SKJULT RAPPORT: Sådan kan Danmark køres med kunstig intelligens og algoritmer

I en rapport fra MICROSOFT og Lead Agency ridses en arbejds-vision for et algoritme og kunstig intelligens-drevet Danmark op via interviews med 25 ledere i det offentlige.
Rapporten har kortvarigt ligget på Miljøstyrelsens hjemmeside, men er nu fjernet derfra og findes kun i googles cache – link her(så længe det varer): https://mst.dk/media/173776/microsoft_rapport_raekkefoelge.pdf . Aflyttet har downloadet en kopi. Den kan læses herunder(I sort/hvid format af hensyn til plads): microsoft_rapport_raekkefoelge sh
I ropporten, som altså er lavet af to private firmaer, med Microsofts direktør som afsender og Sophie Løhde som visions-mager, fortæller embedsmænd og direktører fra et bredt spektrum af det offentlige Danmark om deres strategier for et AI-drevet Danmark.
Den mest kendte ‘case’ handler om at opspore langtidsledige via algoritmer og kunstig intelligens – et tiltag, der har affødt masser af kritik allerede – og altså allerede i rapporten her – som beskrivelse af det såkaldte ‘profilafklaringsredskab’- se screenshot.

Der tegner sig et meget klart billede af et embedsværk, der i den grad har ladet sig DISRUPTE, og et Danmark, der kommer til at være fundamentalt anderledes, end det vi kender i dag.
De store bevægelser er nemlig allerede igang – ikke mindst på sundhedsområdet: https://politiken.dk/forbrugogliv/sundhedogmotion/art7219207/Algoritme-skal-hj%C3%A6lpe-l%C3%A6ger-med-at-redde-intensivpatienter – her, fra politiken.

Microsoft er som bekendt leveringsdygtige i mange af de løsninger, politikerne efterspørger – f.eks. CLOUDCOMPUTING – en rammeaftale til 2,2 mia.


Fra Rapporten:
Sophie Løhde, innovationsminister, har store forventninger:
‘Vi bruger allerede i dag kunstig intelligens flere steder i det offentlige til fx at effektivere og automatisere sagsbehandlingen, besvare henvendelser fra borgere og til forskellige kontrolopgaver, hvor teknologien kan hjælpe os med at gennemgå store mængder data på meget kort tid. Den udvikling vil kun blive forstærket de kommende år. Intelligente teknologier kan uden tvivl være med til at frigive tid og lette opgavepresset i den offentlige sektor og bidrage til at give bedre velfærd og service til borgerne. Kunstig intelligens vil også kunne gøre en positiv forskel på store velfærdsområder som eksem-pelvis sundhedsområdet. Her vil man bl.a. kunne bruge teknologien til at stille sygdomsdiagnoser og foreslå behandlingsplaner og til at vurdere risikoen for, at syge patienters situation forværres’
‘Men vi er generelt for langsomme til at tage teknologierne i brug og få udbredt digitale løsninger, som allerede er prøvet af. Det kan være digitale lægekonsultationer, skærmbesøg i hjemmeplejen eller telemedicin, hvor sundhedspersonalet fx bruger digitale løsninger til at kommunikere med patienterne, foretage målinger af blodtryk og lignende.For at sætte skub i afprøvningen af nye teknologier og udbredelsen af velafprøvede digitale løsninger, har vi med den nye digitaliseringsreform etableret en ny investeringsfond. Og vi har også givet Center for Offentlig Innovation en ny rolle, hvor de skal være med til at sprede allerede afprøvede digitale løsninger i det offentlige.Vi skal tage de nye teknologier til os, fordi de kan være med til skabe mere effektivitet og kvalitet i vores opgaveløsning. Derfor håber jeg også, at man rundt om i det offentlige er opmærksom på teknologiernes muligheder og er parat til at afprøve fx kunstig intelligens.”
‘Maria Damborg-Hald, vicedirektør i Moderniseringsstyrelsen siger: ” Vi kommer fra en kultur, hvor det i mange sammenhænge har været vigtigere ikke at begå en fejl end at træffe modige og risikable beslutninger på et usikkert grundlag. Som embedsmænd handler vi jo ikke på egne vegne, vi disponerer skatteydernes penge og vi handler altid under et ministeransvar – vi er jo sat i verden for at hjælpe med at føre den til enhver tid siddende regerings politik ud i livet. Det er helt grundlæggende principper i embedsmandskulturen.”
Men selvom den offentlige sektor generelt er meget opmærksom på, at det er skatteborgernes penge som forvaltes og det store ansvar, der følger med, så har offentlige ledere ifølge Lars Ole Dybdal fra Rigspolitiet en pligt til at sikre endnu bed-re kvalitet: ”Vi er nødt til at forholde os til nye teknologier og nye måder at gøre tingene på. Hvis ikke vi gør det, så udvikler vi os ikke og så er risikoen for, at vi forspilder potentialet meget større end at vi ikke lykkes med et projekt,” siger han.”

Lad robotten overtage dit annonceklik?

https://adnauseam.io/ er ikke en almindelig adblocker – den sørger ganske vist for, du ikke ser annoncerne, men den klikker faktisk også på dem for dig – dem alle sammen – og skaber dermed rod i annoncebureauernes big-data-profilering af dig som kunde. Herunder kan du se, hvordan det virker.

AdNauseam – Clicking Ads So You Don't Have To from mushon on Vimeo.


Bag projektet står blandt andet en erfaren aktivist, Helen Nissenbaum, der tidligere har lavet ‘Track-Me-Not’.
Læs mere her:https://nissenbaum.tech.cornell.edu/

Et makværk af en “plan” og et Orwell’sk lovforslag!

Gæsteindlæg af Mogens Nørgaard, debattør, provocateur – og i det virkelige liv bl.a. Teknisk Direktør i Nordic Data Intelligence ApS – alle meninger bragt her, står for egen regning.

Mogens Langballe Nørgaard

Mogens Langballe Nørgaard

Uge 2 i år 2019 vil være en uge jeg husker i mange år. Om mandagen fremkom regeringen med en plan for sikring af vigtig infrastruktur uden finansiering overhovedet. Tirsdag kom der et lovforslag om at tvinge kinesiske overvågningstilstande ned over danske virksomheder og institutioner.

Lad os tage planen først:

Danmark har, i modsætning til stort set alle andre lande vi normalt sammenligner os med, hverken defineret, indkredset eller prioriteret, hvad der forstås ved samfundskritisk infrastruktur. Så man har bare vilkårligt udpeget seks sektorer (transport, søfart, tele, finans, energi og sundhed), som værende kritiske. Basta.

Tanken må have været, at hvis blot disse seks sektorer er sikrede og fungerer nogenlunde, så kører Dybbøl Mølle.

Der var ingen som helst finansering af dette med i “planen”, og det hele virkede som noget værre makværk for at sige det rent ud.

For at kunne forsvare Danmark i cyberspace skal vi omhyggeligt og i samarbejde med andre lande, der har gjort arbejdet før, analysere, undersøge og prioritere, hvad der er væsentligt og mindre væsentligt i en krise- og krigssituation, og med flere niveauer a la det amerikanske DefCon-system, blot for hele Danmark.

Det har man ikke gjort til trods for at FE og CFCS i alle sine trusselsvurderinger i de sidste 6 år har understreget, at beskyttelsen af kritisk infrastruktur er deres vigtigste og højst prioriterede opgave. Lidt selvmodsigende – ikke sandt?

Det ligner valgpropaganda og jeg kom til at tænke på elverpigerne, da jeg læste det: De var smukke og havde skønne stemmer, men når man favnede dem opdagede man, at de var hule i ryggen. Dette makværk – undskyld mit direkte sprog – burde aldrig have set dagens lys. Det er en ommer.

Så blev det tirsdag, og vi fik et lovforslag offentliggjort, der giver CfCS (Centeret for CyberSikkerhed) de samme beføjelser overfor virksomheder og institutioner, som kinesernes myndigheder har overfor deres. Glem Orwell – det her går faktisk et skridt videre.

Det ved Forsvarsminister Claus Hjorth godt, så han var ude og sige, at “nu ville sølvpapirhattene og de sædvanlige brokkehoveder nok igen-igen sige, at det her var for vidtgående”. Godt forsøgt, Claus Hjorth, men desværre er jeg ingen af delene: Jeg er officerssøn, jeg meldte mig til Hjemmeværnet i 1979 og er stadig medlem, og jeg har også gået lidt rundt foran Amalienborg. Jeg er politisk nok lidt til højre for Djenghis Khan, som jeg plejer at sige for sjov – men det her lovforslag er det værste jeg har set nogensinde i mit liv. Der er ingen andre måder at sige det på.

Hvad går det ud på? CfCS har sammen med Forsvarets Efterretningstjeneste lavet en såkaldt “probe” (udtales på engelsk), der kan “sniffe” al internettrafik og intern netværkstrafik til, fra og i en virksomhed. Så kan den sende data fra det til CfCS/FE og dér kan de så analysere trafikken og finde ud af, om der foregår noget fælt eller farligt fra f.eks. Rusland, Kina eller nogle hobbyterrorister fra Balkan. Det er jo godt nok.

Proben har været placeret nogle steder, blandt andet hos TDC, men de fleste steder har de fjernet den igen, fordi de ikke fik noget som helst ud af det udover udgifter (ca. en halv million eller mere plus den løbende vedligeholdelse). Al data blev sendt til CfCS og man fik ingen rapporter eller andet retur.

Det har været en dundrende fiasko. Også fordi CfCS/FE deler data med vore samarbejdspartnere. Øverste lag i de vestlige efterretningstjenester hedder “Five Eyes” og består af USA, Canada, UK, New Zealand og Australien. Laget nedenunder hedder “The Nine”, men er reelt nu 13 lande. Danmark har været med fra starten. Holland ligeså. Og de hjælper hinanden med at sende data på tværs. Hvis FE har brug for noget data fra en virksomhed eller institution i Danmark, som de ikke har lovlig adgang til, så kan hollænderne (lovligt) hacke det og lade FE kigge med. Og omvendt.

Og nej, jeg bryder mig ikke om Snowden. Jeg anser ham for at være en simpel landsforrædder. Men hans materialer afslørede, at Five Eyes og The Nine udveksler firmadata mellem hinanden og meget andet.

Lovforslaget fra i tirsdags vil gøre det lovpligtigt for de virksomheder og institutioner, som CfCS mener er vigtige, at få installeret proben og betale for det og finde sig i det. Der er tale om simpel tvang. Man kan ikke nægte og man kan ikke klage. Lovforslaget giver endda CfCS mulighed for at nægte tilsynsudvalget at kontrollere dem. Tilsynsudvalget kan derpå anke til …. Forsvarsministeren, som ene mand kan tage stilling til klagen – og hans beslutning kan man ikke klage over.

Tilsynsudvalget sættes reelt ud af kraft. Det kan jeg godt forstå – de har siden sidste år engang kørt en intern undersøgelse af nogle meget interessante forhold derude, der handler om, at der muligvis i visse ledelseskredse er større loyalitet overfor amerikanerne end overfor Danmark. Det giver mindelser om dengang Merkel fyrede sin efterretningschef, fordi hun fandt ud af, at han og tjenesten dernede hele tiden havde vidst, at amerikanerne lyttede med på hendes telefon.

Tilbage til lovforslaget: Alle private leverandører – og de er typisk meget dygtigere og har mere erfaring end CfCS og FE – bliver også sat ud af spillet, fordi man kun vil have, at der anvendes CfCS’ egen probe. Jeg kan godt forstå, at DI og andre erhvervsorganisationer ikke er begejstrede. Vi ved jo også godt allesammen, at en statslig løsning nok ikke i længden er den bedste, slet ikke på et felt, hvor man ikke kan skaffe kvalificerede folk nok til Staten. Der findes fremragende kommercielle produkter, og mange har dem allerede installeret. De skal så fjernes nu. Og man skal kunne samarbejde med noget meget specifik Microsoft-software kaldet Defender. Helt ærligt: Et lovforslag, der vil tvinge alle vigtige virksomheder til at bruge et bestemt, amerikansk softwareprodukt? Undskyld mig, men det er uhørt.

Og for lige for en stund at blive meget nørdet og teknisk: I alle Windows-versioner siden den ældgamle Windows NT i 1999 er der en nøgle, som giver NSA adgang til alt på maskinen. Den nøgle hedder i øvrigt _NSAKEY. Og nu skal alle vigtige virksomheder og instititutioner køre Windows Defender?
Smart.

CfCS er jo placeret under Forsvaret, hvilket det ikke bør være. Forsvaret har en helt anden kultur omkring offentlighed og kommunikation end vi skal have i et demokratisk samfund. CfCS skal høre under et decideret Digitaliserings- eller Cyberministerium eller en tilsvarende styrelse, så det er under demokratisk tilsyn og kontrol. Alene af den grund er det her lovforslag helt skørt i forhold til vore værdier og den fremtid vi skal bygge.

Det makværk af en “plan” vi fik mandag og det Orwell’ske lovforslag vi fik tirsdag opfylder til fulde de tre tre danske D’er: Dyrt, Dumt og Dårligt. Og vi får ikke løst vores vigtigste problem, nemlig at få etableret det, der svarer til et civilsamfund med lov, orden, rettigheder og muligheder for at få hjælp på cyberområdet.


LÆS OGSÅ:

Danmark – et land i andres hænder?
Snowden: FE vildleder

BITCOIN, BAD-COIN og BLUETOOTH


FMSØNDAG1505: Vi har besøg af Bo Elkjær, undersøgende journalist, der fortæller om sin nye bog ‘BITCOIN – frie penge’, der giver et dybt indblik i den omtumlede og indimellem skumle baggrund for Bitcoins og blockchain og så kommer Ekstra Bladets Carsten Norton forbi og forklarer os hvad der egentlig skete den dag i september, hvor hele danmark blev lukket ned af politiet – tilsyneladende pga fire, fart-elskende, hashrygende, tyvagtige racer-lømler i en stjålen Volvo.
UGENS LINKS:
BITCOIN – frie penge – kan købes for bitcoins: https://www.kontrovers.eu/boger
Politisagen i Espe: https://www.mynewsdesk.com/dk/koebenhavns-politi/pressreleases/fejlagtige-gps-signaler-foerte-til-politiaktion-i-espe-2790802?fbclid=IwAR2U9fj1oSG3-S1AnY0cEPVruJUGmg8N28kPu4cT7_YDe8q85T_q561yavs

AFLYTTET-FM-SØNDAG 28.10.2018- kl. 1505: Verdensklasse Digital


Aflyttet ser på regeringens seneste udspil for ‘Digitalisering i Verdensklasse’ – på vore chancer for at blive ledende indenfor forskning i kunstig intelligens og hvad det egentlig betyder, at give borgerne adgang til at se hvilke data staten har om dem.
Og så taler vi om offensive cybervåben – Danmark har lige fået et – hvad kan det, og hvad betyder det for cybersikkerheden?
Ekstra Link: Hackernews om TRITON-våbnet!

UGENS OPFORDRING: Jesper Lund, IT-politisk forening, udfordrer lytterne: er der nogen, der kan automatisere aktindsigter i egne data til samtlige myndigheder? Vi har nemlig allerede ret til at få udleveret alt, staten ved om os via GDPR!
Udfordringen lyder: Lav et site ved navn DITEGETOVERBLIK.DK hvor samtlige indgange til data er beskrevet. Udfordring hermed givet videre!

I udsendelsen medvirker også Daniel Johannsen fra CYBOT, der bla. fortæller fra https://www.privacyconference2018.org/en

I studiet: Jens Crh. Monrad, FireEye, Jesper Lund IT-politisk forening, Thomas Birk Kristiansen, patientdataforeningen og Jacob Wolfechel, sikkerhedsekspert.

FMSØNDAG1505: Logget, dataminet og misbrugt

Aflyttet taler TDCs pludselige opgiven af data-logning fra deres kunder med Rasmus Malver fra foreningen ulovliglogning.dk og så har vi mødt Gus Hosein, Executive Director fra Privacy International til en snak om ikke at have noget at skjule i en verden, hvor alt bliver brugt imod os.

Ugens links: Lovforslag omkring ændring af sundhedsloven – https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/62210
sundhedsdata - kan vi holde dem anonyme og bevare tavshedspligten hos lægen?Usynlige data: https://www.privacyinternational.org/feature/1064/invisible-manipulation-10-ways-our-data-being-used-against-us

FMSØNDAG1505: Børn og gamle mennesker i cyberspace

Marianne Vestergaard Nielsen var den eneste i studiet - Lykke Møller Kristensen sad fast i i det vidunderlige danske motorvejsnet og blev interviewet fra en rasteplads i Ringsted.....Lykke Møller Kristensen er aktuel med “Dit digitale barn har brug for en voksen” og Marianne Vestergaard Nielsen har netop udgivet bogen: ‘Google er ikke min ven – seks fortællinger fra ældrelivet som minimalt digital’.Aflyttet taler om cyberspace, fremtiden og om hvem der er vindere og tabere i det store, digitale spil.
Ugens Links: Dit digitale barn – https://gad.dk/dit-digitale-barn
Gode råd om Snapchat: https://nordicparenting.dk/2018/09/02/er-dit-barn-paa-snapchat-saa-laes-her-hvad-du-har-brug-for-at-vide-som-foraelder/
Google er ikke min ven – https://vimeo.com/282495635

FMSØNDAG 7.10.2018 1505: Baby your time is up?

Tidligere PET chef Jakob Scharf er for tiden under anklage for at have lækket statshemmeligheder fra sin tidligere stilling i Morten Skjoldagers bog, ‘Syv år for PET’.
Men Scharf er langt fra den første efterretningschef der skaber ballade med memoirer – Vi besøger historiker og generalsekretær i Atlantsammenslutningen Lars Bangert Struwe og tager en snak om kontroversielle bogudgivelser gennem tiderne.

Franklin Foer er aktuel med sin bog ‘Verden fra Forstanden’ – et desperat opgør med netgiganternes Google, Amazon og Facebooks (GAFA) totale dominans over kultur og presse – og vores menneskelighed – vi har interviewet ham i København.
Og så var Aflyttet til koncert med Poppy, det var forrige fredag og hun er et YouTube fænomen, der blandt andet mener, at robotterne vil overtage verden, de er faktisk allerede igang….
Poppy viser Kjæruff hvilken farve neglelak man bør anvende

Hvis loven ikke passer til computeren – lav loven om?

Aflyttet søndag den 23.9 handler om digitaliseringsklar lovgivning, et projekt, der er bred politisk enighed om er godt, og som alle partier har store forventninger til, i det som kaldes ‘det digitale samfund, Danmark’.
Men hvad ER et digitalt samfund? Og hvad er det for et Danmark, der bor der? Bliver verden mere retfærdig, fordi en beslutning tages automatisk? Og hvad gør det ved os, som Danskere i det digitale samfund, at vi er overvåget og kontrolleret konstant i et system, der satser på at automatisere mange af de afgørelser, der vedrører os?
foto: Ninette Birch
I studiet: Rasmus Hammer-Jakobsen, Politisk konsulent i DANSK IT, Birgitte Kofod Olsen, Partner CAVE, Birgitte Arent Eiriksson, Tænketanken Justia og Ole Tange, IT-politisk konsulent fra PROSA. 

UGENS LINKS: DIGITALISERINGSKLAR LOVGIVNING:
https://dit.dk/…/Danmarks-digitale-omstilling-derfor-er-dig…
Aftalen mellem Regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti) og
Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Alternativet, Radikale Venstre
og Socialistisk Folkeparti:
https://digst.dk/m…/15574/digitaliseringsklar-lovgivning.pdf

I programmet fortæller vi også om to kunstværker.
Det ene er en robot, der kan spejle dit ansigt.
Den ser sådan her ud:

SEER – from Ars Electronica 2018 from anders kjærulff on Vimeo.

Den anden er et flag, styret af en robot – : sovereignty af Kathrin Stumreich:

IMG_4261 from anders kjærulff on Vimeo.

Og til slut taler vi om filosoffen Paul Virilio, der døde 10 september i år – han blev 86 år.
Et par citater af ham – her: https://www.azquotes.com/author/23125-Paul_Virilio

HØR HELE PROGRAMMET HER: https://www.radio24syv.dk/programmer/aflyttet/35809214/hvis-loven-ikke-passer-til-computeren-ma-loven