Dom fra EU-Domstolen

EU-DomstolenDen danske regering har, sammen med andre overvågningslystne regeringer, bedt EU-domstolen genoverveje om retten til privatliv stadig forhindrer den konstante overvågning af borgernes internet og mobiltelefoni (herunder telefonernes placering). Det er den femte sag ved domstolen, og det forventes at dommerne vil være hårde imod regeringerne. I sit forslag til afgørelse lagde generaladvokaten ikke fingre imellem.

“[Retten til privatliv] er til hinder for en national lovgivning, som pålægger operatører og udbydere af elektroniske kommunikationstjenester en pligt til generelt og udifferentieret at lagre trafikdata og lokaliseringsdata vedrørende samtlige abonnenter og brugere i forbindelse med samtlige midler til elektronisk kommunikation.”

I den danske sag, anlagt af Foreningen imod Ulovlig Logning, påstod Kammeradvokaten i august at EU-dommen først ville komme til januar. Derfor udsatte Østre Landsret den danske afgørelse til oktober 2021. Allerede i 2017 anerkendte den daværende regering at overvågningen er ulovlig. Dengang påstod de at EU-retten gav dem adgang til at vente 12 måneder med at standse logningen. Næsten fire år senere foregår det stadig.

Foreningen imod Ulovlig Lognings advokater har bedt Østre Landsret genoptage sagen straks. Det kan dog tage flere måneder før retten overvejer genoptagelse. Således har staten fået sit ønske opfyldt: Længere tids ulovlig logning.

Baggrund

Dommen kommer her: http://curia.europa.eu/juris/documents.jsf?num=C-520/18. Der kan man også se generaladvokatens forslag til afgørelse.

Notat hvori den daværende regering anerkendte at dansk lovgivning er ulovlig: J. nr. 1188632

Tidligere sager fra EU-Domstolen

Hjælp til aflyttede

Kommentar ved Rasmus Malver, som udover at være formand for foreningen imod Ulovlig Logning også hjælper udsatte i Den Sociale Retshjælp

I retshjælpenhjalp jeg i dag en person der var bange for at vedkommendes telefon blev aflyttet. Det er ikke første gang, og det er ofte den samme historie: Der er nogle klik-lyde som begge sider i en samtale kan høre, kombineret med at borgeren føler sig konsekvent mistænkeliggjort af offentlige myndigheder.

Et trådløst kamera og dets antenne

Lavpris-mikrokamera der både kan optage på sd-kort eller sende live via wifi.

Denne gang var der dog et twist: Personen var gode venner med nogen som har været omdiskuteret i den offentlige debat, hvor aflytning ikke er usandsynligt. Uden at tage stilling til eksistensen af den konkrete aflytning installerede vi Signal på telefonen og det forbedrede straks klientens humør.

Derudover gennemgik vi tilladelserne. Facebook og Google har ikke behov for din mikrofon og dit kamera, man bør slukke placering når det ikke er i direkte brug og generelt være tilbageholdende med at dele sensorer og adgang til at læse beskeder.

Historien er interessant, for uanset om man bliver aflyttet eller ej er frygten reel. Jeg er ofte blevet kaldt paranoid og konspirationsteoretiker, men på under 12 måneder har Rigspolitiet og telebranchen indrømmet at de bearbejder beviser, før de deles med forsvarsadvokater og dommere, at ihvertfald nogen af teleselskaberne også logger indholdet af sms’er, at de udleverer langt flere data end der bliver bedt om, at der ikke er en direkte sammenhæng imellem retskendelser og udleveret data og, ikke mindst, at de løj om alt dette for 12 måneder siden.

Hvis man bliver aflyttet er der ingen klik-lyde. Aflytning er ikke en mand med en båndoptager. Det forklarede jeg også. Du bliver formentlig ikke aflyttet. Men hvis du gør, vil du aldrig få det at vide. De logger stadig metadata (og indholdet af ikke-krypterede beskeder). Du får det ikke at vide hvis de udleveres til politiet. Eller om de allerede ér udleveret.

Det er heller ikke unormalt at føle sig mistænkeliggjort af stat, regioner og kommuner. Selv hvis du ikke bor i en ghetto, har den forkerte hudfarve, de forkerte forældre eller det forkerte job, bliver du altid kontrolleret i kampen imod socialt bedrageri. Den danske version af war on drugs.

De sager har vi mange af. Har du fået sygedagpenge på en fredag? Så brugte du forhåbentlig ikke offentlig transport, og du betalte forhåbentlig ikke dit betalingskort på en bar. Kommunerne har indført “kontrolgrupper” som ligger på lur med en telelinse i busken. En klients børn er blevet afhørt i børnehaven. Kommunen ville vide mere om klientens parforhold. En klient er fotograferet på en café, i sin bil og på parkeringspladser, fordi der var usikkerhed om graden af et handicap. En tredje klients hjemkommune nægter at udbetale pension, fordi klientens bankudtog viser at der bruges flere penge i en anden kommune.

Dine opkald bliver formentlig ikke aflyttet. Dine sms’er gør. Brug Signal til begge dele.

Hvis du har brug for juridisk bistand eller gældsrådgivning, kan du kontakte Den Sociale Retshjælp. Hvis du har brug for hjælp til kryptering og privatlivsbeskyttelse kan du deltage i CryptohagenCafé Mellemrummet på Nørrebro, den sidste søndag i hver måned, eller CryptoaarhusFairbar den 2. lørdag i hver måned.

ULOVLIG LOGNING: Staten går til modangreb

Kommentar ved Rasmus Malver, formand for foreningen imod Ulovlig Logning

I en hidtil uset manøvre har Civilstyrelsen, af egen drift, truffet afgørelse om en privat fonds uddeling af midler til søgsmål imod staten. I første omgang handler det om radio24syvs sag mod Radio- Tv-nævnet, men det rammer også Foreningen imod Ulovlig Logning.

Mandag fortalte Berlingske at Civilstyrelsen, der hører under Justitsministeriet, er gået ind i retssagen om DAB-udbuddet som 24syv tabte til den nye kanal Loud. Sagens formål var at afklare om udbuddet overholdt gældende ret, og søgsmålet var financieret af Borgerretsfonden. Fonden er sat i verden for at yde økonomisk bistand til sager om magtmisbrug og forskning vedrørende magtkoncentration og -misbrug. Onsdag uddybede jeg i Berlingske at Civilstyrelsens atypiske angreb formentlig har flere mål.

Civilstyrelsens interesse i området skal findes i fonds- og skattelovgivningen. Fonde har skattemæssige fordele, så både etablering og drift skal godkendes og underlægges tilsyn. Den bedst kendte sag om misbrug af fondsmidler er formentlig Klaus Riskjærs. Kort fortalt skød Riskjær penge fra sin virksomhed Cybercity ind i en fond, og forsøgte senere at trække pengene ud igen. Han blev dømt for bedrageri og mandatsvig af særlig grov beskaffenhed. Straffesagen er trykt i TfK2008.647.

Fondsmyndigheden blev til Civilstyrelsen

Borgerretsfonden er stiftet af Tineke Færch i 2012 med et indskud på 17 millioner, og vedtægterne siger at fonden har 15 år til at uddele beløbet. I mellemtiden er pengene investeret i obligationer og overskuddet indgår i uddelingen. Indtægten beskattes efter fondsbeskatningsloven. Fondsbestyrelser er selvsupplerende, men nye bestyrelsesmedlemmer skal godkendes af styrelsen. Ved misbrug kan bestyrelsen afsættes og en ny udpeges. Det påhviler Civilstyrelsen at føre tilsyn med at midlerne ikke misbruges, og at der ikke opstår en situation som Riskærs.

Misbrug kan være unormalt høje bestyrelseslønninger eller administrationsomkostninger, dårlige investeringer eller uddeling til egen vinding. Da fondsloven blev ændret i 1991 skete det som en regelforenkling, og i forarbejderne fremgår det at tilsynsmyndigheden kun “i ganske særlige tilfælde” skulle fokusere på fondes overholdelse af egne vedtægter.

Derfor er det bemærkelsesværdigt at Civilstyrelsen er gået ind i sagen af egen drift. Jeg kan ikke finde ét eneste fortilfælde. Næstformand for Folketingets Retsudvalg Kristian Hegaard (R) har bedt justitsminister Nick Hækkerup redegøre for historikken og den konkrete sag.

Men hverken borgere eller Folketing har kontrol med den udøvende magt. Retspraksis er usædvanlig klar: Der foreligger myndighedsinhabilitet når den offentlige forvaltning træffer afgørelser om sager imod den offentlige forvaltning. Vi kan ikke bevise at Justitsministeriet (eller Kammeradvokaten) har ringet til den underordnede styrelse. Ingen kan bevise det. For ingen fører tilsyn, og det er et problem i sig selv. I menneskeretten taler man om at domstolene ikke bare skal være uafhængige. De skal også fremstå uafhængige. Det er ikke tilfældet med Civilstyrelsen.

Egenkontrol

Da Borgerretsfonden overvejede at støtte Foreningen imod Ulovlig Logning, bad de mig redegøre for mit personlige forhold til vores advokater, Bird & Bird. Jeg kunne have startet sagen for at fremme min personlige karriere som jurist, og bruge fondens penge til at score et job hos et stort advokatkontor. Jeg måtte forklare at jeg ikke har nogen personlig gevinst – og at vi kun arbejder for privatliv, magtadskillelse og en statsmagt der ikke kan ignorere fundamentale rettigheder. Derfor valgte de at støtte vores kamp.

Jeg kan ikke se hvordan 24syv-sagen skulle være anderledes. Udbuddet har været genstand for megen debat i medierne, og der er mange indikationer på at det var på kant med reglerne. Vi ved at der var et politisk ønske om at stække de kritiske medier, og netop derfor ville det være rart at få afklaret de juridiske spørgsmål.

Det har man nu stoppet. Men Civilstyrelsen kunne ikke nøjes med at lukke søgsmålet. De hev også en trussel om personligt ansvar op af hatten: Hvis der statueres misbrug kan de tre bestyrelsesmedlemmer kan gøres personligt ansvarlige. Det betyder at de hæfter solidarisk, så de skal refundere alle penge som fonden har uddelt til foreninger og virksomheder. Det fik, naturligvis, fonden til at stoppe al støtte.

Uroen spreder sig

Men nervøsiteten er ikke begrænset til Borgerretsfonden. Det er et godt tidspunkt at sælge bestyrelses-ansvarsforsikringer med udvidet dækning. Og et svært tidspunkt at kæmpe imod statsmagten. Et politisk flertal vil have mere overvågning, uanset hvad grundlov og menneskeret siger. De styrer Justitsministeriet og har uendeligt mange penge til at betale Kammeradvokaten.

Uanset hvad der sker i vores retssag beder de om udsættelse. Statens advokat kommer med vilde forklaringer og sange fra de varme lande, og de har to formål: Forsinkelse og de-funding. De ved at de taber, så de prøver at tømme vores kasse. Vi er nødt til at betale vores advokater for at reagere, hver gang de sender nonsens til retten. Og domstolene lader dem slippe afsted med det.

Derfor er vores sag vigtig. Og derfor bliver vi ved.

Sagen er pt. udskudt til marts, mens vi venter på den tredje dom fra EU-domstolen. Med tre igangværende teleskandaler oveni den ulovlige logning er det svært for domstolene at retfærdiggøre yderligere udsættelse.

Fra bemærkningerne til tilsynsbestemmelsen i fondslovens § 38:

“Justitsministeriet har på denne baggrund fundet det rigtigt at indføre en udtrykkelig hjemmel til at begrænse tilsynets intensitet til det omfang, der er fastsat i loven. Forslaget indeholder en præcisering af, at fondsmyndigheden skal kunne træffe bestemmelse om, i hvilket omfang videregående regler om tilsyn i den enkelte fonds vedtægter skal gælde ved siden af lovens regler. Det er hensigten, at tilsynet med langt de fleste fonde skal bringes ned på lovens niveau. Hvis fondsmyndigheden skønner, det nødvendigt, kan der dog i ganske særlige tilfælde føres et strengere tilsyn.”

For en dybdegående undersøgelse af de financielle uligheder ved sager imod staten, se bogen Med Staten som Modpart.

For mere information om ulovlig logning, besøg ulovliglogning.dk. Der kan doneres med Mobile Pay (40456), bankoverførsel (5301 272500) eller bitcoin.

Mere om logning fra AFLYTTET:

Gæsteindlæg ved Filip Wahlberg: https://aflyttet.dk/gaesteindlaeg-sessionslogning-stinker/

Hvis loven ikke passer til computeren – lav loven om?

Aflyttet søndag den 23.9 handler om digitaliseringsklar lovgivning, et projekt, der er bred politisk enighed om er godt, og som alle partier har store forventninger til, i det som kaldes ‘det digitale samfund, Danmark’.
Men hvad ER et digitalt samfund? Og hvad er det for et Danmark, der bor der? Bliver verden mere retfærdig, fordi en beslutning tages automatisk? Og hvad gør det ved os, som Danskere i det digitale samfund, at vi er overvåget og kontrolleret konstant i et system, der satser på at automatisere mange af de afgørelser, der vedrører os?
foto: Ninette Birch
I studiet: Rasmus Hammer-Jakobsen, Politisk konsulent i DANSK IT, Birgitte Kofod Olsen, Partner CAVE, Birgitte Arent Eiriksson, Tænketanken Justia og Ole Tange, IT-politisk konsulent fra PROSA. 

UGENS LINKS: DIGITALISERINGSKLAR LOVGIVNING:
https://dit.dk/…/Danmarks-digitale-omstilling-derfor-er-dig…
Aftalen mellem Regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti) og
Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Alternativet, Radikale Venstre
og Socialistisk Folkeparti:
https://digst.dk/m…/15574/digitaliseringsklar-lovgivning.pdf

I programmet fortæller vi også om to kunstværker.
Det ene er en robot, der kan spejle dit ansigt.
Den ser sådan her ud:

SEER – from Ars Electronica 2018 from anders kjærulff on Vimeo.

Den anden er et flag, styret af en robot – : sovereignty af Kathrin Stumreich:

IMG_4261 from anders kjærulff on Vimeo.

Og til slut taler vi om filosoffen Paul Virilio, der døde 10 september i år – han blev 86 år.
Et par citater af ham – her: https://www.azquotes.com/author/23125-Paul_Virilio

HØR HELE PROGRAMMET HER: https://www.radio24syv.dk/programmer/aflyttet/35809214/hvis-loven-ikke-passer-til-computeren-ma-loven

GÆSTEINDLÆG: Farvel til Kardemommeloven?


Gæsteindlæg ved Mikael Hertig·23. maj 2016

Indskrænkes mangfoldigheden i overvågningssamfundet?

Den ældre generation er vokset op med Kardemommeloven og en tro på mangfoldigheden som selvstændig værdi.

Det har altid undret mig – men jeg har lært at forstå det – at der eksisterer et værdifællesskab mellem nogle liberale og socialister, når emnet er samfundets overvågning af borgerne. Hvorfor deler vi denne modstand, mens andre ikke gør det, og hvilke dimensioner skal vi have fat i for at se forskellen på fx Bødskov, Sass, Martin Henriksen, Marcus Knuth på den ene side og Alternativet, Pernille Skipper og Lisbeth Bech Poulsen på den anden?

Det var den franske revolutions opgør med enevælden, der skabte magtens tredeling, hvorefter der blev sat grænser op for vilkårlig regeringsudøvelse ved hjælp af uafhængige domstole og en nogenlunde uafhængig presse.

Overvågning fører til konformitetspres. Konformitet betyder mindre plads til afvigelser i samfundet og indebærer stigende social kontrol. Når normer, der tidligere var fremherskende, men søges gjort universelle via det politiske system, sker det typisk ved hjælp af forbud. Sproget, der anvendes af forbudstilhængerne, er ekstremt værdiladet. (“Hadprædikanter”, i spørgsmålet om omskæring af drenge: “skamfering”, “lemlæstelse”, “amputation”).
Risikoen ved det overvågningssamfund, vi er ved at have vænnet os til ligger i en slags stalinisering eller om man vil kinesificering af grundlæggende demokratiske værdier. I den korporative stat vokser den kapitalistiske interesse sammen med statens.

Efterhånden, som vi mister den pluralistiske mangfoldighed i samfundet, taber vi de værdier, som vi fra den borgerlige revolutions tid erklærede umistelige.

I min orientering imod overvågningssamfundet og beskyttelsen af privatlivets fred gik jeg og troede, at vi ikke havde mistet ret meget endnu.

Vi har allerede mistet meget, og jeg har været blind for, at konformitetspresset også slår igennem i den politiske værdiorientering.

Processen er i fuld gang.

Tidligere indlæg af Mikael Hertig her!

PODCAST: “Mere overvågning af borgerne i Danmark er nødvendigt i kampen mod terror”

Hvad er DIN politikers holdning til overvågning? “Mere overvågning af borgerne i Danmark er nødvendigt i kampen mod terror”
Sådan lyder et af de spørgsmål Berlingske Politiko har stillet 525 kandidater til folketingsvalget i en såkaldt kandidattest, hvor man som vælger kan finde ud af, hvem man er mest enig med. Men hvad nu, hvis man vender testen lidt om, og istedet for at teste sig selv, nøjes med at ville vide, hvad politikerne mener?
Det gjorde Søren Fuglede Jørgensen (@fuglede på twitter)- og du kan læse resultatet her: http://hallon.fuglede.dk/overvaagning.html
Du kan også høre ham i denne udgave af AFLYTTET, der også byder på nyt fra CSC-sagen ved Peter Kofod(læs hans artikel her!), eksklusivt interview med Peter Landrock, samt to politikere i skøn forening mod overvågning: Pernille Skipper, Enhedslisten og Kåre Traaberg Smidt fra Venstre – i samtale om blandt andet CSC, ‘Et stærkt værn mod Terror’ og Edward Snowden.
Sendes SØNDAG1305FM og på podcast – NU – her

Tidligere program – med Rolf Bjerre, alternativet og Karen Melchior, Radikale Venstre her:

 

TV-overvågning: Hvor er redegørelsen?

I sidste uge var justitsminister Karen Hækkerup og senere Peter Skaarup i Politiken ude med en medie-melding om, at ‘TV-overvågning virker’, vi skal have mere af det og det er rigtig godt….det hele skulle angiveligt være baseret på en ‘redegørelse’ fra Datatilsynet og Rigspolitiet.
Information og BT og Berlingske skrev også om sagen – og jeg har nu støvet hele det der der internet igennem – det er stort – og fandt kun denne redegørelse på sølle tre sider løse antagelser, ‘stikprøvekontroller’ og udokumenterede påstande.

Alligevel konkluderer vores justistminister, Karen Hækkerup, at »Samlet set er der positive erfaringer med tv-overvågning foretaget af boligorganisationer og idrætsanlæg, fordi det kan have en præventiv effekt. Flere politikredse har givet udtryk for, at tv-overvågning har skabt mere tryghed for borgerne i de berørte områder«.
Flere? Samlet set? Hvordan har man målt ‘tryghed’?
Kan nogen finde den rigtige redegørelse til mig?
Det kan da ikke være DEN her, man baserer de udtalelser på? Vel?
Eller datatilsynets gennemgang af mangelfuld opsætning af kameraerne i boligforeningerne?
Især ikke når der OGSÅ står: ‘I nogle områder har der dog enten ikke været
en målbar effekt eller ligefrem en stigning i antallet af anmeldelser’.
Hvilke områder? Hvor mange? Nej.
Tal, rigtige tal, dem står der slet ingen af…har nogen et bud på hvor de er blevet af?
NB: Har skrevet til Datatilsynet for at høre om der er mere substans et sted….opdaterer med svar, når det kommer.

Her er alternative links – mere komplicerede men også bedre underbyggede – om CCTV – fra vores broderland, England:
http://journalistsresource.org/studies/government/criminal-justice/surveillance-cameras-and-crime#

http://www.ft.dk/samling/20131/almdel/reu/bilag/176/1347701/index.htm