NÅR INGEN LÆNGERE VED HVAD KLOKKEN ER

Anmeldelse: Edward Snowden: I Offentlighedens Tjeneste(Informations Forlag)


Af Anders Kjærulff, teknologikritiker og radiovært på AFLYTTET, radio24syv.



Jeg elsker Edward Snowden.
Jeg elsker ham, fordi han i 2013 flyttede sådan nogen privatlivsnørder som mig ud af den kiste, man normalt begraver konspirationsteoretikere og sølvpapirshatte i, og ud på torvet blandt rigtige mennesker, der stod vi så, ligepludselig, alle sammen og kunne med fuld ret sige: Hvad sagde vi? 
Det vi havde sagt siden ECHELON-sagen, var at USA overvågede og gemte stort set alt der foregik på elektronisk kommunikation, satellitter, telefax, internettet, at de havde adgang til hvad der passede dem og at de brugte de informationer til deres fordel. 
Og dengang i juni 2013, sad Edward Snowden så på The Guardians hjemmeside, på video fra sit hotelværelse i Hong Kong og formulerede det endnu skarpere end nogen af os nogensinde kunne have gjort det: Vi bliver overvåget og optaget alle sammen, vi sidder pænt på række i et nøglefærdigt tyranni, hvor det kun er den til enhver tid gældende politik, der afgør, om døren bliver åbnet – eller låst.
Det var i 2013, mine damer og herrer. Og nej, det er ikke blevet voldsomt meget bedre siden. Åh jo, vi har fået bedre værktøjer, https og nye, krypterede beskedtjenester som signal og protonmail, men overvågningskapitalisme er stadig nettets eneste forretningsmodel, techgiganterne lever af os og sælger os tilbage til os – og, ifølge Snowden, til efterretningstjenesterne. 
Hvert et klik og tastetryk gemmes og analyseres. 
Nothing to see here. Move on.
Her i Danmark er vi stadig ikke nået længere end til automatreaktionen: At ‘myndighederne her i landet ikke har noget grundlag for at antage, at der skulle foregå ulovlige amerikanske efterretningsaktiviteter rettet mod Danmark eller danske interesser,’, en sætning som Helle Thorning Schmidt, Karen Hækkerup og Nikolaj Vammen gentog i en uendelighed dengang i 2013, mens beviserne på det modsatte haglede ned over dem, og os der hørte på hvad de sagde blev klar over, at det man skulle bide mærke i her, var ordene ‘ANTAGE’ og ‘ULOVLIG’. 
Nogen dybere undersøgelse af USAs forbindelser til danske netværk og ikke mindst danske efterretningstjenester blev det som bekendt ikke engang til – omend Tilsynet med Efterretningstjenesterne, TET, klart fortæller i deres rapporter, at der naturligvis deles ‘rådata’, med ‘udenlandske samarbejdspartnere’.


Jeg elsker Edward Snowden, og det er jeg ikke den eneste, der gør.
Det er også virkelig svært at gøre andet. Snowden er rolig, velovervejet og blid, han taler aldrig grimt om enkeltmennesker og han beskæftiger sig med det, vi alle sammen burde tænke over hver dag: Vores rettigheder, statens og især USAs urimelige hang til kontrol af borgere over hele verden og hvad det gør ved forholdet mellem stat og mennesker.
Jeg elsker Edward Snowden fordi han, om nogen, har sat ord og beviser på ting, jeg selv har gået og sagt, men ikke nær så godt som ham. Han er min generations største og vigtigste whistleblower, og har som bekendt betalt prisen – dømt til udlændighed i Moskva, langt væk fra det USA, han tydeligvis stadig elsker og savner og hele tiden bejler til, det USA han ikke kan forstå ikke ser det, han har gjort som en god amerikansk-sindet frihedshandling, et forsøg på at holde forfatningen i form, og et ønske om at USA stadig kunne være det, det kalder sig: Land of the Free, Home of the Brave.


Edward Snowden er også den mand, jeg nok aldrig får et interview med, pakket ind i eksklusivaftaler og advokater og foreninger som han er nu, og han er samtidig den mand, jeg har talt mest om, i mit radioprogram ‘Aflyttet’. Jeg har mødt andre Whistleblowere, jeg har talt med William Binney, jeg har talt med Thomas Drake og jeg har sågar interviewet Laura Poitras, kvinden, der lavede filmen, ‘CitizenFour’ om Snowden og som var helt instrumentel i, at han turde træde frem. 
Men ikke manden selv. 
Efter at have læst hans selvbiografi, på dansk ‘I Offentlighedens Tjeneste’, med den noget mere rammende amerikanske titel ‘Permanent Record’, tænker jeg, at det måske ikke gør så meget? 
Siden 2013 har han alligevel antaget virtuel karakter, han taler og taler verden over via web-kamera og en avanceret robot, der giver ham det, man kalder ‘teleprecence’, blandt andet på Roskildefestivalen i 2016, hvor de også elskede Edward Snowden, de fleste uden at forstå hvorfor. Roskilde Festvalen selv har i år bestemt sig til at gå kontantløst og indføre chip-armbånd til gæsterne. Det tror jeg Snowden ville synes var en rigtig dårlig ide. 
Når hans plan om at kopiere en masse data fra sin arbejdsgiver, NSA og give dem til pressen, lykkes, skyldes det blandt andet, at han brugte sine ikke sporbare kontanter til at købe sin fly-billet til Hong Kong.
Snowden ved at alle kreditkorttransaktioner bliver sporet og gemt.


Når Snowden er vor tids helt, er det fordi han tager virkeligheden alvorligt. Den virkelige virkelighed. Fordi han helt uironisk har fortalt os, hvad han vidste, og hvad det betyder. 
Selv om der er enkelte nye informationer, skal man ikke forvente nye afslørringer i ‘I offentlighedens tjeneste’, Snowden er som bekendt ude af efterretningsverdenen, bogen er snarere et politisk manifest for frihed og demokrati. 
Snowden som menneske virker egentlig ikke som noget særligt, han er, logisk nok, meget privat, tydeligvis højt begavet, opfatter sig selv som hacker, han lod sig rive med ovenpå 11. September, meldte sig til hæren, klarede ikke de fysiske optagelsesprøver til den enhed han ville ind i og fortsatte istedet bag computerne, hos CIA og NSA som SystemAdministrator med højeste sikkerhedsgodkendelse og adgang til alt, han har en kæreste, Lindsay, som han holder meget af, han drikker ikke(overhovedet!), han har aldrig røget og slet ikke inhaleret noget som helst, han elsker sine forældre og sine søskende og rigtig ind under huden på ham kommer man ikke. 
Måske fordi der ikke er mere, end en nysgerrig dreng, der vokser op med et internet, der dengang godt kunne ligne frihed og virkelig globalisering, men som meget hurtigt viser sig at være et middel til kontrol, udnyttelse og overvågning, masseovervågning.

Så når ‘I Offentlighedens Tjeneste’ faktisk er en yderst læsværdig bog, så er det altså ikke på grund af mennesket Edward Snowden, men fordi det system, han selv var en del af, fortæller os noget om hvem vi er blevet til – og hvor vi er på vej hen, hvis vi ikke øjeblikkeligt får slået øjnene op. 


“Friheden i et land kan kun måles på dets respekt for borgernes rettigheder, og det er min overbevising, at disse rettigheder reelt består af at begrænse statsmagten med helt præcise regler for hvor og hvornår en stat må bevæge sig ind på det personlige eller individuelle råderum, som på den amerikanske revolutions tid blev kaldt *Frihed’ og i internetrevolutionens tid bliver kaldt ‘Privatliv’”
Edward Snowden, *I Offentlighedens Tjeneste*

Snowden er hacker. Han hacker sin sengetid som lille dreng, ved at stille alle urene tilbage i hele huset, det giver ham to timer mere og han nyder aftenen, vægtløst lykkelig og falder i søvn og vågner næste morgen ved, at hans far har stillet alle urene tilbage til normaltid, efter at have set på sit armbåndsur. 
Som Snowden tørt konstaterer – i dag ved vi ikke engang hvad klokken er? Den tid, du har på din smartphone, er netværksbaseret og kan i princippet manipuleres.
Tiden er i netværket.
Tiden er ude af kontrol. 
Eller rettere: Det er ikke længere os selv, der stiller urene,.

Edward Snowden bryder sig ikke om uddannelsesinstitutioner, og har brugt det meste af sin tid til at komme udenom dem, han hacker sit skoleskema, så han ikke behøver møde i skolen men kan sidde hjemme foran computeren, hans uddannelse er internettet. 
Det gamle internet, hvor information var fri og ingen vidste, at man i virkeligheden var en hund eller kun 12 år gammel. . 
Han er på, fra han var ganske ung. Da han er 12 år, skriver han med fremmende menesker – om tekniske emmer – og alle behandler ham som en voksen og hjælper, siger han. 
Alle er anonyme. Det er en god ting, siger Snowden. Sårer nogen een, kan man genstarte sig selv med en ny personlighed, som i DOOM eller et af de andre vintage-computerspil, Snowden ligesom mange af os andre er skabt af, og som trækker sit eget, indforståede narrativ gennem bogen. 
Han forsvarer stadig TOR-netværket, onion-browsing, hvor man er anonym hele tiden. 
*For mit eget vedkommende formåede Tor at ændre mit liv og bringe mig tilbage til min barndoms internet ved at tilbyde mig blot en svag smagsprøve på friheden fra at blive iagttaget’, skriver han. 
Og iagttagelsen, overvågningen, er aldrig holdt op: NSAs og CIAs mål er at kunne gemme alt om alle – vi er på ‘permanent record’, og noget vi har skrevet for ti år siden på nettet kan komme tilbage nu eller i morgen og blive brugt imod os, efterretningstjenesterne er ‘det altid vågne øre og det altid vågne øje, en søvnløs og permanent hukommelse’, og giver staten muligheden for at ‘udvælge sig en bestemt person eller gruppe som syndebuk og derefter begynde at søge – som jeg selv havde gjort i tjenestens arkiver- efter beviser på en passende forbrydelse’, skriver Snowden, og konstaterer samtidig, på baggrund af sine erfaringer fra indersiden af det vågne øje, at alle mennesker ser porno og alle lagrer billeder af sig selv og deres familier. 
Tiden er ude af vores hænder. Den kan spoles tilbage.
Og værre endnu: Tiden begynder i din browser. Og er ‘malware on demand’: Via NSAs TURBULENCE-program checkes alle de hjemmesider vi går ind på for interessante informationer, skriver Snowden: ‘Helt konkret passerer din anmodning gennem nogen sorte servere placeret ovenpå hinanden, tilsammen på størrelse med en bogreol med fire hylder. De er installeret i særlige lokaler i større private telekommunikationsbygninger overalt i såvel allierede lande som på amerikanske ambassader og amerikanske militærbaser…’ – inde i de sorte servere passerer din indtastede webadresse programmet TURMOIL, der laver en kopi af hvad du søger plus oplysninger om dig og din computer, det er ‘kun’ ‘metadata’ men hvis TURMOILs algoritmer synes, din trafik er interessant, sendes den videre til TURBINE, der sender din trafik tilbage til dig, inklusive en række malware-programmer, der inficerer din maskine, uset, som små, digitale rovfisk.
‘Når først rovfisken er kommet ind i din computer, kan NSA få adgang til ikke blot dine metadata, men også dine data. Hele dit digitale liv er nu deres’.

Jeg elsker Edward Snowden. Men kan vi stole på ham?

Snowden er hacker, ja, men han er også spion, uddannet i faget hos CIA, og lige fra barnsben af står han i sit træhus og lurer på sine forældre, først på sin far, der spiller på sin Commodore 64, senere på hele verden, bag sin computerskærm. 
Spioner er mennesker med en hemmelig agenda, de holder skjult for andre. De er omvandrende virkelighedsforvrængning, de er terror, som James Joyce definerede den: ‘Terror is the feeling which arrests the mind in the presence of whatsoever is grave and constant in human sufferings and unites it with the secret cause’. 
I Snowdens tilfælde, er hans knap så hemmelige sag, at afsløre et urimeligt og krænkende system, for at lave det om. Men bogen er også på mange måder også en udstrakt hånd til det Amerika, der siger han er en forræder og til det efterretningsmiljø, der mener han burde sidde i en celle resten af sit liv. 
I bogen drypper han metodisk informationer om, hvordan han krypterede de stjålne efterretnings-dokumenter, så ingen andre end han, kunne få adgang, og hvordan han, før afgangen fra Hong Kong mod Ecuador, det egentlige mål for asyl, bevidst destruerer sine egne koder og laptops, så han ikke længere selv har adgang til de dokumenter, han tidligere har overgivet til journalister. 
Hans pas annulleres, belejligt(?) af USA, netop som han er nået til Rusland og han sidder fast der. 
Ved sit møde med den russiske efterretningstjeneste FSB i lufthavnen i Moskva, nægter han pure at samarbejde, støttet af sin advokat, Sarah Harrison, som Julian Assange fra WikiLeaks har sendt ham, og bogens og Snowdens påstand er, at russerne så simpelthen giver op, og lader ham blive, fordi hans ophold i lufthavnen er for pinligt og besværligt. 
Det lyder rigtigt og sandt i bogen. 
Men der er mange, der ikke tror på den. FSB er nogen hårde hunde og det er ganske svært at forestille sig, at de villle stille sig tilfredse med at have ham boende, uden at få noget igen? 
Jeg tror på Snowden. Det vil jeg helst. 
For hvis Snowden spiller dobbeltspil, og det er Putin og Oliver Stone og de andre overløbere, der sidder inde i ham og bruger ham som handskedukke, så er vi alle sammen på den, mere end vi på nogen måde kan forestille os.


I en verden af skæg og blå briller, er det efter min mening ikke usandsynligt, at netop russerne måske har forestillet sig, at de enten kunne få informationer ud af ham ved at overvåge ham, eller at det simple faktum, at de har givet ham asyl og nu statsborgerskab, i sig selv er en fuckfinger til USA, der er stor nok til, at man kan leve med en idealist, der efter NSA, CIAs og FBIs officielle udmeldinger, har ‘skadet’ efterretningsarbejdet i meget lang tid frem. 
Det sidste er der ingen tvivl om – indsigt i USAs metoder og kapaciteter KAN bruges af ‘fjenden’, den anonyme, evige terrorist fra den endeløse krig mod terror, det IRL-computerspil, der startede i 2001 og som ingen har kunnet finde en vej ud af siden. Men den kan også bruges af os borgere, til at få mere gennemsigtighed og mere kontrol med dem, der kontrollerer os.



Så lad os komme videre – ind i kærligheden, tilliden og en fremtid, hvor det enkelte menneske stadig er frit, og hvor vi ikke lagrer data om hinanden uden at spørge først. 
Hvor urene igen kommer til at gå rigtigt. 
Fordi vi ved hvad klokken er slået. 




Dette er originaludgaven af anmeldelse bragt i information, 17.9, 2019 – med anden overskrift – se den HER


LINKS: Interview med Whistleblower William Binney om STELLARWIND: https://soundcloud.com/garagen/bill-binney-stasi-on-steroids

Laura Poitras, instruktør af CITIZENFOUR: https://soundcloud.com/garagen/laura-poitras-director-of


Interview med THomas Drake: https://www.24syv.dk/programmer/aflyttet/8998595/de-digitale-unge-databaestet-nsa-og-nyt-om

Det Anti Transhumanistiske Manifest

(frit oversat efter: http://privacysurgeon.org/blog/wp-content/uploads/2017/07/Human-manifesto_26_short-1.pdf)

Et spøgelse hærger europa og resten af planeten – spøgelset hedder Transhumanisme. 
Deres præster sidder på flere af vores universiteter, laboratorier, i de store firmaer og i politiske institutioner.


Transhumanisme er det negative billede af menneskets natur, koblet med en teknologisk-videnskabelig vision om, hvordan mennesket kan gøres bedre. 
Præsterne kan genkendes ved deres blinde tro på, at videnskaben er vores frelser og på deres reserverede foragt for den menneskelige natur, vores skrøbelighed, dødelighed, følsomhed, selvbevidsthed og vores indbyggede fornemmelse af, HVEM vi er(i modsætning til HVAD vi er). 
Transhumanister forveksler følsomhed med irrationalitet, hvilende potentiale med dumhed og handicap med undværlighed. 
Som et resultat af denne forveksling, arbejder de for en fremtid der blindt hylder det teknisk forbundne, genetisk optimerede, computer-ledede samfund, hvor de påstået dårligt konstruerede mennesker, manipuleres og forbedres af en usynlig, robotdrevet maskine kaldet ‘det næste trin af uundgåelig udvikling for menneskeheden.’ 
Transhumanisternes vision for fremtiden bliver stort set ikke anfægtet, fordi deres tankegang ses som en del af det videnskabelige verdenssyn, der opstod af moderniteten. 
Derfor føler de sig berettigede til at diktere hvad fremskridt er, og hvad der bør ses som RATIONELT.

De udtaler sig skråsikkert om hvordan fremtiden vil se ud og er uimodtagelige for kritik, hvorved de selv viser symptomer på at tilhøre en ikke rationel ideologi.

Formålet med dette manifest er at udstille transhumanismens irrationalitet og farer. Den er baseret på forskellige forfejlede slutninger, og dem vi kritisere bygger deres tanker på følgende 3. påstande:

1. Virkeligheden er informationens totalitet.

2. Mennesker er ikke andet end objekter, der processerer information. 

3. Kunstig intelligens er intelligens i menneskelig forstand.
Ud fra disse tre påstande argumentere transhumanister at: 
Beslutninger skal baseres på informationer og på den kunstige intelligens, der bruger den, fordi det medfører bedre beslutninger. 

Og vi skal tage imod den fremtid, hvor mennesket kan forbedres, f.eks. med kunstig intelligens, der er klogere end os, med åbne arme,

OM TRANSHUMANISMENS FORKERTE ANTAGELSER:

Virkeligheden er ikke den samlede sum af information. 
Vi mener ikke, at tanken om information er dækkende for livet som sådan. Vi finder det naivt ukritisk at tro det er sådan. Information kan hverken måles eller defineres som et hele og at gå skridtet videre, og mene at information er hele virkeligheden, er forkert. 
Begrebet information kan være et nyttigt værktøj i videnskab og teknologi, men er ikke dækkende for alle aspekter af det menneskelige liv.

Det at bearbejde, at processere information er glimrende, hvis man vil diskutere simple, funktionelle dele af menneskelig opfattelse, tænkning og handlinger, men forbigår andre elementer som følelsesmæssig intelligens, praktiske dyder som visdom eller forudseenhed, ting der er afgørende for etiske bedømmelser og eksperimenterende og fænomenologiske dimensioner af vores verdenssyn.
For at opsummere, så er er begrebet information brugt af transhumanister som et udtryk for kontrol gennem beregning. De reducerer verden til databaserede mønstre, der passer til mekanisk manipulation.

Så længe information er set som det samme som John Locke kalder en ‘primær kvalitet’ og ikke andet, mens man overser dens valør, den indre værdi og de aspekter af vores verden, der gør den meningsfuld og værd at leve i, er informationsteorien fuldkommen livløs. 
Hvis begrebet information derfor ikke er dækkende, hvis man vil beskrive livet og menneskeheden, så er hele ideen om, at virkeligheden er informationens samlede sum, ligeså forkert.

Mennesker er ikke objekter af information, vi er væsener af mening.
Vi ser mening, som det vigtigste aspekt i menneskelivet, forde det gør os istand til at forstå virkeligheden, at tænke dybere over den og til at handle i den. 
Mening opstår, når hele vores krop, inklusive hjernen, interagerer med verden som den er eller aktualisere nye virkeligheder.
Teknologi og medier spiller en central rolle i denne opståen af mening. Men denne sammensmeltning bør ikke forveksles med transhumanisternes antagelser af, at mening er summen af informationer.
Teknologi kan forme, men ikke erstatte vores sociale forhold til hinanden, for det er dem, der definerer hvad der er meningsfuldt for os.

Informationsobjekter som maskiner, har forskellige grader af determinisme, fordi de hopper frem og tilbage mellem tilfældighed og nødvendighed.
Men i vor søgen efter mening, undgår mennesker rutinemæssigt determinismen.
Vi er alle sammen som ‘sorte svaner’, hvis eksistens med et slag tilbageviser den nemme, ikke-bevis-bare påstand, at alle svaner er hvide.
Kunstig intelligens kan aldrig blive intelligent som mennesker.
Intelligens vs information er som et søm og en hammer. Hvis man kun har en hammer, så så er alt ud som søm. Hvis man kun har information, så ser alt, der er istand til behandle information intelligent ud.
Vi mener at begrebet intelligens, er blevet misbrugt. Derfor er vi nød til at redefinere det og udvide begrebet intelligens.
Ordet intelligens kan bruges i videnskab og teknologi, men når vi taler om menneskelig tænkning er det bedre at bruge begreber som følelsesmæssig intelligens, som intellekt eller indføling.
Vores indfølende tænkning og handlinger er vores unikke måde at være på, som mennesker.
Den har kapacitet til at erfare ved opmærksomhed, og derved aktualisere og omskabe meningen med ting. Den menneskelige form for tænkning er ikke værdineutral. Følende tænkning og handlign er afgørende for hverdags beslutningstagen og fanger de stiltiende og essentielle dele af virkeligheden. 
Hvis vi ofrer dette, for en kalkulerende, informationsbaseret tænkning, der påstår at være intelligent, vil vores evne til at tage etisk, moralske beslutninger lide skade. 
Vi ville skifte vores rodede, men meningsfyldte verden ud med en velordnet, men gennemført steril udgave.

For at opsummere: Kunstig Intelligens kan være intelligent indenfor informationsbehandling. Men AI har ikke hverken kapacitet eller de lag af eksistens, der betyder mest i lovet, især indføling, evnen til at møde, forstå og forhandle mening som mennesker gør.

Vores menneskelige natur er kendetegnet ved vores skrøbelighed, følsomhed, selvbevidsthed og vores indbyggede fornemmelse af hvem vi er. 
Det er evner, der gør os I stand til at reagere på vores omgivelser, til at udvikle en fornemmelse for vores egen dødelighed, og til at indse, at hvert eneste øjeblik har en unik fortid, der viser sig for os, som en fremtid uden fortilfælde. 
Det er det, der gør vores eksistens helt anderledes end bots eller andre former for ikke-følelene entiteter, fordi mennesker føler, for at være.
Transhumanister benægter at denne afgørende kvalitet i mennesker findes, og gør os dermed ikke mere mere følende end en robot.

Derfor er det vigtigt at gøre dette helt klart: 
Vi mennesker, er dyr, der består af mening. 
Vi er fortryllede skabninger, der værdsætter vores eksistens, hvilket ikke er det samme som at være en hjerne i en krukke.
I modsætning til maskiner, der kun simulerer bevidsthed, så er vi istand til at skelne mellem det at være bevidste og indholdet af vores bevidsthed. 
I maskintermer ville dette være umuligt og absurd. 
Vores samtidig tænkning og handlen, sikrer at vores liv ikke er bestemt ved formelle procedurer af rationalitet. Mange af vores mest vigtige færdigheder, afhænger og skabes af at vi er sammen med andre. Gennem fælleskaber påvirker vi vores omgivelser, hvorved vi er medskabere af alt der eksisterer. 

Sanserne skaber vore følelser som et basalt princip til selvkontrol og retning. Følelser er enten gode eller dårlig, enten lystfulde eller smertesfulde. Følelser klargør for os, om noget er godt eller dårlig, og lærer os, hvad der er godt og ondt.
Der findes ikke godt eller ondt udenfor sanserne.

Hør Dr. Sarah Spiekermann her:

SOMMERAFLYTTET: Snowden og Danmark, Penge som Design, Islandske Hunde og sjæl vs kunstig intelligens

14.7:

DA SNOWDENARKIVET KOM HJEM TIL DANMARK – Undersøgende journalist Henrik Moltke, tidligere Information og The Intercept, er en af de meget få, der har arbejdet direkte med Edward Snowdens originale læk, ‘Snowden-arkivet’, side om side med filmskaberen Laura Poitras, der stod bag dokumentarfilmen om Snowdens flugt og ophold i Hong Kong, ‘CITIZENFOUR’. 
Det blev en samtale med flere indbyggede bomber: Hør blandt andet om, hvordan det danske forsvar har leveret data til NSA under Irak og Afghanistan-krigen – og hvorfor det egentlig var en god ting – og hvorfor det er endt dårligt alligevel, om hvordan det at beskæftige sig med efterretningstjenester og deres papirer smitter af, så man ender med at tænke som dem, og ikke mindst: Om den gang Glen Greenwald og The Intercept tog så meget fejl, at Henrik Molkte var nød til at skrive en artikel om det, en artikel, der sandsynligvis bliver den sidste fra Snowden-arkivet – The Intercept lukker nemlig deres afdeling med det ned nu.

#PODCAST HER : https://www.24syv.dk/programmer/aflyttet/53861005/da-snowdenarkivet-bed-sig-selv-bagi?start=0

LINKS: https://theintercept.com/2019/05/29/nsa-data-afghanistan-iraq-mexico-border/

https://fieldofvision.org/project-x




21.7:
PENGETRÆET OG ANDRE SÆRE HISTORIER OM PENGE – Aflyttet er til reception for en ny bog om penge: ‘Form relation, system fiktion: En antologi om nutidige og fremtidige pengesystemer’ – vi taler om anonyme og knap så anonyme penge med en pengenørd, en digter, en designer og et medlem af ‘Gode Penge’.
PODCAST HER: https://www.24syv.dk/programmer/aflyttet/54040405/pengetraeet-og-andre-saere?start=0
28.7:
DEN ISLANDSKE HUND OG DE FARLIGE HOSPITALER

Professor Ross Andersson er ekspert i offentlig sikkerhed og bekymret. Der indføres masser af IT på hospitalerne, men sikkerheden er ikke fulgt med – det kan koste liv, siger han. 
Maja Smrekar fra Slovakiet har en Islandsk hund. Som hun har klonet med sig selv. Hun er kunstner og arbejder med kunstig intelligens og gensplejsning og det udfordrer vores opfattelser af hvad mennesker er og kan.

4.8:
DET ANTI-TRANSHUMANISTISKE MANIFEST – Transhumanister mener, de er fremtiden – vi bliver halvt menneske og halvt maskine, ja måske endda med en uploaded digital bevidsthed, der vil leve for evigt i skyen? Tankegangen bag hærger tech-verdenen, ikke mindst hos futuristen og singularitaneren Ray Kurtzweil fra Google. Nu har en gruppe computer-videnskabsmænd skabt et modsvar – det Anti-Transhumanistiske Manifest. 
Aflyttet har talt med Sarah Spiekermann, professor ved ‘Privacy & Sustainable Computing Lab’ ved Wiens Universitet, en af forfatterne bag.

Læs dansk oversættelse af manifestet her: https://aflyttet.dk/det-anti-transhumanistiske-manifest/

FM SØNDAG 1505 og TIRSDAG 1305 – og på podcast her:
https://www.24syv.dk/programmer/aflyttet
Og her(iTunes): https://podcasts.apple.com/dk/podcast/aflyttet/id500641066?mt=2&ign-mpt=uo%3D4
Og her(rss): https://arkiv.radio24syv.dk/audiopodcast/channel/4466232
Og her(spotify): https://open.spotify.com/show/1algYxquksahWaexzqXdyo?si=7BsrAu9-TsKEdcq73ktYIQ

SKJULT RAPPORT: Sådan kan Danmark køres med kunstig intelligens og algoritmer

I en rapport fra MICROSOFT og Lead Agency ridses en arbejds-vision for et algoritme og kunstig intelligens-drevet Danmark op via interviews med 25 ledere i det offentlige.
Rapporten har kortvarigt ligget på Miljøstyrelsens hjemmeside, men er nu fjernet derfra og findes kun i googles cache – link her(så længe det varer): https://mst.dk/media/173776/microsoft_rapport_raekkefoelge.pdf . Aflyttet har downloadet en kopi. Den kan læses herunder(I sort/hvid format af hensyn til plads): microsoft_rapport_raekkefoelge sh
I ropporten, som altså er lavet af to private firmaer, med Microsofts direktør som afsender og Sophie Løhde som visions-mager, fortæller embedsmænd og direktører fra et bredt spektrum af det offentlige Danmark om deres strategier for et AI-drevet Danmark.
Den mest kendte ‘case’ handler om at opspore langtidsledige via algoritmer og kunstig intelligens – et tiltag, der har affødt masser af kritik allerede – og altså allerede i rapporten her – som beskrivelse af det såkaldte ‘profilafklaringsredskab’- se screenshot.

Der tegner sig et meget klart billede af et embedsværk, der i den grad har ladet sig DISRUPTE, og et Danmark, der kommer til at være fundamentalt anderledes, end det vi kender i dag.
De store bevægelser er nemlig allerede igang – ikke mindst på sundhedsområdet: https://politiken.dk/forbrugogliv/sundhedogmotion/art7219207/Algoritme-skal-hj%C3%A6lpe-l%C3%A6ger-med-at-redde-intensivpatienter – her, fra politiken.

Microsoft er som bekendt leveringsdygtige i mange af de løsninger, politikerne efterspørger – f.eks. CLOUDCOMPUTING – en rammeaftale til 2,2 mia.


Fra Rapporten:
Sophie Løhde, innovationsminister, har store forventninger:
‘Vi bruger allerede i dag kunstig intelligens flere steder i det offentlige til fx at effektivere og automatisere sagsbehandlingen, besvare henvendelser fra borgere og til forskellige kontrolopgaver, hvor teknologien kan hjælpe os med at gennemgå store mængder data på meget kort tid. Den udvikling vil kun blive forstærket de kommende år. Intelligente teknologier kan uden tvivl være med til at frigive tid og lette opgavepresset i den offentlige sektor og bidrage til at give bedre velfærd og service til borgerne. Kunstig intelligens vil også kunne gøre en positiv forskel på store velfærdsområder som eksem-pelvis sundhedsområdet. Her vil man bl.a. kunne bruge teknologien til at stille sygdomsdiagnoser og foreslå behandlingsplaner og til at vurdere risikoen for, at syge patienters situation forværres’
‘Men vi er generelt for langsomme til at tage teknologierne i brug og få udbredt digitale løsninger, som allerede er prøvet af. Det kan være digitale lægekonsultationer, skærmbesøg i hjemmeplejen eller telemedicin, hvor sundhedspersonalet fx bruger digitale løsninger til at kommunikere med patienterne, foretage målinger af blodtryk og lignende.For at sætte skub i afprøvningen af nye teknologier og udbredelsen af velafprøvede digitale løsninger, har vi med den nye digitaliseringsreform etableret en ny investeringsfond. Og vi har også givet Center for Offentlig Innovation en ny rolle, hvor de skal være med til at sprede allerede afprøvede digitale løsninger i det offentlige.Vi skal tage de nye teknologier til os, fordi de kan være med til skabe mere effektivitet og kvalitet i vores opgaveløsning. Derfor håber jeg også, at man rundt om i det offentlige er opmærksom på teknologiernes muligheder og er parat til at afprøve fx kunstig intelligens.”
‘Maria Damborg-Hald, vicedirektør i Moderniseringsstyrelsen siger: ” Vi kommer fra en kultur, hvor det i mange sammenhænge har været vigtigere ikke at begå en fejl end at træffe modige og risikable beslutninger på et usikkert grundlag. Som embedsmænd handler vi jo ikke på egne vegne, vi disponerer skatteydernes penge og vi handler altid under et ministeransvar – vi er jo sat i verden for at hjælpe med at føre den til enhver tid siddende regerings politik ud i livet. Det er helt grundlæggende principper i embedsmandskulturen.”
Men selvom den offentlige sektor generelt er meget opmærksom på, at det er skatteborgernes penge som forvaltes og det store ansvar, der følger med, så har offentlige ledere ifølge Lars Ole Dybdal fra Rigspolitiet en pligt til at sikre endnu bed-re kvalitet: ”Vi er nødt til at forholde os til nye teknologier og nye måder at gøre tingene på. Hvis ikke vi gør det, så udvikler vi os ikke og så er risikoen for, at vi forspilder potentialet meget større end at vi ikke lykkes med et projekt,” siger han.”

Lad robotten overtage dit annonceklik?

https://adnauseam.io/ er ikke en almindelig adblocker – den sørger ganske vist for, du ikke ser annoncerne, men den klikker faktisk også på dem for dig – dem alle sammen – og skaber dermed rod i annoncebureauernes big-data-profilering af dig som kunde. Herunder kan du se, hvordan det virker.

AdNauseam – Clicking Ads So You Don't Have To from mushon on Vimeo.


Bag projektet står blandt andet en erfaren aktivist, Helen Nissenbaum, der tidligere har lavet ‘Track-Me-Not’.
Læs mere her:https://nissenbaum.tech.cornell.edu/

Et makværk af en “plan” og et Orwell’sk lovforslag!

Gæsteindlæg af Mogens Nørgaard, debattør, provocateur – og i det virkelige liv bl.a. Teknisk Direktør i Nordic Data Intelligence ApS – alle meninger bragt her, står for egen regning.

Mogens Langballe Nørgaard

Mogens Langballe Nørgaard

Uge 2 i år 2019 vil være en uge jeg husker i mange år. Om mandagen fremkom regeringen med en plan for sikring af vigtig infrastruktur uden finansiering overhovedet. Tirsdag kom der et lovforslag om at tvinge kinesiske overvågningstilstande ned over danske virksomheder og institutioner.

Lad os tage planen først:

Danmark har, i modsætning til stort set alle andre lande vi normalt sammenligner os med, hverken defineret, indkredset eller prioriteret, hvad der forstås ved samfundskritisk infrastruktur. Så man har bare vilkårligt udpeget seks sektorer (transport, søfart, tele, finans, energi og sundhed), som værende kritiske. Basta.

Tanken må have været, at hvis blot disse seks sektorer er sikrede og fungerer nogenlunde, så kører Dybbøl Mølle.

Der var ingen som helst finansering af dette med i “planen”, og det hele virkede som noget værre makværk for at sige det rent ud.

For at kunne forsvare Danmark i cyberspace skal vi omhyggeligt og i samarbejde med andre lande, der har gjort arbejdet før, analysere, undersøge og prioritere, hvad der er væsentligt og mindre væsentligt i en krise- og krigssituation, og med flere niveauer a la det amerikanske DefCon-system, blot for hele Danmark.

Det har man ikke gjort til trods for at FE og CFCS i alle sine trusselsvurderinger i de sidste 6 år har understreget, at beskyttelsen af kritisk infrastruktur er deres vigtigste og højst prioriterede opgave. Lidt selvmodsigende – ikke sandt?

Det ligner valgpropaganda og jeg kom til at tænke på elverpigerne, da jeg læste det: De var smukke og havde skønne stemmer, men når man favnede dem opdagede man, at de var hule i ryggen. Dette makværk – undskyld mit direkte sprog – burde aldrig have set dagens lys. Det er en ommer.

Så blev det tirsdag, og vi fik et lovforslag offentliggjort, der giver CfCS (Centeret for CyberSikkerhed) de samme beføjelser overfor virksomheder og institutioner, som kinesernes myndigheder har overfor deres. Glem Orwell – det her går faktisk et skridt videre.

Det ved Forsvarsminister Claus Hjorth godt, så han var ude og sige, at “nu ville sølvpapirhattene og de sædvanlige brokkehoveder nok igen-igen sige, at det her var for vidtgående”. Godt forsøgt, Claus Hjorth, men desværre er jeg ingen af delene: Jeg er officerssøn, jeg meldte mig til Hjemmeværnet i 1979 og er stadig medlem, og jeg har også gået lidt rundt foran Amalienborg. Jeg er politisk nok lidt til højre for Djenghis Khan, som jeg plejer at sige for sjov – men det her lovforslag er det værste jeg har set nogensinde i mit liv. Der er ingen andre måder at sige det på.

Hvad går det ud på? CfCS har sammen med Forsvarets Efterretningstjeneste lavet en såkaldt “probe” (udtales på engelsk), der kan “sniffe” al internettrafik og intern netværkstrafik til, fra og i en virksomhed. Så kan den sende data fra det til CfCS/FE og dér kan de så analysere trafikken og finde ud af, om der foregår noget fælt eller farligt fra f.eks. Rusland, Kina eller nogle hobbyterrorister fra Balkan. Det er jo godt nok.

Proben har været placeret nogle steder, blandt andet hos TDC, men de fleste steder har de fjernet den igen, fordi de ikke fik noget som helst ud af det udover udgifter (ca. en halv million eller mere plus den løbende vedligeholdelse). Al data blev sendt til CfCS og man fik ingen rapporter eller andet retur.

Det har været en dundrende fiasko. Også fordi CfCS/FE deler data med vore samarbejdspartnere. Øverste lag i de vestlige efterretningstjenester hedder “Five Eyes” og består af USA, Canada, UK, New Zealand og Australien. Laget nedenunder hedder “The Nine”, men er reelt nu 13 lande. Danmark har været med fra starten. Holland ligeså. Og de hjælper hinanden med at sende data på tværs. Hvis FE har brug for noget data fra en virksomhed eller institution i Danmark, som de ikke har lovlig adgang til, så kan hollænderne (lovligt) hacke det og lade FE kigge med. Og omvendt.

Og nej, jeg bryder mig ikke om Snowden. Jeg anser ham for at være en simpel landsforrædder. Men hans materialer afslørede, at Five Eyes og The Nine udveksler firmadata mellem hinanden og meget andet.

Lovforslaget fra i tirsdags vil gøre det lovpligtigt for de virksomheder og institutioner, som CfCS mener er vigtige, at få installeret proben og betale for det og finde sig i det. Der er tale om simpel tvang. Man kan ikke nægte og man kan ikke klage. Lovforslaget giver endda CfCS mulighed for at nægte tilsynsudvalget at kontrollere dem. Tilsynsudvalget kan derpå anke til …. Forsvarsministeren, som ene mand kan tage stilling til klagen – og hans beslutning kan man ikke klage over.

Tilsynsudvalget sættes reelt ud af kraft. Det kan jeg godt forstå – de har siden sidste år engang kørt en intern undersøgelse af nogle meget interessante forhold derude, der handler om, at der muligvis i visse ledelseskredse er større loyalitet overfor amerikanerne end overfor Danmark. Det giver mindelser om dengang Merkel fyrede sin efterretningschef, fordi hun fandt ud af, at han og tjenesten dernede hele tiden havde vidst, at amerikanerne lyttede med på hendes telefon.

Tilbage til lovforslaget: Alle private leverandører – og de er typisk meget dygtigere og har mere erfaring end CfCS og FE – bliver også sat ud af spillet, fordi man kun vil have, at der anvendes CfCS’ egen probe. Jeg kan godt forstå, at DI og andre erhvervsorganisationer ikke er begejstrede. Vi ved jo også godt allesammen, at en statslig løsning nok ikke i længden er den bedste, slet ikke på et felt, hvor man ikke kan skaffe kvalificerede folk nok til Staten. Der findes fremragende kommercielle produkter, og mange har dem allerede installeret. De skal så fjernes nu. Og man skal kunne samarbejde med noget meget specifik Microsoft-software kaldet Defender. Helt ærligt: Et lovforslag, der vil tvinge alle vigtige virksomheder til at bruge et bestemt, amerikansk softwareprodukt? Undskyld mig, men det er uhørt.

Og for lige for en stund at blive meget nørdet og teknisk: I alle Windows-versioner siden den ældgamle Windows NT i 1999 er der en nøgle, som giver NSA adgang til alt på maskinen. Den nøgle hedder i øvrigt _NSAKEY. Og nu skal alle vigtige virksomheder og instititutioner køre Windows Defender?
Smart.

CfCS er jo placeret under Forsvaret, hvilket det ikke bør være. Forsvaret har en helt anden kultur omkring offentlighed og kommunikation end vi skal have i et demokratisk samfund. CfCS skal høre under et decideret Digitaliserings- eller Cyberministerium eller en tilsvarende styrelse, så det er under demokratisk tilsyn og kontrol. Alene af den grund er det her lovforslag helt skørt i forhold til vore værdier og den fremtid vi skal bygge.

Det makværk af en “plan” vi fik mandag og det Orwell’ske lovforslag vi fik tirsdag opfylder til fulde de tre tre danske D’er: Dyrt, Dumt og Dårligt. Og vi får ikke løst vores vigtigste problem, nemlig at få etableret det, der svarer til et civilsamfund med lov, orden, rettigheder og muligheder for at få hjælp på cyberområdet.


LÆS OGSÅ:

Danmark – et land i andres hænder?
Snowden: FE vildleder

BITCOIN, BAD-COIN og BLUETOOTH


FMSØNDAG1505: Vi har besøg af Bo Elkjær, undersøgende journalist, der fortæller om sin nye bog ‘BITCOIN – frie penge’, der giver et dybt indblik i den omtumlede og indimellem skumle baggrund for Bitcoins og blockchain og så kommer Ekstra Bladets Carsten Norton forbi og forklarer os hvad der egentlig skete den dag i september, hvor hele danmark blev lukket ned af politiet – tilsyneladende pga fire, fart-elskende, hashrygende, tyvagtige racer-lømler i en stjålen Volvo.
UGENS LINKS:
BITCOIN – frie penge – kan købes for bitcoins: https://www.kontrovers.eu/boger
Politisagen i Espe: https://www.mynewsdesk.com/dk/koebenhavns-politi/pressreleases/fejlagtige-gps-signaler-foerte-til-politiaktion-i-espe-2790802?fbclid=IwAR2U9fj1oSG3-S1AnY0cEPVruJUGmg8N28kPu4cT7_YDe8q85T_q561yavs

AFLYTTET-FM-SØNDAG 28.10.2018- kl. 1505: Verdensklasse Digital


Aflyttet ser på regeringens seneste udspil for ‘Digitalisering i Verdensklasse’ – på vore chancer for at blive ledende indenfor forskning i kunstig intelligens og hvad det egentlig betyder, at give borgerne adgang til at se hvilke data staten har om dem.
Og så taler vi om offensive cybervåben – Danmark har lige fået et – hvad kan det, og hvad betyder det for cybersikkerheden?
Ekstra Link: Hackernews om TRITON-våbnet!

UGENS OPFORDRING: Jesper Lund, IT-politisk forening, udfordrer lytterne: er der nogen, der kan automatisere aktindsigter i egne data til samtlige myndigheder? Vi har nemlig allerede ret til at få udleveret alt, staten ved om os via GDPR!
Udfordringen lyder: Lav et site ved navn DITEGETOVERBLIK.DK hvor samtlige indgange til data er beskrevet. Udfordring hermed givet videre!

I udsendelsen medvirker også Daniel Johannsen fra CYBOT, der bla. fortæller fra https://www.privacyconference2018.org/en

I studiet: Jens Crh. Monrad, FireEye, Jesper Lund IT-politisk forening, Thomas Birk Kristiansen, patientdataforeningen og Jacob Wolfechel, sikkerhedsekspert.

FMSØNDAG1505: Logget, dataminet og misbrugt

Aflyttet taler TDCs pludselige opgiven af data-logning fra deres kunder med Rasmus Malver fra foreningen ulovliglogning.dk og så har vi mødt Gus Hosein, Executive Director fra Privacy International til en snak om ikke at have noget at skjule i en verden, hvor alt bliver brugt imod os.

Ugens links: Lovforslag omkring ændring af sundhedsloven – https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/62210
sundhedsdata - kan vi holde dem anonyme og bevare tavshedspligten hos lægen?Usynlige data: https://www.privacyinternational.org/feature/1064/invisible-manipulation-10-ways-our-data-being-used-against-us