Category Archives: digital velfærd

KMD aka Advent International fyrer 120: 464 arbejdspladser i DK mistet ialt

Posted on by

Digitaliseringsstyrelsen gav fornylig KMD kontrakten på udvikling og drift af Den centrale offentlige Datafordeler, der fra 2015 vil give offentlige myndigheder og private virksomheder en samlet indgang til opdaterede grunddata om virksomheder, ejendomme, personer, adresser og kort.
Hvad er grunddata? Stort set alt!

 

 

 

 

 

 

 

Firmaet, der er ejet af kapitalfonden Advent International, kvitterer med fyringsrunde nr. 3 siden 2013 – 464 arbejdspladser er væk.
KMD’s tilbud på etablering og drift af Datafordeleren i otte år lød på 80,2 mio. kr.
Kontrakten løber i 4 år med mulighed for forlængelse af 4 gange 1 år. Det er planen, at der bliver adgang til ejendoms- og adressedata, geografiske og matrikulære data i løbet af 2015 og 2016, og at CPR og CVR-data bliver tilgængelige i 2016.
‘Datafordeleren erstatter eksisterende distributionsløsninger, herunder Kortforsyningen (landkort og geografi), CVR og selskabsdistributionen (virksomheds- og selskabsdata), CPR distribution (persondata) og OIS/AWS (adresser og ejendomme), og leverer en fælles høj oppetid, ensartede aftaler og grænseflader og et kontaktpunkt for brugere af de fællesoffentlige grunddata’, skriver digitaliseringsstyrelsen.
KMD er 90 procent ejet af kapitalfonden Advendt International – et såkald Global Buyout firma, stiftet i 1984, baseret i USA og med massive interesser i teknologi og Big Data.
Aflyttet minder endnu engang om FISA – foreign intelligence and surveillance act – der(stadig) giver USA ret til at kræve data fra Amerikanske firmaer udleveret - også fra deres udenlandske datterselskaber – og forbud mod at fortælle om det.
Hermed kan det ikke afvises at danske data fra CPR, CVR, Korttjenester og resten af hvad der defineres som Grunddata, kan komme en tur forbi USAs efterretningstjenester – og dermed amerikanske virksomheder, i konkurrence med danske.
Første ofre, før datafordeleren overhovedet er færdig, er altså 464 danske ansatte i det, der engang hed KoMmuneData.
UPDATE: Et andet firma, der sidder på central infrastruktur, TDC, udliciterer endnu engang og har netop skilt sig af med 800 medarbejdere! http://www.business.dk/digital/tdc-siger-farvel-til-800-ansatte.
Her handler det kun om een ting – rationaliseringer. Men mon ikke vi kan forvente at en stor del af selv DRIFTEN af TDC også ryger til London? Eller USA?

Danmark: Et land i andres hænder

Posted on by

Kommentar(in progress) af Anders Kjærulff

KMD – kommunedata hed det engang – er i dag ejet af den transglobale, amerikanske pengetank Advent International og de skal nu stå for alt IT-indkøb til staten og for den centrale DATAFORDELER. Nets blev købt af McBain og Advent International og sidder på kreditkort og pengeoverførsler i hele DK. Computer Science Coorperation, CSC, står sammen med IBM for resten af infrastrukturen til Folketing, CPR, SKAT og Politi.
Digitaliseringen af Danmark minder forbløffende meget om en amerikansk besættelse….

Hvad definerer et lands selvstændighed? Evnen til at passe på borgerne, en egen administration samt kontrol over egen kritisk infrastruktur kunne være nogen af elementerne.
Men i Danmark har vi tilsyneladende bestemt os til at opgive alle de ting, at overgive dem til andre og stort set fraskrive os muligheden for nogensinde at få det igen.

For to dage siden faldt de sidste brikker på plads i et udliceringscirkus, der har efterladt kongeriget uden reel kontrol over helt central infrastruktur: ‘Digitaliseringsstyrelsen har tildelt KMD kontrakten på udvikling og drift af Datafordeleren, der fra 2015 vil give offentlige myndigheder og private virksomheder en samlet indgang til opdaterede grunddata om virksomheder, ejendomme, personer, adresser og kort’, lød det næsten triumferende i en pressemeddelelse fra digitaliseringsstyrelsen.
Det, der ikke står noget om, er at KMD ikke er et dansk-EJET selskab – men tilhører den amerikanske kapitalfond Advent International, der har 85 procent af aktierne.

Grunddata
Ordet ‘Grunddata’ er iøvrigt værd lige at standse op ved: Grunddata er stort set alt, som staten registrerer om borgerne!
Og nu tibage til KMD. KMD lyder hyggeligt og dansk, fordi det engang betød noget andet: Kommune Data var navnet dengang, firmaet er fra 1972, men så skete der noget: ‘Kommunedata blev etableret i 1972 ved en sammenlægning af kommunale edb-centraler. KMD var indtil marts 2009 ejet af Kommune Holding A/S – det nuværende KOMBIT, der igen ejes af Kommunernes Landsforening (KL). I dag ejes virksomheden af kapitalfonden EQT (85%) og ATP (15%).’ lyder Wikiopslaget, der desværre har en fejl: Det er ikke længere den svenske kapitalfond EQT, der ejer KMD – det gør Advent International, der sidder på 85 procent af selskabet. Resten ejes af Sampension/ATP, der sært nok har mindre aktieposter i stort set alle tidligere offentligt ejede selskaber, uden de dermed har nogen reel indflydelse.
KMD var som sagt oprindeligt ejet af kommunernes landsforening, der iflg. computerworld solgte det hele til en pris af 2-3 milliarder kroner. Advent pris er ikke afsløret, men rygter om 7 til 8 milliarder har været fremme.
Men hvem er Advent International så? Det er et stort spørgsmål. Men det vi kan sige med sikkerhed er, at det er en kapitalfond med base i Boston, Massachusetts. En meget, meget stor een med yderst varierede interesser, blandt andet: ‘Over 170 investment professionals of 29 nationalities, $37bn in cumulative capital raised, Invested in over 280 companies in 36 countries, Over 140 IPOs on major stock exchanges worldwide’. Firmaet er god for minimum 26 milliarder dollar.

Konsortiet
Og her i Danmark er KMD ikke det eneste sted, de har foden indenfor: ‘Advent International, ATP and Bain Capital (the “Consortium”) have today signed an agreement to acquire 100% of the share capital of Nets from the existing shareholders, a group of 186 primarily Danish and Norwegian banks, for a cash consideration of DKK 17.0 billion’ – skrev Advent International i en pressemeddelelse 24 marts i år.
Advent er altså også medejer af NETS. Sammen med en anden kapitalfond ‘Bain Capital’, der blandt er er specialister i BIG DATA – og digitaliserings strategier. Men det er de ikke alene om: Allermest centrale firma i vores digitale verden i DK i dag hedder CSC – dem har jeg skrevet meget mere om tidligere – men her er et kort rids af firmaet med adresse i Californien:
Det amerikanske firma CSC, (det tidligere Datacentralen) er en af den danske stats største IT-leverandører. CSC har siden maj 2001 stået for al IT i Folketinget, og stort set alle andre funktioner i det offentlige rum i Danmark, inklusive CPR, Politi og SKAT. CSC har 79.000 ansatte over hele verden, heraf 2.700 i Danmark efter købet af 75% af det daværende ‘Datacentralen I/S af 1959′ i 1996.
På den mere civile side har de før været sponsor for et kendt cykelhold, team-CSC.
Men CSC arbejder også for NSA. De driver faktisk NSAs interne computersystemer – sansynligvis med noget af den samme software som Folketinget bruger…
CSC er også ledere af den såkaldte ‘Eagle-Alliance’, en gruppe amerikanske IT-firmaer, der siden 2007 har haft enddog meget lukrative kontrakter med NSA.
Men at de er store – og samarbejder med efterretningstjenester gør dem tilsyneladende ikke mere sikre: Sidste år blev de hacket. 1,2 millioner stykker data fra Schengens informationssystem om efterlyste personer og 4 millioner danske kørekortnumre med tilhørende cpr-oplysninger og nogle navne fra kørekortregistret er stadig efterlyst. Og der er mistanke om, at SKAT og Erhverstyrelsen også er kompromitteret via den såkaldte mainframe, en IBM-mainframe, som hackerne havde skaffet sig adgang til.
Vi har altså at gøre med en række transnationale firmaer med amerikanske hovedsæder, der simpelthen sidder på AL digital infrastruktur i hele Danmark. Det hele!
Og som tydeligvis, NETS-skandalen og CSC-hacket in memoriam, har store problemer med at passe på den – blandt andet fordi, de samme firmaer sidder på flere områder på een gang, data ligger på samme mainframe og staten presser på for at samkøre registre i helt uhørt omfang.
Senest afskaffede man under dække af en ‘forbedring’ af CPR-lovene, den såkaldte forskerbeskyttelse. Det var såmænd en RETTIGHED vi som borgere havde til på forhånd at sige nej til at deltage i undersøgelser fra medicinalfirmaer, der har købt vores data.
Henrettelsen af denne rettighed fandt sted med denne uhyggelige begrundelse fra indenrigsministeriet: ‘Deltagelsen i samfundsrelevant forskning er efter regeringens opfattelse en del af det, der hører med til at være en samfundsengageret borger, og det er med til at styrke fællesskabet.’

FISA og de blinde
Folketinget henholder sig til, at alle disse firmaer er kontraktligt bundne til at overholde dansk lov, herunder persondataloven.
De har bare gjort sig blinde for flere ellers stærkt indlysende ting. Den første og mest graverende er, at hvis firmaerne har hovedsæde i USA, kan de tvinges til at udlevere data om danskere til amerikanske myndigheder. Det sker via en såkaldt FISA, Foreign Intelligence and Surveallance Act – et lovkompleks, der trods Snowden-afsløringerne end ikke har været til debat i USA – og som med hemmelige retskendelser kan tvinge amerikanske firmaer til at udlevere alt om borgere udenfor USA, iøvrigt med retsligt gældende forbud mod at fortælle de pågældende ‘fremmede’ lande om, hvad der er foregået.
Enhver antydning af, at det kunne være et problem, f.eks. i forhold til salget af NETS eller driften af NSA-leverandøren CSC, er hånligt blevet afvist af Henrik Sass Larsen som ‘spekulationer og konspirationsteorier’ – hviket det nødvendigvis må være, da regeringen ikke har taget nogen form for initiativer til at undersøge det nærmere….
Nummer to problem er, at danske virksomheder reelt sættes udenfor udvikling af digital infrastruktur og fremover, hvis de ønsker at byde ind, skal gøre sig kompatible med de store amerikanske firmaers software og hardware-opbygning – noget der efter vedtagelsen af dansk deltagelse i EUs patentdomstol kan blive en enddog meget dyr affære.

Farvel rettigheder
Det tredie man gør sig blind for, er manglen på kontrol med landet.
Og risikoen for total undergravelse af borgernes rettigheder.
Vi er midt i en rasende, basalt set EU-drevet digitaliseringsprocess og de, der bygger, vedligeholder og har kildekoderne til den udvikling…er enten fra USA eller fra ingensteder-helt-præsist, de er fritflydende skattetænkende entiteter uden ansvar for andet end bundlinier til ejerne og med massive interesser indenfor Big Data(kaldet fremtidens GULD) og digitalisering, der handler om penge, ikke privatliv.
For disse mennesker er gennemsigtighed godt, så længe det handler om os – borgerne. VI skal være gennemsigtige, mens de og politikerne gemmer sig bag bibeltykke selskabskontruktioner og ‘offentlighedslove’.
Privatlivsbeskyttelse er en fjende af det, DE laver. Står det til de mennesker, der bygger vores digitalisering, skal alle data være åbne og frit tilgengængelige, så der kan kapitaliseres på dem.
Er det det vi vil? Er det godt nok?
Er det det, vi bliver rige på, at administrere andres software og tørre støv af Advents servere, servere der sandsynligvis er direkte i forbindelse med andre lande og propfyldte med data om danskerne – data, der med statsgaranti ikke kommer Danmark til gode, data, som firmaerne, der holder dem, ikke er interesserede i at beskytte for alvor, kun for et syns skyld, kun for lige akkurat at overholde kontrakterne med den danske stat.
Tilsyn? Glem det.
Data-tilsynet har fornylig fået skåret deres budget ned fra 21,5 millioner til 19.
Om året.


Ekstra Links:
Den centrale datafordeler:
KMD fyrer:

I England er man gået Big Data på NHS, National Health Service. Formålet var at tjene penge og få mere og bedre forskning. Resultatet blev noget lidt andet: http://www.wired.co.uk/news/archive/2014-02/04/care-data-nhs-healthcare

DATATILSYN: Kameraer peger direkte mod beboers indgangsdør

Posted on by

Har i forbindelse med tidligere skriv om redegørelse om TV-overvågning af boligforeninger, prist af justitsministeren, efterlyst mere materiale.
‘Kære Anders Kjærulff

Du har sendt en mail med 2 links – det ene er til den redegørelse, som Datatilsynet har sendt Justitsministeriet
http://www.ft.dk/samling/20131/almdel/reu/bilag/176/1347702/index.htm
Jeg vedhæfter vores brev og den fremsendte redegørelse (altså den samme som er gengivet på Folketingets hjemmeside).

Med venlig hilsen’

Datatilsynet har fremsendt følgende: Bilag Rapport til JM [DOK216393]
Redegørelse til JM [DOK215678]
Citater:

‘Der blev imidlertid konstateret problemer bl.a. vedrørende:
• Overvågning i opgange, hvor kameraer pegede direkte mod beboeres indgangsdøre
• Overvågning af områder med almindelig færdsel, uden at tilladelse forelå
• Opbevaring af optagelser ud over de lovlige 30 dage
• Mangelfuld information om tv-overvågningen
• Datasikkerhed – skærm, der kunne ses af uvedkommende, manglende retningslinjer og manglende databehandleraftale. ‘

‘De fem boligorganisationer oplyste alle, at de alene har videregivet optagelser fra tv-overvågning til politiet.

På inspektionen hos Hørsholm Kokkedal konstaterede Datatilsynet, at det er muligt for tilfældigt tilstedeværende på ejendomskontoret at se live-optagelser fra tv-overvågningen. Det blev på ste-det aftalt, at skærmen med live-optagelser opstilles på en måde, så udenforstående personer, der kommer på ejendomskontoret ikke kan se optagelserne, og at skærmen eventuelt vil blive slukket.’

‘SAB oplyste, at sikkerhedsregler er under udarbejdelse, mens Askerød oplyste, at der på nuvæ-rende tidspunkt ikke foreligger skriftlige retningslinjer for, hvordan personoplysninger sikker-hedsmæssigt skal håndteres i forbindelse med tv-overvågning.

Det blev aftalt, at SAB udarbejder retningslinjer, der beskriver sikkerheden, mens det blev aftalt, at Askerød overvejer at indføre en skriftlig procedure for håndtering af optagelser i forbindelse med tv-overvågning.

9.2. I forhold til adgangen til optagelser fra tv-overvågningen oplyste alle fem boligorganisatio-ner, at live-billeder kan ses fra ejendomskontoret.

Askerød oplyste, at der også er adgang til live-billeder fra et serverrum, mens Baldersbo oplyste, at en databehandler ligeledes kan se live-billederne.’

’10. Databehandler
Askerød og Tranemosegård oplyste, at de ikke har en databehandler. Hørsholm Kokkedal og Bal-dersbo oplyste, at de benytter sig af en databehandler og har indgået en databehandleraftale. SAB oplyste, at behandling sker ved databehandlere, men at der ikke er indgået en databehandleraftale. Det blev aftalt med SAB, at boligorganisationen indgår en skriftlig databehandleraftale med eks-terne databehandlere.’

TV-overvågning: Hvor er redegørelsen?

Posted on by

I sidste uge var justitsminister Karen Hækkerup og senere Peter Skaarup i Politiken ude med en medie-melding om, at ‘TV-overvågning virker’, vi skal have mere af det og det er rigtig godt….det hele skulle angiveligt være baseret på en ‘redegørelse’ fra Datatilsynet og Rigspolitiet.
Information og BT og Berlingske skrev også om sagen – og jeg har nu støvet hele det der der internet igennem – det er stort – og fandt kun denne redegørelse på sølle tre sider løse antagelser, ‘stikprøvekontroller’ og udokumenterede påstande.

Alligevel konkluderer vores justistminister, Karen Hækkerup, at »Samlet set er der positive erfaringer med tv-overvågning foretaget af boligorganisationer og idrætsanlæg, fordi det kan have en præventiv effekt. Flere politikredse har givet udtryk for, at tv-overvågning har skabt mere tryghed for borgerne i de berørte områder«.
Flere? Samlet set? Hvordan har man målt ‘tryghed’?
Kan nogen finde den rigtige redegørelse til mig?
Det kan da ikke være DEN her, man baserer de udtalelser på? Vel?
Eller datatilsynets gennemgang af mangelfuld opsætning af kameraerne i boligforeningerne?
Især ikke når der OGSÅ står: ‘I nogle områder har der dog enten ikke været
en målbar effekt eller ligefrem en stigning i antallet af anmeldelser’.
Hvilke områder? Hvor mange? Nej.
Tal, rigtige tal, dem står der slet ingen af…har nogen et bud på hvor de er blevet af?
NB: Har skrevet til Datatilsynet for at høre om der er mere substans et sted….opdaterer med svar, når det kommer.

Her er alternative links – mere komplicerede men også bedre underbyggede – om CCTV – fra vores broderland, England:
http://journalistsresource.org/studies/government/criminal-justice/surveillance-cameras-and-crime#

http://www.ft.dk/samling/20131/almdel/reu/bilag/176/1347701/index.htm

Digital Nabohjælp: Når borgerne er til grin for egne penge

Posted on by

Af Anders Kjærulff
Jeg blev via det iøvrigt glimrende website TAGDEL.DK opfordret til at deltage i debatten om, hvordan vi aktiverer borgerne i en slags ‘Digital Nabohjælp’, nu hvor tvangsdigitaliseringen ruller over landet. Jeg tænkte lidt over det – og her var mit svar:

Det her kommer til at lyde MEGET negativt.
Så spring over, hvis du er lallende positiv overfor udviklingen….giver et linieskift – så behøver du ikke læse videre.
digital nabohjælp nejtak!

Men her er min mening: Også jeg synes ideen om frivillig hjælp er smuk – men projektet her, digitale ambassadører og digital nabohjælp, har skudt sig selv i hjertet når udgangspunket er at tvangs-digitalisere på et forvaltnings-orienteret i stedet for borger-nært grundlag og man får den grimme tanke, at man som frivillig og ulønnet skal være med til at redde et dårligt system, der ikke virker, for en forvaltning, der helt tydeligt udliciterer egne opgaver til borgerne selv, straffer med bøder hvis det ikke sker efter deres anvisninger og indenfor deres tidsrammer, og som ovenikøbet kræver at vi samtidig går ind i hjælper hinanden med at finde ud af dårlige programmer….sågar uden at kompensere med ekstra nemhed eller muligheder indenfor systemet?

Jeg vil anbefale folkene i Digitaliseringsstyrelsen at se dybt ind i sig selv, og sige: Hvor er det borgernes liv bliver nemmere og bedre af det her? Jeg kan sagtens se det bliver nemmere og billigere at administrere, det bliver en leg for embedsmændene fremover og de får endnu mere tid til at opdatere tåbelige Facebooksider og Twitterkonti, der illuderer at jeg har indflydelse og bliver hørt ….men hvad med mig som borger?
Får jeg en bedre sagsbehandling af et computerkursus i, hvordan jeg udfylder skemaer og logger ind med nemID? Bliver jeg et bedre menneske, en bedre borger af at kunne gøre de ting, jeg før betalte andre over skatten, for at gøre for mig?

Og hvorfor stiller det offentlige ikke SELV egne, uddannede ansatte(lønnede mennesker forståes – det er jo ikke fordi jobsene hænger på træerne i det digitale himmerige, der åbnes for p.t?) til rådighed for de borgere, der helt forståeligt er stået af på det her?
Mine gamle forældre finder ikke ud af det – og den computer de bruger er FARLIG at logge på nemID med, trods mine forsøg på at opgradere kræet, løsningen bliver helt sikkert at de er nød til at købe sig ud af problemet med ny maskine og software og antivirus på abonnement – til grin for egne penge….
Min fætter er IT-ordblind og har aldrig haft en computer – og er nu henvist til biblioteket og bibliotekarerne- hvilket pt. er det bedste bud det offentlige har til hans slags, mennesker, som der er forbavsende mange af her i landet og som OGSÅ er borgere i Danmark, hvis nogen skulle have glemt det – og det har Digitaliserings- og Moderniserings-styrelsen gjort med en forbavsende grundighed.

Det er sandsynligvis for sent nu – for vi hænger på nemID, på selvforvaltning for alle skattekronerne på egne, selvvedligeholdte og selvbetalte maskiner.

Måske skulle man organisere frivillige digitale modstandsgrupper i stedet for?
Små kadrer, der underviste i ordenlig kryptering, skattely ala DONG og bitcoinbetalinger mellem borgere?
Nogen der vil være med?

Alt godt og Held og lykke. Til os alle sammen….det får vi brug for.

Læs også: Når politikere leger med IT

Farvel rettighed: Nu vil staten sælge dig til forsøg

Posted on by

Redigeret Gæsteindlæg ved Trine Jeppesen, praktiserende læge

Vi screener og koder som aldrig før. På hospitaler er registreringerne bl.a. drevet af et økonomisk incitament. Der er DRG(DiagnoseRelateredeGruppe) penge i at give folk de dyre diagnoser, mange bidiagnoser og screene for KRAM faktorer(Kost, Rygning, Alkohol, Motion).
fra https://cpr.dk/borgere/beskyttelser-i-cpr/
Skadelig brug af alkohol er et eksempel på en diagnose, som man hurtigt kan blive udstyret med, fordi vi opmuntres til livsstilsscreening. Man skal sådan set bare drikke mere end hvad lægen synes er sundt for en, eller mere end hvad sundhedsstyrelsen anbefaler, før man pludselig kan gøre sig fortjent til dette prædikat. Antal genstande ugentligt er ikke længere et objektivt mål, der er at finde i journalteksten. Et lignende eksempel fra almen praksis er, at sundhedsloven har forpligtet lægerne til, efter hver konsultation, at stille ikke psykotiske psykiatriske diagnoser, så snart der har været fremsat en psykisk klage. Med de diagnosekriterier man bruger idag, er der ikke ret mange patienter, der kan undgå på et eller andet tidspunkt at blive erklæret stressede eller deprimerede.
Sundhedsloven pålagde i første omgang almen praksis at levere alle patientens oplysninger fuldt personhenførbart til administrative, forebyggende og politiske formål. Formuleringen måtte glide ud af sundhedsloven efter skarp kritik i høringssvarene.
Men allerede 2 måneder efter sundhedslovens vedtagelse, forsøgte regeringen sig atter med en enslydende bekendtgørelse. Denne gang undlod man at invitere almen praksis som høringspart, til trods for at det var deres oplysninger man ønskede at få fingrene i. Efter samlede protester fra Lægeforeningen, måtte også denne bekendtgørelse vige.
Man arbejder nu på en formulering der skal sikre at patienternes oplysninger fortsat skal leveres fuldt identificerbart til Statens Serums Institut. Det er den institution der er udpeget af regeringen til at passe på danskernes helbredsoplysninger i et superregister. SSI er samtidig en privat virksomhed, der lever af at sælge personlige helbredsoplysninger til forskningsvirksomheder. Hvordan SSI vil forvalte denne dobbeltrolle, at agere beskytter af privatlivets fred OG tjene penge på at sælge private oplysninger, uden at blande kasketterne sammen, bliver noget af en udfordring.
I almen praksis lever vi i øjeblikket ikke op til reglen om at informere vores patienter om at vi registrerer og deler deres oplysninger med personhenførbare registre, og patienterne gives ingen mulighed for at takke nej til deling før den finder sted. Patienterne ved ofte ikke at deres journaloplysninger nu er tilgængelige på en lang række identificerbare platforme. Det kan være at de pludselig overraskende finder ud af at en registrering eller diagnose giver problemer i kommunallægelige eller forsikringsmæssige sammenhænge.
En diagnose kan idag give anledning til behandlingskrav fra en kommune, som betingelse for at patienten kan opretholde en ydelse, på trods af at der ikke er videnskabelig belæg for denne behandling. Et forsikringsselskab kan fralægge sig dækningsansvar på baggrund af tvivlsomme, forkerte eller fejlfortolkede diagnoser. Forsikringsselskaber arbejder målrettet på at finde den slags “huller” i patienternes bevisførelse for at undrage sig erstatning.
Nu er turen så kommet til ophævelsen af forskerbeskyttelsen. Den 15. januar fremsatte regeringen forslag om at det fremover IKKE skal være en persons rettighed, at man kan frabedes sig at forskningsvirksomheder personligt opsøger patienter, med henblik på rekruttering til forskningsprojekter. Det hedder i lovbegrundelsen at det er regeringens opfattelse at “en del af det der hører med til at være en samfundsengageret borger, at man deltager i forskning. Det er med til at styrke fællesskabet”. Der fremsættes et par argumenter i den sammenhæng. Dels at forskningsindustrien klager over at beskyttelsen går ud over det faktum at man ikke kan lave fuld ud repræsentativ forskning, hvilket er rigtig ærgerligt når nu Danmark ligger inde med verdens mest grundigt gennemregistrerede befolkningsregistre.
Dels er der indenfor de sidste 8 år kun sket en tilvækst på 200.000 borgere, der forbeholder sig retten til forskerbeskyttelse. Til sammenligning var der knap 600.000 der 10 år forinden lod sig forskerbeskytte. Regeringen slutter dermed at, der nok ikke længere er den store interesse i forskerbeskyttelse, eller måske har folk direkte misforstået hvad det indebærer. Formålet er altså at sikre repræsentativ forskning og det forpligtes man til for samfundets og videnskabens skyld. I Helsinki deklarationen hedder det i punkt 5 at; hensynet til forsøgspersonen skal veje tungere end videnskabens og samfundets interesser.
I stykke 10 står der, at vi som læger skal beskytte patientes helbred, privatliv og værdighed. Der er ikke meget privatliv og værdighed tilbage når du som borger fremover, måske mod din vilje, skal finde dig i at blive registreret på en hidtil uset detaljeret facon i forhold til dine livsstilsvaner og helbredsklager, og at disse oplysninger uden at du kan protestere, bliver leveret til Statens Serums Institut, og herefter kan blive solgt fuldt personhenførbart til forskningsvirksomheder, der ser en interesse og mulighed for at tjene penge på at udvikle medicin der macher skavankerne. Konsekvensen er at vi fremover skal vænne os til med mellemrum at modtage direkte henvendelser fra forsknings og medicinal virsomheder, der ligner dem vi så i CCBR affæren sidste år. “Goddag, vi har fået oplyst at du lider af træthed, skadelig brug af alkohol, luft i maven, stress og rejsningsbesvær. Vi er igang med at udvikle en pille mod disse lidelser. Kunne du tænke dig at være med i et forsøg?” Argumentet er at man altid kan takke nej til at deltage i forsøget.
Men det er en postgang for sent, når alle oplysninger allerede er solgt. Der er ikke tale om at privatlivet er respekteret.
I øvrigt understreges det i Helsinkideklarationen ligeledes at patienter der rekrutteres til forsøg skal informeres af en uvildig læge, der skal indhente informeret samtykke. En direkte henvendelse fra selve forskningsinstitutionen, kan vel næppe betegnes som uvildig. Lægelige fremskridt hviler på forskning og en del af disse må nødvendigvis udføres som forsøg på og med mennesker. Men glem ikke at individets ret og hensynet til patienten altid går forud for videnskaben. At patienterne stiller sig selv frivilligt til rådighed for medicinske forsøg er en værdifuld gave som vi skal værne om. Den er et produkt af tillidsforholdet mellem patient og læge. Tavshedspligten er i den forbindelse essentiel. Lægen har lovet ikke at dele med andre hvad der er blevet ham åbenbaret i konsultationen med patienten, med mindre de er blevet enige herom. Patienten bliver bare ikke spurgt længere. Individets rettigheder er elimineret, fordi de trumfes af overordnede borgerpligter. Det forventes at man som god moderne samfundsborger bidrager.
Det informerede samtykke er en illusion, når der først bliver spurgt om tilladelse til deling af personlige helbredsoplysninger, efter salg og delinger har fundet sted.
Vi er igang med at underminere det tillidsbasserede sundhedsvæsen for at tilgodese overordnede interesser som økonomiske incitamenter. Hvornår har vi nået grænsen for hvad vi vil udsætte tavshedspligten, tilliden og patientens rettigheder for?

I England foregår der lignende bevægelser – læs her: http://www.theguardian.com/society/2014/jan/19/nhs-patient-data-available-companies-buy

Tidligere indlæg af Trine Jeppesen: https://aflyttet.dk/klamydiatest-det-er-ikke-anonymt-hos-laegen/
https://aflyttet.dk/vi-har-faet-oplyst-at-du-lider-af-rejsningsbesvaer-kunne-du-taenke-dig-at-vaere-med-i-et-forsog/

Tavshedspligt: Din læge SKAL sladre til hele verden

Posted on by

Gæsteindlæg ved praktiserende læge Trine Jeppesen

Vi er som udgangspunkt ikke mistroiske omkring de personlige oplysninger som for eksempel dem SKAT, kommuner og sundhedsvæsnet registrerer på os, skal bruges til andre formål, end noget der er rationelt og til fordel for os selv.
Jeg tror som sådan også, at danskerne er fuldstændig klar over at sådanne systemer ikke kan være 100% sikre. De vil altid rumme muligheden for, at “nogen” ulovligt kan skaffe sig adgang til og misbruge oplysningerne. Ligesom en bank, der aldrig kan sikre sig 100% mod røveri, eller et skib ikke kan blive 100% synkefrit. Men vi er måske lidt naive og glemmer at både banker og skibe fortsat arbejder med at begrænse risikoen, hvis ulykken indtræffer, f.eks ved ikke at have “for mange” kontanter liggende det samme sted. Af samme årsag er det meget nødvendigt at staten forholder sig kritisk til, hvor mange oplysninger det er hensigtsmæssigt at have til at ligge og flyde rundt i cyberspace.

En ting er dog hvordan vi forholder os til at begrænse det “ulovlige”, efterretningsmæssige eller kommercielle misbrug af vore personlige oplysninger, og gør en indsats for at sikre en god privatlivs beskyttelse.
Det, jeg er langt mere bekymret for, er den fuldt LOVLIGE udnyttelse af vores personlige oplysninger. I mit felt i sundhedssystemet er der sket et paradigmeskift i, hvordan staten ønsker at gribe ind i hvad vi læger skal registrere af personlige helbredsoplysninger på vores patienter. Med den nye sundhedslov er det pludselig blevet et lovKRAV, at vi registrerer en mængde personlige oplysninger på vores patienter, hvis de fejler bestemte ting ex diabetes eller KOL (rygerlunger). Staten pålægger os fx. at måle veje og forhøre patienterne om, hvor meget alkohol de drikker og hvor tykke de er, eller sågar at registrere et subjektivt bud på hvad årsagerne er til, at patienterne ikke samarbejder til at forbedre deres sundhedsvaner. På hospitalerne belønner man økonomisk de afdelinger, der registrerer disse oplysninger. Det er blevet et lovKRAV, at vi udsteder diagnoser på patienterne efter hver kontakt indenfor fx de psykiske lidelser. Det er en meget svær øvelse, der ofte ender i fejlagtige konklusioner. Desværre står diagnoserne næsten ikke til at slette, når de først er registreret.
Tro det eller ej, men på hospitalerne er der økonomi i hvilken diagnose man giver patienten, og der spekuleres i at udstyre patienten med de diagnoser, der giver flest penge til afdelingens økonomi, frem for at forholde sig nøgternt til hvad patienten rent faktisk fejler, eller IKKE fejler.

Dernæst er lægerne ved lov blevet FORPLIGTET til, at levere alle disse personlige helbredsoplysninger til en række forskellige registre, fuldt identificerbart. Det sker vel at mærke helt uden at patienten har lov til selv at gøre indsigelser, på trods af at man juridisk og etisk skulle tro, at patienterne var lovsikret ret til selv at bestemme hvem de vil dele deres personlige helbredsoplysninger med.

Staten forsikrer os hele tiden om, at når de personlige helbredsoplysninger lagres i et register, så er de fuldt aggregerede og uidentificerbare. Derfor er det ikke nødvendigt med et informeret samtykke eller en tilladelse fra patienten. Men det er bare ikke korrekt. Jeg sender dagligt mine patienters oplysninger til en række forskellige registre, hvor oplysningerne er fuldt henførbare til den enkelte. De lagres steder hvor andre lovligt kan skaffe sig adgang og kikke med. Jeg kan faktisk ikke undgå at dette sker, for alle praktiserende lægers computere er opkoblet til en såkaldt Sentinel datafangst, der snupper alt hvad der ligger på min computer flere gange i døgnet. Man kan i protest over denne manglende anerkendelse af patientens ret til at bestemme over egne oplysninger afkoble Sentinel, men det er ulovligt. Det er stærkt ufordrende for tavshedspligten og tilliden i læge-patientforholdet, at loven sætter lægernes registreringspligt og leveringspligt højere end patientens ret til selv at bestemme.

Den nye sundhedslov blev stærkt kritiseret af lægerne, for at se igennem fingrene med at patienterne har ret til at bestemme over deres personlige helbredsoplysninger. Årsagen til at staten så ihærdigt forsøger at omgå det informerede samtykke, mener jeg er fordi de ønsker at udnytte den kommercielle værdi de repræsenterer. Der er simpelhen rigtig gode penge i at sælge vores oplysninger til medicinalindustrien. Staten påstår at de ønsker oplysningerne mhp. at lette kommunikationen mellem behandlerne, at lave bedre forebyggelse og forskning.

Hvis vi kikker på udveksling af oplysninger mellem hospital og praktiserende læger, så giver det god mening at dele oplysninger om behandlinger, som vi er fælles om at varetage. Men giver det god mening at fodterapeuten skal have indblik i om en patient har fået foretaget en clamydiatest, selvom han er godt gift? Hvad stiller vi op hvis patienten ikke ønsker at dette skal deles? Hvordan skal man agere som praktiserende læge hvis en patient ønsker at de oplysninger han søger hjælp for, skal forblive fortrolige, mens loven pålægger lægen ikke at respektere dette ønske om privatlivsbeskyttelse. En simpel klamydiatest kan ganske enkelt ikke foretages anonymt i almen praksis.

Gad vide om ikke også en del patienter vil blive overraskede over, at de måske har fået diagnosen “skadelig brug af alkohol” hvis de under en hospitalsindlæggelse velvilligt har svaret på om de drak mere end 7/14 genstande om ugen? Disse patienter har ret til at blive informeret om, at diagnosen vil figurere på deres “varedekleration” resten af livet. Eftersom både kommune, forsikringsselskaber og andre kan skaffe sig adgang til patientjournalen, kan diagnoser som disse godt gå hen og blive meget prekære og endda skadelige for patienten.

Staten forsikrer at de ikke ønsker at udnytte vores helbredsoplysninger kommercielt. De ønsker udelukkende aggregerede data til forebyggelses- og forskningsformål. Alligevel er der siden sundhedsloven udstedt 2 bekendtgørelser, der har haft til formål at få fat i danskernes stærkt detaljerede oplysninger leveret til SSI(Staens Serum Institut), i ikke aggregeret form. Det er heldigvis blevet stoppet pga. hårdt benarbejde fra lægeforeningen og initiativer som “sluk for sentinel”.
Lige nu ved vi, at der arbejdes på højtryk for at formulere en ny bekendtgørelse, der har præcis samme formål. Det sidste nye jeg har hørt er, at loven vil blive forsøgt formuleret således at “data der leveres FRA SSI skal være aggregerede”. Dette er underforstået at data der tilflyder SSI er fuldt identificerbare.
Dette udgør et stort problem, fordi SSI er en kommerciel virksomhed, der lever af at sælge personlige helbredsoplysninger til medicinalvirksomheder. SSI er samtidig blevet udstyret med retten til selv at afgøre om en medicinalvirksomhed har lavet en god forsøgsprotokol, som berettiger til at de må købe oplysninger, og de har sørme også fået lov til selv at træffe afgørelser om de formelle regler om videnskabelige forsøg er overholdt. Det er et system der principielt fungerer ligesom i politiet, hvor politiet selv undersøger alt vedrørende politiet.

Juridisk bliver der gjort forskel på hvor mange godkendelser man skal igennem før man har ret til at købe patienternes oplysninger. Private virksomheder skal kun igennem en godkendelse. Offentlige forskningsprotokoller skal igennem to. Der er ikke givet en god forklaring på dette.

Der burde ikke herske nogen tvivl om, at formålet med at sikre danskernes personlige helbredsoplysninger uden at de kan gøre indsigelser, har et primært kommercielt sigte. Dette formål er et helt andet end det man sigter efter når man taler om tillid og tavshedspligt. Her er det udelukkende patientens hensyn, der er det primære formål. Så må de forskningsmæssige interesser komme i anden række som et heldigt biprodukt af patientens gode vilje til at forære sine oplysninger til videnskabens interesser.

Pligten til at tilgodese kommercielle formål, videnskab eller forebyggelse kommer ikke før personlig ret til selvbestemmelse og lægens tavshedspligt. Det er underminerende for fremtidens lægepatient forhold.

Hør Trine Jeppesen i aflyttet her:

DRAKE: Stol ikke på CSC

Posted on by

POLITIKEN 24.11.2013:
»En af de dybe hemmeligheder om USA’s sikkerhedstjenester er, at de har et meget tæt samarbejde med private aktører, og en del af samarbejdet er at udveksle data. Hvis jeg var Danmarks regering, ville jeg være meget mistænksom over for, om et firma som CSC har tilstrækkelig integritet til ikke at dele informationerne med NSA«, siger Thomas Drake, der forlod (NSA)efterretningstjenesten i 2007.
Herhjemme er CSC statens største it-leverandør og håndterer 203 offentlige databaser, blandt andre for Rigspolitiet, Skat og forsvaret.
CSC håndterer blandt andet borgernes cpr-numre, helbreds- og foreningsforhold, ligesom CSC har adgang til politiets databaser.
En opgørelse til Folketinget har vist, at staten i 2010 købte it-ydelser fra CSC for 742 millioner kroner. Til sammenligning leverede CSC for 28 gange så meget, 20,5 milliarder kroner, til det amerikanske forsvar i 2012.
ætte samarbejdsrelation mellem statens største it-leverandør og NSA.’
CSC - making it real
Her på aflyttet.dk har vi allerede i august, spekulativt naturligvis, beskæftiget os med CSC og kontrollen over danskernes data.
Men vi var ikke de første.
I 1999, da man stadig diskuterede ECHELON, stillede MFer Peter Duetoft et spørgsmål til den daværende forskningsminister.
’1.Har forskningsministeren på baggrund af den verserende debat om aflytningssystemet Echelon og CSC’s rolle i dette system gjort sig overvejelser om det hensigtsmæssige i at overlade det tidligere A/S Datacentralen helt til CSC?
2.Har ministeren gjort sig overvejelser om, hvorvidt CSC kan forsyne CSC Danmark’s systemer med såkaldte bagdøre? Mener ministeren ikke, at staten ved et fortsat delejerskab har bedre muligheder for at forhindre, at det sker?
3.Mener ministeren ikke, at det vil være betryggende, hvis staten stadig er repræsenteret i CSC’s bestyrelse, da det er bestyrelsen, der har ansvaret for CSC’s lovbestemte sikkerhedsforanstaltninger?
4.Hvad kan ministeren oplyse om CSC’s forbindelser til amerikanske efterretningsorganer?’

Svarene minder meget om hvad vi stadig hører, og dengang var det formanden for registertilsynet, Henrik Vaaben, der tog sig af det:
‘- Men om der er en sådan forbindelse eller ej, det har vi sådan set ikke nogen holdning til. Vi må gå ud fra, at firmaet overholder loven. Og vi holder da jævnligt møder med dem, hvor vi snakker om stort og småt. Nye love, driftsmæssige forstyrrelser og sådan noget.
- Mener du, at sikkerheden er god nok i et så tæt samarbejde med et fremmed lands efterretningstjeneste?
- Ud fra det I fortæller mig, mener jeg ikke, der er grund til at råbe vagt i gevær’, sagde han til Ekstra Bladets journalister Kenan Seeberg og Bo Elkjær.
Idag er svarene stort set de samme – men undskyldningen er…GLOBALISERING!
‘……Finansminister Bjarne Corydon (S) lader Digitaliseringsstyrelsens direktør Lars Frelle-Petersen svare på ministeriets vegne: »Det kan ikke overraske, at CSC, ligesom andre store globale it-leverandører, har kunder på tværs af mange lande, herunder det amerikanske forsvar. I Danmark er CSC underlagt dansk lovgivning, og den går vi selvfølgelig ud fra, at CSC overholder«, skriver han i en mail.’

Aflyttet om CSC: https://aflyttet.dk/?s=csc&submit=Search

“Vi har fået oplyst at du lider af rejsningsbesvær. Kunne du tænke dig at være med i et forsøg?”

Posted on by

gæsteindlæg ved læge Trine Jeppesen
Intro til e-journal: Ring til din region...men intet nummer eller mail?
Hvis du som patient finder det rimeligt at du selv er med til at bestemme over hvilke af dine personlige helbredsoplysninger andre skal have lov til at have indblik i og anvende til forskellige formål, kræver det at du som patient tager meget aktiv del i hvad der registreres på dig når du er i kontakt med sundhedsvæsnet.
En lang række forhold gør nu at, du som patient udstyres med tiltagende mængder af diagnoser, fordi vi som læger enten er blevet forpligtet via loven til at kode, eller indirekte fordi man økonomisk belønner læger for at screene og kode i kvalitetens og kontrollens navn. Fx kan du under en hospitalsindlæggelse risikere at blive udspurgt om livsstils adfærd. Det anses for at være god kvalitet hvis en afdeling screener for tobak og alkoholvaner. Det får de penge for. Men hvis du svarer ærligt at du drikker mere end 7 genstande som kvinde eller 14 om ugen som mand, så får du diagnosen “skadelig brug af alkohol”. Den hænger ved og kan ikke slettes. I almen praksis kan jeg ikke have en samtale med en patient med en psykisk klage uden at jeg skal give det en kode. Det er meget svært efter en kort samtale at afgøre om der er tale om en egentlig sygelig tilstand, eller blot en naturlig menneskelig reaktion, som man har behov for at vende med en læge. Jeg kan som modsvar give en tilstrækkelig uspecifik kode til at man ikke kan se hvad det har drejet sig om ex psykisk klage uden specifikation. Men uspecifikke koder har meget lidt videnskabelig værdi, og kodningen bliver derfor et meningsløst ekstra tastearbejde.
For patienten kan selv uspecifikke diagnoser imidlertid være stærkt personfølsomme, og kan i senere sammenhænge måske vise sig at blive en ulempe for patienten. Dette gælder for eksempel hvis et forsikringsselskab nægter at udbetale en erstatning fordi en gammel diagnose ikke kan udelukkes at have indflydelse på en ny lidelse man har pådraget sig.
Folketinget har 3 gange dette efterår udsted love og bekendtgørelser, hvor de forsøger lovmæssigt at tvinge os danskere til at levere alle vores data, uden samtykke til en stor database på Statens Serums Institut.
De ved stort set alt om os i forvejen, men de mangler de vigtige diagnoser. Det er nemlig dem medicinalfirmaerne skal bruge for at kunne identificere dig til at indgå i et forsøg.
Så kan vi i fremtiden se frem til i ny og næ at få breve ind af døren fra firmaer hvor der kunne stå “vi har fået oplyst at du lider af rejsningsbesvær. Kunne du tænke dig at være med i et forsøg?”Alt uploades - du kan selv se det?
Dette skete for nyligt i CCBR skandalen og er et skred i vores omgang med helbredsoplysninger. Der er også problemer i at det er medicinalfirmaet selv og ikke en udenforstående læge – den som har givet dig diagnosen – der informere dig om fordele og ulemper for lige præcis dig, i forhold til at deltage i et forsøg. Husk forskning er godt, men reglerne skal overholdes. Medicinalfirmaer ønsker at tjene penge på salg af medicin. Intet andet.
At staten nu lige pludselig er så forhippet på at få fat i vores diagnoser skyldes heller ikke som de påstår at de ønsker at skabe verdensklasse forskning. Det er fordi det kan skabe vækst i danmark og at der kan tjenes penge på det.
Jeg udstyrer ikke mine patienter med diagnoser for at skabe vækst i DK. Jeg screener og koder ikke fordi nogen ønsker kontrol med mine patienters livsstil.
Jeg ønsker at sundhedsloven skal laves om. Jeg vil ikke have kodeforpligtigelser. Jeg ønsker at patienterne tager ejerskab over deres personlige oplysninger og selv bestemmer hvem de skal deles med. Hvis de skal anvendes kommercielt kan det være at mine patienter selv ønsker at få indflydelse på, hvad den indtægt til staten så bruges til. Måske vil de have fortjenesten selv, ligesom i enhver anden fokusgruppe hvor man sælger ud af sig selv.
Kom og vær med til at støtte os i at få patienten tilbage i centrum og bevare tavshedpligten og tilliden i læge patient forholdet.

————
LINKS og citater:
DU ER TIL SALG: ‘Celle- og blodprøver indsamlet gennem en årrække og koblet med informationer om personer. Det er den guldåre, som regeringen vil stille til rådighed for industrien for at sikre vækst og arbejdspladser inden for sundheds- og velfærdsområdet.
»Inden for sundhedsdata får vi slet ikke nok ud af den viden, vi har i biobanken. Vi har helt unikke data her i Danmark. Mine europæiske og oversøiske kolleger er ved at tabe både næse og mund over, hvilket datamateriale vi har på vores befolkning,« siger sundhedsminister Astrid Krag (SF) og tilføjer som et eksempel, at der bliver taget blodprøver af alle nyfødte i landet.
Det kæmpestore datamateriale fra nationale sundhedsregistre og databaser blev sidste år samlet på Statens Seruminstitut, og nu vil regeringen så »skabe én enkel, transparent og effektiv adgang for relevante nationale og internationale aktører til brug for blandt andet forskning og udvikling«, som der står i den vækstplan for sundheds- og velfærdsløsninger, der præsenteres i dag.’

http://m.business.dk/?article=25792572-dansk-databank-skal-tiltraekke-udenlandsk-sundhedsforskning

Tidligere på Aflyttet.dk: Digital Velfærd? https://aflyttet.dk/digital-velfaerdunions-harmonisering-og-ophaevelse-af-alle-forbehold/

SPRAL – alternativ lægeforening og meget kritisk omkring datadeling kontra lægeløftet – http://spral.dk/datagate-eller-kunsten-at-regne-baglaens/

RADIO:

SNAFU: Når politikere leger med IT

Posted on by

‘Man har en plan – en genial plan! – og så er man omgivet af hundehoveder og hængerøve, lusede amatører, elendige klamphuggere, latterlige skidesprællere, talentløse skiderikker, impotente grødbønder, småbørnspædagoger og socialdemokrater!’ – Egon Olsen

Kommentar: Anders Kjærulff

OK. Nu forløber jeg mig.
Igen. Men det er for galt. Alt, alt for galt:
»Statsrevisorerne finder det foruroligende, at der i de undersøgte statslige virksomheder har været utilstrækkelig sikring mod hackerangreb og utilstrækkelig beskyttelse af IT-systemer og fortrolige digitale data. Statslige virksomheder opbevarer store mængder fortrolige data og er ansvarlige for at beskytte disse oplysninger. Det drejer sig bl.a. om kommercielt fortrolige og personfølsomme data. Disse data skal opbevares sikkert, og der bør etableres tekniske sikringstiltag, som kan styrke sikkerheden, forebygge hackerangreb og mindske risikoen for misbrug af IT-systemer og fortrolige data«.

Jep. Sådan skriver Rigsrevisionen om Statens It.
Det er dem, der tager sig af danskernes data. Dine Data. Det er dem, der kræver du skal have en digital postkasse og at du bruger nemID og som stadig ikke har fundet et alternativ til personnummergenkendelse. Det er dem, der holder kongerigets fremtid i deres hænder.
Det sku være så godt, det der digitalisering. Men det kræver selvfølgelig, at staten går foran med et godt eksempel. Det gør de så slet, slet ikke og der er tydeligvis ingen der har sat sig ned og lavet en klar plan. Torskedumt, Bjarne Corydon og Margrethe Vestager(og før jer de knoldesparkere, der søsatte Statens IT som udliciteringcentral).
Især fordi I, om nogen, havde en historisk chance for at gå foran med noget vi kunne have været stolte af, som måske kunne have været eksporteret og som under alle omstændigheder ville være mere sikkert end det vi har idag. I kunne have valgt Open Source Software og en egen, samlet løsning, drevet af folk der er til at stole på. Eller bare lavet en plan først, en plan der handlede om at gøre båden tæt – ikke om hvilken farve sejlet skal have.
Jeg mener – det er vel det mindste man kan forlange af et system, der skal styre alle vi almindelige danskeres stærkt personlige oplysninger, oplysninger I iøvrigt mener er til salg som Big Data til hvem som helst for enhver pris…? Oplysninger som i klumrer rundt med, som var det noget I leger, noget der ikke betyder noget?
Det vi har fået nu, er et ubrugeligt kludetæppe af proprietær software, af tusindvis af Windows XP-maskiner og gammel egenkodning, der kun kører på internet explorer 5 og af bunker af iPads og iPhones, enheder der ikke taler ordentlig sammen, men som I har givet adgang til samme servere og som ALDRIG bliver sikre.
Det er prisen for at udlicitere kritisk infrastruktur for at spare småpenge til firmaer som CSC og end ikke have styr på om de er DEM eller JER der står for sikkerheden….
‘Private virksomheder er forpligtede til at aflevere digitale oplysninger til staten, og borgere registreres uden nødvendigvis at ønske det. Det er Rigsrevisionens vurdering, at ansvaret for, at oplysningerne forbliver fortrolige, i sidste ende ligger hos det ministerium, som indsamler og registrerer oplysningerne. Heraf følger, at det er virksomhederne, der som dataejere har ansvaret for, at informationssikkerheden er tilstrækkelig’.
Tak for kaffe, siger jeg bare!
Uanset hvor meget magisk it-sovs(tak til Poul Henning Kamp for det billede!) man hælder ud over det hele…det kommer til at koste endnu flere penge, der bliver flere skandaler og ikke mindst: Al jeres snak om digitale tigerspring og virkelige reformer er hule og ligegyldige….vi har fået bunker popsmarte Facebooksider og uendelige mængder af pjat på Twitter…ØV og SNAFU: Situation Normal All Fucked Up!
Og så har vi slet ikke talt om Snowden, PRISM og det faktum, at DKs it-sikkerhed stadig er på amerikanske hænder…men som det ser ud allerede nu er det faktisk et mindre problem….

Læs rapporten herunder – gys og håb at nogen bliver fyret, nogen andre tænker sig om og ikke mindst, at nogen der ved hvad de har med at gøre, rent faktisk GØR noget…Det bliver ikke Corydon og Vestager, der fikser den her, de og Digitaliseringsstyrelsen er i lalala-land og kan givetvis slet ikke SE problemet. For de ved intet om, hvordan nettet fungerer. Og den iPhone, de konstant sidder og fjoller med, er i deres øjne magisk, uforståelig…IT. De aner ikke hvordan den virker, men de håber det bedste. Håber og tror.
Måske næste trin bliver fælles-bøn? Og som kursen er lagt, er det kun de højere magter der kan redde os…

INFO: LÆS RAPPORTEN HER

http://www.rigsrevisionen.dk/media/1943098/forebyggelse-af-hackerangreb.pdf