Journalisten Michael Grunwald fra Time Magazine bryder sig ikke om Julian Assange fra Wikileaks, kan man forstå på en update han lavede på sin twitterkonto: 
‘I can’t wait to write a defense of the drone strike that takes out Julian Assange’ – ‘Jeg kan ikke vente med at skrive et forsvar for det droneangreb, der dræber Julian Assange’, skrev han på sin twitterprofil – og det gav en række reaktioner fra hans følgere:
‘The Rancid Honeytrap @RancidTarzie 48s
@MikeGrunwald this makes you brave, I guess. This blowjob you’re giving to state power. Asshole.’, lød en af reaktionerne.
Han er godt klar over, at han har trådt i nælderne:
Piratebrowser, NSA på Linked-in og alle linkene…
Se CPR-lotteriets nu lukede side – med screenshots her: http://cprlottery.konscript.com/index.php/landingpage
Søndagens aflyttet omtalte blandt andet den nye webbrowser fra Piratpartiet – den kan man læse mere om og hente her(foreløbig kun til Windows): http://piratebrowser.com/
‘PirateBrowser is a bundle package of the Tor client (Vidalia), FireFox Portable browser (with foxyproxy addon) and some custom configs that allows you to circumvent censorship that certain countries such as Iran, North Korea, United Kingdom, The Netherlands, Belgium, Finland, Denmark, Italy and Ireland impose onto their citizens.’
Journalist Bo Elkjær har brugt masser af tid på at støvsuge Linkedin for folk med ekspertiser i Xkeyscore og faldt i den forbindelse over masser af andre nye kodenavne på ting, NSA laver – læs om det her: http://williamaarkin.wordpress.com/2012/03/13/nsa-code-names-revealed/
I programmet nævner vi, at EU i 2001 udgav en stor rapport om det, der dengang blev kaldt ECHELON – stort set samme system, som NSA benytter sig af idag, bare opgraderet. Rapporten anbefaler stærk kryptering både indenfor EUs egen administration og blandt borgerne. Det blev ikke til noget.
Samtidig må EU-politikernes tale om overraskelse over Snowdens afsløringer siges at klinge usædvanligt hult…
LÆS RAPPORTEN HER!
Rasmus Rosenberg Larsen har skrevet et essay om Snowdens betydning for demokratiet – læs det her: http://www.denfri.dk/2013/08/snowden-udstillede-demokratiets-skroebelighed/
Bryst-Bombe: Terror i min krop
De engelske aviser The Mirror og The Telegraph bragte i fredag den 16.8.2013 artikler om store forsinkelser i de engelske lufthavne. Forsinkelserne skyldes yderligere sikkerhedstjek, på grund af ‘deeply serious concerns over body cavities and implants of all kinds – including breast implants – being used to hide explosives’ som den ‘uafhængige’ sikkerheds-analytiker Paul Beaver(!) siger.
Eksploderende kunstige bryster, kort sagt.
“Women suicide bombers recruited by al-Qaeda are known to have had the explosives inserted in their breasts under techniques similar to breast enhancing surgery”, siger Joseph Farah, terrorekspert til ‘The Sun’.
Man TØR jo dårligt nok skrive, at det her er for langt ude til at kunne ske, især netop nu, omend det efter undertegnedes mening lyder som et overdrevent kompliceret, vanvittigt profant og gennemført sygt plot, der kun kan være udtænkt i hjernerne på efterretningstjenesternes ypperste, og mest freudiansk afsporede paranoikere.
Tilgengæld får sikkerhedspersonale i lufthavne verden over nu en række nye, egentlig ganske misundelsesværdige men også yderst komplicerede pligter med visitation fremover…omend DET skal de vel også nok få ødelagt med scannere, røngten, gummihandsker og lovunderbygget vold….Tenerife? Først lige en rask mammografi, frue…
De nuværende scannere, blandt andet brugt i Amerikanske lufthavne kan iøvrigt sagtens se implantater. ‘Now that almost 70 domestic airports feature full-body scanning machines, many travelers are anxious about giving security officers a revealing look at their bodies. This is especially true of women who prefer to keep their breast implants a secret. Full-body scanners show numerous kinds of implanted medical devices, ranging from pacemakers to artificial joints, and breast implants are no exception. As this information has reached women with breast implants, some have expressed privacy concerns, especially among those who do not openly admit to having undergone augmentation surgery’, skriver ‘New Beauty’.
Ikke at det vil hjælpe noget – det handler angiveligt om helt nye slags flydede sprængstoffer, der ikke vil se anderledes ud end silikone på en scanning, sprængstoffer der sandsynligvis stammer fra DARPAs udviklingsafdeling, og som nogen nu skammer sig så meget over, at man tillægger dem fjenden, og ja, nu gætter jeg. Det må man godt. Især når samme DARPA netop har fået en stor kontrakt på at udvikle teknikker, der skal kunne finde netop gemte sprængstoffer.
For det handler ikke om sikkerhed. Det handler om billeder. Billeder er terror. Billeder som dem, vi ser når vi ikke kan sove. Når vi drømmer drømme, vi ikke kan vågne fra.
Det er terror. Igen. Som i ordets oprindelige betydning ‘rædsel’. Som rædslen ved at se et par bryster eksplodere i ansigtet på os, som rædslen ved, tanken om, at nogen rent faktisk kunne finde på at gøre det, at der findes kvinder derude, der er vrede nok, måske, måske sker det, om ikke nu, så engang, for det er nu blevet et billede, der plantet i os, spredt gennem hurtige medier fra en ligeså angst magt-elite, der vil, at vi lammes, at vi står stille, mens vi venter på det nådigt dæmpede brag og blodsprøjtet og altings endeligt i den ultimativt mest skamfulde og omsiggribende død man kan forestille sig: Død ved bryster, død ved mor.
Men det handler om noget andet. Rædslen har alt for længe kun været ydre. Været et landskab i det fjerne. Og et sådant, kan ikke legitimere den massive, intime privatlivs-kontrol vi alle sammen, allerede nu, er underlagt.
Derfor vil de ind i os. Helt ind under huden bag allerede helede, stort set usynlige, ganske små, hvdlige ar efter sting, lavet af gale læger.
Vores eneste håb er at holde op med at gøre os forestillinger – at holde op med at male fanden på væggen, så han pludselig bor hos os, som vores eneste troværdige og sande ven.
Det er brystbomben – at gøre det, der er indbegrebet af tryghed til noget livsfarligt, til et spørgsmål om vilje, så langt er vi nået, så langt ude er vi, at der ikke synes nogen vej tilbage…
De har sået mere terror i min krop. Det er indeni mig og jeg kan ikke standse det. Og det er også i dig, nu.
‘Pity is the feeling which arrests the mind in the presence of whatsoever is grave and constant in human sufferings and unites it with the human sufferer. Terror is the feeling which arrests the mind in the presence of whatsoever is grave and constant in human sufferings and unites it with the secret cause’ – James Joyce, 1916, ‘Portrait of the Artist as a young man’
Svar fra datatilsynet: Det ligger hos EU…og myndighederne
Datetilsynet svarer på det spørgsmål jeg har stillet i den tidligere post:
‘Ad 1-3:
Der er ikke ændret noget i forhold til den udtalelse fra Datatilsynet, som er gengivet i det folketingssvar, du henviser til.
Mht PRISM-sagen som sådan kan jeg henvise til, at Artikel 29-gruppen (gruppen af EU-datatilsyn) har rettet henvendelse til kommissær Reding – se her http://ec.europa.eu/justice/data-protection/article-29/documentation/other-document/files/2013/20130607_letter_art29wp_chairman_vp_reding_prism_en.pdf
Konkret i forhold til eksempelvis CSC vil det være sådan, at det er de myndigheder/virksomheder, der benytter sig af CSC som databehandler, som i første række har ansvaret for, hvis noget skal undersøges – et eksempel på det kan du se med den aktuelle hackersag, hvor Rigspolitiet, CPR og andre har bedt CSC om oplysninger om det skete. Hvis vi stiller spørgsmål til noget, vil det typisk også ske til det, vi kalder den dataansvarlige myndighed eller virksomhed – men et ansvar efter persondataloven for databehandleren kan ikke udelukkes.
Noget helt andet er, at persondataloven er sekundær i forhold til anden og mere alvorlig lovgiving – f.eks. straffeloven – måske du bør tale med en ekspert på f.eks. universitetet, om der kan opstå spørgsmål i forhold til den.’
Spørgsmål til Datatilsynet: Stoler I på CSC?
IN PROGRESS – Af: Anders Kjærulff
Efter forrige uges spekulative artikel om sikkerheden for danske data i hænderne på amerikanske firmaer, har jeg i dag sendt følgende (lange og sikkert ikke vanvittigt klare) spørgsmål til Datatilsynet:
1. Stine Brix stillede i 23. maj i år dette spørgsmål til justitsministeren: http://www.ft.dk/samling/20111/almdel/reu/spm/700/svar/886527/1124172/index.htm
‘Ministeren bedes be- eller afkræfte at amerikanske myndigheder, med eller uden hjemmel i USA Patriot Act, kan få udleveret data om danske borgere, som behandles af en amerikanskejet virksomhed, f.eks. CSC, på vegne af danske myndighedersom f.eks. Politiet, SKAT eller CPR, uanset om der er indgået en databehandleraftale mellem den amerikansk ejede virksom-hed og den danske myndighed og hvad denne aftale måtte in-deholde, og derudover be- eller afkræfte at dette kan ske uden inddragelse af en dansk domstol, samt at de amerikanske myndigheder kan forbyde den amerikansk ejede virksomhed at gøre den danske myndighed opmærksom på, at der er blevet udleveret data?’
Det er jer, Datatilsynet, der svarer og I henholder jer til en afgørelse i EU-kommisionen og afslutter med: ‘I lyset af det ovennævnte svar fra EU-Kommissionen vurderer Datatilsynet umiddelbart, at et krav om udlevering til amerikanske myndigheder begrundet i Patriot Act ikke i sig selv indebærer hjemmel til udlevering efter persondataloven. Hvis ikke der foreligger en hjemmel i dansk lovgivning til udleveringen, herunder eventuelt en retskendelse, kan den danske databehandlers udlevering af oplysninger efter omstændighederne udgøre en overtrædelse af persondataloven.”
Og nu – endeligt – spørgsmålet: Har de seneste afsløringer af den tidligere NSA-ansatte Edward Snowden, der har påvist at amerikanske firmaer ved hemmelig ordre(FISA) kan pålægges at udlevere data på deres kunder, ændret på den konklusion?
2. Er det noget Datatilsynet kunne tænkes af egen drift at ville undersøge nærmere, da det handler om væsentlige nationalt kritiske forhold for Danmark, da f.eks. Folketinget, Politiet, SKAT og CPR administreres af det amerikansk ejede firma CSC, der udover Danmark, har flere kontrakter med blandt andet NSA?
3. HVIS der er mistanke om, at CSC kan have overtrådt persondataloven – har Datatilsynet nogen sanktionsmuligheder?
Afsendt i dag – opdaterer med svar…. OG HER ER DET: https://aflyttet.dk/svar-fra-datatilsynet-det-ligger-hos-eu-og-myndighederne/
Baggrund: Når jeg har henvendt mig til Datatilsynet istedet for Justitsministeriet skyldes det selve Datatilsynets formål, der står på hjemmesiden: ‘Datatilsynet er den centrale uafhængige myndighed, der fører tilsyn med, at reglerne i persondataloven overholdes’, og mulig NSA-overvågning af Danske Institutioner som Politi, CPR og SKAT må i høj grad siges at høre under netop persondatalov.
Når CSC, Computer Science Coorperation påkalder sig særlig opmærksomhed, skyldes det, at de i dag er leder af den såkaldte ‘Eagle Alliance’, et samarbejde mellem CSC og Northrop Grumman og en række andre, mindre firmaer, der har store kontrakter hos NSA og har haft det længe.
‘Eagle Alliance is a joint venture of Computer Sciences Corporation and Northrop Grumman Corporation solely dedicated to serving the U.S. Intelligence …’, lyder forklaringen, hvis man slår det op..på google.
Men det begynder tilsyneladende allerede i 1998: CSC nævnes blandt andet i et længere interview om Echelon 2 – med en af systemets arkitekter, Bruce McIndoe, lavet af Kenan Seeberg og Bo Elkjær i 2002: ‘
“You were one of the architects for Echelon II. When did you work on that program for the NSA?”
“When I was at CSSI. We worked for the NSA most of the time that CSSI existed. Mainly from 1987 until four years ago. At that time, my company was bought out by a company known as the Computer Science Corporation. Although CSSI was involved in many large-scale projects for the NSA, Echelon was probably the biggest.”
“Is Echelon II some sort of superstructure to Echelon?”
“Yes. Echelon has existed for a long time, as you know, and they needed to update the system.”
….
‘ In 1998, Computer Science Corporation took over Bruce McIndoe’s company – and with that the Echelon contract with the National Security Agency. Shortly afterwards, Bruce McIndoe co-founded the company he now works for.’
‘Echelon’ er kodenavnet for det globale overvågningssystem, hvis eksistens blev afsløret i 2001 og iøvrigt beskrevet i en diger rapport bestilt af EU-kommisionen – der desværre udkom den 11. juli, 2001 – kort før 11. september.
Da krigen mod terror gik i gang, måtte små ting som bekymring over overvågning vige.
Siden da er Echelon blevet udbygget voldsomt, som de to NSA-whistleblowere Edward Snowden og William Binney begge har fortalt om. Dele af programmet har nu navne som ‘PRISM*, ‘Boundless Informant’, ‘Stellar Wind’ og Xkeyscore.
Rant om Greenwald m.m.
Glenn Greenwald, journalist, blogger og borgerrettigheds advokat som nu efterhånden er blevet et household name i forbindelsen med Edward Snowden’s afsløringer om NSA’s gennemgribende aflytnings programmer.
Han har en lille birolle i et andet kapitel af cyberkrigen som udspillede sig for nogle år siden.
Tilbage i februar 2011 stillede en ambitiøs og selvbestandet ekspert i hvad der senere kom til at hedde social engineering op til et interview hos financial times. Han hed Aaron Barr og han proklamerede henrykt at han havde identificeret eller doxet de 20 – 40 personer som han formodede udgjorde toppen af anonymous.
Han ville sælge informationerne videre til FBI.
Med Steven Colbert’s ord, så stak han sin pik ind i bikuben og blev stukket.
Anonymous blev pissed og fik fat i dette dokument, som var så fuldt af fejl at de med det samme arkiverede det online.
De hackede hans firma HBGary federal og det’s moder firma HBGary.
Kopierede en 4.7 Gb stor email spool med 70.000 mails
Whipede alle deres servere og backup servere.
Overtog hans twitter account og begyndte midt under superbowl at tweete hans cpr nummer, hans adresse, hans tlf nummer med hans egen konto.
Slettede hans ipad. Bare for sjov.
Også gjorde nogle noget smart. De programmerede en søgefunktion til alle disse 70.000 emails og lagde det hele online, så alle kunne researche i denne skattekiste af information.
Den første store afsløring kom da også ret hurtigt.
HBGary federal m.m. var blevet hyret af et stort washington lobby-kontor Hunton & williams på vegne af en unavngiven bank, bank of america til at lave en cyberkrigs strategi imod WikiLeaks, som på daværende tidspunkt havde nogle kompromiterende information om en unavngiven bank, BoA.
Team Themis, som Aaron Barr og company kaldte sig havde lavet en powerpoint præsentation om hvordan de ville forslå at ramme WikiLeaks.
Blandt andet.
Lave falske personæ og sprede disinformation. Finde de interne stridigheder og hælde benzin på bålene.
Leake falske dokumenter og diskrediterer dem når de blev udgivet.
Angribe, både fysisk og cyber på infrastrukturen for at få information på hvem der har uploaded dokumenter til WikiLeaks
En medie kampagne for at fremhæve den radikale og uansvarlige natur af WikiLeaks aktiviteter. Og lad denne medie kampagne fortsætte. Dette ville ikke gøre meget for fanatikerne, (som han skriver) men de mere moderate vil begynde at tvivle med tiden.
En skræmme kampagne om hvor farligt det er at donerer penge til WikiLeaks da økonomiske transaktion er nemme at identificerer.
Og endelig som min lille pointe, skriver Aaron Barr.
Vi skal kigge nærmere på folk som Glenn Greenwald, han hjalp WikiLeaks med at flytte hosting. Det er på dette niveu af tilhængere vi bliver nødt til at angribe. Disse er etablerede professionelle med hang til venstre orientering, men de fleste vil vælge professionel overlevelse frem for sagen, hvis de bliver skubbet nok. Uden støtte fra folk som Glenn Greenwald vil WikiLeaks falde.
Efter disse afsløringer for 2.5 år siden har Glenn Greenwald så at sige fået et skjold +1 imod smæd og er den perfekte til at håndterer Snowden’s udstilling af NSA’s globale aflytnings programmer.
Som ifølge Glenn Greenwald langtfra er overstået.
Hvad der ellers er kommet frem af dette HBGary hack er sindsygt stort. Bare spørg researcheren og journalisten Barrett Brown, som nu har siddet 1 år i fængsel og står til 100 år til for at, vent på det, poste et link i et chatroom.
Så den tager vi senere.
Tak.
Ex-NSA-Chef sviner Snowden-tilhængere: ‘I har ikke talt med det modsatte køn i seks år’
‘“….nihilists, anarchists, activists, Lulzsec, Anonymous, twentysomethings who haven’t talked to the opposite sex in five or six years”.
“They may want to come after the US government, but frankly, you know, the dot-mil stuff is about the hardest target in the United States” – Michael Hayden – ex CIA og NSA-chef, der tror at en evt. anholdelse af Edward Snowden og en extradition til USA, kan udløse hackerangreb mod staten.
NB: Under Hayden, begynder NSA blandt andet at gemme telefondata og internetlogninger af Amerikanerne uden dommerkendelser. Det sker efter 911. Det er første gang, NSA vender ører og øjne indad mod sin egen befolkning. Projektet hed Stellar Wind.
Se mere om det her:
Og hør om det her:
Nx’ rant om #Manning.
Bradley Manning blev fundet skyldig i en masse ligegyldigt lort og står til 136 år i spjældet.
Men lad os kigge på de ganske få facts der ligger her.
Bradley Manning var en ung soldat i en efterretnings enhed som, ligesom bogstaveligt talt millioner af andre, havde adgang og clearance til en masse information omkring de forskellige krige USA var involveret i.
Bradley Manning havde en samvittighed og fik en dårlig smag i mundet over alle de ulovligheder og overgreb og krigsforbrydelser og brud på Geneve conventioner som han var vidne til gennem alle disse informationer.
Han følte det var hans ansvar at få disse information ud til offentligheden, da det var i offentligheden bedste interesse at vide ting om ting.
Som han sagde, hvordan kan offentligheden tage stilling til disse spørgsmål hvis ikke de har den fornødne information til at træffe objektive beslutninger omkring disse spørgsmål.
Han arkiverede tingene ned på CD og sendte dem til WikiLeaks.
Han vidste godt at det han havde gjort var stort. Røv stort. Og han var ved at brænde sammen. Han havde brug for en at betro sig til.
Han rakte ud til et gammelt navn i miljøet. En som han troede han kunne stole på. Adrian Lamo.
Adrian Lamo var journalist, eller noget lignende. Han var ordained priest for en eller anden trosretning.
Han sagde flere gange til Bradley Manning, at han havde tavshedspligt og at alle hans hemmeligheder var beskyttet. Både af loven og gud
Det var de så ikke, Adrian Lamo gik til FBI.
Og Bradley Manning blev kastet i forskellige mørke fængsler rundt om i verden.
Han sad i et helt år i total isolations fængsel. Nøgen på en hård bænk, uden at få et tæppe. Ligesom vi ser det i film som Pappillon.
Hele tiden overvåget. Blev hele tiden vækket. Blev spulet med koldt vand.
Du ved, tortur.
Nu nærmer han sig sin 1000′ende dag bag tremmer og kan se frem til 136 år endnu.
Fordi han pustede i fløjten overfor et overklassificerings samfund.
Hans afsløringer derimod har ikke haft nogle konsekvenser.
Alle de krigsforbrydelser og løgne og tortur som han afdækkede er ingen blevet dømt for.
Han viste med rå data hvor beskidte og blodige de amerikanske krige var.
Med nøgne tal hvor mange som døde.
Han arkiverede disse data det eneste sted det kan arkiveres, offentlig tilgængeligt.
Ligesom Daniel Ellsberg gjorde med pentagon papers, som med en kritisk presse i ryggen fik Vietnamkrigen til at stoppe.
Afghan warlogs og Iraq warlogs var tænkt til at gøre det samme. Slutte en ligegyldig, ulovlig, dyr, umenneskelig krig.
Men det skal nok komme.
Han viste med cablegate hvor beskidt det amerikanske diplomati gør deres arbejde. I hvilket omfang de presser, bestikker, aflytter alle deres samarbejdes partnere, alle deres allierede.
Det Bradley Manning er skyldig i, er to ting.
1. At få fremtidige journalister, aktivister, whistleblowers og andre som forholder sig kritiske til den officielle sandhed til at holde deres kæft eller frygte for deres liv.
2. At udstille og latterliggøre et overklassificeret og paranoidt samfund.
Derfor vil han så være en ca. 160 år gammel før han kan se en fuldmåne eller en solopgang igen.
For at et overklassificeret samfund kan eksistere skal der laves en flaskehals af tilgængelig information.
Så man som de eneste kan diktere hvad der er i offentlighedens interesse.
Så man selv kan bestemme hvad der skal snakkes om hvornår.
Så man kan kontrollerer de informationer som skal være i det åbne offentlige rum. Så man kan spinne og damagecontrolle og lyve til sine borgere.
Også er det ikke et demokrati længere. Så skal man kalde det noget andet.
Med anti-offentligheds loven som for nyligt blev indført her i danmark har vores folkevalgte gjort netop dette.
De har i mine øjne solgt Danmark ud og varetager ikke længere offentlighedens bedste interesser.
Med en sådan lov varetager de nu nogle andre interesser end borgernes.
Og så er det ikke et demokrati også skal man kalde det noget andet.
Sammenkoblet med Edward Snowdens NSA afsløringer omkring et verdensomspændende aflytning program af alverdens borgere har vi et problem.
Vi har et fremmed lands efterretningstjeneste som potentielt ved mere om vores folkevalgte demokrater end hvad vi som offentlighed nogensinde kan få indblik i.
Dette er en skævvridning af magtbalancen. Det er jo ikke utænkeligt at en af vores politikere på et eller andet tidspunkt kom til at gøre noget, enten privat eller ej, som var lidt følsomt for deres karrierer.
Dette ville Amerika så vide. Og Amerika ville vide at den danske offentlighed ikke har mulighed for at vide det.
Og så kan lort korrumperes. Så er der nogle helt tredje interesser der pludseligt varetages.
Som er helt ude for vores danske hænder.
Så er det en suverænitets afgivelse.
Så er grundlovs stridigt.
Så er det en form for politisk forædderi i mod det danske folk, den danske stat.
I et overklassificeret samfund er den eneste mulighed for at komme om bag ibenholdtstæppet ved hjælp af whistleblowing og offentlighedens granskende øjne.
Grobunden for leaks er overklassificering.
Snart får vi sikkert vores egen Bradley Manning.
Snart får vores egen Bradley Manning 136 år i spjældet.
UPDATE: Bradley Manning blev idømt 35 års fængsel den 21 august, 2013.
Island vil (gen)skabe sikker e-mail
Du kan støtte projektet, der er crowdfundet! Mere om det her: Mailpile is written by a small team of open source veterans and privacy advocates, based in Reykjavík, Iceland. We believe the world needs a better free software web-mail solution.
Edward Snowden’s recent leaks were a wake-up call, confirming what many had long suspected, that the troves of e-mail stored on our behalf by Google, Microsoft and others are irresistable targets for those who would like to invade our privacy, be they criminals or overzealous government organizations like the NSA.
These companies base their businesses on controlling our data and communications and are never going to do the one thing that would protect our mail from the snoops: encrypt it. So, if we want to take control of our e-mail, if we want privacy and encryption, we have to do it ourselves.
Mailpile is free software, a web-mail program that you run on your own computer, so your data stays under your control. Because it is free software (a.k.a. open source), you can look under the hood and see how it works, or even modify it to make it better suit your particular needs. Mailpile is designed for speed and vast amounts of e-mail, it is flexible and themeable and has support for strong encryption built in from the very start.
We need your help to make it a reality!’
USA vs DK: Er folketingets data sikre?
In progress: af Anders Kjærulff(opdateret 13.8.2013)
Kan man indtage et land uden at løsne et eneste skud? Ja, måske…Hvis man nu f.eks. sidder på al kommunikation og har adgang til samtlige beslutningtageres e-mails og hele flowet af interne dokumenter er man nået ret langt. Og hvis man samtidig kan komme ind hos Politiet, skattevæsenet og i alle borgernes adgang til det offentlige, hvad behøver man så mere? Hvis besættelsesmagten ovenikøbet på forhånd er os venligt stillede – og vi betragter dem som en uundværlig allieret, hvor nemt ville det så ikke være?
Når jeg stiller spørgsmålet er det fordi, det er et yderst muligt scenarie, at Danmark er blevet indtaget. Eller har ladet sig indtage. Helt frivilligt.
Jeg siger ikke at vi allerede er det. Det er teori. Håber jeg.
Væsentlige dele af dansk IT-infrastruktur er nemlig allerede på udenlandske hænder. Det er der ikke noget nyt i. Men kan vi stole på at de hænder vil os det godt – når hænderne nu er amerikanske?
Det amerikanske firma CSC er en af den danske stats største IT-leverandører. CSC har siden maj 2001 stået for al IT i Folketinget, og stort set alle andre funktioner i det offentlige rum i Danmark, inklusive CPR, Politi og SKAT. CSC har 79.000 ansatte over hele verden, heraf 2.700 i Danmark efter købet af 75% af det daværende ‘Datacentralen I/S af 1959′ i 1996.
På den mere civile side har de før været sponsor for et kendt cykelhold, team-CSC.
Men CSC arbejder også for NSA. De driver faktisk NSAs interne computersystemer – sansynligvis med noget af den samme software som Folketinget bruger, men ok, nu gætter jeg.
Men det her er fakta: CSC er ledere af den såkaldte ‘Eagle-Alliance’, en gruppe amerikanske IT-firmaer, der siden 2007 har haft enddog meget lukrative kontrakter med NSA:
‘Computer Sciences Corporation (NYSE: CSC) today announced that the Eagle Alliance, a CSC-led joint venture, has received notification from the National Security Agency (NSA) of its intent to exercise the three-year option on the Groundbreaker contract. This option, with an expected value of $528 million, was included in the originally announced award value of Groundbreaker in July 2001. The option will extend Eagle Alliance’s performance on the program through September 30, 2011′, skrev CSC i en investor-pressemeddelse.
Arbejdet for NSA er ikke stoppet i 2011 – kontrakterne er videreført.
CSC har hovedsæde i USA, og er derfor underlagt amerikansk datalov. De kan samtidig pålægges en FISAR, Foreing Intelligence Surveillance Act og dermed beordres til at spionere mod f.eks. DK via FISA-domstolen – hvis afgørelser er hemmelige.
Iflg. de seneste afsløringer af Edward Snowden, betyder det at al information, der flyder gennem CSCs systemer også (kan) deles med NSA.
CSCs afdeling i Danmark er vanvittigt meget involveret i digitaliseringsprocessen af vores offentlige sektor. ‘Dyb Digitalisering’ hedder deres vision.
Her hedder det blandt andet: ‘I tilrettelæggelsen af fremtidens offentlige sektor er det helt centralt at benytte nye kategorier i tænkningen og udarbejdelsen af nye processer. Vi skal fjerne fokus fra, hvordan teknologi kan bruges til at understøtte
eksisterende processer og i stedet fokusere på, hvilke nye principper og muligheder vi skal tænke i, når fremtidens offentlige sektor skal designes’.
CSC kalder det som sagt Dyb Digitalisering. Spørgsmålet er, HVOR dyb, den er?
Og hvem der svømmer med, dernede.
Og det bringer os frem til et enkelt og samtidig såre kompliceret spørgsmål: Er dansk infrastruktur sikret mod amerikansk industrispionage? Er folketingets kommunikation?
Eller stoler vi så meget på USA, at det ikke bekymrer os?
Nogen, der har et svar?
Der har tidligere været stillet et spørgsmål til folketinget omkring CLOUD-computing fra staten og USAs behandling af data.
Justitsministeriets svar henviser til dansk persondatalovging, men den har de seneste afsløringer jo altså vist at amerikanske firmaer hverken kan eller behøver overholde.
Jeg er godt klar over, at det her er teoretisk.
Men det var der rigtig mange ting, der var, før Edward Snowden blæste i fløjten. Som det ser ud nu, er alt muligt.
For det kan blive endnu mere uhyggeligt: Den 23.maj spørger Stine Brix fra Enhedslisten, justitsminister Morten Bødskov: ‘Ministeren bedes be- eller afkræfte at amerikanske myndigheder, med eller uden hjemmel i USA Patriot Act, kan få udleveret data om danske borgere, som behandles af en amerikanskejet virksomhed, f.eks. CSC, på vegne af danske myndighedersom f.eks. Politiet, SKAT eller CPR, uanset om der er indgået en databehandleraftale mellem den amerikansk ejede virksomhed og den danske myndighed og hvad denne aftale måtte indeholde, og derudover be- eller afkræfte at dette kan ske uden inddragelse af en dansk domstol, samt at de amerikanske myndigheder kan forbyde den amerikansk ejede virksomhed at gøre den danske myndighed opmærksom på, at der er blevet udleveret data?’
Svaret kommer ikke fra justitsministeren. Men fra Datatilsynet, der citerer EUs noget brede praksis for den slags som en stor del af svaret.
Der bliver aldrig sagt: Nej, det kan de ikke. Der bliver sagt, de ikke må. Og hvis de gør, er det en overtrædelse af persondataloven.
Ihvertfald sådan som Datatilsynet forstår det.
Justitsministeren selv er bemærkelsesværdig tavs.