Politisk hærværk: Jeg er bare et menneske

Posted on by


Torben Andersen med en 'gylden dame' efter dommen i Københavns Byret - th Anders Kjærulff fra Radio24syv - foto: Svend Pedersen

Torben Andersen med en ‘gylden dame’ efter dommen i Københavns Byret – th Anders Kjærulff fra Radio24syv – foto: Svend Pedersen


Aktivist Torben Andersen blev onsdag den 26. oktober idømt 14 dages betinget fængsel med et års prøvetid, han skal betale sagens omkostninger og betale erstatning for noget af politiets udstyr, som han har smadret.
Det skete for tre forhold:
1. at have klippet valgplakater for SF ned under sidste valgkamp – han hævder i øvrigt, at det ikke er SF han har noget specielt imod, da han er anarkist – ‘Jeg ville have gjort det mod et hvilket som helst parti’.
2. at have offentligjort 22 cprnumre på politikere på sin facebookside – her påpeger han, at han faktisk kun delte fra en anden side – men står ved det han har gjort.
3. at have ødelagt et ANPG-kamera med en hammer og en bidetang. Det stod han fuldt ud ved – og henholdt sig til, at han som borger har ret til at bevæge sig frit og at ANPG, automatisk nummerpladegenkendelse er masseovervågning.
Han tilstod alle tre forhold i retten.
Torben Andersen holdt en kort tale før domsafsigelsen, hvor han blandt andet påpegede, at han var et menneske, der ikke ville finde sig i ‘masseovervågning’ og sluttede af med ‘Når uret bliver ret, er modstand pligt’, et citat, hvis oprindelse er svær at spore, men som blandt andet tillægges den vesttyske terrorgruppe Rote Armee Fraktion og sågar Johan Wolfgang Goethe.
Da sagen var overstået, gav han anklageren en gave – det var et eksemplar af George Orwells ’1984′
TIDLIGERE AFLYTTET MED TORBEN ANDERSEN:
http://www.radio24syv.dk/programmer/aflyttet/13178485/aflyttet-uge-13-2016/

Mit pivåbne liv – sendes søndag den 9.10 kl. 15.05

Posted on by

Mød Mark Farid – her er hans WEBSITE
Jeg talte med Mark Farid i sidste uge- nu er hans permanente optagelse af alting faktisk sluttet og optagelsen af AFLYTTET, der taler med ham, er væk – man kan se lidt hvad han laver her:

SYMPOSIUM – PANEL 3 – Mark Farid at NODE15 from NODE Forum for Digital Arts on Vimeo.

Og her projekt dataskygge:

Data Shadow – Mark Farid from Mark Farid on Vimeo.

LINK-fest til Aflyttet: MENNESKEJAGERIET

Posted on by


AFLYTTET SØNDAG den 25.09 kl. 15.05: Vi taler med den mest tech-savy af deltagerne i DR3s overvågningsTV-serie, ‘Menneskejagt’ – det er Morten Hattensen, ITmand og Træfælder, der formåede at holde sig fuldt kommunikerbar med mobil og computer mens han blev jaget af folk fra Politi og PET, vi har besøg af Marianne Vestergaard Nielsen fra ‘DIN E-HJÆLP’, der forsøger at hjælpe ældre medborgere, der jages af nemID og så har Peter Ussing, tidligere formand for PROSA set den nye ‘Snowden’-film og ser tilbage på 1984, hvor PROSA blev overvåget af PET.
Hør også: Margrethe Vestager om privatliv i tange tider og Mikael Hertig, der vil lægge sag an mod staten i forbindelse med datalækket hos Statens Serum Institut.

LINKS:
Menneskejagt på DR3: https://www.dr.dk/tv/se/menneskejagt-series/menneskejagt-1-6
Din E-Hjælp: mavesen.dk
NB: Mikael Hertig har efter udsendelsen udsendt denne beklagelse – og anført andre muligheder http://www.hertig.it/da/2016/09/25/min-dybeste-beklagelse-og-undskyldning-og-et-andet-forslag/

“Snowden” – trailer her:

Og vi har modtaget denne video fra Hongkong:
Benåd Snowden-demo i Hongkong 25.09.2016

AFLYTTET: Manden på ambassaden, hemmelige fly 2.0 og data-etik, tak?

Posted on by


FMSØNDAG1505: Ny bog om DATAETIK hævder at dit privatliv kan blive en konkurrencefordel for danske virksomheder – vi taler med forfatterne, Pernille Tranberg og Gry Hasselbalch og så skal vi høre mere om de hemmelige fly fra hjemmeværnet, der filmer os fra himlen – de har nemlig fået egen mystisk twitterkanal, så man kan se hvornår de er i luften.
Der er også nyt fra Assange, der sidder fast i den Ecuadorianske ambassade i London på fjerde år – ny svensk dokumentar hævder, han ikke er så paranoid, som medierne hævder: Han kan faktisk udleveres til USA fra Sverige…
Links: Bogen Data-Etik: http://dataethics.eu/projekter/bogen-dataetik/
Svensk Dokumentar om Assange-sagen: http://www.svtplay.se/video/10194203/uppdrag-granskning/uppdrag-granskning-sasong-16-avsnitt-2?start=auto
Sagen mod assange: Politirapporterne: http://rixstep.com/1/20110204,04.shtml
Twitter-konto: Hemmelige Fly: https://twitter.com/hemmeligefly
Artikel om Assange:
Tidligere om Assange på Aflyttet:

Gæsteindlæg: Tanker ovenpå et et radioprogram

Posted on by

Gæsteindlæg ved Thomas Birk Kristiansen, patientdataforeningen

Jeg var i fredags i studiet i Radio24syv Aflyttet (1) sammen med Morten Grønbæk, direktør for Statens Institut for Folkesundhed, for at diskutere sundhedsdata og ”Sygdomsbyrdestudiet” (2). Sygdomsbyrdestudiet er et studie bestilt af Sundhedsstyrelsen hos Statens Institut for Folkesundhed, ved Syddansk Universitet. Det var data fra Sygdomsbyrdestudiet, som blev lækket i kinesersagen.

Baggrunden for besøget i studiet var, at jeg for 2 uger siden, også i Radio24syv, fremførte nedenstående udsagn (3); udsagn som Morten Grønbæk gerne ville have haft mulighed for at debattere, hvorfor han i en mail til studievært Anders Kjærulff kaldte indslaget for ”elendig journalistik” (4). Det resulterede naturligvis i at Morten Grønbæk og jeg blev inviteret i studiet sammen for at diskutere mine udsagn.

Jeg opsummerer mine udsagn nedenfor samt Grønbæks svar fra radioprogrammet. Desværre fik jeg på den begrænsede tid, vi havde til debat, ikke mulighed for at give tilstrækkeligt uddybende modsvar, de følger derfor også. Det skal bemærkes at mit ærinde ikke er at kritisere hverken formålet eller kvaliteten af Sygdomsbyrdestudiet, som jeg finder ganske udmærket. Min dagsorden er udelukkende sikker og anstændig behandling af danskernes sundhedsdata med fuld gennemsigtighed og mulighed for samtykke.

FØRSTE UDSAGN
Jeg fremførte, at der ikke var en protokol til studiet. Jeg havde i en mail fra Statens Institut for Folkesundhed havde fået oplyst følgende: ”Der foreligger ikke nogen traditionel protokol, da flere forhold blev diskuteret med Sundhedsstyrelsen undervejs og derved kunne ændres. Bl.a. var det oprindelig planen, at vi skulle benytte DAMD data.” (5).

Morten Grønbæk kunne fortælle at der alligevel var en projektbeskrivelse, jeg havde jo adspurgt om en protokol, og ikke en projektbeskrivelse. Han gjorde rede for, at han mener at en protokol og en projektbeskrivelse ikke er det samme.

ANDET UDSAGN
Jeg fremførte, at det var mærkeligt at data var godkendt til at kunne bevares helt frem til 2029, når sygdomsbyrdestudiet netop nu er ved at blive færdiggjort. Det fremgår nemlig af Persondataloven at man ikke må opbevare personhenførbare oplysninger når formålet med behandling af data er ophørt.

Morten Grønbæk medgav at det var unødig lang tid at beholde data frem til 2029. Han medgav at det ville være tilstrækkeligt at bevare data i 3-5 år for at kunne rette eventuelle fejl i Sygdomsbyrdestudiet.

TREDJE UDSAGN
Desuden blev det under udsendelsen diskuteret om hvad man ville kunne bruge de data til i årene frem mod 2029, og i den forbindelse mente jeg at man kunne bruge data til at opstarte ny projekter. Mit udsagn byggede på at Statens Institut for Folkesundhed den 02.02.2016 havde modtaget kritik fra Datatilsynet, for at opstarte nye projekter på en anden database, der hedder ”Børns Sundhed”, uden årligt at opdatere Datatilsynet om disse (6).

Morten Grønbæk kunne i programmet fortælle at mit udsagn havde ”trigget” ham, og at de bestemt ikke kunne finde på at starte nye projekter på disse data, og hvis man alligevel ville, så skulle de naturligvis anmeldes og der ville naturligvis også blive skrevet en relevant forsøgsprotokol.

MINE UDDYBENDE KOMMENTARER

1) VEDRØRENDE PROJEKTBESKRIVELSE
Det er naturligvis godt, at der trods de oprindelige udmeldinger og lidt ordkløveri, alligevel foreligger en projektbeskrivelse. Jeg er nu i besiddelse af en beskrivelse, som jeg har fået fremsendt fra Sundhedsstyrelsen. Projektbeskrivelsen er opdateret løbende, og den senest fremsendte udgave er fra juni 2015 (7). Der er desværre flere problemer med projektbeskrivelsen.

FØRSTE PROBLEM MED PROJEKTBESKRIVELSEN
Der er ikke overensstemmelse mellem de registre, der er nævnt i anmeldelsen til Datatilsynet (8), de registre der er nævnt i projektbeskrivelsen og de registre som indgår i første rapport fra sygdomsbyrdestudiet (9). Det er problematisk at anmeldelsen til Datatilsynet ikke er blevet opdateret løbende efterhånden, som man har indhentet ikke-anmeldte registre.

Når ikke alle registre, der indhentes, er nævnt i projektbeskrivelsen, så er det desuden ikke muligt, for nogen, at vurdere om alle registre har været relevante og nødvendige for gennemførsel af projektet.

ANDET PROBLEM MED PROJEKTBESKRIVELSEN
I juni 2015 omtaler de fortsat at DAMD indgår i projektet. Det er et problem fordi DAMD blev slettet i maj 2015. Hvordan kan DAMD indgå hvis den ikke er overført inden DAMD blev slettet? Det kan selvfølgelig også være udtryk for sjusk med forsøgsbeskrivelsen.

TREDJE PROBLEM MED PROJEKTBESKRIVELSEN
Projektbeskrivelsen beskriver at Sygdomsbyrdestudiet vedrører perioden 2010 og frem. Der er dog indhentet data, der strækker sig mange år tilbage i tiden, i et enkelt tilfælde helt tilbage til 1943 (10), uden at det noget sted er beskrevet hvad disse data skal bruges til. Det betyder enten, at projektbeskrivelsen er mangelfuld, eller at der kan være udleveret og behandlet alt for mange data i forhold til hvad der er nødvendigt og tilstrækkeligt, hvilket ikke er lovligt i henhold til persondataloven.

2) VEDRØRENDE BEVARELSE AF DATA FREM TIL 2029.
Morten Grønbæk gør gældende, at det vil være sagligt og relevant at bevare data i en periode på tre til fem år efter afslutning af Sygdomsbyrdestudiet. Det er sobert og det følger deraf at Statens Institut for Folkesundhed naturligvis på egen hånd sikrer at data slettes om tre til fem år, når ”retteformålet” udløber.

FØRSTE PROBLEM MED ”RETTEFORMÅLET”
Hvis formålet med bevarelse af data er at kunne rette i udregninger, efter projekt er afsluttet, så burde data kunne anonymiseres. Der er ikke behov for personhenførbare data til dette formål.

ANDET PROBLEM MED ”RETTEFORMÅLET”
Det er ikke nødvendigt at data bevares for at man kan rette fejl. Såfremt fejl er alvorlige kan data nemlig indhentes igen. På den måde belønnes forskningsprojekter med størst præcision.

3) VEDRØRENDE OPSTART AF ANDRE PROJEKTER
Det er prisværdigt at Morten Grønbæk fremfører, at man ikke har planer om at opstarte andre projekter på data fra Sygdomsbyrdestudiet. Men hvis man alligevel vil gøre det, så vil det naturligvis kræve nye projektbeskrivelser og rette anmeldelser. Med dette svar holder Morten Grønbæk, som minimum, muligheden for at starte nye projekter åben.

Morten Grønbæk havde følt sig meget ophidset over mine spekulationer. Som tidligere omtalt havde Statens Institut for Folkesundhed dog, den 02.02.2016 modtaget kritik fra Datatilsynet for at opstarte projekter på databasen ”Børns Sundhed” uden årligt at opdatere Datatilsynet om disse (6). Min udtalelse om at Statens Institut for Folkesundhed kunne opstarte projekter på data fra Sygdomsbyrdestudiet frem til sletning opstod altså ikke ud af det blå, og bør derfor heller ikke kunne give anledning til ophidselse.

MANGLENDE DATASIKKERHED OG MANGLENDE SAMTYKKE
Morten Grønbæk fremfører at der ikke er problemer med sikkerhed og overholdelse af regler når sundhedsdata håndteres i Danmark. Det er ganske enkelt ikke korrekt, for listen over de seneste års skandaler der vedrører sundhedsdata er nemlig lang (11, 12).

Desuden fremfører han problemer ved at tillade samtykke ved deling af personfølsomme helbredsdata, det har jeg imidlertid anfægtet og diskuteret i en kronik i Politiken (13). Formanden for Dansk Selskab for Almenmedicin, Anders Beich, har i Altinget også skrevet om personlige helbredsoplysninger (14). I øvrigt deler jeg Etisk Råds tanker om at indføre et metasamtykke når det gælder deling af Sundhedsdata (15).

FINT PROJEKT MEN LEMFÆLDIG OMGANG MED DATA
Overordnet bør det nævnes at Sygdomsbyrdestudiet er et flot og sagligt projekt, som jeg intet har imod. Jeg påskønner altid et grundig og relevant projekt. Det er lemfældig omgang med data, der er bekymrende. Det er lemfældig omgang med data når data udleveres og behandles uden begrundelse i en retvisende projektbeskrivelse, det er lemfældig omgang med data når disse udleveres og behandles uden korrekt anmeldelse til Datatilsynet, det er lemfældig omgang med data, hvis der udleveres og behandles langt flere data end der er behov for. Og endelig er det naturligvis lemfældig omgang med data når disse sendes ukrypteret på to CDer til Chinese Visa Application Center.

REFERENCER
1. http://www.radio24syv.dk/programmer/aflyttet/14368927/databarnet-spogelseflyet-og-superdatabasen/
2. https://sundhedsstyrelsen.dk/da/sygdom-og-behandling/sygdomsbyrden
3. http://www.radio24syv.dk/programmer/aflyttet/14288217/super-registeret/
4. https://www.dropbox.com/s/le8tx7qvkxga85q/Projektbeskrivelse.pdf?dl=0
5. https://www.dropbox.com/s/l0adbq16pk5c1rn/Ang%20Sygdomsbyrde%20studiet.pdf?dl=0
6. https://www.datatilsynet.dk/afgoerelser/afgoerelsen/artikel/Inspektion-hos-Statens-Institut-for-Folkesundhed/
7. https://www.dropbox.com/s/0uyzn6twdiw488j/Projektbeskrivelse%20Sygdomsbyrde%2004_06_2015%20%5BDOK3159244%5D.pdf?dl=0
8. https://anmeld.datatilsynet.dk/frontend/fortegnelse/vis.off.asp?pub=yes&myid=93537&myjour=2014-54-0798&journal=&anmelder=&ord=sygdomsbyrde
9. https://sundhedsstyrelsen.dk/da/sygdom-og-behandling/~/media/00C6825B11BD46F9B064536C6E7DFBA0.ashx
10. https://www.dropbox.com/s/qqy6ffi2c6bk3eg/Sagens%20akter.pdf?dl=0
11. http://dagensmedicin.dk/listen-skandaler-lang/
12. http://www.altinget.dk/sundhed/artikel/laeger-sundhedsregistre-er-gaaet-amok
13. http://politiken.dk/debat/kroniken/premium/ECE3290003/myndigheder-og-medicinalindustri-truer-privatlivets-fred/
14. http://www.altinget.dk/sundhed/artikel/dsam-er-personlige-data-ikke-netop-personlige
15. http://www.etiskraad.dk/~/media/Etisk-Raad/Etiske-Temaer/Sundhedsdata/Publikationer/2015-05-12-Forskning-i-sundhedsdata-og-biologisk-materiale-i-Danmark.pdf

LÆS MERE OM SUNDHEDSDATA FRA AFLYTTET HER!!

Og her

 

SOMMERSENDEPLANEN: Aflyttet i snakketøjet

Posted on by

Aflyttets vært, Anders Kjærulff, er skredet ud i sommerlandet, men har efterladt sig fem helt nye programmer til din sommer – du kan læse om dem her – misser du nogen af dem – find dem som podcast her: http://www.radio24syv.dk/programmer/aflyttet/

Fra plakaten til Werner Herzogs seneste film, Lo And Behold – meget anbefalelsesværdig

 

 

 

 

 

 

 

 

 

10.7: 
HOTZONE KØBENHAVN

En poppet udgave af det, som center for biosikring skal lave – fra Hollywood – baseret på bogen HotZone, af Richard Preston

Aflyttet besøger Center for Biosikring og Bioberedskab  og taler med læge og centerchef John-Erik Stig Hansen om Hvidt pulver i breve, grusomme forsøg i Japan og  den meget kolde krig, hvor russerne arbejdede med ultimative biologiske dommedagsvåben, såkaldt Last Strike-våben hvor alle ville dø – inklusive russerne selv.
Og så kan du møde David Jacoby fra sikkerhedsfirmaet Kaspersky – han er ekspert i computersikkerhed, og det gør ham til mål for efteretningstjenester, der konstant prøver at lokke ham i fælder…

17.7: 
DEN TÆNKENDE BLE OG GPS-HEGNET

Når du kommer på plejehjem, kommer du nok til at gå med ble. Bleen er intelligent. Den måler om du har lavet stort eller småt – og hvor presserende det er, at få dig skiftet. Hvis du får nok af det hele og vil stikke af og lægge dig til at dø i grøftekanten, ringer alle alarmerne på plejehjemmet når du træder ud over GPS-hegnet, der reagerer på en chip i dit tøj. 
Tilbage i din seng, kan du trøste dig med din ven robot-sæl, der siger søde lyde og bevæger sig på en venlig måde mens den registrerer dit humør og hvordan du inter-agerer…
Overvågning og robotiseringen vokser indenfor ældreplejen. Vi har talt med Jacob Birkler, forfatter og tidligere medlem af etisk råd, om fremtiden for de gamle, det personale, heraf nogen robotter, der skal passe dem og os alle sammen i en stadigt mere digital og målbar verden.

24.7: 
DEN DIGITALE SKOLE – et tabt projekt?

Jesper Balslev skriver for tiden på et forskningsprojekt om digitalisering i uddannelsessystemet og læring. Men han fandt ud af, at ingen i virkeligheden aner hvad de mener med digitalisering. Der findes ingen fælles definition, som man kan styre efter og det har medført en syndflod af ord og begreber ingen forstår. 
Og hvad værre er: Der savnes konkrete beviser for, at iPads, smartboards og andre digitale dimser de facto betyder bedre læring for børn og unge – meget tyder faktisk på, at går den anden vej – at børnene lærer mindre, des mere digitale de bliver.
Hvordan er det her sket – og hvad kan der gøres ved det?

31.7: 
TILBED ROBOTGUDEN! -  selvom den sandsynligvis slår dig ihjel..

Aflyttet har talt med forfatter og ekspert i deleøkonomi Claus Skytte om UBER, singularitet, marsrejser og en fremtid hvor ingen ejer noget. Det hele er i virkeligheden vært, Anders Kjærulffs fortvivlede forsøg på at se lysere på tingene og komme i mindre dystopisk humør. 
Men det går ikke helt som planlagt.

7.8: 
E-MAIL FRA DEN AUSTRALSKE EFTERRETNINGSTJENESTE…
Jesper er journalist og fik pludselig en mail fra australsk efterretningstjeneste – det handlede om et interview, han havde lavet med en australsk statsborger, der kæmpede for PKK for længe siden og senere offentliggjort på sin blog. 
Jesper tog det roligt i starten, men det viste sig at være blodig alvor: Han skulle afhøres og samarbejde, ellers ville det blive ‘værst for ham selv’. Han fik at vide at al hans kommunikation var overvåget, at han ikke skulle tage ud at rejse og jurister rådede ham til ikke at åbne døren for fremmede mens sagen kørte. 
Da det var allerværst, lod han mobiltelefonen ligge hjemme og tog kun cyklen, når han skulle mødes med nogen.
I sin nød kontaktede han aflyttet i februar måned, hvor han fortalte sin historie og hvad han frygtede kunne ske.
Vi hører båndet igennem sammen, får en slutning på historien og en forklaring på, hvorfor noget er gået stykker i Jesper.

NOTER fra tale til Rådet for Digital Sikkerheds generalforsamling 2016

Posted on by

Skyen bor i virkeligheden i en lille computer. Med en enkelt ledning. Som nogen måske kunne træde på? Men hvem ville da gøre det? (fra xkcd)

Allerførst: Opgaven lød på at sige noget provokerende om sikkerhed og digitalisering.
Det falder mig ikke svært.

Jeg har ikke som sådan noget imod ny teknologi eller måder man kan bruge den på. 
Jeg har til gengæld meget imod fantasiløs, desperat og farlig brug af ny teknologi.
 Jeg mener, vi i fremskridtet og digitaliseringens navn er i gang med at reducere og varegøre mennesker, at vi laves om til noder på et netværk, til leverandører af data vi ovenikøbet selv er ansvarlige for at få tastet korrekt ind på maskiner, vi selv skal vedligeholde og opdatere. 
Det er ikke frivilligt. Vi har indført ‘obligatorisk digital post’ – ved lov. Børn får det automatisk når de er 15. Ingen kan fungere uden det. Og samtidig er sikkerhed blevet vores problem – ikke statens, ikke de, der udbyder tjenesterne og som tilgengæld for en tvivlsom tjeneste flår os for personlige og private data. Big data.
Jeg mener, at Big Data er luskeri! Man snyder data ud af folk uden at spørge dem og benytter sig gerne af samme metoder som efterretningstjenester eller politi.
Og jeg mener, at Big Data er lusk og løgn. 
Jeg stiller spørgsmålstegn ved, om der overhovedet kommer vækst ud af Big Data – eller om det bare ender med mere overvågning – igen!
Jeg mener også at forretningsmodellen på det nuværende internet, hvor vi bytter personlig og privat information for adgang til tjenester, er bimlende vanvittig og vil dø…
Og nej, jeg mener IKKE man behøver komme med et alternativ for at påpege, at der er noget rivende galt!
—

Fra MITs forsøg med Sølvpapirshatte – de virker ikke, forstærker snarere signaler….

Hvem er jeg, der råber sådan op?
Jeg er journalist, tror jeg nok, og lidt digter og radiovært.
Jeg har gennem mange år beskæftiget mig med ‘privacy’. Det er et engelsk ord og defineres sådan her:

pri•va•cy (prīˈvə-sē)►
n.
The quality or condition of being secluded from the presence or view of others.
(retten til at rulle gardinet for)

The state of being free from unsanctioned intrusion: a person’s right to privacy.
(retten til at være fri for uinviterede gæster – at kunne være i fred)

The state of being concealed; secrecy.
(Retten til at være anonym)

Retten til at være anonym på internettet er grundlæggende. Den har været der fra starten men er nu under konstant angreb. 
Værre endnu. Den bruges i undskyldninger for at misbruge oplysninger: Den såkaldte ‘anonymisering’ af data. 
Der er bunker af såvel praktiske som matematiske beviser på, at noget sådant, en anonymisering af private data, ikke er muligt: Man vil altid kunne finde personen bag. Punktum. 

Og vi bliver holdt øje med: 
Logningsbekendtgørelsen kræver af teleselskaberne at de i et år skal gemme:
hvem du ringer til og hvem der ringer til dig
hvor du er imens
hvem du smser til og hvem der smser til dig
hvor du er imens
Hver gang du sender en email
og til hvem
Hvad emmet er
Hvor du er imens

…det er den lovmæssige del af det. Men det som private firmaer gemmer – og som de iøvrigt har vist sig særdeles villige til at sælge/dele med stater rundt omkring bagefter – er langt mere omfattende og vi ved det egentligt godt: Alene det, at Google ved hver eneste søgning gemmer: Hvad du søger på, hvilke resultater du får og HVAD du klikker på, burde få os til at løbe skrigende ud på en mark udenfor WIFI-rækkevidde og blive siddende der, helt stille, mens vi samlede os selv igen….
—

rejsekortet – gemmer al din bevægelse i fem år…

Fri uovervåget bevægelighed i Danmark er ikke længere muligt. 
Med rejsekortet gemmes alle rejser på CPR-nr-niveau i fem år – man siger det er regnskabsloven, der kræver det, men der er også store planer om at luske data ud af rejsende. Til forskning, siges det, som sædvanlig, og som sædvanlig er der ikke nogen, der stiller spørgsmålet: Mon ikke man kunne have fået de samme data, hvis man havde spurgt os? Spurgt os pænt?
Samtidig overvåges vi algoritmisk: Afviger vi fra normalt rejsemønster, regnes det for mistænkeligt. Sker det for tit kan rejsekortet indrages i et år.
I USA anvendes algorimisk overvågning på hele bydele. Borgere får besøg af politi, hvor de får at vide, at ordensmagten holder øje med dem. Fordi de VED hvad de er ude på….
PreCrime kaldes det i ScienceFiction – nu er det virkeligt.

ANPG-kameraer gemmer din nummerplade og hvor du var – hvor længe er ret svært at finde ud af – men mindst 24 timer – de her i mindst seks måneder!

Mens dette skrives er der fire fungerende visitationszoner i Danmark – To steder i Helsingør, i Hillerød og i Kokkedal kan politiet standse dig og visitere dig uden nogen mistanke, og uden at det skal begrundes. 

Og så er der ANPG, Automatisk Nummerplade Genkendelses kameraer, der både sidder på patruljevogne og som stationære kameraer over det meste af Danmark. Passerer man en patruljevogn med ANPG-kamera, gemmes ens position og tidspunktet. 
Det svarer til, at der står en politimand og tager noter, hver gang du starter din bil og hver gang du parkerer den. 
Kameraerne på bilerne gemmes oplysningerne i 24 timer – med mindre man er under ‘særlig overvågning’ eller efterlyst eller en hel del andre ting, der medfører, at man kan gemme endnu længere. 
De faste kameraer gemmer oplysningerne i seks måneder, da de angiveligt er til for at opklare grænseoverskridende kriminalitet…..

Overvågningssoftware på speed: Alle ansigter køres op mod databaser fra facebook og google – til man er genkendt.

Og det er kun begyndelsen: I Linz, Østrig, til Ars Electronica fastivalen i 2013, filmede man publikum og blæste billedet op på storskærm. Arrangørerne viste et egentlig ret uskyldigt rødt sigtekorn ovenpå billedet af os, det skiftede til grønt, når det fandt et ansigt. 
Det var ubehageligt for publikum. Flere vendte sig væk. Dukkede sig.
Men der foregik langt mere. Som ikke kunne vises. Bystyret og politiet havde nedlagt forbud mod(under trussel om fængselsstraf), at man viste de hits, som den israelske software finder automatisk ved at køre publikums ansigter op mod billeddata fra f.eks. facebook og google.
Men der var hits i over 60 procent af tilfældende. 
Og Israel bruger softwaren allerede i dag.
På den måde kan man følges rundt, fra kamera til kamara…CCTV inside.

—

Søren Pind: Luk hjemmesider, indsæt digtale påvirkningsagenter!

I dag kæmpes der også på de sociale medier. Grundlovsdag 2016 gik Justitsminister Søren Pind til Jylland Posten og talte varmt for lukning af hjemmesider uden dommerkendelse. Og for, at man skulle indsætte ‘digitale påvirkningsagenter’ på de sociale medier.
Det er ikke kun i Danmark det sker. Det er hele verden. Og vi er globale. Eller rettere:
Danmark er en by i USA. Vi bor der. Digitalt.
KMD – kommunedata hed det engang – er i dag ejet af den transglobale, amerikanske pengetank Advent International og de skal nu stå for alt IT-indkøb til staten og for den centrale DATAFORDELER. Nets blev købt af McBain og Advent International og sidder på kreditkort og pengeoverførsler i hele DK. Computer Science Coorperation CSC står sammen med IBM for resten af infrastrukturen til Folketing, CPR, SKAT og Politi.
Digitaliseringen af Danmark minder forbløffende meget om en amerikansk besættelse….

grunddataprogrammet i fordeleren

Og borgerne, vi er data. Grunddata. Til salg. 
STYRELSEN FOR DATAFORSYNING OG EFFEKTIVISERING skriver: 
‘Det kan omfatte videreudviklingen af data, der kan blive autoritative og derved muliggør straksafgørelser og lettere sagsbehandling. Det kan også omfatte sammenkædning af endnu flere registre til fælles fordele i den offentlige og private sektor.“
Kort sagt: Vi er i spil. Og til salg.
Vi er midt i en total ombygning af vores samfund: Forvaltningen går fra et sundt princip om, at forsøge at undgå at samkøre registre, af hensyn til borgerne, til det totalt modsatte: At samkøre alle registre af hensyn til staten.
Alle data samles ET sted og fordeles via ‘den centrale datafordeler’ – målet er angiveligt ‘digital velfærd’ – men er også et glimrende eksempel på det man kalder ‘single point of failure’-principper: Vi samler alle data et sted, som Joachim Von Ands penge tank – så ved alle bjørnebanderne fra hele verden hvor de skal angribe/hacke…
Men det er for sent nu. Nu er selve landet og borgerne her blot ‘grunddata’, der skal arbejde for staten og virksomhederne. Vi diskuterer det ikke. Det sker bare.
Går det godt? Jeg tvivler.

Mere om DIGITAL VELFÆRD HER

Google har fået adgang til patientjournaler i England for penge….man arbejder hårdt på lignende tiltag her i landet

—

Lad os tage et par scenarier for fremtiden for digitaliseringen af Danmark:
1: Det hele går fremragende. Vi bliver rige. Systemerne virker!
Eller:
2: Samtlige data fra datafordeleren hackes/korrumperes
Eller:
3: Udenlandske firmaer hugger alle data – Danmark mister konkurrencefordele.
Eller:
4: Terrorister hugger alle data – og ødelægger dem.
Eller:
5: Kritisk Infrastruktur bryder endegyldigt samme da vi ikke har nogen analog backup.
Eller:
6: Pengesystemet ødelægges af mangel på tillid – og da vi ikke længere har kontanter opstår der panik.
7: Borgerne mister tilliden til staten – totalt.
OG:
8: Oprør, fakler og høtyve?

aktivist Torben Andersen igang med at smadre ANPG-kameraer med en hammer…

Usandsynligt? NEJ!
Tænk på CSC-sagen!
Den begynder i februar 2012. Nogen forsøger at logge ind på en ukrypteret FTP-server tilknyttet CSC’s IBM-mainframe. Men ingen er kommet ind. Endnu. Og ingen alarmer er gået hos CSC.
Den 7. april, 2012 trænger nogen så helt ind, angiveligt via en såkaldt zeroday-sårbarhed. Dagen efter overføres et script til CSC’s mainframe, og nu har indtrængerne administratorrettigheder. Den adgang bliver brugt til at lave tre bagdøre i systemet og sætte gang i en massiv kopiering og overførsel af data fra CSC’s systemer.
Der er downloadet filer og datasæt fra CPR-registeret, politiet, kriminalregisteret, kørekortregisteret og Schengen-informationssystemet. Det er de mest følsomme data, vi overhovedet har.
De data passerer gennem servere i Cambodia, Tyskland og Iran. Den sidste “uberettigede aktivitet” sker den 28. august!
De mest højlydte advarsler kommer fra svensk politi i juni 2012. De gentager dem tre gange mere i det efterår. Ingen lytter.
Samtidig, i juni 2012, undlader CSC og Rigspolitiet at reagere på en stærkt kritisk revisionsrapport fra Deloitte.
Svensk politi anholder Gottfried Swartholm Warg i Cambodia i august 2012. Hans computere er fyldt med data fra CSC’s servere og indeholder et program, der kan simulere en mainframe magen til den, CSC bruger. Det svenske politi ringer til Danmark igen.
I februar 2013 underretter dansk politi CSC om indbruddet. CSC får først lukket den sidste smækkende bagdør 6. marts 2013 – angiveligt for ikke at forstyrre kunderne på systemet for meget.

Det største hack du aldrig har hørt om: Office of Personel Management – personalekontoret for den amerikanske stat – 21,5 millioner profiler, inklusive fingeraftryk og sikkerhedsgodkendelser hacket og forsvundet….

Det amerikansk ejede firma CSC er en af den danske stats største it-leverandører. CSC har siden maj 2001 stået for al it i Folketinget og stort set alle andre funktioner i det offentlige Danmark. Det kan undre, at et så betroet firma ikke har haft bedre sikkerhed, men det har hidtil ikke været sagens kerne: Medier og myndigheder har endnu en gang valgt at fokusere på symptomerne; i dette tilfælde den meget dygtige Warg og den dansker, han har været perifert i kontakt med via en chat.
Data fra CPR-registeret, politiet, kriminalregisteret, kørekortregisteret og Schengen-informationssystemet er kopieret. 
De er angiveligt ikke misbrugt. Endnu.
Ingen ved hvor de kan være havnet. 
Og ingen ved, om data hos CSC allerede ER manipulerede. 
Om vi er det? Om du nu står i kriminalregistreret for en andens forbrydelse, at du nu er ‘kendt af politiet’, selvom du aldrig har gjort noget?

Lad mig til sidst slå tre, helt uimodsigelige ting helt fast:
Alt der er digitalt kan manipuleres
Alle data, der har værdi eller kan omsættes til værdi, bliver hacket før eller siden
DER FINDES IKKE ABSOLUT DATASIKKERHED
 OG DET KOMMER DER ALDRIG!
DIGITAL OG SIKKERHED ER MODSÆTNINGER

Hvad skal vi SÅ gøre?
Jeg foreslår: En NY Forretningsmodel på nettet, hvor ting koster det, de gør=slut med frivillig overvågning
(Gen)Opbygning af infrastruktur hvor vi beholder analoge systemer – enten som backup eller simpelthen som selve løsningen
.
Drop dårlige IOT-løsninger med lav sikkerhed(scada)
Bevar kontanter!
Adskil registre igen!
REEL COST-BENEFIT ANALYSE AF DIGITALISERINGEN! NU! Har det egentlig givet penge? Finansministeren siger 2.8 milliarder – på 15 år – men hvor er beregningerne?
Og så – ikke mindst:
SPØRG BORGERNE FØR DER LOGGES DATA
!
GEM SÅ LIDT DATA SOM MULIGT – JO MINDRE DER GEMMES, DES MINDRE RISIKO FOR MISBRUG.
DROP TELEFON- OG DATA-FETISCHISME – at noget er digitalt eller kan gøres på en iPhone gør det altså ikke automatisk til noget godt. Vel? Vågn op og løft hovedet fra din fjernbetjening i lommen – verden udenfor forfalder.
DET OFFENTLIGE UD AF FACEBOOK – ved at flytte sagsbehandling og information over på Facebook understøtter staten(og diverse public service-tv/radiostationer) et system hvor borgerne tvinges til at aflevere data til kommercielle firmaer for at blive betjent. Stop jer selv! Det er SYGT!

TÆNK OVER, HVORDAN VI FÅR DANSKERNE VÆK FRA SKÆRMEN – IKKE HEN FORAN DEN!

Engang var det sjovt at være på nettet. Det handlede om at dele, lære af hinanden, skabe, spille, kommunikere, menneske til menneske.
I dag har vi skabt et registreringshelvede, en overvågningsstat, vi alle sammen tvinges til at bo i, mens resten gik under.
Det behøver ikke være sådan.
Hvis vi vil noget andet, så kan vi gøre det. Men det skal være nu. Inden det er for sent og vi er blevet gennemsigtige mennesker, spændt fast foran en skærm, evigt optaget af at administrere os selv i digitaliseringsgudens hellige navn.

København 21.06-2016

GÆSTEINDLÆG: Farvel til Kardemommeloven?

Posted on by


Gæsteindlæg ved Mikael Hertig·23. maj 2016

Indskrænkes mangfoldigheden i overvågningssamfundet?

Den ældre generation er vokset op med Kardemommeloven og en tro på mangfoldigheden som selvstændig værdi.

Det har altid undret mig – men jeg har lært at forstå det – at der eksisterer et værdifællesskab mellem nogle liberale og socialister, når emnet er samfundets overvågning af borgerne. Hvorfor deler vi denne modstand, mens andre ikke gør det, og hvilke dimensioner skal vi have fat i for at se forskellen på fx Bødskov, Sass, Martin Henriksen, Marcus Knuth på den ene side og Alternativet, Pernille Skipper og Lisbeth Bech Poulsen på den anden?

Det var den franske revolutions opgør med enevælden, der skabte magtens tredeling, hvorefter der blev sat grænser op for vilkårlig regeringsudøvelse ved hjælp af uafhængige domstole og en nogenlunde uafhængig presse.

Overvågning fører til konformitetspres. Konformitet betyder mindre plads til afvigelser i samfundet og indebærer stigende social kontrol. Når normer, der tidligere var fremherskende, men søges gjort universelle via det politiske system, sker det typisk ved hjælp af forbud. Sproget, der anvendes af forbudstilhængerne, er ekstremt værdiladet. (“Hadprædikanter”, i spørgsmålet om omskæring af drenge: “skamfering”, “lemlæstelse”, “amputation”).
Risikoen ved det overvågningssamfund, vi er ved at have vænnet os til ligger i en slags stalinisering eller om man vil kinesificering af grundlæggende demokratiske værdier. I den korporative stat vokser den kapitalistiske interesse sammen med statens.

Efterhånden, som vi mister den pluralistiske mangfoldighed i samfundet, taber vi de værdier, som vi fra den borgerlige revolutions tid erklærede umistelige.

I min orientering imod overvågningssamfundet og beskyttelsen af privatlivets fred gik jeg og troede, at vi ikke havde mistet ret meget endnu.

Vi har allerede mistet meget, og jeg har været blind for, at konformitetspresset også slår igennem i den politiske værdiorientering.

Processen er i fuld gang.

Tidligere indlæg af Mikael Hertig her!

GUIDE TIL ET EFFEKTIVT OVERVÅGNINGSSAMFUND

Posted on by

I EN TID MED TERROR, HVOR ALLE RÅBER OP OM MERE OVERVÅGNING OG KONTROL, SATTE AFLYTTET SIG FOR AT GIVE ET BUD PÅ, HVORDAN ET ALT FOR EFFEKTIVT OVERVÅGNINGSSAMFUND KUNNE LAVES – IKKE FORDI VI ØNSKER OS DET – MEN FOR AT DU KAN HOLDE ØJE MED OM DET ER PÅ VEJ!


1984 var ikke nogen instruktionsmanual – det er det her heller ikke – det er en advarsel!

Af Ole Tange, IT-politisk rådgiver, PROSA og Anders Kjærulff – work in progress…


Vi bruger vores telefoner konstant. Derfor er de oplagte som ID-kort og indentificerbar nøgle til internettet.

Din mobiltelefon – din nøgle til verden
Din mobiltelefon bliver din nøgle til hele verden – bogstaveligt talt. Derfor vil det i sig selv være mistænkeligt, hvis man slukker for den gennem længere tid. Den anvendes også som ID-kort, du skal vise til politiet på forlangende.
NemID bliver en app på telefonen, som skal (lige som facebook app’en) have adgang til alt på telefonen. Det er en service, så alt bliver backet op i e-Box skyen og gemmes i en datasilo.
NemID bliver single-sign-on til internettet. Teleudbyderne skal kunne vide præcis hvem bruger en given computer, så der laves sign-on via mobiltelefon på din computer.
Dette bliver nemt (skanning af QR-kode) og virker på alle computere – også på dit arbejde.
Det bliver lovkrav at have ID på sig, og mobiltelefonen bliver det nemmeste og billigste valg.
SPINARGUMENT: Dankort og e-betaling kan dforetages med mobiltelefonen.

Internetpersonkommunikation
Email/chat gemmes i datasilo hos teleudbyderen, naturligvis med fuld adgang fra stat og myndigheder. Det er billigt, da staten ikke selv skal gemme data, men kan nøjes med adgang til at søge og lave big data via algoritmer.
 

Det, der står mellem os og overvågningssamfundet er dommerkendelser og persondatalov. Hvis den ændres og bøjes kan man nå meget langt!

Jura
Der er ikke behov for retskendelser: Indsamlingen og sammenkøring er ikke overvågning. Først når resultatet vises til personer kræves der juridisk grundlag. Dermed bliver det muligt at lave automatiske sammenkøringer, som ikke kræver retskendelser, så længe de ikke giver noget resultat. D
SPINARGUMENT: en dag de giver resultat, beder systemet automatisk om retskendelse, hvis der ikke i forvejen findes anden juridisk grundlag (socialt bedrageri e.lign).


SMART-tvs går begge veje. DU har adgang til internettet – men internettet har også adgang til dig!

 
TV
TV’ets fjernbetjening bliver mobiltelefonen. Leverandøren af TV, TV-signal, og fjernstyringsapp gemmer en datasilo hvem, der ser, hvad hvornår.
SPINARGUMENT:Det gøres som en service, så man kan få ny inspiration til, hvad man ellers kunne finde interessant at se.
 

»Man sætter et filter op her hos alle teleselskaber. Så kan man i realtid analyserer for kendte mønstre, IP-adresser eller personer, man har en mistanke imod«

Datasiloer
Der vil blive opbevaret store mænger persondata i datasiloer hos forskellige udbydere.
Myndighederne får online adgang til at søge i disse og til at lave sammenkøringer på tværs af siloerne.
SPINARGUMENT:Forhindre terror.
 

Betaling
Alle pengeautomater (også seddelautomaten i Netto) scanner serienumrene på sedlerne, så disse kan samkøres.
Butikker får lov til at afskaffe fysiske kontakter, så der kun er elektronisk sporbar betaling.
Betalinger, boner og fakturaer gemmes i datasiloer.
Læs mere her!
 
Varer
Postvæsenet skanner al post og laver OCR, så vi ved hvem, der sender breve og pakker til hinanden. Denne information kan sælges til marketingsbureauer. Data gemmes i en datasilo.
Pakker bliver gennemlyst ved pakkemodtagelse og aflevering, så man kan se, om transportfirmaet har ødelagt varen. En kopi af gennemlysningen gemmes i arkivet i en datasilo.
Billedanalyse af gennemlysningen kan med en vis sandsynlighed fortælle hvilken vare, der er tale om. Denne information kan sælges til marketingsbureauer. Data gemmes i en datasilo.

Kryptering med nøgledeponi
Stærk kryptering er fuldt lovligt, så længe nøglen deponeres.
Datatrafik scannes for krypterede data og dekrypteres. Hvis data er kendte (f.eks. streaming af en kendt film eller fra udbydere med samarbejde), laves kun stikprøver.
Public Key kryptering er ulovligt.
Hvis de dekryptede data også er krypteret dekrypteres igen.
Steganografi gøres ulovligt og vil være en særligt skærpende omstændighed.
Læs mere om kryptering her!

Mønstergenkendelse
Der laves aftaler med Facebook, Google, Twitter mm om at lave mønstergenkendelse.
Hvis nogen falder uden for normalen, indrapporteres det.
Kommunikation til offentlige myndigheder kan kun ske via virksomheder, der laver mønstergenkendelse.
SPINARGUMENT: Mønstergenkendelsen benyttes til at identificere hadforbrydelser, så det bliver nemmere at dømme hadforbrydere.
 
Teletrafik
Taletidskort bliver koblet til NemID eller pas. Koblingen gemmes i en datasilo.
Al tale + SMS gemmes i datasilo. Det koster i størrelsesorden 1-10 kr/år i harddiskplads.
Talen laves der talegenkendelse på, som gemmes i datasilo.
 
Indopereret RFID-chip
Glemmer du dit ID, din telefon, får du et virtuelt klip i dit ID-kort. 3 klip medfører, at du får indopereret en RFID-chip.
Forældre kan vælge at få deres børn og husdyr chippet, så de kan følge børnenes/husdyrenes færden.
Chippen er ikke valgfri for dømte og demente.
Chippen spores lige som RFID til cykler og gemmes i datasiloer.
 
Fysisk trafik
Biler
Der opsættes flere nummerpladekameraer.
SPINARGUMENT: Det gøres for at få trafikken til at glide bedre, til at fange biltyve, og spore terrorister.
Ikke-selvkørende biler bliver udstyret med monitoreringsudstyr. Data herunder lokation gemmes i datasiloer hos producenten.
Dele-biler kræver login via din mobiltelefon.
Selvkørende biler kræver login og bestilling via mobiltelefon. Lokationsdata gemmes i datasiloer hos producenten.
Offentlig transport
Rejsekortet følger hvor du er. Checkin/ud gemmes i datasiloer hos producenten.
Rejsekortet2 lægges på din mobiltelefon.
Cykler
Cykler udstyret med RFID får lavere forsikringspræmier, og de fleste sælges med RFID allerede monteret.
Der opsættes overvågningsstandere i gadelygter, som opfanger RFID. Data gemmes i datasiloer.
Gående
Det bliver et lovkrav at kunne identificere sig. Det kan f.eks. ske med ens mobiltelefon.
Alle overvågningskameraer gøres lovlige hvis myndigheder får online adgang.
Gennem overvågningskameraer og tracking af mobiltelefon vil man kunne udpege folk, som har glemt deres mobiltelefon. Ansigtsgenkendelse kan med vis sandsynlighed identificere personen.


LÆS MERE: anpg.dk
 
Dit hjem
Fysiske låse bliver styret via din mobiltelefon, og for dine egne låse kan du give tilladelse til, at andre kan få adgang, og se hvem der kommer og går. Forsikringen for disse låse bliver billigere, så det kan kun betale sig at få installeret en sådan lås. Der bliver logning af brugen af låsene i datasilo hos producent.
Dette gælder også låse i f.eks. biler.
Elmåleren bliver elektronisk aflæst. Aflæsningerne sker mange gange i løbet af dagen, fordi strømprisen ændrer sig løbende. Målingerne gemmes i datasiloer.
SPINARGUMENT: Det kan bl.a. bruges til at anslå hvor mange, der bor på en adresse og dermed socialt bedrageri.

Biblioteket
Lån på biblioteket digitaliseres. Udlån gemmes i datasilo hos Rigsarkivet, fordi det (lige som DAMD) er af stor interesse for eftertiden, hvad folk læste.
Lån begrænses med Digital Restrictons Management, så det bliver sværere at lade naboen låne en kopi.
SPINARGUMENT: Det gøres for at undgå krænkelser af ophaveretten.
 
DNA-register
Siden 1982 er der taget vævsprøve af alle nyfødte i PKU-registeret.
Registeret kan konverteres til et DNA-register (300 USD i udsalgspris for 1 person og kraftigt faldende).
En national medicinalgigant tilbydes at få kopi af data, hvis de betaler konverteringen.
Udlændinge skal spytte i et glas ved ankomst, så de også kommer i registeret. Spyttet testes desuden for narko.
SPINARGUMENT: Alt dette gøres for at bedre at kunne identificere syge og kontakte dem. Derfor kan data heller ikke være anonyme.
En yderligere fordel er, at medicinalgiganten kan bruge disse big data til en konkurrencefordel.
 
E-valg
Der er ikke længere behov for hemmelige valg: Ud af din profil kan man normalt alligevel gætte, hvad du vil stemme.
Derfor indføres åbne valg.
Når valgene ikke længere behøver at være hemmelige, kan de foregå via Facebook.
SPINARGUMENT: Det gør fintælling hurtigere og de valgte personer ved derfor om de er valgte 20:01.
 
Skoler
Alt digitalt logges i en datasilo. Det gøres for gennem big data at kunne identificere elever med vanskeligheder, som kan få ekstrahjælp.
Dette gøres valgfrit i privatskoler.
 
Konspiration mod staten
Alle semioffentlige rum (lufthavne, cafeer, skoler, kirker, moskeer og lign) udstyres med så mange mikrofoner, så man kan adskille de enkelte samtaler.
Det kan i dag gøres ved at nogle få mikrofoner opfanger den samme lyd, men pga forskellen i lyd kan flere samtidige samtaler adskilles.
Optagelserne gemmes i et år i en datasilo.

Dit hemmelige rum: TAILS

Posted on by

Hvis du vil være helt og aldeles hemmelig og usporbar på internettet, skal du bruge styresystemet TAILS. TAILS står for The Amnesic Incognito Live System – men hvis det skal virke, skal det sættes helt rigtigt op og det er ikke helt ukompliceret. Derfor har Thomas Bødtcher-Hansen lavet en meget grundig guide – ‘Livet med en TAILS-computer’ – som du kan downloade og læse her: https://drive.google.com/file/d/0B_fQMcnFhI_hWUMyb2JGODh3TFk/view?pref=2&pli=1
Forfatteren skriver blandt andet: “Håndbogen er skrevet med udgangspunkt i at jeg i praksis har opbygget en fiktiv identitet fra bunden, udelukkende ved brug af en Tails computer og en burner mobiltelefon. Håndbogen er med andre ord ikke skrevet fra en teoretisk distance, men derimod ud fra praktiske oplevelser, forhindringer og udfordringer med det, at leve et levende liv under den digitale radar. Håndbogen indeholder både mine skarpe holdninger til det overvågningssamfund, som jeg mener vi allerede lever i, lokalt såvel som globalt”.