forsvarets Efterretningstjeneste kan indsamle og indhente oplysninger, der kan have betydning for tjenestens efterretningsmæssige virksomhed.
Stk. 2.
Ved den i stk. 1 nævnte virksomhed rettet mod forhold i udlandet kan tjenesten medtage oplysninger om i Danmark hjemmehørende fysiske og juridiske personer og personer, der opholder sig i Danmark.
Stk. 3.
Forsvarets Efterretningstjeneste kan indsamle og indhente oplysninger, der er nødvendige for tjenestens øvrige virksomhed.

§ 4….
Stk. 2.
Forsvarets Efterretningstjeneste kan behandle en-
hver personoplysning vedrørende en i Danmark hjemmehørende fysisk person, hvis behandlingen
1) sker med samtykke,
2)må antages at have betydning for varetagelsen af tjenestens opgaver efter § 1, stk. 1 og 4, eller
3)er nødvendig for varetagelsen af tjenestens opgaver efter § 1, stk. 2.

Og så kommer det interessante: Disse oplysninger kan nemlig videregives. Til PET.

Ԥ 7. Forsvarets Efterretningstjeneste kan videregive oplysninger
til Politiets Efterretningstjeneste, hvis videregivelsen kan have betydning for varetagelsen af tjenesternes opgaver’

Undertegnede er ikke jurist – men umiddelbart virker det somom vi journalister gør op af det forkerte træ – Bødskov og PET – når det hele potentielt finder sted hos forsvarsministeriet og FE…Og måske er det også det der er meningen? Hvad ved jeg?
FE har iøvrigt allerede DERES forsikringer parat:
Her hedder det – som i forsvarsloven – at:
“Det foreslås, at der i forsvarslovens § 13, stk. 3, skabes udtrykkelig hjemmel til, at Forsvarets Efterretningstjenestes efterretningsindhentning rettet mod forhold i udlandet også kan medtage oplysninger om danske statsborgere og personer, der opholder sig i Danmark.”
“Formålet med bestemmelsen er at skabe udtrykkelig hjemmel til, at Forsvarets Efterretningstjeneste, som følge af sin almindelige opgavevaretagelse rettet mod forhold i udlandet, kan medtage oplysninger om danske statsborgere og personer, der opholder sig i Danmark, eller oplysninger, der i øvrigt har en dansk vinkel. Dette kan eksempelvis være oplysninger, der har relationer til terror, spredning af masseødelæggelsesvåben og anden grænseoverskridende kriminalitet.”
“Bestemmelsen omfatter personoplysninger om både danske og udenlandske statsborgere samt juridiske personer.”
Men der er – naturligvis – en kattelem:
“Det er ikke med lovforslaget hensigten at udvide Forsvarets Efterretningstjenestes opgaveportefølje til at rette fokus mod danske statsborgere eller personer, der opholder sig i Danmark.”
Men som man har set det mange gange før, når det handler om efterretningsvæsen: Hensigten, den kan hellige midlet.
Vi håber, det ikke er tilfældet her. Og at alt foregår i bedste ro og orden og i en god, sund, dansk ånd.

Svar til Jon Herstad. ;-)

Kære Jon Herstad.

Du skal ikke være træt. Ihverttilfælde ikke træt træt. Det er livet sågu for kort til.

”At have en holdning, er ikke ensbetydende med at være total blind for verden omkring en.”
Deri kunne jeg ikke være mere uenig. At have en holdning til noget ér at være blind. (Jeg vil uddybe ‘verden omkring en’ lidt senere)
En holdning er vel definitionen på forudindtagenhed og biasedhed.
Holdninger er noget man har indtil man accepterer det som faktuel viden. (Også er det ikke en holdning længere, så er det et faktum).
Holdninger er ligesom tro, et eller andet personligt perspektiv hvorfra man træffer sine beslutninger.
Holdninger er et abstrakt begræb som intet værd har i en faktuel verden.
Holdninger er ikke logisk, det er derimod dybt ulogisk. Det strider imod ethvert naturvidenskabelig fundament.
Holdning er luftkasteller, er politiske talking points, er en bobbel varm flatulens.
Holdninger er subjektive og ligegyldige.
Holdninger er som røvhuller, alle har en.

Det der er interessant her er ‘verden omkring en’. I din ‘verden omkring dig’ er jeg himmelråbende biased og komisk.
Ja, nuvel. Det er jeg. Eftersom dette er din holdning, så kan jeg ikke argumenterer mig ud af det. Din holdning er jo din holdning og den har du selv truffet i din ‘verden omkring dig’. Med de midler tilgængelige for dig.
Og det giver mening for dig.
Det er sandheden for dig i din ‘verden omkring dig’.
Det er din virkelighed og ingen andres, deri giver jeg dig ret.
Der findes én og kun én virkelighed for dig. Nemlig din ‘verden omkring dig’.

For mig findes der også kun én virkelighed. Min.
Det er min ‘verden omkring mig’.
I den virkelighed har jeg ikke nogen holdninger til særligt meget.
Jeg er voyeur.
Jeg er observatør.
Jeg betragter og siger/skriver hvad jeg ser.
Jeg korresponderer fra den ‘verden omkring mig’.
Uden fordømmelse.
Som alle menneskelige mennesker sker det dog af og til at mine personlige holdninger (I min ‘verden omkring mig’) til dette eller hint bryder igennem min skal og jeg bliver følelsesmæssigt engageret og animeret.
Det vil jeg ikke undskylde for.

I min ‘verden omkring mig’ er alt løgn indtil jeg har en god mavefornemmelse for at det kunne være sandt.
Indtil det giver mening på et logisk plan.
Indtil min sunde fornuft har sniffet på det og fundet det brugbart.
Indtil min kritiske sans har kigget det efter i sømmene.

Det er lidt vanskeligt at formidle hele min livsfilosofi ud omkring sandheder og løgne på 3 minutter i slutningen på et program én gang om ugen.
Jeg er altid tilstede på twitter @nxrix for dem som nu måtte have spørgsmål om whatever.

I ærbødighed og for altid din.

/nx

Posted in nix

“Vi har fået oplyst at du lider af rejsningsbesvær. Kunne du tænke dig at være med i et forsøg?”

gæsteindlæg ved læge Trine Jeppesen
Intro til e-journal: Ring til din region...men intet nummer eller mail?
Hvis du som patient finder det rimeligt at du selv er med til at bestemme over hvilke af dine personlige helbredsoplysninger andre skal have lov til at have indblik i og anvende til forskellige formål, kræver det at du som patient tager meget aktiv del i hvad der registreres på dig når du er i kontakt med sundhedsvæsnet.
En lang række forhold gør nu at, du som patient udstyres med tiltagende mængder af diagnoser, fordi vi som læger enten er blevet forpligtet via loven til at kode, eller indirekte fordi man økonomisk belønner læger for at screene og kode i kvalitetens og kontrollens navn. Fx kan du under en hospitalsindlæggelse risikere at blive udspurgt om livsstils adfærd. Det anses for at være god kvalitet hvis en afdeling screener for tobak og alkoholvaner. Det får de penge for. Men hvis du svarer ærligt at du drikker mere end 7 genstande som kvinde eller 14 om ugen som mand, så får du diagnosen “skadelig brug af alkohol”. Den hænger ved og kan ikke slettes. I almen praksis kan jeg ikke have en samtale med en patient med en psykisk klage uden at jeg skal give det en kode. Det er meget svært efter en kort samtale at afgøre om der er tale om en egentlig sygelig tilstand, eller blot en naturlig menneskelig reaktion, som man har behov for at vende med en læge. Jeg kan som modsvar give en tilstrækkelig uspecifik kode til at man ikke kan se hvad det har drejet sig om ex psykisk klage uden specifikation. Men uspecifikke koder har meget lidt videnskabelig værdi, og kodningen bliver derfor et meningsløst ekstra tastearbejde.
For patienten kan selv uspecifikke diagnoser imidlertid være stærkt personfølsomme, og kan i senere sammenhænge måske vise sig at blive en ulempe for patienten. Dette gælder for eksempel hvis et forsikringsselskab nægter at udbetale en erstatning fordi en gammel diagnose ikke kan udelukkes at have indflydelse på en ny lidelse man har pådraget sig.
Folketinget har 3 gange dette efterår udsted love og bekendtgørelser, hvor de forsøger lovmæssigt at tvinge os danskere til at levere alle vores data, uden samtykke til en stor database på Statens Serums Institut.
De ved stort set alt om os i forvejen, men de mangler de vigtige diagnoser. Det er nemlig dem medicinalfirmaerne skal bruge for at kunne identificere dig til at indgå i et forsøg.
Så kan vi i fremtiden se frem til i ny og næ at få breve ind af døren fra firmaer hvor der kunne stå “vi har fået oplyst at du lider af rejsningsbesvær. Kunne du tænke dig at være med i et forsøg?”Alt uploades - du kan selv se det?
Dette skete for nyligt i CCBR skandalen og er et skred i vores omgang med helbredsoplysninger. Der er også problemer i at det er medicinalfirmaet selv og ikke en udenforstående læge – den som har givet dig diagnosen – der informere dig om fordele og ulemper for lige præcis dig, i forhold til at deltage i et forsøg. Husk forskning er godt, men reglerne skal overholdes. Medicinalfirmaer ønsker at tjene penge på salg af medicin. Intet andet.
At staten nu lige pludselig er så forhippet på at få fat i vores diagnoser skyldes heller ikke som de påstår at de ønsker at skabe verdensklasse forskning. Det er fordi det kan skabe vækst i danmark og at der kan tjenes penge på det.
Jeg udstyrer ikke mine patienter med diagnoser for at skabe vækst i DK. Jeg screener og koder ikke fordi nogen ønsker kontrol med mine patienters livsstil.
Jeg ønsker at sundhedsloven skal laves om. Jeg vil ikke have kodeforpligtigelser. Jeg ønsker at patienterne tager ejerskab over deres personlige oplysninger og selv bestemmer hvem de skal deles med. Hvis de skal anvendes kommercielt kan det være at mine patienter selv ønsker at få indflydelse på, hvad den indtægt til staten så bruges til. Måske vil de have fortjenesten selv, ligesom i enhver anden fokusgruppe hvor man sælger ud af sig selv.
Kom og vær med til at støtte os i at få patienten tilbage i centrum og bevare tavshedpligten og tilliden i læge patient forholdet.

————
LINKS og citater:
DU ER TIL SALG: ‘Celle- og blodprøver indsamlet gennem en årrække og koblet med informationer om personer. Det er den guldåre, som regeringen vil stille til rådighed for industrien for at sikre vækst og arbejdspladser inden for sundheds- og velfærdsområdet.
»Inden for sundhedsdata får vi slet ikke nok ud af den viden, vi har i biobanken. Vi har helt unikke data her i Danmark. Mine europæiske og oversøiske kolleger er ved at tabe både næse og mund over, hvilket datamateriale vi har på vores befolkning,« siger sundhedsminister Astrid Krag (SF) og tilføjer som et eksempel, at der bliver taget blodprøver af alle nyfødte i landet.
Det kæmpestore datamateriale fra nationale sundhedsregistre og databaser blev sidste år samlet på Statens Seruminstitut, og nu vil regeringen så »skabe én enkel, transparent og effektiv adgang for relevante nationale og internationale aktører til brug for blandt andet forskning og udvikling«, som der står i den vækstplan for sundheds- og velfærdsløsninger, der præsenteres i dag.’

http://m.business.dk/?article=25792572-dansk-databank-skal-tiltraekke-udenlandsk-sundhedsforskning

Tidligere på Aflyttet.dk: Digital Velfærd? https://aflyttet.dk/digital-velfaerdunions-harmonisering-og-ophaevelse-af-alle-forbehold/

SPRAL – alternativ lægeforening og meget kritisk omkring datadeling kontra lægeløftet – http://spral.dk/datagate-eller-kunsten-at-regne-baglaens/

RADIO: