FMSØNDAG1505: AFLYTTET AFLYTTER FORSVARETS EFTERRETNINGSTJENESTE

bemærk båndoptager ved siden af mikrofon
Vi er blevet inviteret til 50 års jubilæum hos FE og har aflyttet statsminister og forsvarsminister – efter aftale – vi har talt med en analytiker om FEs historie og vi har fået et interview med Lars Findsen, chef for FE.
DAGENS LINKS: FE JUBILÆUMSSKRIFT DOWNLOAD: https://fe-ddis.dk/…/nyhe…/2017/Pages/FEfejrerjubilaeum.aspx
FORBYD SELVTÆNKENDE DRÆBERDRONER: http://autonomousweapons.org/slaughterbots/

DNAREGISTER: Sådan holder du dine gener for dig selv

Kun 517 danskere havde 10. juli 2017 spærret for sekundær brug af deres vævs- og blodprøver i Vævsanvendelseregistret. Det burde alle måske se at få gjort. Det er nemlig eneste chance for indflydelse på, hvad vores genom skal bruges til. (Og skulle det projektet vise sig at være fint og godt – så kan man bare åbne igen!)
http://www.regioner.dk/sundhed/medicin/personlig-medicin
Hvis man ikke spærrer for brugen kan materiale fra gemte blod- og vævsprøver DNA-sekventeres uden at spørge borgerne – og disse DNA-data vil automatisk overføres til det nye Nationale Genom Center hvor data aldrig kan slettes. Det gælder også for ens børn hvor den såkaldte hælprøve allerede ved fødslen gemmes for eftertiden.

LOVGIVNINGENS RAMMER
Den danske lovgivning gør det muligt at indsamle diagnostisk restmateriale, som ellers smides ud. Det betyder, at en blodprøve, man får taget på hospitalet eller hos lægen, kan sendes videre til en biobank uden at den oprindelige donor skal give tilladelse til det først.

Hvis man ikke ønsker at ens prøve bruges til forskning, kan man framelde sig i Vævsanvendelsesregistret – det er død besværligt – men der er vejledning her: https://sundhedsdatastyrelsen.dk/var
Hvis man går til registeret via borger.dk bliver man først rigtig forvirret, og her er intet gjort for at gøre det brugervenligt – man skal ud på Google, før man finder hjælp.
VI har testet systemet, og kan anføre, at der er et par tomme felter, der SKAL udfyldes, selvom der ikke står med hvad – skriv evt. ‘send mig en kvittering’ i begge.
Og husk: Giv ikke op, hvis det ikke virker – vi taler om en rettighed her – ring og mail til de relevante myndigheder, til det fungerer som det skal!

ALTERNATIVT KAN DU PRINTE BLANKET DIREKTE VIA DET HER LINK OG SENDE MED POSTEN(ligger på Side 2): https://sundhedsdatastyrelsen.dk/-/media/sds/filer/registre-og-services/nationale-sundhedsregistre/doedsaarsager-og-biologisk-materiale/vaevanvendelsesregisteret/informationspjece-vaevsanvendelse.pdf?la=da

For at få adgang til det biologiske materiale i biobanken skal et forskningsprojekt godkendes af en videnskabsetisk komité. Alle involverede skal overholde persondatalovens krav til håndtering af personfølsomme oplysninger.

Kilde: Danmarks Nationale Biobank/Thomas Birk Kristiansen

MERE OM DNA-REGISTERET

LUFTKNALLERTEN OG KAMERAERNE – Spørgsmål til justitsministeriet

Der er som bekendt bandekrig på Nørrebro og politi og Justitsministerium har taget nye metoder i brug, heriblandt overvågningsfly, der cirkler lavt over området, primært om aftenen.
Aflyttet har af flere omgang interesseret sig for, hvad politiets lejede overvågningsfly egentlig foretager sig over nørrebro, sådan rent teknisk.
Filmer de? Gemmer de resultaterne? Hvis så, hvor længe? Nøjes de med at filme, eller finder der også anden elektronisk overvågning sted – f.eks. af telefoner på jorden?
Alt det, er p.t. ikke muligt at få noget at vide om – politiets melding lyder meget kortfattet:
‘Et taktisk værktøj, der understøtter operationen. Ingen yderligere kommentarer’, skrev Københavns Politi på Twitter den 6. august.
Københavns Politi har benyttet sig af ihvertfald to forskellige fly, forsvarets Challenger jetfly og et propeldrevet Britten-Norman-Defender.
Via artikler som den her fra dr.dk er det muligt at gætte lidt på hvad der foregår: ‘Britten-Norman Defender-flyene er udstyret med fintfølende sensorer i en såkaldt ‘overvågnings-pod’ på siden af flykroppen, der med infrarøde kameraer kan se i mørke.
- Det er state-of-the-art udstyr. Det er en nyere version end den, Flyvevåbnet har, og de glæder sig til, at de får lov at købe den samme version, siger oberst Per Jan Larsen, chef for Flyverhjemmeværnet, med stolthed i stemmen’, lyder det blandt andet.
Journalist Bo Elkjær har på sin Facebook-side spekuleret lidt over, mulighederne for den der ‘overvågningspod’. Han skriver:

‘For dem der synes den slags er interessant, så testede Forsvaret under den store kriseøvelse KRISØV hvad der måske lidt populært, men sådan set præcist nok, kan kaldes et spionfly.
Det meste af dagen brummede det sortmalede fly usædvanlig langsomt og i lav højde rundt i cirkler over København.
Faktisk så meget rundt og rundt, at ruteplanen for togtet mest af alt ligner en kæmpe nullermand.
På billeder taget af bl.a. flyspottere kan man se, at det er udstyret med et specielt kamera i en grå børge, der er monteret på flyets venstre side under cockpittet.
Det specielle kamera i den grå børge er dybt interessant.
Her kan man læse lidt om kameraudstyrets kapacitet fra en operation mod korrupte politifolk:
http://www.dutchaviationsupport.eu/2009/2-%20Articles/CAE-UK.pdf
“The pictures were that sharp, that it was shown how border-police was bribed and money was handed over, and criminals got free, and this with infra red ! One will not be surprised that this is accepted as juridical evidence, and the concerning officers did not have a job anymore the next day…”
Der er mere info om det her:
http://www.copybook.com/military/l3-wescam/articles/mx-15-sensor-eo-ir-turret-long-range-imaging-system
Det er et særdeles højteknologisk overvågningsudstyr med kapacitet til anvendelse dag, nat og under ekstreme vejrforhold. Kameraet har været anvendt til anti-pirat operationer ved Seychellerne:
“A key component of the specific solution requested by CAE for anti-piracy missions was the need to track subjects of interest with ease. The MX-15 solution met these requirements with its accurate GEO-Pointing and GEO-Focus technologies.”
Dimsen kan ses her: http://www.airteamimages.com/pics/227/227108_800.jpg
Her: http://flyspot.dk/wp-content/uploads/2015/08/oy-fha8.jpg
Her: http://www.airteamimages.com/pics/227/227108_800.jpg
Og her:
http://flyspot.dk/wp-content/uploads/2015/08/oy-fha3.jpg
På dette billede kan man se den grå børge lidt mere detaljeret:
https://farm4.staticflickr.com/3773/18873840009_e85caa9ed2_b.jpg
Flyet er en Britten-Norman defender. Flyet er leaset af Hjemmeværnet på en femårig kontrakt.
Det er firmaet CAE-AVIATION, med base i Luxembourg, der har leaset flyet til det danske forsvar.
De beskriver sig selv med disse ord:
“CAE-AVIATION is the European leader in intelligence surveillance and reconnaissance services (ISR). We provide a full turnkey air-to-ground surveillance and reconnaissance (AGSR) service at short notice for governmental and non-governmental organisations.”
“Our fully integrated ISR detection, observation, command and control systems gives to the local military, police or disaster relief commander “an eye in the sky” enabling him to use his strength and assets to maximum effect.”
http://www.army-technology.com/contractors/data_management/cae-aviation/
Det er altså et fly, der bogstaveligt talt kan filme penge skifte hænder mellem forbrydere og korrupt politi, og det bliver leveret til det danske forsvar af et førende firma inden for luftbåren overvågning.
Det bliver selvfølgelig i Berlingskes begejstrede reklame for flyet til, at det skal bruges til ambulanceflyvninger, eftersøgning og måske endda lidt havmiljøovervågning, hvis politikerne vil:
http://m.b.dk/?redirect=www.b.dk%2Fnationalt%2Fnu-faar-hjemmevaernet-lov-til-at-flyve.
Hvis man skal sammenligne med en dårlig analogi, så svarer det til at indrette en Ferrari som skolebus. Man KAN godt. Men hold nu op for fa’en…
Flyet har oprindelig tilhørt det belgiske forsvar, inden det blev solgt videre, først til et firma i Storbritannien, derefter Tyskland og endelig til CAE-AVIATION og altså det danske forsvar.
Her er hele flyets historik, siden det fløj første gang 4-6-1976.
B07 c/n 523 ex G-BDVX (testregistration) Callsign OT-ALG Equipped for paradrops
040676: first flight
100976: taken on charge 040676 eerste vlucht / ex G-BDVX
240703: wfu
080803: noted wfu in maintenance hangar Brasschaat, was being cannibalised for spares
050505: noted stored Brasschaat (outside)
270106: offered for sale at Brasschaat (tt 5093 hours, 7451 landings)
000006: sold to Fly BN Ltd.
080806: registered G-BDVX Fly BN Ltd, Hangar 3, Bembridge Airport, Bembridge, PO35 5PR, United Kingdom
251006: departed Brasschaat to Bembridge as G-BDVX
011106: noted at Bembridge
210507: cancelled as G-BDVX
210507: registered as G-OBNL B-N Group Ltd, Bembridge Airport, Bembridge, PO35 5PR, United Kingdom
300410: cancelled as G-OBNL
000610: first noted as D-ISLE Air Hamburg, Hamburg-Fühlsbuttel
060315: registered as OY-FHA CAE Aviation, Luxembourg
010515: first noted as OY-FHA Danish Air Force Home Guard (after repaint at Eindhoven, the Netherlands)
Man kan se på billeder af flyet under tysk registrering, at også den store antenne over cockpittet er eftermonteret af CAE-AVIATION.
http://www.flugzeugbilder.de/search4.cgi?srch=D-ISLE&stype=reg&srng=2′

Rune Lund fra Enhedslisten har stillet justitsminister Søren Pape Poulsen en række spørgsmål om flyet – der ventes stadig på svar: ‘Ministeren bedes redegøre for, hvilke muligheder dansk politi og militær i dag har for overvågning og videooptagelser fra luften, for eksempel i form af droner eller fly, herunder hvilken lovhjemmel denne overvågning måtte have. Er der under bandekonflikten i København siden 1. maj 2017 fra danske myndigheders side foretaget videooptagelser og videoovervågning fra fastvingede fly, helikoptere eller droner med henblik på at forebygge eller efterforske bandekriminalitet eller registrere mistænktes færden? I bekræftende fald ønskes lovhjemlen hertil beskrevet. Vil det efter gældende dansk lov være lovligt for myndighederne at anvende overvågning af den art, der beskrives i artiklen “Politi opklarer mord med flyovervågning af en hel by” (https://ing.dk/artikel/politi-opklarer-mord-med-flyovervagning-af-en-hel-180486 …), og foregår der noget lignende i Danmark?’
Han har også spurgt om følgende: ‘Ministeren bedes redegøre for, om dansk politi benytter sig af Stingrays, også kendt som cell site simulators eller IMSI catchers, og i givet fald på hvilken måde? Ministeren bedes ligeledes redegøre for det juridiske grundlag for brugen af denne teknologi?’
LINK: http://www.ft.dk/samling/20171/almdel/REU/spm/80/index.htm

Aflyttet følger sagen!

MINI-SUND: Nationalt Genomcenter bliver database med ALLE danskeres DNA – indsamlet ved lovkrav

Mens vi danskere diskuterer burkaer og liderlige filminstruktører fra USA, er sundhedsministeriet(mini-sund?) i gang med at lave en GEN-DATABASE over samtlige borgere i Danmark – i første omgang tilsyneladende kun for vores egen skyld omend på et yderst tyndt grundlag: ‘Personlig Medicin’, det næste fatamorgana i De Tekniske Fixeres store hallucination – og naturligvis med TVANG – for hvis du siger ja til personlig medicin, så skal Genom Banken have dit DNA.

Forslaget har sidste høringsfrist den 16.10 – og har så godt som INGEN opmærksomhed fået fra den danske presse, selvom det i den grad får betydning for os alle sammen.
“Personlig Medicin har et kæmpe potentiale og er i en rivende udvikling i flere lande. Hvis vi skal kunne matche de andre lande og tilbyde danske patienter en effektiv behandling, der er målrettet den enkelte, skal vi i gang nu med at realisere vores strategi. Derfor er det vigtigt, at vi får etableret et nationalt genomcenter, der med afsæt i et tæt samarbejde på tværs af de stærke faglige miljøer, vi har i Øst- og Vestdanmark, kan sikre fremdrift i arbejdet og forankre indsatserne i hele landet.”
Sådan sagde sundhedsminister Ellen Trane Nørby i februar – til en pressemedarbejder i Sundheds og ældre ministeriet.
‘Sagen er ret enkel: Er vi i stand til at give patienterne den rigtige behandling fra starten af, bliver de også hurtigere raske. Og når patienterne bliver hurtigere raske, kommer de hurtigere tilbage på arbejdsmarkedet. Det er bedst for borgerne, det er bedst for samfundet. Det er en win-win’, siger Bent ‘vi-trykker-bare-enter’ Hansen, Formand for Danske Regioner.

http://www.regioner.dk/sundhed/medicin/personlig-medicinPersonlig Medicin er en stærkt omdiskuteret og meget kostbar behandlings-metode, hvor man ud fra den enkelte persons genom sammensætter en præsis, individuel behandling.
Måske virker det, men der er en række metodiske problemer: hvordan skal man f.eks. kunne lave sammenligninger i forsøgene, hvis hver behandling er individualiseret?
Det der tilgengæld er helt klart er ideen bag genomcenteret: Staten vil gemme ALLE danskeres DNA, der så ligger samlet og kan bruges, når det er nødvendigt.
Sikkerhedsmæssigt er det stærkt problematisk med nuværende dansk track-record for IT-sikkerhed og man må frygte, at der vælges CloudLøsninger med udenlandske aktører – feks. IBM eller Google.
Sidstnævntes moderselskab, ALFABETH, har iøvrigt gang i et tilsvarende FRIVILLIGT forsøg: https://www.projectbaseline.com/ – Project Baseline er allerede under kritik for at skabe massive mængder af stigmatiserende data – med kommercielt salg for øje – se WIRED artikel her: https://www.wired.com/2017/04/wholl-really-benefit-verilys-exhaustive-health-study/

Der står masser i det danske lovforslag om at borgerne har RET til at nægte brug, men hvis det virkelig var tilfældet, må man stille sig selv følgende to spørgsmål:

  • 1. Hvorfor er borgenes DNA ikke krypteret med borgerne som eneste , private nøgleholder?
  • 2. Hvorfor er deltagelse i registeret ikke som udgangspunkt frivillig?

Samtidig åbner selve eksistensen af et Nationalt Genomcenter op for en række yderst kritiske problemstillinger, som Folketinget hidtil behændigt har bevæget sig udenom. Vi tager lige nogen af dem her

  • 1. Skal politiet have adgang ved særligt vigtige/komplicerede sager? Terror? Mord? Og hvorfor ikke, når data nu ligger der?
  • 2. Kan forsikringsselskaber kræve adgang til borgernes DNA i genomcenteret – de ligger der jo allerede?
  • 3. Kan staten som arbejdsgiver scanne en kommende medarbejders DNA med henblik på at frasortere personer med særlige sygdomme?
  • 4. Kan kommuner og regioner søge indsigt i borgeres DNA i forbindelse med twister omkring førtidspension/erstatning/arbejdsprøvning?
  • 5. Skal man have pligt til at lade sig behandle forebyggende for lidelser, man kan være disponeret for? 
  • 6. Skal man påtvinges viden om, at man evt. er disponeret for forskellige 
  • lidelser?
  • 7. Har man pligt til at oplyse evt. kommende ægtefæller/partnere om, at 
    man har en arvelig “skavank”?
  • 8. Indgår materialet i denne genom-bank i det materiale, som 
    Sundhedsdatastyrelsen og ministeren har mulighed for at videregive til 
    f.eks. medicinalfirmaer?

- find selv på flere, (har lige tilføjet en flok fra en læser) og send gerne til lyt@aflyttet.dk

 

Guide til et hemmeligt interview

For en måneds tid siden lavede jeg et meget tys-tys interview med en mand fra Island, der havde en fortid han i første omgang ville være diskret omkring. Manden hed Jason Katz, han er programmør fra USA, og han kom lovlig tæt på WikiLeaks og FBI og endte iøvrigt på Island, hvor han indtil nu, har levet et meget, meget diskret liv.
Men for et par måneder siden, kom denne artikel i Vice Magazine: https://motherboard.vice.com/en_us/article/jason-katz-wikileaks – og så var historien jo ude – så jeg fik fat i ham, via en bekendt og via SIGNAL fra Open Whisper Systems, en krypteret (sms-agtig) beskedtjeneste. Du kan hente det her: https://whispersystems.org/
Men man kan mere end bare skrive beskeder – man kan også RINGE over SIGNAL, så det blev den måde vi lavede interviewet på. Telefonopkald via signal er fuldkrypterede og kan ikke aflyttes – med mindre man altså lægger sin mikrofon ovenpå telefonen og bruger speakerphone, hvilket jeg gjorde, efter aftale.
Og så gik jeg i gang med at klippe, men havde også lovet Katz, at han ville få mulighed for at høre, hvad han egentlig havde sagt, før jeg sendte det.
Og så var vi nød til at prøve et andet program, der viste sig forbavsende let at bruge: ONION-SHARE. Med ONIONSHARE kan man dele filer via TOR-netværket, uden andre end modtageren ved, de er der.
Du kan hente ONIONSHARE her: https://onionshare.org/
I sidste ende kom der et program ud af det – og så er det jo egentlig ligemeget med al det hemmelighedskræmmeri – men nu fik vi testet teknologien – det virker og er nemt!
HØR UDSENDELSEN HER: http://www.radio24syv.dk/programmer/aflyttet/18832983/wikileaks-manning-og-turen-til-island-1
Efter programmet gjorde @ThomasTuxTech opmærksom på, at han har lavet en GUIDE til OnionShare – den finder du her: https://matrixedu.dk/index.php/guides-til-at-beskytte-dit-digitale-privatliv/
Han har også en guide instellation af TOR på windows her: https://matrixedu.dk/index.php/installation-af-tor-browseren-pa-en-windows-computer/

MERE OM SIKKERHED? LÆS AFLYTTETS GUIDE HER

Stop 3s snagen i dine digitale fodspor: Ring til dem!

Aflyttet har fulgt journalist Frederik Kulagers kamp mod 3s overflødige registreringer af deres kunder. Kulager har nu erhvervsstyrelsens ord for, at 3 ikke må registrere så extensivt som de gør – og vi har fundet ud af, hvordan du får dem til at holde op!

18. januar i år skrev Frederik Kulager artiklen
“Afsløring: Jeg bliver systematisk overvåget hvert femte minut af mit teleselskab. Selv når jeg ikke bruger telefonen”
‘I Danmark er teleselskaber pålagt at gemme oplysninger om, hvor vi er, når vi modtager en sms eller et opkald. De oplysninger gemmer de i op til et år, i tilfælde af at myndighederne vil vide, hvor du som potentiel gerningsmand har opholdt dig. Men det, 3 gør, er noget andet.
Selskabet gemmer de samme oplysninger, selv om man hverken har sms’et, ringet eller været på internettet. 3 registrerer og gemmer, hvor du er cirka hvert femte minut (det kan varierere), blot du bevæger dig uden for en dør med en telefon i lommen’, skrev han bla.
Skærmbillede fra ZETLAND artikel af Frederik Kulager
På de 54 dage, Kulager fik indsigt i, blev der lavet 1.848 registreringer af, hvor og hvornår han var et sted. Det er 34 registreringer om dagen.
Han beskrev også hvordan mobilselskabet 3 registrerer såkaldte location updates for deres kunder – og andre selskabers kunder på 3’s netværk – uden samtykke.
Location updates er data om, hvor telefonen befinder sig i verden. Det sker også når telefonen ikke bliver brugt.
Det sker hver halve time, hvis telefonen ikke bruges til opkald, sms eller internettet.
Hvis telefonen er i brug sker det, ifølge 3, >>oftere<<.
Disse location updates gemmer 3 i 60 dage - og det er ikke lovligt, siger Erhversstyrelsen.
Aflyttet ringede til 3, for at høre, hvordan man kunne slippe for den ekstra overvågning og 3 siger, at de er i gang med en behandling af sagen.
Erhvervsstyrelsen har givet dem indtil 12. juli til at melde tilbage. Derfor ønsker 3 ikke at kommentere på sagen i øjeblikket.

Aflyttet har talt med Head of PR and communications hos 3, Rikke Juul Hansen, som siger, at 3 fortsat registrerer location updates for brugere på deres netværk.
Ud over 3’s egne kunder, gælder det også kunder hos selskaberne Oister og Plenti, der bruger 3’s netværk.
Hun siger dog, at man som kunde hos 3 kan kontakte selskabet, hvis man ikke ønsker at få registreret location updates for sin telefon.

Man kan kontakte 3’s kundeservice på telefon: 70 31 33 13 eller skrive til dem via en formular på deres hjemmeside.
Du kan høre Frederik Kulager i aflyttet på radio24syv, søndag den 2.7.2017 eller via podcast.

SAMMENHÆNG, SMARTPHONE OG SILLICON VALLEY FØRST?

KOMMENTAR: Tirsdag den 4.4 landede innovations- og finansministeriets første udspil til et nyt Danmark: ‘Sammenhængsreform: Borgeren først – en mere sammenhængende offentlig sektor’ hedder det, på ægte DJØFsk, med dobbelt sammenhæng, og hvis nogen skulle være i tvivl, så handler det selvfølgelig om mere digitalisering, forklædt som effektivisering og som noget, der sætter ‘borgeren i centrum’.
Det gør det også. Borgeren, du og jeg, kommer til at sidde helt alene hver især og betjene vores surt indkøbte maskiner i et accellererende inferno af selvbetjening. Vi er der allerede – men det kan blive endnu værre, især da man tydeligvis har sprunget alle de kedelige ting over.
Hvor er f.eks. den samlede vision? Hvordan skal Danmark køres? Foretrækker borgerne overhovedet en digital løsning? ER det egentlig billigere end det var før? Hvilke nye job, skal de fyrede offentlige ansatte have? Og er hvad skal alle de ekstrafokuserede, bonusbetalte ledere dog lave, nu hvor det tydeligvis er planen at skille sig af med deres medarbejdere? Lede hinanden? Bestille konsulentrapporter? Tale med SIRI i deres iPhones?
For den der massive ‘benchmarking’ af medarbejdere, der lægges op til i Sammenhængsreformen(Læs: Endnu flere måltal, mere DJØF, mere New Public Management!), den kan computere vel også, i den grad, tage sig af?
Hvis digitaliseringen p.t. er en bil, så er den langt fra selvkørende. Vi er snarere punkteret på et par af hjulene(Nets/nemID/SKAT/polsag osv.osv), ingen har monteret sikkerhedsseler(CSC-sagen) og bremserne er aldrig prøvet af – man aner tilsyneladende ikke hvor de sidder. Eller om der er nogen. Måske mener centraladministrationen simpelthen bare, at der ikke er nogen vej tilbage?

Der skal ikke bremses op og tænkes.
I stedet sætter vi farten op og kører hujende ind på motorvejen i den forkerte vejbane uden kort og med sikkerhed som absolut laveste prioritet, for det har vi (vistnok)lovet at lave senere på året?
Tilgengæld satses der på ‘alle data ET sted‘=single point of failure og så en masse usammenhængende singularity-halløj om kunstig intelligens, machine learning og ‘nudging’ en masse, noget der bare skal hældes ud over det hele som magisk it-sovs, så glider det hele i olie og vi trykker bare enter – SÅ kører det?
Så hvis du troede, at du kunne lægge smartphonen lidt væk nu, at du kunne få hjælp hos en effektiv stat, gerne i form af rigtigt sammenhængsskabende mennesker, nogen du kan tale med, som gør noget for dig for skattekronerne, så kan du godt tro om igen: De få personer, der er tilbage, er her kun som kontrollanter. Det her er selvbetjening, du, med borgerne som selvansvarlige automater for alle indtastninger som motor. Og du får travlt:
Vi kigger ind i et embedsmandskorps, der nu endegyldigt har fået fat i alle data om alle danskere (og ovenikøbet tvunget os alle sammen til selv at vedligeholde dem og sørge for de er korrekt indtastet), der er håbløst forelskede i styring, måltal og kontrol!
Sammenhængsreformen er en lang automatiseringsmaskine med indbygget infocalypse på steroider.
Regeringens topfolk har tydeligvis været på studierejser til Sillicon Valley og har begejstret tænkt: Sådan skal vi også være. Vi vil klikke på vores telefoner og være effektive.
Desværre ender det efter al sandsynlighed anderledes. Med mindre konsulentbranchen – og her især de fra USA – kan siges at være en del af Danmark?
Vi bliver ikke en skabende nation – vi kommmer til at være endeløse forbrugere af betalte, menneske-farmende, services fra meget store firmaer – og mens borgerne bliver mere og mere nøgne, er der intet, der tyder på, at staten har tænkt sig at åbne tilsvarende op.
Det ville ellers have klædt dem. Men nu er chancen forpasset.
For enhver sammenhæng.

CITATER FRA REFORMEN:
‘Mere systematisk anvendelse af adfærdsindsigter (nudging)
En række lande med UK og USA i spidsen har de senere år arbejdet systematisk med adfærds- indsigter – også kendt som nudging. Flere danske myndigheder er også i gang med forskellige initiativer. Regeringen vil tage initiativ til at styrke arbejdet med nudging i den offentlige sektor.’
‘Systematisk benchmarking
Regeringen vil etablere en enhed, der systematisk skal arbejde med benchmarking af kommuner og regioners opgaveløsning, herunder på institutionsniveau. Formålet er at skabe større åbenhed om resultater og opgaveløsning i den offentlige sektor – også til gavn for borgerne.’
‘Nye teknologier som kunstig intelligens, robotteknologi, machine learning mv. har potentiale til at skabe en bedre og mere effektiv offentlig sektor. ‘
‘Desuden vil regeringen skabe bedre rammer for innovation og fornyelse af den offentlige sektor. Det gælder fx en mere systematisk anvendelse af adfærdsindsigter, som er afprøvet i andre lande, og en større åbenhed om resultater på de store velfærdsområder gennem systematisk benchmarking på tværs af institutioner. ‘
‘Mere digitaliseringsklar lovgivning, bedre dataanvendelse og nye teknologier skal give hurtigere afgørelser til borgerne, større gennemsigtighed og mere effektiv sagsbehanding. Regeringen vil igangsætte et arbejde med at gennemgå de store ydelsesområder, fx boligstøtte og folkepension, for at øge automatiseringen af den offentlige administration. ‘
‘I dag er der juridiske og tekniske barrierer for, at myndigheder kan dele og genbruge relevante data. Regeringen vil derfor igangsætte et arbejde, der skal skabe en mere smidig, transparent og effektiv regulering af datadeling mellem myndigheder. Herudover vil regeringen fremme en fælles it-arkitektur, som gør det mere sikkert og effektivt at dele offentlige data. Der er desuden taget vigtige skridt mod at forbedre kvaliteten af grunddata og stille dem til rådighed for offentlige og private parter.’

LÆS HELE UDSPILLET HER!

LÆS OGSÅ:
Mere om DIGITALISERING: SingularityU – Kæmpestort for Danmark!
Digital Velfærd?

Edward vs Edward: Snowdens motiver genbesøgt

Edward Snowden har siden 2013 måttet lægge ryg til ikke så få beskyldninger om forrædderi, spionage og slet skjulte motiver til at afsløre omfanget og karakteren af NSAs verdensomspændende overvågning.
Nu er Edward igen i søgelyset fra en anden Edward, Edward Jay Epstein, en respekteret journalist med en ny bog på vej – ‘How America lost its secrets: : Edward Snowden, the Man and the Theft’, der udkommer om en uges tid.
Fra Edward J. Epsteins hjemmeside http://edwardjayepstein.com/
Men allerede før den er på gaden, er Epstein i seriøs bad standing blandt privacy-folket og Snowdens støtter: Han skrev nemlig en artikel i Wall Street Journal og den fik folk på stikkerne.
Den hed ‘The Fable of Edward Snowden’ og her beskylder Epstein Snowden for at lyve stærkere end en hest kan rende. Han baserer blandt andet sine påstande på en ny deklassificeret rapport fra et kongres-udvalg, der har undersøgt Snowden sagen – link til den her: http://intelligence.house.gov/uploadedfiles/hpsci_snowden_review_declassified.pdf

Derudover har Epstein besøgt Rusland to gange – og talt med tidligere KGB-agenter og med Snowdens advokat.
Han har også forsøgt at få Snowden selv i tale – men fik nej.
Edward Jay Epstein mener, at Snowden har løjet om følgende emmer:
1. Har har ‘stjålet’ langt flere dokumenter, end han og journalisterne bag ham siger(1.5 millioner)
2. Han har haft kontakt til Rusland, mens han ventede i Hong Kong.
3. Han slap ud af Hong Kong på mystisk vis og måske var endemålet Moskva fra begyndelsen?
4. Han har afleveret vigtig og yderst sensitiv information til Rusland, selvom han siger det modsatte.
Epstein kalder altså Snowden for en tyv, en overløber og en løgner.
Det har givet en række modsvar på nettet, blandt andet af sikkerhedsekspert Robert Graham, der ellers ikke bryder sig meget om Snowden i det hele taget – http://blog.erratasec.com/2016/12/your-absurd-story-doesnt-make-me.html?m=1
‘I am no Snowden apologist. Most of my blogposts regarding Snowden have gone the other way, criticizing the way those like The Intercept distort Snowden disclosures in an anti-NSA/anti-USA manner. In areas of my experience (network stuff), I’ve blogged showing that those reporting on Snowden are clearly technically deficient.
But in this post, I show how Edward Epstein is clearly biased/untrustworthy, and how he adjusts the facts into a character attack on Snowden. I’ve documented it in a clear way that you can easily refute if I’m not correct. This is not because I’m a biased toward Snowden, but because I’m biased toward the truth’, skriver Graham, og gennemhuller det meste af Epstiens Snowden kritik.
Herhjemme var Information på banenhttps://www.information.dk/udland/2017/01/nye-udokumenterede-anklager-snowden-spion-rusland -
‘Beskyldningerne om, at Edward Snowden har fungeret som spion for Rusland, har fået nyt liv efter blandt andet afklassificeringen af en efterretningsrapport. Men der er stadig ikke noget, der for alvor peger på, at det er sandt’, skrev de.
Og så var der Peter Kofod, der gik mere radikalt tilværks i en kommentar på medium, hvor han gik direkte efter Berlingske Tidende, der havde refereret Epsteins artikel under overskriften: ‘Var Snowden en simpel spion for KGB?’
https://medium.com/@peterkofod/snowden-berlingske-kgb-fake-news-b2119c1205fa#.3xnh5b6t4

På aflyttet tror vi på, at høre ALLE sider af en sag. Derfor skrev vi direkte til Epstein og bad ham om at give os sin version – det blev til et 37 minutters interview, der helt uredigeret(og med masser af dumme spørgsmål fra Anders Kjærulff og en irriterende lyd af en e-cigarret i venstre kanal) kan høres HER:



EKSTRA: Aflyttet har før talt med Jay Epstein – sidst var det om Dominique Strauss Kahn skandalen, som Epstein mener er et komplot – den kan genhøres her:

Internet-Sikkerhedsguide 2016-17

UNDER KONTRUKTION/WORK IN PROGRESS: Har du tips – send til lyt@aflyttet.dk
(senest opdateret 31.3.2017)
Regel nr. 1:
KEEP EVERYTHING IMPORTANT OFFLINE!


Al information, der har værdi, risikerer at blive hacket over tid. Væn dig til det.
Sådan er det. Derfor: Hvis noget virkelig er vigtigt for dig – så lad være med at bruge nettet til at snakke om det – hvis du kan!
Men da vi ikke kan undvære at have følsom information on-line, som den gennemdigitaliserede verden ser ud nu, er vi nød til at benytte os af, hvad man nu kan, for at beskytte os nogenlunde  – det kommer der eksempler på længere ned i teksten.
Tænk generelt over, HVAD du lægger ud – behøver du fortælle fuld fødselsdato og år til Facebook eller Google? For hvis du gør det, så har evt. hackere allerede de første seks cifre af dit cpr-nummer=de mangler kun fire tal=det tager få minutter at gætte sig til de sidste for en computer…
Og med dit CPR nummer og fulde navn, kan der laves mange ulykker.
Vær forsigtig.
Husk den gyldne regel: Ville du fortælle det her til en vildt fremmed på gaden? Hvad du hedder – hvor du bor? Give dem et billede af dig selv? Af dine børn?
For selvom vedkommende smiler, er det som bekendt ikke sikkert, det er en sød person? Vel.
Sund Fornuft i førersædet.
Og hvis noget LYDER for godt til at være sandt – ja, så ER det nok for godt til at være sandt!

REGEL nr. 2:
DÆK DIT WEBCAMERA TIL!
Du bruger iikke det webcamera til RET meget alligevel? Egentlig? Hvorfor så sidde og kigge direkte ind i det, hver gang du benytter din computer? Og hvorfor behøve at bekymre sig om, at nogen måske kigger med?

Sæt et klistermærke for – et stykke plaster eller endnu bedre: Et stykke maler-tape(som lader lys nok passere til at lysmåleren i computeren stadig virker) er faktisk tilstrækkeligt.
Og nu du ER igang: Hvad med dit smart-tv? Er der også et kamera der – der stirrer direkte ind i din stue? Frem med tapen! NU!
Hvorfor? Well. Læs f.eks. Phillips historie her: http://www.mx.dk/feature/coverfull/story/30635931

Regel nr. 3:
Opdater Opdater….

De fleste hardware producenter følger selv med i sikkerheden omkring deres produkt – når de beder dig om at opdatere – så er det ikke for sjov. Gør det!
Og det gælder også dine apps og styresystemet i en mobil.
MEN: Gør det ikke på Cafe eller når du er på ferie – vent til du er hjemme – risko for man-in-the-middle angreb er større på åbne, fremmede netværk-

Regel nr. 4:
Få styr på dine passwords
. Hav forskellige til hver tjeneste.
Skriv dem ned på et stykke papir, og gem dem et sted, du kan finde dem igen,  hvis du ikke er teknisk nok anlagt til at finde ud af password-managers.
Papir og gode passwords er en god kombination.
Risikoen for at nogen bryder ind i dit hjem og finder den seddel, er minimal i forhold til at nogen gætter et alt for nemt password – og det er farligt kun at have eet fast password, da en angriber så får adgang til ALT.
Brug 2-factor-autentication de steder du kan. Du kobler kort sagt din mobil sammen med din computer ifbm. at du bruger et site(som Facebook eller Google)=du får en besked og en kode til din mobil, når du(og andre) skal logge ind.

Regel nr. 5:
Brug VPN

Virtuelt Private Netværk beskytter dit privatliv og mindsker risikoen for angreb. Der er mange udbydere – men ikke alle er lige gode til det – hold fingrene fra HOLA, der spionerer mod dig samtidig og bruger dig i BOT-nets -
Her er en liste over VPN-services, rangeret efter grad af privatliv.
NB: Hvis du f.eks bruger (opdateret) Windows 7 eller 10 er det delvist indbygget – det er godt!
https://torrentfreak.com/vpn-anonymous-review-160220/

F-secure tilbyder services, der virker på både mobil og computer – det hedder Freedome

Regel nr. 6:
Opdater dine WEBbrowsere
Hele tiden!
Der er stor forskel på sikkerheden i den måde, du går på nettet via din webbrowser – mange hackere bruger webbrowseren til at køre skadelig kode på din maskine, og hvis du skal undgå det, skal du OPDATERE din browser – check om du har seneste version!
Det er lidt en religionssag hvilken browser der er sikrest og det kan ændre sig overtid. Firefox og Crome er opensource og ret sikre. Safari er solid. Anvend gerne forskellige webbrowsere til forskelige ting – en til netbank, en anden til almindelig surfing, en tredje (tor) til private sager.
Mange browsere(i default mode) lækker iøvrigt information til annoncører og data-miningselskaber – du kan tjekke HVOR meget via det her værktøj:
https://panopticlick.eff.org/

Regel 7:
Har jeg købt det for billigt?
Mange moderne ting har indbygget internet. Det kan være dit kamera, der selv via wifi kan lægge sine billeder på din harddisk, det kan være dit TV eller et overvågningskamera? Fælles for det hele er at de her dimser befinder sig på samme net, som du går på netbank med!
En dims, der skal på dit netværk, skal helt have et nyt password som DU har valgt – standard passwords er typisk nemme at gætte.
Kræver den ikke passwords for at gå på /kan du ikke ændre noget – så har du nok købt det lidt for billigt. Overvej om det bør være på nettet. Overhovedet.

Regel nr. 8:
Sociale Medier er Sladrende Medier

Facebook, Twitter, Instagram og YouTube og alle de andre, er gratis services som vi bruger mere og mere.
Men når det er gratis, gælder der en samlende regel: Det er DIG der er varen!
Sociale Mediers(og store dele af nettet i det hele taget) forretningsmodel er, at indsamle data om dig og sælge dem til annoncører i mere eller mindre anonymiseret form. Nogen services, som f.eks. Facebook og Google, sælger også til politikere og åbner gerne op for data hvis myndigheder som politi eller efterretningstjenester spørger efter dem med en dommerkendelse i ryggen.
Det skal man være klar over.
Du kan se en liste over, hvor mange data Facebook gemmer om dig hos Europe-VS-Facebook, et site drevet af østrigeren Max Schreems.
Generelt skal du regne med, at ALT du lægger på Sociale Medier er OFFENTLIGT – altså skal du være parat til at stå ved det over for hvem som helst – som stod du på gaden og delte foldere ud til forbipasserende.
Lad være med at give dit fulde navn på Some, LYV gerne om fødselsdato og år. Og læg ikke din fysiske adresse derud – det er der folk, der var glade for en ny computer, som de tog et billede af og lagde på Facebook, der fandt ud af var en dårlig ide, da indbrudstyvene kom et par dage efter…

Regel nr. 9:
Søgemaskiner der søger DIG!

Når du søger information på Google, gemmer de tre ting om dig:
1. De ord du søger på
2. Hvilke resultater du får
3. Hvilket af resultaterne du klikker på

Kig på de tre. Og tænk over, hvor meget man kan finde ud af om dig ved hjælp af de tre ting ud fra de tusindvis af søgninger de fleste af os laver om året.
Læg så oveni at google gemmer:
HVOR DU ER
DEN MÅDE DU TASTER PÅ (FINGERPRINT)
HVORDAN DU PLEJER AT HOLDE DIN COMPUTER
…og 42 andre ting….
…så begynder det at blive uhyggeligt!
Men der er alternativer:
duckduckgo.com og startpage.com er gratis søgemaskiner, der IKKE gemmer noget om dig – overhovedet. F-secure bruger Google, men blokerer for sporing OG tilbyder også advarsler mod farligt indhold – et eksempel her:
https://search.f-secure.com/search?query=fake%20news&fs_uo=provider&fs_p=freedome
Du får muligvis lidt andre, mindre personlige resultater – betragt ikke-sporende-søgemaskiner som en god bibliotekar, der ikke går og gemmer på informationer om hvilke bøger du læser.
Det er samtidig en måde at bryde ud af FILTERBOBLEN på – se hvad DET er..
HER:

Regel nr. 10: Brug sikker mail

Vi bruger alle sammen e-mail. Og mange af os bruger gratis services fra Facebook, Yahoo, Microsoft eller Google.
Her gælder igen reglen: Hvis det er gratis – er du varen.
Derfor LÆSER Google(og facebook) dine mails – scanner dem for ord, de kan bruge til at give dig ‘relevante’ annoncer og til at bygge en ‘skyggeprofil’af dig til andre markedsføringformål.
Men der er en række alternativer, her er et par stykker:
PROTONMAIL – ekstremt sikker schweitzisk løsning.
TUTANOTA – Tysk mailprodukt, nemt at sætte op, har app til telefon – fuldkrypteret mellem andre tutanota-konti – og man kan lave koder i enkelte mails til systemer udefra.
Kryptering er generelt godt – hvis du har lyst til at pusle med den tungere del af det, så skal du have fat i GPG, den åbne og gratis udgave af PGP(PrettyGoodPrivacy) og få dig en offentlig og privat nøgle.
Det her er ikke et mail-system – men software, der kan kode(kryptere) dine meddelelser, uanset system, så kun modtageren har adgang til dem.
Det er lidt kompliceret – men prøv at lege med det….

Regel 11: Hardware kan være ude på noget….

Regel nr. 12: BESKEDAPPS TIL SMARTTELEFONEN

Sikre krypterede beskedapps er ikke ulovlige at bruge. De sikrer, at dine beskeder ikke kan læses af andre end modtageren undervejs, og nøglen ligger på telefonerne.
De fleste moderne er ligeså nemme at bruge som almindelig sms.
Eksempler på krypterede beskedapps er SIGNAL, Telegram, Whatsapp og Wickr, og der kommer hele tiden nye til.
Det danske firma DENCRYPT laver en professionel krypteret beskedapp(der benytter patentet dynamisk kryptering), der ligesom flere af de andre også understøtter krypteret nettelefoni.
SIGNAL og Whatsapp bruger samme krypteringssystem fra Openwhispersystems.
Myndighederne i Storbritannien ønsker p.t. adgang til Whatsapp, som hævdes at anvendes at terrorister.

Regel nr.13: Tænk styresystem?
IKKE FOR AMATØRER: Hvis du har lyst til at være meget sikker og er meget dygtig – så kan du installere styresystemet QUBES eller TAILS  i din maskine…
Guide til QUBES: https://matrixedu.dk/index.php/2016/12/03/installation-og-konfiguration-af-qubes-os-3-2/
Guides til TAILS: https://matrixedu.dk/index.php/blog/#
https://tails.boum.org/

billede af guide til selvforsvar https://ssd.eff.org/

 

 

 

 

 

LINKS til mere viden:
Electronic Frontier Foundation er en uafhængig borgerrettighedsorganisation, der specialiserer sig i dit digital liv: Her er en fuld guide til digitalt selvforsvar – værd at læse og benytte: https://ssd.eff.org/

Tidligere guides fra AFLYTTET:
Den store sikkerhed- og privatlivs-Guide 2014-15
KRYPTER: Pas På dig SELV

 

Kort tale ved ‘drivingIT16′ – 4.11.2016

#drivingit16

Hvad er det JEG mener med ‘PRIVACY’ – privatliv?
Det er:
retten til at rulle gardinet for
retten til at være fri for uinviterede gæster.
retten til at kunne være i fred
retten til at være anonym

 

Jeg mener ikke, vi reelt har de rettigheder længere, som det ser ud nu.

Jeg har ikke som sådan noget IMOD ny teknologi.

Jeg har til gengæld meget imod fantasiløs, desperat, grådig og farlig brug af ny teknologi.

Jeg mener, vi er i gang med at reducere og varegøre mennesker.

At vi laves om til dataleverandører, data vi ovenikøbet selv er ansvarlige for at få tastet korrekt ind på maskiner, vi selv skal vedligeholde og opdatere.

Jeg mener at Big Data – som det praktiseres nu – er luskeri, hvor man snyder data ud af folk.

Jeg stiller spørgsmålstegn ved, om der overhovedet kommer vækst ud af big data – eller det bare ender med mere overvågning – igen!

Jeg mener forretningsmodellen på det nuværende internet er vanvittig og vil dø….
Og nej, jeg mener IKKE man behøver komme med et alternativ for at påpege, at der er noget rivende galt!

Jeg mener vi trænger til en ny Forretningsmodel på nettet, hvor ting koster det de gør=slut med frivillig overvågning/overvågningskapitalisme.
Slut med at gemme for mange data

.

Jeg mener vi skal have styr på efterretningstjenesterne – og de skal åbne mere op

Jeg mener vi skal (Gen)Opbygge kritisk infrastruktur, og vi bør beholder visse analoge systemer – enten som backup eller simpelthen som løsningen!

Vi skal droppe dårlige IOT-løsninger med lav sikkerhed(scada)

Vi skal bevare kontanter!

Vi skal adskille registre!




Jeg mener vi skal: 
GEMME SÅ FÅ DATA OM OS SOM MULIGT
!

VI SKAL BRUGE TID PÅ AT TÆNKE OVER, HVORDAN VI FÅR DANSKERNE VÆK FRA SKÆRMEN – IKKE HEN FORAN DEN, FOR HER SIDDER DE ALLEREDE OG DE SIDDER NÆSTEN ALLEREDE FAST…

NB: TALEN ER UDDRAG OG LØST REDUCERET FRA STOR UDGAVE klik HER