Amerikansk Firma: Udvikler Danmarks vælgererklæringer

Økonomi- og Indenrigsministeriet har netop tildelt opgaven med at udvikle digitale vælgererklæringer til KMD.
Digitale Vælgererklæringer er første (og pt eneste) sten i indenrigsministeriets kuldsejlede planer om e-valg – en plan der er lagt i skuffen, men snart kan tages op igen.
KMD hed engang KoMmuneData og var, som navnet antyder, ejet af kommunerne. Det er det bestemt ikke længere, de har været solgt, konkurrenceudsat og udliceteret af flere omgang – nu hedder ejeren kapitalfonden Advendt International, der sidder på 90 procent af aktierne.
Men når man læser om KMD på deres egen hjemmeside, er der ikke grænser for hvor danske de er: ‘KMD er den største danskbaserede it-virksomhed, og hovedparten af KMD’s forretning udspringer af egen softwareudvikling. I over 40 år har KMD arbejdet med udvikling, drift og vedligeholdelse af Danmarks største kommunale it-systemer. KMD udvikler og leverer i dag software- og serviceløsninger til kommune-, stats- og erhvervssegmentet i Danmark. Systemerne håndterer eksempelvis udbetalinger af løn og sociale ydelser, og hvert år beregner og udbetaler KMD’s softwaresystemer i omegnen 400 mia. kroner. Det svarer til mere end 20 % af Danmarks BNP. KMD’s softwaresystemer håndterer også så forskellige områder som administration af skoler og forsyningsvirksomheder til afholdelse af folketingsvalg i Danmark. KMD koncernen har en årlig omsætning på mere end fire milliarder danske kroner og har omkring 3.000 ansatte.’, skriver de.
KMD vandt også, for kort tid siden, aftalen om at udvikle den centrale datafordeler. Det fejrede de blandt andet med at fyre 120 mand…
Med KMDs kontrol over en hjørnesten i det danske parlamentariske system, er stort set al kritisk infrastruktur i det digitaliserede Danmark betjent af amerikanske firmaer, hvilket som bekendt giver problemer med tilsyn.

Det forholder sig nemlig STADIG sådan, at Amerikanske firmaer SKAL udlevere data til NSA/FBI/CIA på forlangende. Der eksisterer en række begrænsninger indenfor USA – men ikke iforhold til udlandet – som generelt betragtes som nogen man gerne må spionere imod. Eneste lande, USA ikke spionere imod er de såkaldte 5eyes, som udover dem selv tæller Canada, England, New Zealand og Australien.
Hvis firmaer har hovedsæde i USA, kan de tvinges til at udlevere data om danskere
til amerikanske myndigheder. Det sker via en såkaldt FISA, Foreign Intelligence and Surveallance Act – et lovkompleks, der trods Snowden-afsløringerne end ikke har været til debat i USA – og som med hemmelige retskendelser kan tvinge amerikanske firmaer til at udlevere alt om borgere udenfor USA, iøvrigt med retsligt gældende forbud mod at fortælle de pågældende ‘fremmede’ lande om, hvad der er foregået.
Enhver antydning af, at det kunne være et problem, f.eks. i forhold til salget af NETS(som KMD, aka Advendt International også har aktier i) eller driften af NSA-leverandøren CSC, er hånligt blevet afvist af Henrik Sass Larsen som ‘spekulationer og konspirationsteorier’ – hviket det nødvendigvis må være, da regeringen ikke har taget nogen form for initiativer til at undersøge det nærmere….
Samtidig sættes danske virksomheder reelt udenfor udvikling af digital infrastruktur og fremover, hvis de ønsker at byde ind, skal de gøre sig kompatible med de store amerikanske firmaers software og hardware-opbygning – noget der efter vedtagelsen af dansk deltagelse i EUs patentdomstol kan blive en enddog meget dyr affære.
Det tredie man gør sig blind for, er manglen på kontrol med landet.
Og risikoen for total undergravelse af borgernes rettigheder – nu også med udenlandsk kontrol af centrale dele af den demokratiske maskine.
Rådet for digital sikkerhed er i forvejen bekymrede over elektroniske vælgererklæringer som sådan: ‘et forslag om at registrere vælgererklæringerne elektronisk kan give en alvorlig risiko for, at stillernes politiske synspunkt bliver gemt, advarer Rådet for Digital Sikkerhed. Det advarer om, at der ifølge persondataloven ikke må ske edb-registrering af politiske forhold i det offentlige’ skrev politiken tidligere på året.

Jacob Appelbaum: ‘Anakata will not leave Denmark a free man’?

Dansk: Lang RÅ-optagelse af sikkerhedsekspert, hacker og aktivist Jacob_Appelbaum fra hans møde med pressen efter fredagens retsmøde i CSC-hackersagen i Frederiksberg ret.
Eng: Raw press-konference recording 12.09.2014, Frederiksberg, Denmark.
Dansk: Jacob Appelbaum siger blandt andet, at Gottfried Swartholm Warg ‘Ikke kommer til at forlade Danmark som en fri mand’, at han er ‘Politisk fange’ og at de ikke kan lide hinanden – men at han fortjener ‘en fair retssag’.
Han nævner samtidig, at CSCs sikkerhed er skandaløs ringe, at det er yderst problematisk at anklagemyndighederne ikke kender internettet ‘vi har haft det i 30 år, nu må de have lært det’ og ikke mindst: At det er en større forbrydelse, at NSA og pet/fe aflytter alle danskere via fiberkabler.

Eng: J.A, says Gottfried Swartholm Warg ‘will not leave denmark a free man’, is a ‘political prisoner’, that he doesn’t like him or share his views, but: ‘He deserves a fair trial’.

Jacob Appelbaum-IMG 9320.jpg
Jacob Appelbaum-IMG 9320” by RamaOwn work. Licensed under CC-BY-SA-2.0-fr via Wikimedia Commons.

Mere her hos radio24syv:

Fra WIKIPEDIA: Jacob Appelbaum is an American independent computer security researcher and hacker. He was employed by the University of Washington, and is a core member of the Tor project,[4] a free software network designed to provide online anonymity. Appelbaum is known for representing WikiLeaks at the 2010 HOPE conference.[5] He has subsequently been repeatedly targeted by US law enforcement agencies, who obtained a court order for his Twitter account data, detained him 12[6] times at the US border after trips abroad, and seized a laptop and several mobile phones.

Ny Rapport: Vær forsigtig med outsourcing til (USA?)fremmede…

En ny rapport fra Center for Cybersikkerhed og DIgitaliseringstyrelsen maner for første gang til forsigtighed i forhold til outsourcing til stater, hvis firmaer kan være underlagt nationale regler. Rapporten handler om CSC.…Det hedder således:

Hvorvidt denne fulde tillid gælder USA, hvor CSC, kendt leverandør til blandt andet NSA, er hjemmehørende, siger rapporten dog ikke noget om.
Men der opfordres til mere kontrol: ‘Ovenstående trusler bør ses i lyset af, at en leverandør uanset ejerforhold eller strategi skal leve op til de forpligtelser, denne juridisk er bundet af via kontrakten. På trods af dette er det vigtigt, at myndigheden løbende vurderer, om truslerne er eller bør føre til, at leverandør-styringen eller kontrakten skærpes*

 

Danmark: Et land i andres hænder

Kommentar(in progress) af Anders Kjærulff

KMD – kommunedata hed det engang – er i dag ejet af den transglobale, amerikanske pengetank Advent International og de skal nu stå for alt IT-indkøb til staten og for den centrale DATAFORDELER. Nets blev købt af McBain og Advent International og sidder på kreditkort og pengeoverførsler i hele DK. Computer Science Coorperation, CSC, står sammen med IBM for resten af infrastrukturen til Folketing, CPR, SKAT og Politi.
Digitaliseringen af Danmark minder forbløffende meget om en amerikansk besættelse….

Hvad definerer et lands selvstændighed? Evnen til at passe på borgerne, en egen administration samt kontrol over egen kritisk infrastruktur kunne være nogen af elementerne.
Men i Danmark har vi tilsyneladende bestemt os til at opgive alle de ting, at overgive dem til andre og stort set fraskrive os muligheden for nogensinde at få det igen.

For to dage siden faldt de sidste brikker på plads i et udliceringscirkus, der har efterladt kongeriget uden reel kontrol over helt central infrastruktur: ‘Digitaliseringsstyrelsen har tildelt KMD kontrakten på udvikling og drift af Datafordeleren, der fra 2015 vil give offentlige myndigheder og private virksomheder en samlet indgang til opdaterede grunddata om virksomheder, ejendomme, personer, adresser og kort’, lød det næsten triumferende i en pressemeddelelse fra digitaliseringsstyrelsen.
Det, der ikke står noget om, er at KMD ikke er et dansk-EJET selskab – men tilhører den amerikanske kapitalfond Advent International, der har 85 procent af aktierne.

Grunddata
Ordet ‘Grunddata’ er iøvrigt værd lige at standse op ved: Grunddata er stort set alt, som staten registrerer om borgerne!
Og nu tibage til KMD. KMD lyder hyggeligt og dansk, fordi det engang betød noget andet: Kommune Data var navnet dengang, firmaet er fra 1972, men så skete der noget: ‘Kommunedata blev etableret i 1972 ved en sammenlægning af kommunale edb-centraler. KMD var indtil marts 2009 ejet af Kommune Holding A/S – det nuværende KOMBIT, der igen ejes af Kommunernes Landsforening (KL). I dag ejes virksomheden af kapitalfonden EQT (85%) og ATP (15%).’ lyder Wikiopslaget, der desværre har en fejl: Det er ikke længere den svenske kapitalfond EQT, der ejer KMD – det gør Advent International, der sidder på 85 procent af selskabet. Resten ejes af Sampension/ATP, der sært nok har mindre aktieposter i stort set alle tidligere offentligt ejede selskaber, uden de dermed har nogen reel indflydelse.
KMD var som sagt oprindeligt ejet af kommunernes landsforening, der iflg. computerworld solgte det hele til en pris af 2-3 milliarder kroner. Advent pris er ikke afsløret, men rygter om 7 til 8 milliarder har været fremme.
Men hvem er Advent International så? Det er et stort spørgsmål. Men det vi kan sige med sikkerhed er, at det er en kapitalfond med base i Boston, Massachusetts. En meget, meget stor een med yderst varierede interesser, blandt andet: ‘Over 170 investment professionals of 29 nationalities, $37bn in cumulative capital raised, Invested in over 280 companies in 36 countries, Over 140 IPOs on major stock exchanges worldwide’. Firmaet er god for minimum 26 milliarder dollar.

Konsortiet
Og her i Danmark er KMD ikke det eneste sted, de har foden indenfor: ‘Advent International, ATP and Bain Capital (the “Consortium”) have today signed an agreement to acquire 100% of the share capital of Nets from the existing shareholders, a group of 186 primarily Danish and Norwegian banks, for a cash consideration of DKK 17.0 billion’ – skrev Advent International i en pressemeddelelse 24 marts i år.
Advent er altså også medejer af NETS. Sammen med en anden kapitalfond ‘Bain Capital’, der blandt er er specialister i BIG DATA – og digitaliserings strategier. Men det er de ikke alene om: Allermest centrale firma i vores digitale verden i DK i dag hedder CSC – dem har jeg skrevet meget mere om tidligere – men her er et kort rids af firmaet med adresse i Californien:
Det amerikanske firma CSC, (det tidligere Datacentralen) er en af den danske stats største IT-leverandører. CSC har siden maj 2001 stået for al IT i Folketinget, og stort set alle andre funktioner i det offentlige rum i Danmark, inklusive CPR, Politi og SKAT. CSC har 79.000 ansatte over hele verden, heraf 2.700 i Danmark efter købet af 75% af det daværende ‘Datacentralen I/S af 1959′ i 1996.
På den mere civile side har de før været sponsor for et kendt cykelhold, team-CSC.
Men CSC arbejder også for NSA. De driver faktisk NSAs interne computersystemer – sansynligvis med noget af den samme software som Folketinget bruger…
CSC er også ledere af den såkaldte ‘Eagle-Alliance’, en gruppe amerikanske IT-firmaer, der siden 2007 har haft enddog meget lukrative kontrakter med NSA.
Men at de er store – og samarbejder med efterretningstjenester gør dem tilsyneladende ikke mere sikre: Sidste år blev de hacket. 1,2 millioner stykker data fra Schengens informationssystem om efterlyste personer og 4 millioner danske kørekortnumre med tilhørende cpr-oplysninger og nogle navne fra kørekortregistret er stadig efterlyst. Og der er mistanke om, at SKAT og Erhverstyrelsen også er kompromitteret via den såkaldte mainframe, en IBM-mainframe, som hackerne havde skaffet sig adgang til.
Vi har altså at gøre med en række transnationale firmaer med amerikanske hovedsæder, der simpelthen sidder på AL digital infrastruktur i hele Danmark. Det hele!
Og som tydeligvis, NETS-skandalen og CSC-hacket in memoriam, har store problemer med at passe på den – blandt andet fordi, de samme firmaer sidder på flere områder på een gang, data ligger på samme mainframe og staten presser på for at samkøre registre i helt uhørt omfang.
Senest afskaffede man under dække af en ‘forbedring’ af CPR-lovene, den såkaldte forskerbeskyttelse. Det var såmænd en RETTIGHED vi som borgere havde til på forhånd at sige nej til at deltage i undersøgelser fra medicinalfirmaer, der har købt vores data.
Henrettelsen af denne rettighed fandt sted med denne uhyggelige begrundelse fra indenrigsministeriet: ‘Deltagelsen i samfundsrelevant forskning er efter regeringens opfattelse en del af det, der hører med til at være en samfundsengageret borger, og det er med til at styrke fællesskabet.’

FISA og de blinde
Folketinget henholder sig til, at alle disse firmaer er kontraktligt bundne til at overholde dansk lov, herunder persondataloven.
De har bare gjort sig blinde for flere ellers stærkt indlysende ting. Den første og mest graverende er, at hvis firmaerne har hovedsæde i USA, kan de tvinges til at udlevere data om danskere til amerikanske myndigheder. Det sker via en såkaldt FISA, Foreign Intelligence and Surveallance Act – et lovkompleks, der trods Snowden-afsløringerne end ikke har været til debat i USA – og som med hemmelige retskendelser kan tvinge amerikanske firmaer til at udlevere alt om borgere udenfor USA, iøvrigt med retsligt gældende forbud mod at fortælle de pågældende ‘fremmede’ lande om, hvad der er foregået.
Enhver antydning af, at det kunne være et problem, f.eks. i forhold til salget af NETS eller driften af NSA-leverandøren CSC, er hånligt blevet afvist af Henrik Sass Larsen som ‘spekulationer og konspirationsteorier’ – hviket det nødvendigvis må være, da regeringen ikke har taget nogen form for initiativer til at undersøge det nærmere….
Nummer to problem er, at danske virksomheder reelt sættes udenfor udvikling af digital infrastruktur og fremover, hvis de ønsker at byde ind, skal gøre sig kompatible med de store amerikanske firmaers software og hardware-opbygning – noget der efter vedtagelsen af dansk deltagelse i EUs patentdomstol kan blive en enddog meget dyr affære.

Farvel rettigheder
Det tredie man gør sig blind for, er manglen på kontrol med landet.
Og risikoen for total undergravelse af borgernes rettigheder.
Vi er midt i en rasende, basalt set EU-drevet digitaliseringsprocess og de, der bygger, vedligeholder og har kildekoderne til den udvikling…er enten fra USA eller fra ingensteder-helt-præsist, de er fritflydende skattetænkende entiteter uden ansvar for andet end bundlinier til ejerne og med massive interesser indenfor Big Data(kaldet fremtidens GULD) og digitalisering, der handler om penge, ikke privatliv.
For disse mennesker er gennemsigtighed godt, så længe det handler om os – borgerne. VI skal være gennemsigtige, mens de og politikerne gemmer sig bag bibeltykke selskabskontruktioner og ‘offentlighedslove’.
Privatlivsbeskyttelse er en fjende af det, DE laver. Står det til de mennesker, der bygger vores digitalisering, skal alle data være åbne og frit tilgengængelige, så der kan kapitaliseres på dem.
Er det det vi vil? Er det godt nok?
Er det det, vi bliver rige på, at administrere andres software og tørre støv af Advents servere, servere der sandsynligvis er direkte i forbindelse med andre lande og propfyldte med data om danskerne – data, der med statsgaranti ikke kommer Danmark til gode, data, som firmaerne, der holder dem, ikke er interesserede i at beskytte for alvor, kun for et syns skyld, kun for lige akkurat at overholde kontrakterne med den danske stat.
Tilsyn? Glem det.
Data-tilsynet har fornylig fået skåret deres budget ned fra 21,5 millioner til 19.
Om året.


Ekstra Links:
Den centrale datafordeler:
KMD fyrer:

I England er man gået Big Data på NHS, National Health Service. Formålet var at tjene penge og få mere og bedre forskning. Resultatet blev noget lidt andet: http://www.wired.co.uk/news/archive/2014-02/04/care-data-nhs-healthcare

DATATILSYN: Kameraer peger direkte mod beboers indgangsdør

Har i forbindelse med tidligere skriv om redegørelse om TV-overvågning af boligforeninger, prist af justitsministeren, efterlyst mere materiale.
‘Kære Anders Kjærulff

Du har sendt en mail med 2 links – det ene er til den redegørelse, som Datatilsynet har sendt Justitsministeriet
http://www.ft.dk/samling/20131/almdel/reu/bilag/176/1347702/index.htm
Jeg vedhæfter vores brev og den fremsendte redegørelse (altså den samme som er gengivet på Folketingets hjemmeside).

Med venlig hilsen’

Datatilsynet har fremsendt følgende: Bilag Rapport til JM [DOK216393]
Redegørelse til JM [DOK215678]
Citater:

‘Der blev imidlertid konstateret problemer bl.a. vedrørende:
• Overvågning i opgange, hvor kameraer pegede direkte mod beboeres indgangsdøre
• Overvågning af områder med almindelig færdsel, uden at tilladelse forelå
• Opbevaring af optagelser ud over de lovlige 30 dage
• Mangelfuld information om tv-overvågningen
• Datasikkerhed – skærm, der kunne ses af uvedkommende, manglende retningslinjer og manglende databehandleraftale. ‘

‘De fem boligorganisationer oplyste alle, at de alene har videregivet optagelser fra tv-overvågning til politiet.

På inspektionen hos Hørsholm Kokkedal konstaterede Datatilsynet, at det er muligt for tilfældigt tilstedeværende på ejendomskontoret at se live-optagelser fra tv-overvågningen. Det blev på ste-det aftalt, at skærmen med live-optagelser opstilles på en måde, så udenforstående personer, der kommer på ejendomskontoret ikke kan se optagelserne, og at skærmen eventuelt vil blive slukket.’

‘SAB oplyste, at sikkerhedsregler er under udarbejdelse, mens Askerød oplyste, at der på nuvæ-rende tidspunkt ikke foreligger skriftlige retningslinjer for, hvordan personoplysninger sikker-hedsmæssigt skal håndteres i forbindelse med tv-overvågning.

Det blev aftalt, at SAB udarbejder retningslinjer, der beskriver sikkerheden, mens det blev aftalt, at Askerød overvejer at indføre en skriftlig procedure for håndtering af optagelser i forbindelse med tv-overvågning.

9.2. I forhold til adgangen til optagelser fra tv-overvågningen oplyste alle fem boligorganisatio-ner, at live-billeder kan ses fra ejendomskontoret.

Askerød oplyste, at der også er adgang til live-billeder fra et serverrum, mens Baldersbo oplyste, at en databehandler ligeledes kan se live-billederne.’

’10. Databehandler
Askerød og Tranemosegård oplyste, at de ikke har en databehandler. Hørsholm Kokkedal og Bal-dersbo oplyste, at de benytter sig af en databehandler og har indgået en databehandleraftale. SAB oplyste, at behandling sker ved databehandlere, men at der ikke er indgået en databehandleraftale. Det blev aftalt med SAB, at boligorganisationen indgår en skriftlig databehandleraftale med eks-terne databehandlere.’

Bønskrift: Retten til en hemmelighed

’Pity is the feeling which arrests the mind in the presence of whatsoever is grave and constant in human sufferings and unites it with the human sufferer. Terror is the feeling which arrests the mind in the presence of whatsoever is grave and constant in human sufferings and unites it with the secret cause.’ James Joyce ’A portrait of the artist as a young man’

Hvad vil det sige at være menneske? At være et FRIT menneske i et demokratisk land?

Blandt andet at man har hemmeligheder for hinanden.

For et menneske består også af sine hemmeligheder. Måske er det endda den vigtigste del af mennesket, der er hemmeligt?
Uden et hemmeligt element, er mennesket forudsigeligt, gennemsigtigt og sågar kedeligt.
Jeg tillader mig at hævde, at det er det hemmelige, det mystiske, der drager os mod hinanden, at det er det, der bliver til musik, poesi, kærlighed.

Selv om et menneske har hemmeligheder, behøver det ikke at være kriminelt. Så langt fra.
Endnu er et menneske først kriminelt når det beviseligt har brudt loven, men i dag arbejder stater direkte med at indsamle og gemme data om pæne mennesker, der ikke har gjort noget som helst, for at forbinde punkterne, for at sikre sig, for at få hele høstakken og finde nålen og for at kunne lave mønstre og forudsigelser – af kommercielt brugbar information og af potentiel kriminel eller samfunds-skadelig adfærd.

Hvad du gør elektronisk lige nu, bliver til en dag til beviser imod dig.
Din online tilstedeværelse på de sociale medier er tilsyneladende en lang, munter forsvarstale for din eksistens, garneret med glade billeder og kække kommentarer, men er samtidig et løbende, et accelererende anklageskrift, der samles, gemmes og analyseres af fremmede som lokale magter.

Terror er som bekendt et engelsk ord. Der betyder rædsel.
Og siden 11. September 2001 har vi ladet denne rædsel grundfæste sig i sjælene på os alle sammen. Vi er blevet den, vi har taget den ind og ladet den vokse: Fjenden er i os selv. Fjenden er din næste. Han er potentiel terrorist, hedder det. DU er terrorist.

Men det er forkert. Og vi ved det godt.

Øvrigheden bør ikke indsamle beviser om eventuelle lovbrud, før en mistanke er etableret.

Hvis vi tillader staten, kommercielle virksomheder eller udenlandske tjenester at samle og registrere oplysninger om os, med det formål at kunne etablere mistanke om forbrydelse eller ond hensigt på et automatisk grundlag, har vi gjort verden, der som bekendt er skøn, til et bærbart fængsel, som vi alle sammen bor i, uanset om vi har gjort noget eller ej.

Mennesket er endnu uskyldigt til det modsatte er bevist. Mennesket er ikke terrorist. Jeg er ikke terrorist.

Men i et automatiseret overvågningssamfund er mennesket skyldigt til det modsatte er bevist. Derfor bliver vi overvåget. For vores egen skyld?

Jeg mener, at et automatiseret overvågningssamfund krænker menneskets egenart, dets evne til selv at skelne mellem rigtigt og forkert.

Ved at automatisere efterforskningsprocesser og efterretningsarbejde og lagre alle, også vi helt uskyldiges elektroniske bevægelser, for endnu en sikkerheds skyld, bliver mennesket en forudsigelig størrelse med et yderst begrænset antal handlemuligheder, et voksent barn i en virtuel kravlegård, hvor vi ikke kan komme til skade eller skade andre.

Det skal være muligt at bevæge sig anonymt på internettet.
Det skal være muligt at slette sine spor.
Det mener jeg.

Konsekvensen af denne mening er også, at jeg mener, det bør være op til det enkelte menneske at kunne vælge at gøre noget kriminelt, uden at være sikker på automatisk opdagelse og udstødelse i første omgang.

Jeg er klar over, at netop her er der et springende punkt. En bombe af utryghed.
For vi kan jo forhindre nogen forbrydelser ved massiv, altomfattende overvågning?

Men vender vi argumentationen rundt, således at man ikke tillader det enkelte menneske frihed til og mulighed for at bryde loven, hvis den står i vejen for ham, hende eller den gruppe menneske han tilhører, da har vi gjort loven større end mennnesket.

Jeg mener at det er en illusion at tro, at det automatiseret overvågede menneske ikke vil begå forbrydelser.

Det vil det. De teknisk indsigtsfulde, de rige, de determinerede terrorister og de med magt, vil kunne sætte sig ud over en sådan overvågning. Som de altid har gjort det.
Men de fleste af os vil være fanget.
I det bærbare fængsel, på ubestemt tid.

Historien viser os med al ønskelig tydelighed, at nogle forbrydelser kommer til at finde sted i menneskehedens navn, til gavn for den, idet de udfordrer et urimeligt system og laver det om.

Jeg beder derfor landets administratorer og vore folkevalgte om at vogte over denne unikke mulighed vores demokrati indeholder, muligheden for at kunne sætte sig op imod et bestående styre, på lovlig som på ulovlig vis.

Naturligvis skal forbrydere forfølges og straffes. Men ikke før de begår en forbrydelse.
Naturligvis skal der være kontrol og orden i tingene. Men ikke så meget, at alt står stille, frosset i evig rædsel, i et apatisk skrig.

Jeg beder jer tænke på jeres børn og børnebørn og på de samfund, de måske skal leve i, indhyllet i nådesløst observerende og registrerende elektronik.

Tænk frihed først.

Tænk på mennesket som stort og lykkeligt og i stand til at tage vare på sig selv og på andre. Ikke som et uartigt barn, der skal holdes øje med, og som ikke ved hvad det selv gør.

Vi vil vokse ved det.

Alt andet gør os mindre og skadeligere og ondere end godt og sandt er.


(NOTE: Dele af dette dokument blev oprindeligt skrevet ca. 2000 i samarbejde med blandt andet Jesper Svarre, Peter Christensen og Karen Hjermind. Er opdateret, stærkt omskrevet og omformuleret af Anders Kjærulff i 2008 og 2014. Denne tekst må kopieres, deles, oversættes, omskrives i den ånd den er skrevet i og i øvrigt spredes for alle vinde…)

DRAKE: Stol ikke på CSC

POLITIKEN 24.11.2013:
»En af de dybe hemmeligheder om USA’s sikkerhedstjenester er, at de har et meget tæt samarbejde med private aktører, og en del af samarbejdet er at udveksle data. Hvis jeg var Danmarks regering, ville jeg være meget mistænksom over for, om et firma som CSC har tilstrækkelig integritet til ikke at dele informationerne med NSA«, siger Thomas Drake, der forlod (NSA)efterretningstjenesten i 2007.
Herhjemme er CSC statens største it-leverandør og håndterer 203 offentlige databaser, blandt andre for Rigspolitiet, Skat og forsvaret.
CSC håndterer blandt andet borgernes cpr-numre, helbreds- og foreningsforhold, ligesom CSC har adgang til politiets databaser.
En opgørelse til Folketinget har vist, at staten i 2010 købte it-ydelser fra CSC for 742 millioner kroner. Til sammenligning leverede CSC for 28 gange så meget, 20,5 milliarder kroner, til det amerikanske forsvar i 2012.
ætte samarbejdsrelation mellem statens største it-leverandør og NSA.’
CSC - making it real
Her på aflyttet.dk har vi allerede i august, spekulativt naturligvis, beskæftiget os med CSC og kontrollen over danskernes data.
Men vi var ikke de første.
I 1999, da man stadig diskuterede ECHELON, stillede MFer Peter Duetoft et spørgsmål til den daværende forskningsminister.
’1.Har forskningsministeren på baggrund af den verserende debat om aflytningssystemet Echelon og CSC’s rolle i dette system gjort sig overvejelser om det hensigtsmæssige i at overlade det tidligere A/S Datacentralen helt til CSC?
2.Har ministeren gjort sig overvejelser om, hvorvidt CSC kan forsyne CSC Danmark’s systemer med såkaldte bagdøre? Mener ministeren ikke, at staten ved et fortsat delejerskab har bedre muligheder for at forhindre, at det sker?
3.Mener ministeren ikke, at det vil være betryggende, hvis staten stadig er repræsenteret i CSC’s bestyrelse, da det er bestyrelsen, der har ansvaret for CSC’s lovbestemte sikkerhedsforanstaltninger?
4.Hvad kan ministeren oplyse om CSC’s forbindelser til amerikanske efterretningsorganer?’

Svarene minder meget om hvad vi stadig hører, og dengang var det formanden for registertilsynet, Henrik Vaaben, der tog sig af det:
‘- Men om der er en sådan forbindelse eller ej, det har vi sådan set ikke nogen holdning til. Vi må gå ud fra, at firmaet overholder loven. Og vi holder da jævnligt møder med dem, hvor vi snakker om stort og småt. Nye love, driftsmæssige forstyrrelser og sådan noget.
- Mener du, at sikkerheden er god nok i et så tæt samarbejde med et fremmed lands efterretningstjeneste?
- Ud fra det I fortæller mig, mener jeg ikke, der er grund til at råbe vagt i gevær’, sagde han til Ekstra Bladets journalister Kenan Seeberg og Bo Elkjær.
Idag er svarene stort set de samme – men undskyldningen er…GLOBALISERING!
‘……Finansminister Bjarne Corydon (S) lader Digitaliseringsstyrelsens direktør Lars Frelle-Petersen svare på ministeriets vegne: »Det kan ikke overraske, at CSC, ligesom andre store globale it-leverandører, har kunder på tværs af mange lande, herunder det amerikanske forsvar. I Danmark er CSC underlagt dansk lovgivning, og den går vi selvfølgelig ud fra, at CSC overholder«, skriver han i en mail.’

Aflyttet om CSC: https://aflyttet.dk/?s=csc&submit=Search

Retskendelse? Ikke for FE…?

Statsministeren har indrømmet det: Danmark samarbejder med ‘udenlandske efterretningstjenester’, ellers kan vi nemlig ikke ‘forhindre terror’, sagde hun torsdag den 31. oktober til Ritzau, i formuleringer der iøvrigt er helt på linie med dem, NSA selv har anbefalet i deres tale-papir, der blev opfanget af Al Jazeera og senere lækket.
Men de to ting har naturligvis intet med hinanden at gøre.
- Som justitsministeren også har sagt det, så har vi klare regler på det her område i Danmark. Og det betyder altså, at hvis en borger i Danmark skal telefon-aflyttes, så skal der en dommerkendelse til, siger statsministeren.
https://s3.amazonaws.com/s3.documentcloud.org/documents/813055/nsa-talking-points.pdf
Og justitsministeren har også været ude og berolige: »Dette samarbejde sker naturligvis inden for lovens rammer. Det betyder, at hvis der i forbindelse med dette samarbejde foretages aflytning af telefoner eller lignende i Danmark, så sker det i overensstemmelse med retsplejelovens regler – for eksempel kræver det en dommerkendelse,« siger Morten Bødskov til Berlingske.
Både han og statsministeren har altså travlt med på den ene side at komme med den ret uundgåelige indrømmelse, at Danmark samarbejder med udenlandske efterretningtjenester, og hermed, må man formode, også NSA. På den anden side forsikrer de os om, at det foregår helt efter reglerne og KUN med DOMMERKENDELSE.
Begge parter er i det her tilfælde på ret skker grund, for med mindre forsvarsloven om ‘krigstilstand i Danmark’ er aktiveret SKAL der retskendelse til før enhver aflytning som PET foretager.

Forsvarsloven ER interessant. For nu kommer der en anden spiller med. I forsvarslovens § 17 hedder det: ‘Under krig eller andre ekstraordinære forhold kan forsvarsministeren uden retskendelse træffe foranstaltninger som omhandlet i grundlovens § 72 over for telefonsamtaler, postforsendelser og anden kommunikation, regulere og kontrollere sejlads og fiskeri inden for dansk søterritorium og uden for dette udøve kontrol med danske skibes sejlads og regulere og kontrollere lufttrafik inden for dansk luftrum og uden for dette udøve kontrol med danske flys lufttrafik.’
Det betyder kort sagt, at under krigstilstand gælder ingen brev-hemmelighed.
Det er der flere, der har spekuleret over siden DK gik i krig i Afghanistan. Og to tidligere chefer for PET har begge samstemmende fortalt, at ‘FE kan aflytte alt’ under henvisning til deltagelse i ‘krigen mod terror’.
Tidligere operativ chef i PET, Hans-Jørgen Bonnichesen, sagde i december 2012 til DR:
‘Danskernes telefonsamtaler og kommunikation på internettet kan uden videre blive aflyttet og gemt af Forsvarets Efterretningstjeneste, FE. Og oplysningerne kan FE lovligt give videre til Politiets Efterretnings Tjeneste, PET, der ikke selv må overvåge borgerne uden en retskendelse. Det viser en gennemgang af forsvarsloven, som Orientering på P1 har lavet og som bekræftes af Hans Jørgen Bonnichsen, der er tidligere operativ chef i PET:
- Det er korrekt forstået. Domstolskontrollen kommer kun i det øjeblik, hvis der indledes en strafferetslig efterforskning, siger han…..
- Det kan være hvis du bruger din mobiltelefon. Det kan være, hvis du bruger din internetkommunikation. Det kan være kommunikation ude i den ydre verden, som foregår mellem militære enheder via deres kommunikationssystemer. Alle mulighederne står åbne for at hente alt ned fra luften, som har betydning for Forsvarets Efterretningstjenestes virke.’

(Fra artiklen: http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2012/12/27/133626.htm))
Og hvad har betydning for Forsvarets Efterretningstjenestes virke? Temmelig meget, hvis man skal tro en anden tidligere PET-chef:
‘Ole Stig Andersen siger til (Amnesty-)bladet, at han ikke i tvivl om, at kampen mod terror opfylder betingelsen “krig eller andre ekstraordinære forhold”.
Han understreger, at han ikke ved, om efterretningstjenesten rent faktisk gennemfører en omfattende overvågning. Men han er ikke i tvivl om, at den har ressourcerne til det.
- Og hvis man kan og må, hvorfor skulle man så ikke gøre det, spørger han.’

(Fra artiklen: http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2008/11/28/062950.htm)
Så mens vi journalister har travlt med at gø af Helle Thorning-Schmidt og den øverste chef for PET, Morten Bødskov, så er der altså en vi har glemt: Forsvarsministeren.
Ligenu hedder han Nicolai Wammen og han har holdt forbavsende lav profil i denne sag.
Måske fordi den ser noget mere speget ud i hans hjørne. Vammen er nemlig chef for FE, Forsvarets Efterretningstjeneste.
Og her behøver man altså ikke nogen retskendelser for at aflytte danskere. Og endnu mere interessant: Man kan videregive alle oplysninger til PET. UDEN at involvere nogen dommer.
30. maj 2013 vedtager folketinget den seneste udgave af ‘Lov om Forsvarets Efterretningstjeneste (FE)’.
I kapitel 2 hedder det: Ԥ 3.
Stk. 1.
Forsvarets Efterretningstjeneste kan indsamle og indhente oplysninger, der kan have betydning for tjenestens efterretningsmæssige virksomhed.
Stk. 2.
Ved den i stk. 1 nævnte virksomhed rettet mod forhold i udlandet kan tjenesten medtage oplysninger om i Danmark hjemmehørende fysiske og juridiske personer og personer, der opholder sig i Danmark.
Stk. 3.
Forsvarets Efterretningstjeneste kan indsamle og indhente oplysninger, der er nødvendige for tjenestens øvrige virksomhed.

§ 4….
Stk. 2.
Forsvarets Efterretningstjeneste kan behandle en-
hver personoplysning vedrørende en i Danmark hjemmehørende fysisk person, hvis behandlingen
1) sker med samtykke,
2)må antages at have betydning for varetagelsen af tjenestens opgaver efter § 1, stk. 1 og 4, eller
3)er nødvendig for varetagelsen af tjenestens opgaver efter § 1, stk. 2.

Og så kommer det interessante: Disse oplysninger kan nemlig videregives. Til PET.

Ԥ 7. Forsvarets Efterretningstjeneste kan videregive oplysninger
til Politiets Efterretningstjeneste, hvis videregivelsen kan have betydning for varetagelsen af tjenesternes opgaver’

Undertegnede er ikke jurist – men umiddelbart virker det somom vi journalister gør op af det forkerte træ – Bødskov og PET – når det hele potentielt finder sted hos forsvarsministeriet og FE…Og måske er det også det der er meningen? Hvad ved jeg?
FE har iøvrigt allerede DERES forsikringer parat:
Her hedder det – som i forsvarsloven – at:
“Det foreslås, at der i forsvarslovens § 13, stk. 3, skabes udtrykkelig hjemmel til, at Forsvarets Efterretningstjenestes efterretningsindhentning rettet mod forhold i udlandet også kan medtage oplysninger om danske statsborgere og personer, der opholder sig i Danmark.”
“Formålet med bestemmelsen er at skabe udtrykkelig hjemmel til, at Forsvarets Efterretningstjeneste, som følge af sin almindelige opgavevaretagelse rettet mod forhold i udlandet, kan medtage oplysninger om danske statsborgere og personer, der opholder sig i Danmark, eller oplysninger, der i øvrigt har en dansk vinkel. Dette kan eksempelvis være oplysninger, der har relationer til terror, spredning af masseødelæggelsesvåben og anden grænseoverskridende kriminalitet.”
“Bestemmelsen omfatter personoplysninger om både danske og udenlandske statsborgere samt juridiske personer.”
Men der er – naturligvis – en kattelem:
“Det er ikke med lovforslaget hensigten at udvide Forsvarets Efterretningstjenestes opgaveportefølje til at rette fokus mod danske statsborgere eller personer, der opholder sig i Danmark.”
Men som man har set det mange gange før, når det handler om efterretningsvæsen: Hensigten, den kan hellige midlet.
Vi håber, det ikke er tilfældet her. Og at alt foregår i bedste ro og orden og i en god, sund, dansk ånd.