‘Det startede med et simpelt spørgsmål: Hvor er internettet egentligt?
I 2010 drog den Cavling-nominerede journalist Henrik Moltke med mikrofon og optager ud for at finde ud af hvor internettet kommer fra.
Vi tænker ikke over det, men nettet er i høj grad fysisk, og bag ved stikket i væggen findes der en forunderligt verden bestående af lange kabler og mennesker, der får netværkene til at hænge sammen.
Undervejs begyndte en krybende mistanke, der skulle vise sig at stemme overens med NSA-whistlebloweren Edward Snowden hemmelige dokumenter.
Henrik Moltke kom på sporet af en række hidtil ukendte steder, hvor spioner lytter med og kigger i pakkerne’
LINK: http://www.dr.dk/p1/hvor-internettet-bor/hvor-internettet-bor
Category Archives: info
Den store sikkerheds- og privatlivs-radioguide 2014/15
Henrik Kramshøj lever af sikkerhed som Whitehat-hacker med eget firma, Gry Hasselbalch er aktiv indenfor Privacy og har tidligere arbejdet for medierådet for børn og unge, og Alexander Mills er gymnasielev med et særligt interesseret blik på sikkerhed i cyberspace.
I november inviterede Aflyttets Anders Kjærulff dem til at tale om sikkerhed og privatliv i to programmer med udgangspunkt en række spørgsmål sendt fra lytterne til lyt@aflyttet.dk.
Resultatet blev sendt den 28 december 2014 og den 4de januar 2015 kl. 1315 – og ligger nu til download her:
Program 1: http://arkiv.radio24syv.dk/9826383/10765436/d1e666060a24177c358bb8904a2ad187/audio/aflyttet-uge-52-2014-1-audio.mp3
PRogram 2: http://arkiv.radio24syv.dk/9826383/10775288/e4e5b1b5954ebfb26609e5856310b12e/audio/aflyttet-uge-1-2015-audio.mp3
I programmerne nævnes en række links. Vi har samlet dem her i(stort set) den rækkefølge de optræder i udsendelserne.
NB: Denne Guide er i bevægelse, på ingen måde perfekt eller færdig. Tænk dig om selv, det er altid det bedste – vi modtager også gerne gode tip – se på kontakt-siden hvordan.
PROGRAM 1:
(Shownotes ved Zissel K_M.)
Hvis man vil være mere sikker på nettet er et godt sted at starte at skifte til en anden søgemaskine end google, og panelet forslog i programmet, at det kunne være;
https://www.startpage.com/, https://duckduckgo.com/ eller
https://www.qwant.com/.
Man kan lære meget hos Electronic Frontier Foundations Surveillance self-defense guide:
https://ssd.eff.org/en
Og lærerstandens brandforsikrings guide til beskyttelse af online privatliv er heller ikke ringe: http://license2share.dk/
MAIL:
Med de klassiske mailsystemer som outlook og gmail, kan man betragte sine emails som åbne postkort, internetudbyderen kan eksempelvis læse med på alle de mails, der løber igennem deres netværk.
Men ved at kryptere sin mail, forhindre man andre i at læse med undervejs. Vores Eksperter foreslog tjenesten: https://www.neomailbox.com/, som både er nem at brug og har deres server placeret i Schweitz. Det skal dog siges at Neomailbox koster cirka 250 kroner om året.
Hvis du vil kryptere din mail, anbefaler vi openPGP, der blandt andet kan downloades her: http://www.openpgp.org/ – det er ikke ukompliceret, men klart indsatsen værd! Og husk, krypter ikke kun for din egen skyld – men også for andres…
Hvis du bruger Mac er der et meget nemt plugin til mailprogrammet – det kan hentes her: https://gpgtools.org/
CHAT:
Det kan være en fordel at bruge krypterede chat programmer.
Hvis man vil bruge programmet Tox https://tox.im behøver man ikke engang at installere et program, man skal blot downlaode en zip-fil og udveksle nøgler med dem man vil kommunikere med. Du kan læse mere om Tox her: https://wiki.tox.im/Clients
Panelet forslog desuden chatprogrammet Cryptocat, https://crypto.cat. Hvis man vil kryptere det, man sender ud på facebook eller twitter kan man bruge programmet ADIUM https://adium.im/.
Hvis du vil vide mere om sikrer chatprogrammer har Electronic Frontier Foundation(EFF) lavet en oversigt over forskelige chatprogrammers kvalitet https://www.eff.org/secure-messaging-scorecard
Kryptering:
Glenn Greenwald sagde tidligere på året:
“…Every single time somebody has said to me, ‘I don’t really worry about invasions of privacy because I don’t have anything to hide.’ I always say the same thing to them. I get out a pen, I write down my email address. I say, ‘Here’s my email address. What I want you to do when you get home is email me the passwords to all of your email accounts, not just the nice, respectable work one in your name, but all of them, because I want to be able to just troll through what it is you’re doing online, read what I want to read and publish whatever I find interesting. After all, if you’re not a bad person, if you’re doing nothing wrong, you should have nothing to hide.’ Not a single person has taken me up on that offer.”
Det er netop dette man beskytter sig i mod, når man har en krypteret harddisk.
Når man krypterer sin harddisk vil det sige, at computeren gemmer al data i en kuvert, der skal åbnes med en meget lang kode, som er nøglen til nøglen til harddisken. For at åbne for denne nøgle, bruger man sin normale kode, som man kan vælge at ændre løbende, ligesom man kan ændre andre passwords på sin computer. Det betyder at man kan have en kode på tyve tegn, mens der nedenunder er en meget stærk nøgle, der skal åbnes før harddisken bliver tilgængelig. Krypteringer kan være enormt stærke, det kan ses i forbindelse med CSC-hackersagen, hvor politiet uden held i et år forsøgte at åbne en krypteret container.
Udover at beskytte sine data, så vælger nogen også ‘solidaritets-kryptere’.
For dem kan det være en måde at signalere, at man i et demokratisk samfund har behov for retten til privatliv og en måde at sikre en virtuel forsamlingsfrihed.
Et nemt sted at starte er ved at installere et plug-in, der sørger for at hvis en hjemmeside har https, så bliver det brugt. Det kan eksempelvis være ”https everywhere”, som sørger for at hver gang der er mulighed for at der kan bruges en krypsion, så bliver den brugt, det betyder at du hele tiden er på en sikker forbindelse. https everywhere, kan downloades til din browser her: https://www.eff.org/https-everywhere
TOR:
Tor beskytter din placering, din ip-adresse og hvem du sender informationer frem og tilbage til.
For at installere Tor, går man på https://www.torproject.org og her henter man en pakke, der hedder tor-browseren. Når Tor er blevet downloadet og installeret kan man åbne den ligesom en normal browser (safari, firefox eller googlecrome). Tor adskiller sig ved at være en specielt tilpasset browser, som ikke afsløre ret meget om hvem du er. Det vil sige at alle, der downloader Tor-browseren, vil se ens ud for dem der sidder på den anden ende. Browseren er nem at starte op, men man skal være opmærksom på at den fungere med en vis hastigheds nedsættelse. Med andre ord bruger man den sjældendt til at se youtube-videoer på, men til gengæld vil det være naturligt at bruge den, hvis man er i et land hvor det ikke er så populært at tweete om premierministeren, staten eller regeringen.
Facebook indgik i 2014 et samarbejde med Tor-netværket. Det kan betyde at hvis man sidder i et krisecenter for voldsramte at man stadig kan have kontakt med sin familie og venner, uden at man afsløre hvor man befinder sig.
Tor fungerer ved at den trafik, som man vil sende bliver pakket ind. Man kan forestille sig at man tager forskelige kuverter som kommer man ind i hinanden. Det betyder at når du skal sende noget til en modtager, så sender du først kuverten til en tilfældig, der sender den videre til en anden, der sender det vider til en tredje, der sender det vider til en fjerde og til sidst ende det hos en, der sender den videre til den endelige modtageren. Men der står ikke hvem den kommer fra, på den måde så skjuler man hvor trafikken kommer fra og hvor den skal hen.
Det gør det væsentligt svære at pin-pointe hvor folk er og det gør det meget svære at lytte med i hvad folk sender frem og tilbage. Det virker via exit-notes. Exitnote er hvor de krypterede kuverter pakket ud af det tor-netværket. Vedkommende, der administrer en tor-exit-note kan lytte med på trafikken som løber igennem hans eller hendes exit-note. Derfor kan man med fordel stadigvæk bruge krypteret https, når man benytter Tor.
Krypto-party:
Et kryptoparty er et antal personer der mødes og taler om sikkerhed og udveksler programtips. Når man holder et krypto-party kan man også generere nøgler og finde nogen andre og sende krypterede mail med. I Danmark annonceres et pryptoparty som regel via twitter.
Hvis man selv vil arrangere et krypto-party er det bare at springe ud i det, man kan med fordel få hjælp fra denne håndbog https://www.cryptoparty.in/documentation/handbook
PGP-kryptering:
Det er blevet en standart for mange år siden, det hedder oprindeligt ”pretty good privacy” men ”gnu privacy guard” er mere udbrudt og er kompatibelt med PGP. GNU privacy guard er ikke svær at installere, hvis man fx vil bruge den til krypteret mail.
Man kan downloade et ekstra modul til sit postprogram, som giver mulighed for at man kan sætter et lille hak hvis man vil kryptere mailen, eller et lille hak hvis man vil skrive under på mailen. Og så kan det verificeres af modtageren når vedkommende modtager mailen, det kræver dog at man er bekendt med hinandens nøgler.
Du kan læse mere om virtuelsikkerhed og PGP-kryptering her: https://www.cpj.org/reports/2012/04/information-security.php
Program 2:
Sikkerhed på mobilen
Telefoner kan både blive hacket og stjålet, det er derfor en god idé ikke at have nogen oplysninger på sin telefon af særlig følsom karakter. Men det har vi jo.
Panelet forslår generelt at man er passende paranoid omkring hvad der ligger på den. Det en god idé ikke at have en masse free-apps, men i stedet nogen få gode, der kommer fra firmaer eller app-udviklere som man kan stole på. Appen disconnect me, hjælper med at beskytte dit privatliv gennem telefonen du kan læse mere om den her: https://disconnect.me .
Hvis man har lyst til at skjule hvor man befinder sig, kan man købe appen ”free dome” fra det finske firma F-secure. Programmet giver brugeren en perment virtuel placering, man kan vælge byer som Hong Kong, London og Amsterdam. Programmet beskytter desuden mod vira og forskelige typer angreb. Det eneste bøvl, der er med appen er at netværkerne kan blive mistænkelig, fordi man befinder mig et andet sted end man egentligt er. Du kan købe og læse mere om free dome her: http://www.f-secure.com/en/web/home_global/freedome.
De fleste apps i dag beder om adgang til mere end de har brug for, selv en simpel app som en lommelygte kan finde på at bed om adgang til alt, kontakter, mikrofon og kamara etc. Forskere har fundet ud af at, hvis de adgang til mikrofonen på en smartphone, som ligger på samme bord som en computer. Kan man ved lyden fra tastaturet eller ved lyden af CPUen, høre hvad der bliver tastet blandt andet passwords. På iPhone kan man i system indstillingerne under privatliv, indstille telefonen til at den aldrig må give apps adgang til mikrofonen. Panelet anbefaler desuden at man bruger appen clueful, der undersøger om de apps man har installeret sætter ens privatliv i fare, og hvor meget de forskelige apps ved om en. Du kan hente og læse mere om appen her: https://play.google.com/store/apps/details?id=com.bitdefender.clueful.
Hvis man er træt af Facebook Messenger appen, kan man hente appen ”Tinfoil for Facebook” https://play.google.com/store/apps/details?id=com.danvelazco.fbwrapper. Den kan stort set det samme som en almindelig facebook app, bortset fra at den lover ikke sender nogen data ud fra systemet, når den først er kommet ind. Desværre findes den kun til android.
Her kan du læse mere om appen: http://www.cnet.com/how-to/use-tinfoil-for-facebook-to-protect-your-privacy-on-android/
Læs mere om din mobil sikkerhed her: https://tacticaltech.org/security-box
Og her: https://guardianproject.info
AFLYTTET henviser iøvrigt til vores tidligere Pas-på-Dig-Selv guide – den ligger her
Slap for Digital Post: ‘juridiske vanskeligheder med nemID’
Softwaredudvikler og medlem af bestyrelsen af IT-politisk forening Ole Tange, kan ikke siges at mangle viden om ny teknologi. Han er heller ikke handicappet og han har masser af adgang til internettet.
Alligevel er han nu sluppet for at bruge digital post.
Det er sket ved at han af kommunen fik lov at strege et ord ud i fritagelsesformularen og erstatte det med et andet.
‘Jeg har juridiske vanskeligheder ved at skaffe den offentlige digitale signatur. (nemID)’ lyder det således nu.
Se papirene herunder:
Ole Tange skriver:
‘Jeg kan ikke acceptere reglerne for at få NemID, og da NemID er frivilligt, så kan jeg naturligvis ikke tvinges til at acceptere reglerne.
Hvis jeg kunne tvinges til det, så er der ingen grund til, at jeg skal acceptere betingelserne. Jeg skal jo heller ikke acceptere at betale skat: Betaling af skat er ikke frivillig’
‘Men jeg synes tvangsdigitalisering er hul i hovedet: Hvorfor tvinge folk til at lægge deres fortrolige data i systemer, der er sikret så dårligt, at en svensk fritidshacker kan få adgang til dem? Hvor meget adgang kan en russisk mafia så ikke få, hvis de ikke er bange for at kidnappe nogle børn af centrale systemadministratorer? Eller hvad med den amerikanske ejer af virksomheden for f.eks. CSC? Er det eneste, der beskytter os mod læk, en regel om, at “Fyyh, det må I da ikke”, og som det vil være umuligt at se bliver overholdt?’
‘NemID er endnu på nordiske hænder. Men sikkerheden af NemID er alene afhængig af deres sikkerhed. Jeg så hellere en model, hvor min identitet blev skabt af mig, og underskrevet af NemID’
‘Lad digitaliseringen være tilbud, som jeg kan vælge til; og sørg for at bygge en sikkerhed, der ikke er alene er afhængig af et firma – specielt hvis det firma er udenlandsk kontrolleret.’
‘Hvis jeg i fremtiden får tillid til, at det offentlige kan beskytte mine data på forsvarlig vis, så er jeg såmænd nok med igen’, skriver altså Ole Tange.
Han vedhæfter samtidig understående link om betingelserne for oprettelse af nemID:
https://service.nemid.nu/dk-da/bestil_nemid/bestil_med_koerekort_eller_pas/index.html?execution=e2s1
Her står der:
‘Når du får et OCES-certifikat udstedt og knyttet til NemID, giver du
samtykke til:
at Nets DanID foretager opslag i CPR for at indhente dit navn og din adresse
at Nets DanID videregiver sammenhængen mellem din offentlige digitale signatur og dit cpr-nummer til den offentlige PID-tjeneste hos Digitaliseringsstyrelsen. PID-tjenesten bruges til opslag fra offentlige tjenesteudbydere for at identificere dig. En privat tjenesteudbyder kan kun få oplyst dit cpr-nummer, hvis du giver dit samtykke til det, når du logger på hos tjeneste-udbyderen
at Nets DanID foretager opslag i den offentlige PID-tjeneste for at indhente eventuelt PID-nummer fra et tidligere OCES-certifikat
at Nets DanID bruger dine personoplysninger (navn, adresse, cpr-nummer og eventuelt e-mail-adresse og mobiltelefonnummer) til udstedelse og administration af dit OCES-certifikat.’
Fritagelsesblanket til Digital Post kan findes og printes herfra(bla.): http://www.klxml.dk/KLB/Blanket/Gaelder/fd001f.pdf
Den skal afleveres hos borgerservice i din kommune.
#hackersagen
Skal ALT være online?
Gæsteindlæg: Torben Andersen(in progress)
(hør Torben Andersen i Aflyttet her: http://arkiv.radio24syv.dk/video/8172709/aflyttet-uge-20-2013)
Da jeg var i Radio24syv -Aflyttet for et godt års tid siden, luftede jeg den her idé. Mest fordi jeg havde arbejdet med de nye danske “intelligente” elmålere, og slet ikke var i tvivl om at der var en værre møgsikkerhed på dem.
Men om de så havde haft über 1337 haxor sikkerhed med kvantekryptering, skulle der nok være en vej ind alligevel.
Internet of Things.
Det nye sort. Alt skal online, og det kan kun gå for langsomt.
Om 5 år vil jeg skyde på, at 1-3% af alle røg og brandalarmer i danske hjem er koblet på internettet. For så kan man jo få besked om at lortet står i flammer når man er på ferie i udlandet og intet kan stille op alligevel.
Måske sidder der endda et lille kamera i røgalarmen, som kan tilgås fra internettet også. Vældigt smart..
Alle elsker det. Især hackerne..
Mange af de “intelligente” ting der allerede er online, som hackerne begynder at få stor interesse for nu, kan ikke engang patches.
Kildekoden kan være blevet væk, nogle driverkoder kan være det man kalder binære “blops” – ingen kildekode overhovedet, eller de chipset der sidder i, kan være specialproducerede fra Broadcom, Qualcomm osv., og er lavet så billigt at selv koden er noget forbandet skrammel at patche, og det bliver ikke gjort.
Se hvordan man hacker millioner af routere på ingen tid, her: http://www.youtube.com/watch?v=stnJiPBIM6o
For nogle år siden lykkedes det også nogle whitehat hackere at få en HP printer til at selvantænde, ved at få printerhovedet til at gå amok og overophede.. og noget med en falsk firmware upgrade til Mac for noget tid siden, der fik batteriet til at blive så varmt at det brændte sammen..
Det bliver nogle kæmpe udfordringer vi går i møde med de her produkter de kommende år. Hvis ikke producenterne snart begynder at tage sikkerheden mere alvorligt, så indhenter teknologien os før eller siden, og det kan blive noget værre kaotisk noget.
Jeg har ikke særlig stor tiltro til, at vi som forbrugere begynder at tænke os en smule mere om, og enten forlange at sikkerheden bliver taget seriøst, eller simpelthen lader være med at købe for de her smarte digitale ting, vi i virkeligheden ikke har brug for, som samtidigt også bare bringer mere overvågning ind i vores hjem.
Men det bliver vi nødt til. Enten eller.
God weekend
Læs mere om hvad der sker med el-målere ligenu – her: http://thehackernews.com/2014/10/hacking-smart-electricity-meters-to-cut.html
SNOWDEN: Danskeres data udleveres til NSA via andre lande – ingen officielle garantier gælder
Er det for svært for den øvrige presse at forstå det her? Og få taget røret og ringe til nogen ministre og spørge om de stadig ikke mener, der sker noget ulovligt???
Og er det for sent at tage en afgørende vigtig debat om hvilken verden vi vil leve i? Som det ser ud lige nu, er vi tilsyneladende styret af et folketing, der stiller sig tilfreds med, at ‘der ikke foregår ulovlig overvågning i Danmark’ – sandsynligvis vel vidende, at det BEHØVER der heller ikke – data opsnappes alligevel i et andet land og så – simsalabim – er der ikke noget ulovligt ved det…På EU siden spørges der hyklerisk til, om Snowden gerne ville have asyl i EU – han gør opmærksom på at han HAR søgt flere steder – men fik det her svar: ‘As for asylum, I do seek EU asylum, but I have yet to receive a positive response to the requests I sent to various EU member states. Parliamentarians in the national governments have told me that the US, and I quote, “will not allow” EU partners to offer political asylum to me, which is why the previous resolution on asylum ran into such mysterious opposition. I would welcome any offer of safe passage or permanent asylum, but I recognize that would require an act of extraordinary political courage’.
Herunder en udvalgt række svar fra Edward Snowden til EU Parlamentet, som har bedt ham svare på en række spørgsmål i forbindelse med en undersøgelse af ‘Electronic Mass Surveillance of EU Citizens’ – flere af dem har Danmark som eksempel:
OM DATAUDVEKSLING OG LOVLIGHED
‘The result is a European bazaar, where an EU member state like Denmark may give the NSA access to a tapping center on the (unenforceable) condition that NSA doesn’t search it for Danes, and Germany may give the NSA access to another on the condition that it doesn’t search or Germans. Yet the two tapping sites may be two points on the same cable, so the NSA simply captures the communications of the German citizens as they transit Denmark, and the Danish citizens as they transit Germany, all the while considering it entirely in accordance with their agreements. Ultimately, each EU national government’s spy services are independently hawking domestic accesses to the NSA, GCHQ, FRA, and the like without having any awareness of how their individual contribution is enabling the greater patchwork of mass surveillance against ordinary citizens as a whole.´ – Snowden til EU – http://site.d66.nl/intveld/document/testimony_snowden/f=/vjhvekoen1ww.pdf
HVAD BURDE EU GØRE?
‘The Parliament should ask the NSA and GCHQ to deny that they monitor the communications of EU citizens, and in the absence of an informative response, I would suggest that the current state of affairs is the inevitable result of subordinating the rights of the voting public to the prerogatives of State Security Bureaus’
‘The NSA not only enables and guides, but shares some mass surveillance systems and technologies with the agencies of EU member states. As it pertains to the issue of mass surveillance, the difference between, for example, the NSA and FRA is not one of technology, but rather funding and manpower. Technology is agnostic of nationality, and the flag on the pole outside of the building makes systems of mass surveillance no more or less effective’
OM HVORFOR VI BØR RÅBE OP: INDUSTRISPIONAGE OG AFPRESNING
‘We learned only days ago that the GCHQ compromised a popular Yahoo service to collect images from web cameras inside citizens’ homes, and around 10% of these images they take from within people’s homes involve nudity or intimate activities
(http://www.theguardian.com/world/2014/feb/27/gchq-nsa-webcam-images-internet-yahoo).
In the same report, journalists revealed that this sort of webcam data was searchable via the NSA’s XKEYSCORE system, which means the GCHQ’s “light oversight regime” was used not only to capture bulk data that is clearly of limited intelligence value and most probably violates EU laws, but to then trade that data with foreign services without the knowledge or consent of any
country’s voting public. We also learned last year that some of the partners with which the GCHQ was sharing this information, in this example the NSA, had made efforts to use evidence of religiousconservatives’ association with sexually explicit material of the sort GCHQ was collecting as a grounds for destroying their reputations and discrediting them (http://www.huffingtonpost.com/2013/11/26/nsa-porn-muslims_n_4346128.html).
The “Release to Five Eyes” classification of this particular report, dated 2012, reveals that the UK government was aware of the NSA’s intent to use sexually explicit material in this manner, indicating a deepening and increasingly aggressive partnership. None of these religious conservatives were suspected of involvement in terrorist plots: they were targeted on the basis of their political beliefs and activism, as part of a class the NSA refers to as “radicalizers.” I wonder if any members of this committee have ever advocated a position that the NSA, GCHQ, or even the intelligence services of an EU member state might attempt to construe as “radical”?
If you were targeted on the basis of your political beliefs, would you know? If they sought to discredit you on the basis of your private communications, could you discover the culprit and prove it was them? What would be your recourse? And you are parliamentarians.
Try to imagine the impact of such activities against ordinary citizens without power, privilege, or resources. Are these activities necessary, proportionate, and an unquestionable matter of national security?
A few weeks ago we learned the GCHQ has hired scientists to study how to create divisions amongst activists and disfavored political groups, how they attempt to discredit and destroy private businesses, and how they knowingly plant false information to misdirect civil discourse (https://firstlook.org/theintercept/2014/02/24/jtrig-manipulation/).
To directly answer your question, yes, global surveillance capabilities are being used on a daily basis for the purpose of economic espionage. That a major goal of the US Intelligence Community is to produce economic intelligence is the worst kept secret in Washington’.
SNOWDEN: FE vildleder
Den danske aktivist og musiker Peter Kofoed har interviewet Edward Snowden elektronisk. Han bringer samtidig en sviende kritik af dansk presse – aflyttet.dk bringer her et uddrag – resten kan læses på denfri.dk
Interview med Edward Snowden:
Peter Kofod (PK) : Hvordan har du det med Thomas Ahrenkiels (chef for forsvarets efterretningstjeneste) nylige kommentar om at han ikke har “grund til at antage eksistensens af ulovlig, amerikansk efterretningsvirksomhed, rettet mod Danmark”?
ES:(Edward Snowden) Jeg tror fornuftige mennesker er enige om, at de myndighedspersoner som laver vildledende ordspil, ikke gør offentligheden en tjeneste. Virkeligheden er, at når du spørger, hvorvidt de spionerer imod dig, kan du ikke bare tage svar fra NSA, GCHQ eller nogen anden efterretningstjeneste for gode varer. Især ikke, når der er overvældende beviser for, at de rent faktisk gør det
Vi så et eksempel på dette i den virkelige verden for nyligt, da den tyske indenrigsminister udtalte at NSA havde forsikret ham om, at de “følger tysk lov i Tyskland”, og at de ikke spionerer mod tyske interesser – én måned før journalister afslørede, at NSA rent faktisk gjorde lige præcis dét.
Danskere burde begynde at stille nogle alvorlige spørgsmål, når deres regering tilsyneladende gør det samme som den tyske. Skal de virkelig løbe an på at journalister udfører et efterforskningsarbejde, som regeringen burde tage sig af? Og stiller medierne de rigtige spørgsmål til regeringen? Når danske myndigheder hævder at de ”måske” indsamler oplysninger der svarer til hvad der blev afsløret i Norge og giver det videre til NSA – så taler de om ét specifikt program. Dette er kun en brøkdel af de signaler [efterretninger, red.], NSA ser på fra Danmark. Samlet set taler vi om millioner og atter millioner efterretninger, hver eneste dag.
Hvis sandheden skal frem, er borgere nødt til at bede deres regeringer om at offentliggøre, hvor store mængder data der med overlæg bliver videregivet til NSA under alle programmerne, ikke kun dem som journalister allerede har afsløret– og den danske regering ville være nødt til at undersøge hvor stor en del af dens borgeres kommunikation passerer gennem NSAs systemer på verdensplan, ikke bare indenfor landets egne grænser.
En tommelfingerregel lyder: Hvis en repræsentant for regeringen bruger en sætning som: “ikke rettet mod”, er de i gang med at vildlede. Masseovervågning er per definition ikke målrettet, og det er derfor borgerne som sådan der risikerer at blive ofre for den, snarere end enkelte forbrydere.
PK: Hvis danskere gerne vil hjælpe dig, hvad kan de så gøre?
ES: Én ting almindelige borgere kan gøre – uanset deres nationalitet – er at kontakte deres folkevalgte politikere og gøre opmærksom på, at mistanke-fri masseovervågning er en overtrædelse af vores rettigheder og at det må stoppe. Folk burde være i stand til ringe til en ven, besøge en hjemmeside eller skrive et brev, uden at skulle overveje hvad regeringen mon vil tænke om det – uanset om det er den danske regering, eller en hvilken som helst anden regering – og vi har brug for bedre love, og bedre teknologiske standarder indført for at sætte en stopper for den dårlige opførsel vi ser i dag.
Læs resten af interviewet med Edward SNowden på denfri.dk
Peter Kofod bringer samtidig en syngende lussing til Dansk Presse:
OM INTERVIEWET:
Ved Peter Kofod:
Interviewet med NSA whistlebloweren Edward Snowden fandt sted via elektronisk kommunikation i starten af februar 2014. På www.freesnowden.is kan du følge med i hans afsløringer, de offentliggjorte kildedokumenter, anklagerne mod ham – og også donere til hans forsvar. Lige så vigtigt: forlang mere af medierne i Danmark!
Peter Kofod er dansk aktivist, musiker og skribent. Hans hjemmeside er www.peterkofod.dk
Om interwievet: Efter at have betragtet hvor elendigt danske medier (som helhed; der er cirka en håndfuld vigtige undtagelser) har håndteret NSA-skandalen i almindelighed – og afsløringen af spionagen mod klimatopmødet i København i særdeleshed – besluttede jeg mig for at gå direkte til kilden, whistle-bloweren Edward Snowden, og lade ham fortælle om sit syn på afsløringerne, deres betydning for demokratiet og mediernes rolle, i en dansk kontekst så vidt det nu kan lade sig gøre.
Der var ingen begrænsninger på hvad jeg måtte spørge om, ligesom jeg ikke har censureret i Snowdens svar.
Jeg vidste i forvejen, at Snowdens metode er, at han ikke vil ”foregribe journalisters arbejde med kildematerialet”, så der var ingen grund til at spilde tid på at spørge om: ”Aflytter NSA Thorning?”, ”Medvirker PET og/eller FE til mord på civile i lande vi ikke er krig med?”, og ”Er det Forsvarets Efterretningstjeneste (T-sektionen fx) der udfører NSAs/GCHQs indsamling i Danmark?”. Dette er naturligvis 3 spørgsmål som står højt på listen hos samtlige danske medier (right?), men måden dé forhåbentlig bliver besvaret på, er når journalister begynder at grave, tale med kilder og finde frem til dokumenter som magthaverne helst ikke vil have frem. (De skulle prøve det – Det er meget federe end bare at bearbejde pressemeddelelser fra efterretningstjenester og renskrive talking-points fra spindoktorer!)
Som det fremgår, hopper jeg ikke med på den”lad-som-om-du-ikke-selv-mener-noget-om-noget” vogn, som journalister tit bruger som undskyldning for ikke at holde magthavere til ansvar; dette er der 2 grunde til:
1) Det er grundlæggende åndssvagt at skjule sine holdninger; det er mere ærligt at lægge dem åbent frem, så læseren kan tage dem med i betragtning når hun/han selv skal tage stilling
2) Virkeligheden er ikke neutral, og alle ”synspunkter” er ikke lige gode. Et enkelt eksempel: Ligegyldigt hvor mange gange folk påstår at Snowden er russisk spion, ændrer det ikke på, at der aldrig har været fremlagt et eneste indicium, endsige bevis, for det. Alt offentligt tilgængeligt materiale peger entydigt i retning af, at han er en klassisk whistle-blower. Det er uhæderligt (men almindeligt i medierne) at lade som det er ”objektivt” eller ”neutralt” at præsentere de to synspunkter side om side, uden som journalist, at fortælle at det ene synspunkt er ligeså tumpet som: ”vi invaderede Irak på grund af MasseØdelæggelsesVåben”.
SÅ for the record: Snowden er, som whistle-blowere før ham, en helt. Han har risikeret alt, for at vi som borgere i demokratiske samfund har den information vi har brug for, for at have en chance for at rette op på den katastrofekurs vores magthavere har kastet os ud på. Det burde enhver journalist kunne skrive under på – og ytre offentligt. Journalistik ER per definition ”freedom of information”-aktivisme, også selvom danske journalister ofte ser ud til at have glemt det.
Farvel rettighed: Nu vil staten sælge dig til forsøg
Redigeret Gæsteindlæg ved Trine Jeppesen, praktiserende læge
Vi screener og koder som aldrig før. På hospitaler er registreringerne bl.a. drevet af et økonomisk incitament. Der er DRG(DiagnoseRelateredeGruppe) penge i at give folk de dyre diagnoser, mange bidiagnoser og screene for KRAM faktorer(Kost, Rygning, Alkohol, Motion).
Skadelig brug af alkohol er et eksempel på en diagnose, som man hurtigt kan blive udstyret med, fordi vi opmuntres til livsstilsscreening. Man skal sådan set bare drikke mere end hvad lægen synes er sundt for en, eller mere end hvad sundhedsstyrelsen anbefaler, før man pludselig kan gøre sig fortjent til dette prædikat. Antal genstande ugentligt er ikke længere et objektivt mål, der er at finde i journalteksten. Et lignende eksempel fra almen praksis er, at sundhedsloven har forpligtet lægerne til, efter hver konsultation, at stille ikke psykotiske psykiatriske diagnoser, så snart der har været fremsat en psykisk klage. Med de diagnosekriterier man bruger idag, er der ikke ret mange patienter, der kan undgå på et eller andet tidspunkt at blive erklæret stressede eller deprimerede.
Sundhedsloven pålagde i første omgang almen praksis at levere alle patientens oplysninger fuldt personhenførbart til administrative, forebyggende og politiske formål. Formuleringen måtte glide ud af sundhedsloven efter skarp kritik i høringssvarene.
Men allerede 2 måneder efter sundhedslovens vedtagelse, forsøgte regeringen sig atter med en enslydende bekendtgørelse. Denne gang undlod man at invitere almen praksis som høringspart, til trods for at det var deres oplysninger man ønskede at få fingrene i. Efter samlede protester fra Lægeforeningen, måtte også denne bekendtgørelse vige.
Man arbejder nu på en formulering der skal sikre at patienternes oplysninger fortsat skal leveres fuldt identificerbart til Statens Serums Institut. Det er den institution der er udpeget af regeringen til at passe på danskernes helbredsoplysninger i et superregister. SSI er samtidig en privat virksomhed, der lever af at sælge personlige helbredsoplysninger til forskningsvirksomheder. Hvordan SSI vil forvalte denne dobbeltrolle, at agere beskytter af privatlivets fred OG tjene penge på at sælge private oplysninger, uden at blande kasketterne sammen, bliver noget af en udfordring.
I almen praksis lever vi i øjeblikket ikke op til reglen om at informere vores patienter om at vi registrerer og deler deres oplysninger med personhenførbare registre, og patienterne gives ingen mulighed for at takke nej til deling før den finder sted. Patienterne ved ofte ikke at deres journaloplysninger nu er tilgængelige på en lang række identificerbare platforme. Det kan være at de pludselig overraskende finder ud af at en registrering eller diagnose giver problemer i kommunallægelige eller forsikringsmæssige sammenhænge.
En diagnose kan idag give anledning til behandlingskrav fra en kommune, som betingelse for at patienten kan opretholde en ydelse, på trods af at der ikke er videnskabelig belæg for denne behandling. Et forsikringsselskab kan fralægge sig dækningsansvar på baggrund af tvivlsomme, forkerte eller fejlfortolkede diagnoser. Forsikringsselskaber arbejder målrettet på at finde den slags “huller” i patienternes bevisførelse for at undrage sig erstatning.
Nu er turen så kommet til ophævelsen af forskerbeskyttelsen. Den 15. januar fremsatte regeringen forslag om at det fremover IKKE skal være en persons rettighed, at man kan frabedes sig at forskningsvirksomheder personligt opsøger patienter, med henblik på rekruttering til forskningsprojekter. Det hedder i lovbegrundelsen at det er regeringens opfattelse at “en del af det der hører med til at være en samfundsengageret borger, at man deltager i forskning. Det er med til at styrke fællesskabet”. Der fremsættes et par argumenter i den sammenhæng. Dels at forskningsindustrien klager over at beskyttelsen går ud over det faktum at man ikke kan lave fuld ud repræsentativ forskning, hvilket er rigtig ærgerligt når nu Danmark ligger inde med verdens mest grundigt gennemregistrerede befolkningsregistre.
Dels er der indenfor de sidste 8 år kun sket en tilvækst på 200.000 borgere, der forbeholder sig retten til forskerbeskyttelse. Til sammenligning var der knap 600.000 der 10 år forinden lod sig forskerbeskytte. Regeringen slutter dermed at, der nok ikke længere er den store interesse i forskerbeskyttelse, eller måske har folk direkte misforstået hvad det indebærer. Formålet er altså at sikre repræsentativ forskning og det forpligtes man til for samfundets og videnskabens skyld. I Helsinki deklarationen hedder det i punkt 5 at; hensynet til forsøgspersonen skal veje tungere end videnskabens og samfundets interesser.
I stykke 10 står der, at vi som læger skal beskytte patientes helbred, privatliv og værdighed. Der er ikke meget privatliv og værdighed tilbage når du som borger fremover, måske mod din vilje, skal finde dig i at blive registreret på en hidtil uset detaljeret facon i forhold til dine livsstilsvaner og helbredsklager, og at disse oplysninger uden at du kan protestere, bliver leveret til Statens Serums Institut, og herefter kan blive solgt fuldt personhenførbart til forskningsvirksomheder, der ser en interesse og mulighed for at tjene penge på at udvikle medicin der macher skavankerne. Konsekvensen er at vi fremover skal vænne os til med mellemrum at modtage direkte henvendelser fra forsknings og medicinal virsomheder, der ligner dem vi så i CCBR affæren sidste år. “Goddag, vi har fået oplyst at du lider af træthed, skadelig brug af alkohol, luft i maven, stress og rejsningsbesvær. Vi er igang med at udvikle en pille mod disse lidelser. Kunne du tænke dig at være med i et forsøg?” Argumentet er at man altid kan takke nej til at deltage i forsøget.
Men det er en postgang for sent, når alle oplysninger allerede er solgt. Der er ikke tale om at privatlivet er respekteret.
I øvrigt understreges det i Helsinkideklarationen ligeledes at patienter der rekrutteres til forsøg skal informeres af en uvildig læge, der skal indhente informeret samtykke. En direkte henvendelse fra selve forskningsinstitutionen, kan vel næppe betegnes som uvildig. Lægelige fremskridt hviler på forskning og en del af disse må nødvendigvis udføres som forsøg på og med mennesker. Men glem ikke at individets ret og hensynet til patienten altid går forud for videnskaben. At patienterne stiller sig selv frivilligt til rådighed for medicinske forsøg er en værdifuld gave som vi skal værne om. Den er et produkt af tillidsforholdet mellem patient og læge. Tavshedspligten er i den forbindelse essentiel. Lægen har lovet ikke at dele med andre hvad der er blevet ham åbenbaret i konsultationen med patienten, med mindre de er blevet enige herom. Patienten bliver bare ikke spurgt længere. Individets rettigheder er elimineret, fordi de trumfes af overordnede borgerpligter. Det forventes at man som god moderne samfundsborger bidrager.
Det informerede samtykke er en illusion, når der først bliver spurgt om tilladelse til deling af personlige helbredsoplysninger, efter salg og delinger har fundet sted.
Vi er igang med at underminere det tillidsbasserede sundhedsvæsen for at tilgodese overordnede interesser som økonomiske incitamenter. Hvornår har vi nået grænsen for hvad vi vil udsætte tavshedspligten, tilliden og patientens rettigheder for?
I England foregår der lignende bevægelser – læs her: http://www.theguardian.com/society/2014/jan/19/nhs-patient-data-available-companies-buy
Tidligere indlæg af Trine Jeppesen: https://aflyttet.dk/klamydiatest-det-er-ikke-anonymt-hos-laegen/
https://aflyttet.dk/vi-har-faet-oplyst-at-du-lider-af-rejsningsbesvaer-kunne-du-taenke-dig-at-vaere-med-i-et-forsog/
Man bliver lidt paranoid?
NYT tech-chef, Rajiv Pant, var ikke tryg ved at skulle tage sig af Snowdens dokumenter og frygtede flere gange for sit liv.
‘Pant had to buy extra hard drives to serve as backup copies of the top-secret files. He made his way to a local Radioshack (RSH) (there’s one directly in front of the New York Times’ building).
He was about to purchase a hard drive on his credit card when he realized that the same government secretly monitoring journalists’ phone records could also be tracking their purchases. He grabbed five other random items and bought them in cash.’
http://money.cnn.com/2013/12/09/technology/security/snowden-new-york-times/
DRAKE: Stol ikke på CSC
POLITIKEN 24.11.2013:
»En af de dybe hemmeligheder om USA’s sikkerhedstjenester er, at de har et meget tæt samarbejde med private aktører, og en del af samarbejdet er at udveksle data. Hvis jeg var Danmarks regering, ville jeg være meget mistænksom over for, om et firma som CSC har tilstrækkelig integritet til ikke at dele informationerne med NSA«, siger Thomas Drake, der forlod (NSA)efterretningstjenesten i 2007.
Herhjemme er CSC statens største it-leverandør og håndterer 203 offentlige databaser, blandt andre for Rigspolitiet, Skat og forsvaret.
CSC håndterer blandt andet borgernes cpr-numre, helbreds- og foreningsforhold, ligesom CSC har adgang til politiets databaser.
En opgørelse til Folketinget har vist, at staten i 2010 købte it-ydelser fra CSC for 742 millioner kroner. Til sammenligning leverede CSC for 28 gange så meget, 20,5 milliarder kroner, til det amerikanske forsvar i 2012.
ætte samarbejdsrelation mellem statens største it-leverandør og NSA.’
Her på aflyttet.dk har vi allerede i august, spekulativt naturligvis, beskæftiget os med CSC og kontrollen over danskernes data.
Men vi var ikke de første.
I 1999, da man stadig diskuterede ECHELON, stillede MFer Peter Duetoft et spørgsmål til den daværende forskningsminister.
’1.Har forskningsministeren på baggrund af den verserende debat om aflytningssystemet Echelon og CSC’s rolle i dette system gjort sig overvejelser om det hensigtsmæssige i at overlade det tidligere A/S Datacentralen helt til CSC?
2.Har ministeren gjort sig overvejelser om, hvorvidt CSC kan forsyne CSC Danmark’s systemer med såkaldte bagdøre? Mener ministeren ikke, at staten ved et fortsat delejerskab har bedre muligheder for at forhindre, at det sker?
3.Mener ministeren ikke, at det vil være betryggende, hvis staten stadig er repræsenteret i CSC’s bestyrelse, da det er bestyrelsen, der har ansvaret for CSC’s lovbestemte sikkerhedsforanstaltninger?
4.Hvad kan ministeren oplyse om CSC’s forbindelser til amerikanske efterretningsorganer?’
Svarene minder meget om hvad vi stadig hører, og dengang var det formanden for registertilsynet, Henrik Vaaben, der tog sig af det:
‘- Men om der er en sådan forbindelse eller ej, det har vi sådan set ikke nogen holdning til. Vi må gå ud fra, at firmaet overholder loven. Og vi holder da jævnligt møder med dem, hvor vi snakker om stort og småt. Nye love, driftsmæssige forstyrrelser og sådan noget.
- Mener du, at sikkerheden er god nok i et så tæt samarbejde med et fremmed lands efterretningstjeneste?
- Ud fra det I fortæller mig, mener jeg ikke, der er grund til at råbe vagt i gevær’, sagde han til Ekstra Bladets journalister Kenan Seeberg og Bo Elkjær.
Idag er svarene stort set de samme – men undskyldningen er…GLOBALISERING!
‘……Finansminister Bjarne Corydon (S) lader Digitaliseringsstyrelsens direktør Lars Frelle-Petersen svare på ministeriets vegne: »Det kan ikke overraske, at CSC, ligesom andre store globale it-leverandører, har kunder på tværs af mange lande, herunder det amerikanske forsvar. I Danmark er CSC underlagt dansk lovgivning, og den går vi selvfølgelig ud fra, at CSC overholder«, skriver han i en mail.’
Aflyttet om CSC: https://aflyttet.dk/?s=csc&submit=Search