TV-overvågning: Hvor er redegørelsen?

I sidste uge var justitsminister Karen Hækkerup og senere Peter Skaarup i Politiken ude med en medie-melding om, at ‘TV-overvågning virker’, vi skal have mere af det og det er rigtig godt….det hele skulle angiveligt være baseret på en ‘redegørelse’ fra Datatilsynet og Rigspolitiet.
Information og BT og Berlingske skrev også om sagen – og jeg har nu støvet hele det der der internet igennem – det er stort – og fandt kun denne redegørelse på sølle tre sider løse antagelser, ‘stikprøvekontroller’ og udokumenterede påstande.

Alligevel konkluderer vores justistminister, Karen Hækkerup, at »Samlet set er der positive erfaringer med tv-overvågning foretaget af boligorganisationer og idrætsanlæg, fordi det kan have en præventiv effekt. Flere politikredse har givet udtryk for, at tv-overvågning har skabt mere tryghed for borgerne i de berørte områder«.
Flere? Samlet set? Hvordan har man målt ‘tryghed’?
Kan nogen finde den rigtige redegørelse til mig?
Det kan da ikke være DEN her, man baserer de udtalelser på? Vel?
Eller datatilsynets gennemgang af mangelfuld opsætning af kameraerne i boligforeningerne?
Især ikke når der OGSÅ står: ‘I nogle områder har der dog enten ikke været
en målbar effekt eller ligefrem en stigning i antallet af anmeldelser’.
Hvilke områder? Hvor mange? Nej.
Tal, rigtige tal, dem står der slet ingen af…har nogen et bud på hvor de er blevet af?
NB: Har skrevet til Datatilsynet for at høre om der er mere substans et sted….opdaterer med svar, når det kommer.

Her er alternative links – mere komplicerede men også bedre underbyggede – om CCTV – fra vores broderland, England:
http://journalistsresource.org/studies/government/criminal-justice/surveillance-cameras-and-crime#

http://www.ft.dk/samling/20131/almdel/reu/bilag/176/1347701/index.htm

NSA ved hvad du læser i din avis


Hvis du klikker lidt rundt på kortet herover vil du opdage noget interessant: Hvis du er en helt almindelig tysker eller schweitzer eller franskmand, der godt kan lide at læse en avis over internettet – ja, så ved NSA, NDB, DGSE og ikke mindst engelske GCHQ også at du gør det – ja, de ved såmænd nok også hvilke artikler du kan lide…
Som følge af to programmer fra NSA og GCHQ(Government Communication HeadQuarters), ‘Prism’og ‘Tempora’, gemmer de nemlig al aktivitet på nettet, for en sikkerheds skyld.
Hvad skal de bruge det til? Lede efter nålen i høstakken, lyder argumentet….
Og når du er færdig med at lege med aviserne, så klik på Facebook Ikonet for de tre lande – det kommer meget vidt omkring…
God fornøjelse!

Digital Nabohjælp: Når borgerne er til grin for egne penge

Af Anders Kjærulff
Jeg blev via det iøvrigt glimrende website TAGDEL.DK opfordret til at deltage i debatten om, hvordan vi aktiverer borgerne i en slags ‘Digital Nabohjælp’, nu hvor tvangsdigitaliseringen ruller over landet. Jeg tænkte lidt over det – og her var mit svar:

Det her kommer til at lyde MEGET negativt.
Så spring over, hvis du er lallende positiv overfor udviklingen….giver et linieskift – så behøver du ikke læse videre.
digital nabohjælp nejtak!

Men her er min mening: Også jeg synes ideen om frivillig hjælp er smuk – men projektet her, digitale ambassadører og digital nabohjælp, har skudt sig selv i hjertet når udgangspunket er at tvangs-digitalisere på et forvaltnings-orienteret i stedet for borger-nært grundlag og man får den grimme tanke, at man som frivillig og ulønnet skal være med til at redde et dårligt system, der ikke virker, for en forvaltning, der helt tydeligt udliciterer egne opgaver til borgerne selv, straffer med bøder hvis det ikke sker efter deres anvisninger og indenfor deres tidsrammer, og som ovenikøbet kræver at vi samtidig går ind i hjælper hinanden med at finde ud af dårlige programmer….sågar uden at kompensere med ekstra nemhed eller muligheder indenfor systemet?

Jeg vil anbefale folkene i Digitaliseringsstyrelsen at se dybt ind i sig selv, og sige: Hvor er det borgernes liv bliver nemmere og bedre af det her? Jeg kan sagtens se det bliver nemmere og billigere at administrere, det bliver en leg for embedsmændene fremover og de får endnu mere tid til at opdatere tåbelige Facebooksider og Twitterkonti, der illuderer at jeg har indflydelse og bliver hørt ….men hvad med mig som borger?
Får jeg en bedre sagsbehandling af et computerkursus i, hvordan jeg udfylder skemaer og logger ind med nemID? Bliver jeg et bedre menneske, en bedre borger af at kunne gøre de ting, jeg før betalte andre over skatten, for at gøre for mig?

Og hvorfor stiller det offentlige ikke SELV egne, uddannede ansatte(lønnede mennesker forståes – det er jo ikke fordi jobsene hænger på træerne i det digitale himmerige, der åbnes for p.t?) til rådighed for de borgere, der helt forståeligt er stået af på det her?
Mine gamle forældre finder ikke ud af det – og den computer de bruger er FARLIG at logge på nemID med, trods mine forsøg på at opgradere kræet, løsningen bliver helt sikkert at de er nød til at købe sig ud af problemet med ny maskine og software og antivirus på abonnement – til grin for egne penge….
Min fætter er IT-ordblind og har aldrig haft en computer – og er nu henvist til biblioteket og bibliotekarerne- hvilket pt. er det bedste bud det offentlige har til hans slags, mennesker, som der er forbavsende mange af her i landet og som OGSÅ er borgere i Danmark, hvis nogen skulle have glemt det – og det har Digitaliserings- og Moderniserings-styrelsen gjort med en forbavsende grundighed.

Det er sandsynligvis for sent nu – for vi hænger på nemID, på selvforvaltning for alle skattekronerne på egne, selvvedligeholdte og selvbetalte maskiner.

Måske skulle man organisere frivillige digitale modstandsgrupper i stedet for?
Små kadrer, der underviste i ordenlig kryptering, skattely ala DONG og bitcoinbetalinger mellem borgere?
Nogen der vil være med?

Alt godt og Held og lykke. Til os alle sammen….det får vi brug for.

Læs også: Når politikere leger med IT

SNOWDEN: Danskeres data udleveres til NSA via andre lande – ingen officielle garantier gælder

Er det for svært for den øvrige presse at forstå det her? Og få taget røret og ringe til nogen ministre og spørge om de stadig ikke mener, der sker noget ulovligt???Snowden har søgt asyl i EU - ingen har svaret ham - de må ikke for USA

Og er det for sent at tage en afgørende vigtig debat om hvilken verden vi vil leve i? Som det ser ud lige nu, er vi tilsyneladende styret af et folketing, der stiller sig tilfreds med, at ‘der ikke foregår ulovlig overvågning i Danmark’ – sandsynligvis vel vidende, at det BEHØVER der heller ikke – data opsnappes alligevel i et andet land og så – simsalabim – er der ikke noget ulovligt ved det…På EU siden spørges der hyklerisk til, om Snowden gerne ville have asyl i EU – han gør opmærksom på at han HAR søgt flere steder – men fik det her svar: ‘As for asylum, I do seek EU asylum, but I have yet to receive a positive response to the requests I sent to various EU member states. Parliamentarians in the national governments have told me that the US, and I quote, “will not allow” EU partners to offer political asylum to me, which is why the previous resolution on asylum ran into such mysterious opposition. I would welcome any offer of safe passage or permanent asylum, but I recognize that would require an act of extraordinary political courage’.

Herunder en udvalgt række svar fra Edward Snowden til EU Parlamentet, som har bedt ham svare på en række spørgsmål i forbindelse med en undersøgelse af ‘Electronic Mass Surveillance of EU Citizens’ – flere af dem har Danmark som eksempel:

OM DATAUDVEKSLING OG LOVLIGHED
‘The result is a European bazaar, where an EU member state like Denmark may give the NSA access to a tapping center on the (unenforceable) condition that NSA doesn’t search it for Danes, and Germany may give the NSA access to another on the condition that it doesn’t search or Germans. Yet the two tapping sites may be two points on the same cable, so the NSA simply captures the communications of the German citizens as they transit Denmark, and the Danish citizens as they transit Germany, all the while considering it entirely in accordance with their agreements. Ultimately, each EU national government’s spy services are independently hawking domestic accesses to the NSA, GCHQ, FRA, and the like without having any awareness of how their individual contribution is enabling the greater patchwork of mass surveillance against ordinary citizens as a whole.´ – Snowden til EU – http://site.d66.nl/intveld/document/testimony_snowden/f=/vjhvekoen1ww.pdf

HVAD BURDE EU GØRE?
‘The Parliament should ask the NSA and GCHQ to deny that they monitor the communications of EU citizens, and in the absence of an informative response, I would suggest that the current state of affairs is the inevitable result of subordinating the rights of the voting public to the prerogatives of State Security Bureaus’
‘The NSA not only enables and guides, but shares some mass surveillance systems and technologies with the agencies of EU member states. As it pertains to the issue of mass surveillance, the difference between, for example, the NSA and FRA is not one of technology, but rather funding and manpower. Technology is agnostic of nationality, and the flag on the pole outside of the building makes systems of mass surveillance no more or less effective’


OM HVORFOR VI BØR RÅBE OP: INDUSTRISPIONAGE OG AFPRESNING

‘We learned only days ago that the GCHQ compromised a popular Yahoo service to collect images from web cameras inside citizens’ homes, and around 10% of these images they take from within people’s homes involve nudity or intimate activities
(http://www.theguardian.com/world/2014/feb/27/gchq-nsa-webcam-images-internet-yahoo).
In the same report, journalists revealed that this sort of webcam data was searchable via the NSA’s XKEYSCORE system, which means the GCHQ’s “light oversight regime” was used not only to capture bulk data that is clearly of limited intelligence value and most probably violates EU laws, but to then trade that data with foreign services without the knowledge or consent of any
country’s voting public. We also learned last year that some of the partners with which the GCHQ was sharing this information, in this example the NSA, had made efforts to use evidence of religiousconservatives’ association with sexually explicit material of the sort GCHQ was collecting as a grounds for destroying their reputations and discrediting them (http://www.huffingtonpost.com/2013/11/26/nsa-porn-muslims_n_4346128.html).
The “Release to Five Eyes” classification of this particular report, dated 2012, reveals that the UK government was aware of the NSA’s intent to use sexually explicit material in this manner, indicating a deepening and increasingly aggressive partnership. None of these religious conservatives were suspected of involvement in terrorist plots: they were targeted on the basis of their political beliefs and activism, as part of a class the NSA refers to as “radicalizers.” I wonder if any members of this committee have ever advocated a position that the NSA, GCHQ, or even the intelligence services of an EU member state might attempt to construe as “radical”?
If you were targeted on the basis of your political beliefs, would you know? If they sought to discredit you on the basis of your private communications, could you discover the culprit and prove it was them? What would be your recourse? And you are parliamentarians.
Try to imagine the impact of such activities against ordinary citizens without power, privilege, or resources. Are these activities necessary, proportionate, and an unquestionable matter of national security?

A few weeks ago we learned the GCHQ has hired scientists to study how to create divisions amongst activists and disfavored political groups, how they attempt to discredit and destroy private businesses, and how they knowingly plant false information to misdirect civil discourse (https://firstlook.org/theintercept/2014/02/24/jtrig-manipulation/).
To directly answer your question, yes, global surveillance capabilities are being used on a daily basis for the purpose of economic espionage. That a major goal of the US Intelligence Community is to produce economic intelligence is the worst kept secret in Washington’.

LÆS OGSÅ:
Retskendelse? Ikke for FE…
Han, Hun og Bagdøren

SNOWDEN: FE vildleder

Den danske aktivist og musiker Peter Kofoed har interviewet Edward Snowden elektronisk. Han bringer samtidig en sviende kritik af dansk presse – aflyttet.dk bringer her et uddrag – resten kan læses på denfri.dk

Interview med Edward Snowden:

Peter Kofod (PK) : Hvordan har du det med Thomas Ahrenkiels (chef for forsvarets efterretningstjeneste) nylige kommentar om at han ikke har “grund til at antage eksistensens af ulovlig, amerikansk efterretningsvirksomhed, rettet mod Danmark”?

ES:(Edward Snowden) Jeg tror fornuftige mennesker er enige om, at de myndighedspersoner som laver vildledende ordspil, ikke gør offentligheden en tjeneste. Virkeligheden er, at når du spørger, hvorvidt de spionerer imod dig, kan du ikke bare tage svar fra NSA, GCHQ eller nogen anden efterretningstjeneste for gode varer. Især ikke, når der er overvældende beviser for, at de rent faktisk gør det
Vi så et eksempel på dette i den virkelige verden for nyligt, da den tyske indenrigsminister udtalte at NSA havde forsikret ham om, at de “følger tysk lov i Tyskland”, og at de ikke spionerer mod tyske interesser – én måned før journalister afslørede, at NSA rent faktisk gjorde lige præcis dét.
Danskere burde begynde at stille nogle alvorlige spørgsmål, når deres regering tilsyneladende gør det samme som den tyske. Skal de virkelig løbe an på at journalister udfører et efterforskningsarbejde, som regeringen burde tage sig af? Og stiller medierne de rigtige spørgsmål til regeringen? Når danske myndigheder hævder at de ”måske” indsamler oplysninger der svarer til hvad der blev afsløret i Norge og giver det videre til NSA – så taler de om ét specifikt program. Dette er kun en brøkdel af de signaler [efterretninger, red.], NSA ser på fra Danmark. Samlet set taler vi om millioner og atter millioner efterretninger, hver eneste dag.
Hvis sandheden skal frem, er borgere nødt til at bede deres regeringer om at offentliggøre, hvor store mængder data der med overlæg bliver videregivet til NSA under alle programmerne, ikke kun dem som journalister allerede har afsløret– og den danske regering ville være nødt til at undersøge hvor stor en del af dens borgeres kommunikation passerer gennem NSAs systemer på verdensplan, ikke bare indenfor landets egne grænser.
En tommelfingerregel lyder: Hvis en repræsentant for regeringen bruger en sætning som: “ikke rettet mod”, er de i gang med at vildlede. Masseovervågning er per definition ikke målrettet, og det er derfor borgerne som sådan der risikerer at blive ofre for den, snarere end enkelte forbrydere.

PK: Hvis danskere gerne vil hjælpe dig, hvad kan de så gøre?

ES: Én ting almindelige borgere kan gøre – uanset deres nationalitet – er at kontakte deres folkevalgte politikere og gøre opmærksom på, at mistanke-fri masseovervågning er en overtrædelse af vores rettigheder og at det må stoppe. Folk burde være i stand til ringe til en ven, besøge en hjemmeside eller skrive et brev, uden at skulle overveje hvad regeringen mon vil tænke om det – uanset om det er den danske regering, eller en hvilken som helst anden regering – og vi har brug for bedre love, og bedre teknologiske standarder indført for at sætte en stopper for den dårlige opførsel vi ser i dag.


Læs resten af interviewet med Edward SNowden på denfri.dk

Peter Kofod bringer samtidig en syngende lussing til Dansk Presse:

OM INTERVIEWET:
Ved Peter Kofod:
Interviewet med NSA whistlebloweren Edward Snowden fandt sted via elektronisk kommunikation i starten af februar 2014. På www.freesnowden.is kan du følge med i hans afsløringer, de offentliggjorte kildedokumenter, anklagerne mod ham – og også donere til hans forsvar. Lige så vigtigt: forlang mere af medierne i Danmark!
Peter Kofod er dansk aktivist, musiker og skribent. Hans hjemmeside er www.peterkofod.dk
Om interwievet: Efter at have betragtet hvor elendigt danske medier (som helhed; der er cirka en håndfuld vigtige undtagelser) har håndteret NSA-skandalen i almindelighed – og afsløringen af spionagen mod klimatopmødet i København i særdeleshed – besluttede jeg mig for at gå direkte til kilden, whistle-bloweren Edward Snowden, og lade ham fortælle om sit syn på afsløringerne, deres betydning for demokratiet og mediernes rolle, i en dansk kontekst så vidt det nu kan lade sig gøre.

Der var ingen begrænsninger på hvad jeg måtte spørge om, ligesom jeg ikke har censureret i Snowdens svar.
Jeg vidste i forvejen, at Snowdens metode er, at han ikke vil ”foregribe journalisters arbejde med kildematerialet”, så der var ingen grund til at spilde tid på at spørge om: ”Aflytter NSA Thorning?”, ”Medvirker PET og/eller FE til mord på civile i lande vi ikke er krig med?”, og ”Er det Forsvarets Efterretningstjeneste (T-sektionen fx) der udfører NSAs/GCHQs indsamling i Danmark?”. Dette er naturligvis 3 spørgsmål som står højt på listen hos samtlige danske medier (right?), men måden dé forhåbentlig bliver besvaret på, er når journalister begynder at grave, tale med kilder og finde frem til dokumenter som magthaverne helst ikke vil have frem. (De skulle prøve det – Det er meget federe end bare at bearbejde pressemeddelelser fra efterretningstjenester og renskrive talking-points fra spindoktorer!)

Som det fremgår, hopper jeg ikke med på den”lad-som-om-du-ikke-selv-mener-noget-om-noget” vogn, som journalister tit bruger som undskyldning for ikke at holde magthavere til ansvar; dette er der 2 grunde til:
1) Det er grundlæggende åndssvagt at skjule sine holdninger; det er mere ærligt at lægge dem åbent frem, så læseren kan tage dem med i betragtning når hun/han selv skal tage stilling
2) Virkeligheden er ikke neutral, og alle ”synspunkter” er ikke lige gode. Et enkelt eksempel: Ligegyldigt hvor mange gange folk påstår at Snowden er russisk spion, ændrer det ikke på, at der aldrig har været fremlagt et eneste indicium, endsige bevis, for det. Alt offentligt tilgængeligt materiale peger entydigt i retning af, at han er en klassisk whistle-blower. Det er uhæderligt (men almindeligt i medierne) at lade som det er ”objektivt” eller ”neutralt” at præsentere de to synspunkter side om side, uden som journalist, at fortælle at det ene synspunkt er ligeså tumpet som: ”vi invaderede Irak på grund af MasseØdelæggelsesVåben”.
SÅ for the record: Snowden er, som whistle-blowere før ham, en helt. Han har risikeret alt, for at vi som borgere i demokratiske samfund har den information vi har brug for, for at have en chance for at rette op på den katastrofekurs vores magthavere har kastet os ud på. Det burde enhver journalist kunne skrive under på – og ytre offentligt. Journalistik ER per definition ”freedom of information”-aktivisme, også selvom danske journalister ofte ser ud til at have glemt det.

Bønskrift: Retten til en hemmelighed

’Pity is the feeling which arrests the mind in the presence of whatsoever is grave and constant in human sufferings and unites it with the human sufferer. Terror is the feeling which arrests the mind in the presence of whatsoever is grave and constant in human sufferings and unites it with the secret cause.’ James Joyce ’A portrait of the artist as a young man’

Hvad vil det sige at være menneske? At være et FRIT menneske i et demokratisk land?

Blandt andet at man har hemmeligheder for hinanden.

For et menneske består også af sine hemmeligheder. Måske er det endda den vigtigste del af mennesket, der er hemmeligt?
Uden et hemmeligt element, er mennesket forudsigeligt, gennemsigtigt og sågar kedeligt.
Jeg tillader mig at hævde, at det er det hemmelige, det mystiske, der drager os mod hinanden, at det er det, der bliver til musik, poesi, kærlighed.

Selv om et menneske har hemmeligheder, behøver det ikke at være kriminelt. Så langt fra.
Endnu er et menneske først kriminelt når det beviseligt har brudt loven, men i dag arbejder stater direkte med at indsamle og gemme data om pæne mennesker, der ikke har gjort noget som helst, for at forbinde punkterne, for at sikre sig, for at få hele høstakken og finde nålen og for at kunne lave mønstre og forudsigelser – af kommercielt brugbar information og af potentiel kriminel eller samfunds-skadelig adfærd.

Hvad du gør elektronisk lige nu, bliver til en dag til beviser imod dig.
Din online tilstedeværelse på de sociale medier er tilsyneladende en lang, munter forsvarstale for din eksistens, garneret med glade billeder og kække kommentarer, men er samtidig et løbende, et accelererende anklageskrift, der samles, gemmes og analyseres af fremmede som lokale magter.

Terror er som bekendt et engelsk ord. Der betyder rædsel.
Og siden 11. September 2001 har vi ladet denne rædsel grundfæste sig i sjælene på os alle sammen. Vi er blevet den, vi har taget den ind og ladet den vokse: Fjenden er i os selv. Fjenden er din næste. Han er potentiel terrorist, hedder det. DU er terrorist.

Men det er forkert. Og vi ved det godt.

Øvrigheden bør ikke indsamle beviser om eventuelle lovbrud, før en mistanke er etableret.

Hvis vi tillader staten, kommercielle virksomheder eller udenlandske tjenester at samle og registrere oplysninger om os, med det formål at kunne etablere mistanke om forbrydelse eller ond hensigt på et automatisk grundlag, har vi gjort verden, der som bekendt er skøn, til et bærbart fængsel, som vi alle sammen bor i, uanset om vi har gjort noget eller ej.

Mennesket er endnu uskyldigt til det modsatte er bevist. Mennesket er ikke terrorist. Jeg er ikke terrorist.

Men i et automatiseret overvågningssamfund er mennesket skyldigt til det modsatte er bevist. Derfor bliver vi overvåget. For vores egen skyld?

Jeg mener, at et automatiseret overvågningssamfund krænker menneskets egenart, dets evne til selv at skelne mellem rigtigt og forkert.

Ved at automatisere efterforskningsprocesser og efterretningsarbejde og lagre alle, også vi helt uskyldiges elektroniske bevægelser, for endnu en sikkerheds skyld, bliver mennesket en forudsigelig størrelse med et yderst begrænset antal handlemuligheder, et voksent barn i en virtuel kravlegård, hvor vi ikke kan komme til skade eller skade andre.

Det skal være muligt at bevæge sig anonymt på internettet.
Det skal være muligt at slette sine spor.
Det mener jeg.

Konsekvensen af denne mening er også, at jeg mener, det bør være op til det enkelte menneske at kunne vælge at gøre noget kriminelt, uden at være sikker på automatisk opdagelse og udstødelse i første omgang.

Jeg er klar over, at netop her er der et springende punkt. En bombe af utryghed.
For vi kan jo forhindre nogen forbrydelser ved massiv, altomfattende overvågning?

Men vender vi argumentationen rundt, således at man ikke tillader det enkelte menneske frihed til og mulighed for at bryde loven, hvis den står i vejen for ham, hende eller den gruppe menneske han tilhører, da har vi gjort loven større end mennnesket.

Jeg mener at det er en illusion at tro, at det automatiseret overvågede menneske ikke vil begå forbrydelser.

Det vil det. De teknisk indsigtsfulde, de rige, de determinerede terrorister og de med magt, vil kunne sætte sig ud over en sådan overvågning. Som de altid har gjort det.
Men de fleste af os vil være fanget.
I det bærbare fængsel, på ubestemt tid.

Historien viser os med al ønskelig tydelighed, at nogle forbrydelser kommer til at finde sted i menneskehedens navn, til gavn for den, idet de udfordrer et urimeligt system og laver det om.

Jeg beder derfor landets administratorer og vore folkevalgte om at vogte over denne unikke mulighed vores demokrati indeholder, muligheden for at kunne sætte sig op imod et bestående styre, på lovlig som på ulovlig vis.

Naturligvis skal forbrydere forfølges og straffes. Men ikke før de begår en forbrydelse.
Naturligvis skal der være kontrol og orden i tingene. Men ikke så meget, at alt står stille, frosset i evig rædsel, i et apatisk skrig.

Jeg beder jer tænke på jeres børn og børnebørn og på de samfund, de måske skal leve i, indhyllet i nådesløst observerende og registrerende elektronik.

Tænk frihed først.

Tænk på mennesket som stort og lykkeligt og i stand til at tage vare på sig selv og på andre. Ikke som et uartigt barn, der skal holdes øje med, og som ikke ved hvad det selv gør.

Vi vil vokse ved det.

Alt andet gør os mindre og skadeligere og ondere end godt og sandt er.


(NOTE: Dele af dette dokument blev oprindeligt skrevet ca. 2000 i samarbejde med blandt andet Jesper Svarre, Peter Christensen og Karen Hjermind. Er opdateret, stærkt omskrevet og omformuleret af Anders Kjærulff i 2008 og 2014. Denne tekst må kopieres, deles, oversættes, omskrives i den ånd den er skrevet i og i øvrigt spredes for alle vinde…)

Farvel rettighed: Nu vil staten sælge dig til forsøg

Redigeret Gæsteindlæg ved Trine Jeppesen, praktiserende læge

Vi screener og koder som aldrig før. På hospitaler er registreringerne bl.a. drevet af et økonomisk incitament. Der er DRG(DiagnoseRelateredeGruppe) penge i at give folk de dyre diagnoser, mange bidiagnoser og screene for KRAM faktorer(Kost, Rygning, Alkohol, Motion).
fra https://cpr.dk/borgere/beskyttelser-i-cpr/
Skadelig brug af alkohol er et eksempel på en diagnose, som man hurtigt kan blive udstyret med, fordi vi opmuntres til livsstilsscreening. Man skal sådan set bare drikke mere end hvad lægen synes er sundt for en, eller mere end hvad sundhedsstyrelsen anbefaler, før man pludselig kan gøre sig fortjent til dette prædikat. Antal genstande ugentligt er ikke længere et objektivt mål, der er at finde i journalteksten. Et lignende eksempel fra almen praksis er, at sundhedsloven har forpligtet lægerne til, efter hver konsultation, at stille ikke psykotiske psykiatriske diagnoser, så snart der har været fremsat en psykisk klage. Med de diagnosekriterier man bruger idag, er der ikke ret mange patienter, der kan undgå på et eller andet tidspunkt at blive erklæret stressede eller deprimerede.
Sundhedsloven pålagde i første omgang almen praksis at levere alle patientens oplysninger fuldt personhenførbart til administrative, forebyggende og politiske formål. Formuleringen måtte glide ud af sundhedsloven efter skarp kritik i høringssvarene.
Men allerede 2 måneder efter sundhedslovens vedtagelse, forsøgte regeringen sig atter med en enslydende bekendtgørelse. Denne gang undlod man at invitere almen praksis som høringspart, til trods for at det var deres oplysninger man ønskede at få fingrene i. Efter samlede protester fra Lægeforeningen, måtte også denne bekendtgørelse vige.
Man arbejder nu på en formulering der skal sikre at patienternes oplysninger fortsat skal leveres fuldt identificerbart til Statens Serums Institut. Det er den institution der er udpeget af regeringen til at passe på danskernes helbredsoplysninger i et superregister. SSI er samtidig en privat virksomhed, der lever af at sælge personlige helbredsoplysninger til forskningsvirksomheder. Hvordan SSI vil forvalte denne dobbeltrolle, at agere beskytter af privatlivets fred OG tjene penge på at sælge private oplysninger, uden at blande kasketterne sammen, bliver noget af en udfordring.
I almen praksis lever vi i øjeblikket ikke op til reglen om at informere vores patienter om at vi registrerer og deler deres oplysninger med personhenførbare registre, og patienterne gives ingen mulighed for at takke nej til deling før den finder sted. Patienterne ved ofte ikke at deres journaloplysninger nu er tilgængelige på en lang række identificerbare platforme. Det kan være at de pludselig overraskende finder ud af at en registrering eller diagnose giver problemer i kommunallægelige eller forsikringsmæssige sammenhænge.
En diagnose kan idag give anledning til behandlingskrav fra en kommune, som betingelse for at patienten kan opretholde en ydelse, på trods af at der ikke er videnskabelig belæg for denne behandling. Et forsikringsselskab kan fralægge sig dækningsansvar på baggrund af tvivlsomme, forkerte eller fejlfortolkede diagnoser. Forsikringsselskaber arbejder målrettet på at finde den slags “huller” i patienternes bevisførelse for at undrage sig erstatning.
Nu er turen så kommet til ophævelsen af forskerbeskyttelsen. Den 15. januar fremsatte regeringen forslag om at det fremover IKKE skal være en persons rettighed, at man kan frabedes sig at forskningsvirksomheder personligt opsøger patienter, med henblik på rekruttering til forskningsprojekter. Det hedder i lovbegrundelsen at det er regeringens opfattelse at “en del af det der hører med til at være en samfundsengageret borger, at man deltager i forskning. Det er med til at styrke fællesskabet”. Der fremsættes et par argumenter i den sammenhæng. Dels at forskningsindustrien klager over at beskyttelsen går ud over det faktum at man ikke kan lave fuld ud repræsentativ forskning, hvilket er rigtig ærgerligt når nu Danmark ligger inde med verdens mest grundigt gennemregistrerede befolkningsregistre.
Dels er der indenfor de sidste 8 år kun sket en tilvækst på 200.000 borgere, der forbeholder sig retten til forskerbeskyttelse. Til sammenligning var der knap 600.000 der 10 år forinden lod sig forskerbeskytte. Regeringen slutter dermed at, der nok ikke længere er den store interesse i forskerbeskyttelse, eller måske har folk direkte misforstået hvad det indebærer. Formålet er altså at sikre repræsentativ forskning og det forpligtes man til for samfundets og videnskabens skyld. I Helsinki deklarationen hedder det i punkt 5 at; hensynet til forsøgspersonen skal veje tungere end videnskabens og samfundets interesser.
I stykke 10 står der, at vi som læger skal beskytte patientes helbred, privatliv og værdighed. Der er ikke meget privatliv og værdighed tilbage når du som borger fremover, måske mod din vilje, skal finde dig i at blive registreret på en hidtil uset detaljeret facon i forhold til dine livsstilsvaner og helbredsklager, og at disse oplysninger uden at du kan protestere, bliver leveret til Statens Serums Institut, og herefter kan blive solgt fuldt personhenførbart til forskningsvirksomheder, der ser en interesse og mulighed for at tjene penge på at udvikle medicin der macher skavankerne. Konsekvensen er at vi fremover skal vænne os til med mellemrum at modtage direkte henvendelser fra forsknings og medicinal virsomheder, der ligner dem vi så i CCBR affæren sidste år. “Goddag, vi har fået oplyst at du lider af træthed, skadelig brug af alkohol, luft i maven, stress og rejsningsbesvær. Vi er igang med at udvikle en pille mod disse lidelser. Kunne du tænke dig at være med i et forsøg?” Argumentet er at man altid kan takke nej til at deltage i forsøget.
Men det er en postgang for sent, når alle oplysninger allerede er solgt. Der er ikke tale om at privatlivet er respekteret.
I øvrigt understreges det i Helsinkideklarationen ligeledes at patienter der rekrutteres til forsøg skal informeres af en uvildig læge, der skal indhente informeret samtykke. En direkte henvendelse fra selve forskningsinstitutionen, kan vel næppe betegnes som uvildig. Lægelige fremskridt hviler på forskning og en del af disse må nødvendigvis udføres som forsøg på og med mennesker. Men glem ikke at individets ret og hensynet til patienten altid går forud for videnskaben. At patienterne stiller sig selv frivilligt til rådighed for medicinske forsøg er en værdifuld gave som vi skal værne om. Den er et produkt af tillidsforholdet mellem patient og læge. Tavshedspligten er i den forbindelse essentiel. Lægen har lovet ikke at dele med andre hvad der er blevet ham åbenbaret i konsultationen med patienten, med mindre de er blevet enige herom. Patienten bliver bare ikke spurgt længere. Individets rettigheder er elimineret, fordi de trumfes af overordnede borgerpligter. Det forventes at man som god moderne samfundsborger bidrager.
Det informerede samtykke er en illusion, når der først bliver spurgt om tilladelse til deling af personlige helbredsoplysninger, efter salg og delinger har fundet sted.
Vi er igang med at underminere det tillidsbasserede sundhedsvæsen for at tilgodese overordnede interesser som økonomiske incitamenter. Hvornår har vi nået grænsen for hvad vi vil udsætte tavshedspligten, tilliden og patientens rettigheder for?

I England foregår der lignende bevægelser – læs her: http://www.theguardian.com/society/2014/jan/19/nhs-patient-data-available-companies-buy

Tidligere indlæg af Trine Jeppesen: https://aflyttet.dk/klamydiatest-det-er-ikke-anonymt-hos-laegen/
https://aflyttet.dk/vi-har-faet-oplyst-at-du-lider-af-rejsningsbesvaer-kunne-du-taenke-dig-at-vaere-med-i-et-forsog/

Tavshedspligt: Din læge SKAL sladre til hele verden

Gæsteindlæg ved praktiserende læge Trine Jeppesen

Vi er som udgangspunkt ikke mistroiske omkring de personlige oplysninger som for eksempel dem SKAT, kommuner og sundhedsvæsnet registrerer på os, skal bruges til andre formål, end noget der er rationelt og til fordel for os selv.
Jeg tror som sådan også, at danskerne er fuldstændig klar over at sådanne systemer ikke kan være 100% sikre. De vil altid rumme muligheden for, at “nogen” ulovligt kan skaffe sig adgang til og misbruge oplysningerne. Ligesom en bank, der aldrig kan sikre sig 100% mod røveri, eller et skib ikke kan blive 100% synkefrit. Men vi er måske lidt naive og glemmer at både banker og skibe fortsat arbejder med at begrænse risikoen, hvis ulykken indtræffer, f.eks ved ikke at have “for mange” kontanter liggende det samme sted. Af samme årsag er det meget nødvendigt at staten forholder sig kritisk til, hvor mange oplysninger det er hensigtsmæssigt at have til at ligge og flyde rundt i cyberspace.

En ting er dog hvordan vi forholder os til at begrænse det “ulovlige”, efterretningsmæssige eller kommercielle misbrug af vore personlige oplysninger, og gør en indsats for at sikre en god privatlivs beskyttelse.
Det, jeg er langt mere bekymret for, er den fuldt LOVLIGE udnyttelse af vores personlige oplysninger. I mit felt i sundhedssystemet er der sket et paradigmeskift i, hvordan staten ønsker at gribe ind i hvad vi læger skal registrere af personlige helbredsoplysninger på vores patienter. Med den nye sundhedslov er det pludselig blevet et lovKRAV, at vi registrerer en mængde personlige oplysninger på vores patienter, hvis de fejler bestemte ting ex diabetes eller KOL (rygerlunger). Staten pålægger os fx. at måle veje og forhøre patienterne om, hvor meget alkohol de drikker og hvor tykke de er, eller sågar at registrere et subjektivt bud på hvad årsagerne er til, at patienterne ikke samarbejder til at forbedre deres sundhedsvaner. På hospitalerne belønner man økonomisk de afdelinger, der registrerer disse oplysninger. Det er blevet et lovKRAV, at vi udsteder diagnoser på patienterne efter hver kontakt indenfor fx de psykiske lidelser. Det er en meget svær øvelse, der ofte ender i fejlagtige konklusioner. Desværre står diagnoserne næsten ikke til at slette, når de først er registreret.
Tro det eller ej, men på hospitalerne er der økonomi i hvilken diagnose man giver patienten, og der spekuleres i at udstyre patienten med de diagnoser, der giver flest penge til afdelingens økonomi, frem for at forholde sig nøgternt til hvad patienten rent faktisk fejler, eller IKKE fejler.

Dernæst er lægerne ved lov blevet FORPLIGTET til, at levere alle disse personlige helbredsoplysninger til en række forskellige registre, fuldt identificerbart. Det sker vel at mærke helt uden at patienten har lov til selv at gøre indsigelser, på trods af at man juridisk og etisk skulle tro, at patienterne var lovsikret ret til selv at bestemme hvem de vil dele deres personlige helbredsoplysninger med.

Staten forsikrer os hele tiden om, at når de personlige helbredsoplysninger lagres i et register, så er de fuldt aggregerede og uidentificerbare. Derfor er det ikke nødvendigt med et informeret samtykke eller en tilladelse fra patienten. Men det er bare ikke korrekt. Jeg sender dagligt mine patienters oplysninger til en række forskellige registre, hvor oplysningerne er fuldt henførbare til den enkelte. De lagres steder hvor andre lovligt kan skaffe sig adgang og kikke med. Jeg kan faktisk ikke undgå at dette sker, for alle praktiserende lægers computere er opkoblet til en såkaldt Sentinel datafangst, der snupper alt hvad der ligger på min computer flere gange i døgnet. Man kan i protest over denne manglende anerkendelse af patientens ret til at bestemme over egne oplysninger afkoble Sentinel, men det er ulovligt. Det er stærkt ufordrende for tavshedspligten og tilliden i læge-patientforholdet, at loven sætter lægernes registreringspligt og leveringspligt højere end patientens ret til selv at bestemme.

Den nye sundhedslov blev stærkt kritiseret af lægerne, for at se igennem fingrene med at patienterne har ret til at bestemme over deres personlige helbredsoplysninger. Årsagen til at staten så ihærdigt forsøger at omgå det informerede samtykke, mener jeg er fordi de ønsker at udnytte den kommercielle værdi de repræsenterer. Der er simpelhen rigtig gode penge i at sælge vores oplysninger til medicinalindustrien. Staten påstår at de ønsker oplysningerne mhp. at lette kommunikationen mellem behandlerne, at lave bedre forebyggelse og forskning.

Hvis vi kikker på udveksling af oplysninger mellem hospital og praktiserende læger, så giver det god mening at dele oplysninger om behandlinger, som vi er fælles om at varetage. Men giver det god mening at fodterapeuten skal have indblik i om en patient har fået foretaget en clamydiatest, selvom han er godt gift? Hvad stiller vi op hvis patienten ikke ønsker at dette skal deles? Hvordan skal man agere som praktiserende læge hvis en patient ønsker at de oplysninger han søger hjælp for, skal forblive fortrolige, mens loven pålægger lægen ikke at respektere dette ønske om privatlivsbeskyttelse. En simpel klamydiatest kan ganske enkelt ikke foretages anonymt i almen praksis.

Gad vide om ikke også en del patienter vil blive overraskede over, at de måske har fået diagnosen “skadelig brug af alkohol” hvis de under en hospitalsindlæggelse velvilligt har svaret på om de drak mere end 7/14 genstande om ugen? Disse patienter har ret til at blive informeret om, at diagnosen vil figurere på deres “varedekleration” resten af livet. Eftersom både kommune, forsikringsselskaber og andre kan skaffe sig adgang til patientjournalen, kan diagnoser som disse godt gå hen og blive meget prekære og endda skadelige for patienten.

Staten forsikrer at de ikke ønsker at udnytte vores helbredsoplysninger kommercielt. De ønsker udelukkende aggregerede data til forebyggelses- og forskningsformål. Alligevel er der siden sundhedsloven udstedt 2 bekendtgørelser, der har haft til formål at få fat i danskernes stærkt detaljerede oplysninger leveret til SSI(Staens Serum Institut), i ikke aggregeret form. Det er heldigvis blevet stoppet pga. hårdt benarbejde fra lægeforeningen og initiativer som “sluk for sentinel”.
Lige nu ved vi, at der arbejdes på højtryk for at formulere en ny bekendtgørelse, der har præcis samme formål. Det sidste nye jeg har hørt er, at loven vil blive forsøgt formuleret således at “data der leveres FRA SSI skal være aggregerede”. Dette er underforstået at data der tilflyder SSI er fuldt identificerbare.
Dette udgør et stort problem, fordi SSI er en kommerciel virksomhed, der lever af at sælge personlige helbredsoplysninger til medicinalvirksomheder. SSI er samtidig blevet udstyret med retten til selv at afgøre om en medicinalvirksomhed har lavet en god forsøgsprotokol, som berettiger til at de må købe oplysninger, og de har sørme også fået lov til selv at træffe afgørelser om de formelle regler om videnskabelige forsøg er overholdt. Det er et system der principielt fungerer ligesom i politiet, hvor politiet selv undersøger alt vedrørende politiet.

Juridisk bliver der gjort forskel på hvor mange godkendelser man skal igennem før man har ret til at købe patienternes oplysninger. Private virksomheder skal kun igennem en godkendelse. Offentlige forskningsprotokoller skal igennem to. Der er ikke givet en god forklaring på dette.

Der burde ikke herske nogen tvivl om, at formålet med at sikre danskernes personlige helbredsoplysninger uden at de kan gøre indsigelser, har et primært kommercielt sigte. Dette formål er et helt andet end det man sigter efter når man taler om tillid og tavshedspligt. Her er det udelukkende patientens hensyn, der er det primære formål. Så må de forskningsmæssige interesser komme i anden række som et heldigt biprodukt af patientens gode vilje til at forære sine oplysninger til videnskabens interesser.

Pligten til at tilgodese kommercielle formål, videnskab eller forebyggelse kommer ikke før personlig ret til selvbestemmelse og lægens tavshedspligt. Det er underminerende for fremtidens lægepatient forhold.

Hør Trine Jeppesen i aflyttet her:

Man bliver lidt paranoid?

NYT tech-chef, Rajiv Pant, var ikke tryg ved at skulle tage sig af Snowdens dokumenter og frygtede flere gange for sit liv.
‘Pant had to buy extra hard drives to serve as backup copies of the top-secret files. He made his way to a local Radioshack (RSH) (there’s one directly in front of the New York Times’ building).
He was about to purchase a hard drive on his credit card when he realized that the same government secretly monitoring journalists’ phone records could also be tracking their purchases. He grabbed five other random items and bought them in cash.’

http://money.cnn.com/2013/12/09/technology/security/snowden-new-york-times/

Overvågning er tyveri!

500 forfattere verden over har allerede gjort det: Skrevet under. Det kan du også gøre, hvis du er enig i det følgende(i hurtig dansk oversættelse):

En overvåget person er ikke fri; Et overvågningsamfund er ikke længere et demokrati.

Vore fysiske demokratiske rettigheder bør også gælde på internettet.

Overvågning trænger ind i vores privatliv, ødelægger ytringsfrihed og vores ret og mulighed for at tænke frit.

Masseovervågning gør alle borgere til potentielle mistænkte. Det fjerner en af menneskehedens helt store historiske triumfer: At vi er uskyldige til det modsatte er bevist.

Overvågning gør os gennemsigtige, mens stater og firmaer arbejder i hemmelighedens mørke. Som vi har set, misbruger stater og firmaer deres magt systematisk.

Overvågning af tyveri af vore data. De data tilhører ikke alle – de tilhører os. Hvis data bruges til at forudse vore handlinger, stjæler man endnu en ting fra os: Princippet om den fri vilje, en afgørende del af selve demokratiets væsen.

VI KRÆVER AT ALLE, SOM BORGERE I DEMOKRATISKE LANDE, FÅR RET TIL at bestemme, hvilke og hvor mange data der legalt set kan indsamles, gemmes og analyseres om os, og over hvem, der må gøre det.
Vi vil vide hvor disse data gemmes og hvordan de bruges og vi vil have ret til at kræve disse data slettet, hvis de er indsamlet og gemt ulovligt.

FULD UDGAVE OVERSAT PÅ POLITIKEN HER!

SKRIV SELV UNDER HER:
https://www.change.org/petitions/a-stand-for-democracy-in-the-digital-age-3